GIS til operationelle funktioner i teknisk forvaltning

1. GIS til operationelle funktioner i teknisk forvaltning Foredrag afholdt ved Seminar for Amter og Kommuner om GIS, Brædstrup, den 24. Oktober 1998 af Esben Munk Sørensen, PhD Aalborg Universitet og Forskningscenter Skov & Landskab

2. Disposition for indlæg • Lidt karakteristik af GIS • 90érnes opbygning af digitale kortværker • De kendte korttyper • Fra GIS som kortværktøj til integreret element i informationssystem • Informationsdistribution, drift, analyser og udvikling • Fortsatte udviklingslinier og problemer

3. Lidt karakteristik af GIS • Enkel teknologi, anvendelsesmuligheder legio • Den rumlige orienterings potentiale • GIS-udviklingen over tid • Rasterkomponenten • Vektorkomponenten • Databaseteknologien

4. GIS karakteristika • GIS er grænse- og sektoroverskridende værktøj, der via den geografiske reference muliggør sammenstilling og analyse af data af vidt forskellig oprindelse eller observans og med varierende kvalitet • GIS er effektivt værktøjtil via den geografiske reference hurtigere end hidtil at fremskaffe data og analysere disse • Den geogografiske komponent har et uendeligt stort potentiale på alle niveauer af IT-udviklingen

5. Nødvendigheden af den rumlige orientering (GIS) Videnskabelige resultater Flere data tilgængelige Praktisk erfaring Stadig mere komplekse samfundsproblemer Mere hukommelse (RAM) Mere koordination Mere regnekraft (MIPS) Rumlig differentiering på alle niveauer

6. GIS udviklingen over tid Digitale kort Rumlige analyse af status-quo Modellering over tid og rum Internet distribution Database Tiden

7. Raster-komponenternes udvikling • Værktøjer til telemåling • jordomkredsende satellitter til jordobservation • Militærstrategisk overvågning • Kommerciel digital billedbehandling • digitale stills og video med stedbestemmelse via GPS * Teknologierne smelter sammen (Adope versus Erdas)

8. Vektor-komponenternes historie • Interaktive grafiske systemer dannede grundlag for CAD-systemerne som • Danmark tidligt med fra 70érne. • Landbrugsministeriet (JBK,CORINE mfl.) • Miljøministeriet (ZETA) • Teleseskaberne mf. (Dangraf) • GeoCad, Land Cad • plus en række særlige applikationer til ledningsregistrering mv. (Intergraph/AutoDesk)

9. Databasesystemernes udvikling • I DK en meget stærk udvikling med landsdækkende registre med en geografisk komponent. • (CPR,BBR, ESR, Motor-, Cancer- osv) • Tilsvarende udviklet på de kommunale niveauer samt i den private sektor • Kun i meget svagt omfang genstand geografiske analyser - alle objekter registreret

10. Tekniske kort

11. Topografiske kort

12. TOP 10 DK

13. Digitale farveortofotoskort

14. Status her og nu • Amts- og primærkommuner i fuld gang på vej • Til stadighed nye geodatasamlinger (statslige og private) • Aktuelt: • Digitale Farveortofotos i 1997 • Landsdækkende energidistrikter i 1998, zonekort mv. • Private landsdækkende digitale kort • Krak, Mostrups Forlag, Kortgruppen, DAV

15. Til stadighed nye geo-teknologier • Sattelitbaseret digital kortlægning med udvalgte bebyggelser i 3D til orientering og målsøgning bevægende militære enheder. (300.000 km2 ~ 4 dage) • Den traditionelle topografiske kortlægnings fortsættelse!!

16. Kommunikation • Den geografiske reference velegnet til informationssøgning på tværs af registre og sektorer • Den geografiske reference nøglen i Internet • (ems@i4.auc.dk) • WWW muliggøre helt nye kommunikationsveje og netværk Esben Munk Sørensen ems@i4.auc.dk

17. Kortgrundlaget • mange nye typer af kulisse-kort (billeder og gamle kort hjulpet af raster/scanningsteknologien • målrettede kundebehov ved etablering af “intelligens i kort” (etablering af geokoden) • øget international konkurrence • højopløselige satellitbilleder (opløsning 1m) abonnerbare på Internet i slutningen af 98 Esben Munk Sørensen ems@i4.auc.dk

18. Nye muligheder • Nye temaanalyser • Beslutningsgrundlag (strategiske analyser) • WEB-baseret planformidling • Digitale højdemodeller • Multimedie-baseret geodatasammenstilling

19. Landbrug - økonomi

20. Linieføring af vejstrækninger-anvendelse af MAP-algebra

21. Interaktivt regionplanudsnit(viborg amt -§3-jordbrug-drikkevand)

22. Digitale højdemodeller

23. DHM og DDO

24. Problemområder ved GIS-udvikling Ikke • software, hardware eller digitale kort Men • kompetence, strukturerede data, organisation og kommunikation/net

25. Strukturerede data • Fagdatabaser i stigende mængder • eksisterende georeferencer (også simple) • fremtidige geokodningsopgaver • objektklassifikation • øget fokuss på datakvaliditet (validering) • datamodel

26. Organisation • Fra central kortadministration (også andet en teknisk kort) til tværgående (G)IT-funktion og integrerede systemer • ajourføringsansvar for fagdatabaser • indikatorer til ledelse og overvågning • ledelsesansvar overfor tværgående beslutninger

27. Organisatoriske hindringer • Mangel på teknologibærere (lokal kompetanceopbygning) • GIS i dag stadig tæt knyttet til kortsektoren • I stedet overmod miljø, økonomi, social, energi, ledelse

28. Tekniske hindringer • Objektklassifikation • Forskellige faglige og videnskabelige traditioner • Teknologi og infrastruktur tilgængelig

29. Opbygning af (G)IT-kompetance • Uddannelse af nøglemedarbejdere • Motivering af ledelse • Formulering af behov, formål, strategi og visioner • Påbegynd opløsning af eksisterende organisation • Udvikle netbaserede kommunikationskanaler- og beslutningscentre

30. Eget vidensområde eller integrerende teknologi • Vil Geo Informatik (GIS) blive et selvstændigt videns- og forskningsområde eller • Vil GIS blive ”opslugt” af den generelle IT- og Multimedie udvikling?