sm b rns sproglige udvikling n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
småbørns sproglige udvikling PowerPoint Presentation
Download Presentation
småbørns sproglige udvikling

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 38

småbørns sproglige udvikling - PowerPoint PPT Presentation


  • 93 Views
  • Uploaded on

småbørns sproglige udvikling. Peter Åge Gården 23.sept 2013. Susi Vedsted. Pædagogisk udviklingskonsulent Pædagogisk Udviklingscenter 0-18 år Fredericia kommune Marte meo supervisor Relationens betydning for barnets/menneskets udvikling Relationskompetence som pædagogisk værktøj.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'småbørns sproglige udvikling' - winter


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
sm b rns sproglige udvikling

småbørns sproglige udvikling

Peter Åge Gården 23.sept 2013

susi vedsted
Susi Vedsted
  • Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk Udviklingscenter 0-18 år

Fredericia kommune

  • Martemeo supervisor
    • Relationens betydning for barnets/menneskets udvikling
    • Relationskompetence som pædagogisk værktøj
hvad skal vi n
Hvad skal vi nå….
  • Forskning
  • Hvad ved vi virker
  • Hvad kan I gøre
  • Link
  • Afdelingen om gode råd
  • Modtager meget gerne spørgsmål…..
hvad siger forskning om b rns sproglige udvikling
Hvad siger forskning om børns sproglige udvikling
  • KL - rapport vedr. kvalitetssikring foretaget af Danish Clearing House, Aarhus universitet , forskningsrapport

Hovedessens:

Børn udvikles bedst når:

  • Pædagogen/voksne er opmærksom på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn
g lder p dagoger og for ldre
Gælder pædagoger og forældre…
  • Pædagogen/voksen er lydhør overfor børnenes verbale og non-verbale ytringer og imødekommer børnenes behov
  • En indfølende og opmærksom pædagog/voksen kender børnene godt nok til at fortolke deres adfærd og kompetencer og bygge videre på disse
  • Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagoger/voksen er præget af, at pædagog/voksen er
    • respektfulde over for børnene
    • lytter til dem
    • svarer venligt og imødekommende
    • samt snakker dem gennem konflikter
s effekten er at
Så effekten er, at…

…det har positive socioemotionelle virkninger på børnene, dvs. selvtillid og at motivation til at lære påvirkes positivt

  • ….lydhørhed og indføling i relationen har positive virkninger på børnenes faglige kompetencer særligt i form af sprog og kognitive kompetencer.
  • ….børnenes sociale adfærd påvirkes positivt, fx . selvstændighed, koncentration, samarbejdsevner, sociabilitet, dvs. evnen til at danne venskaber
barn barn imellem
Barn – barn imellem

Børnerelationer omhandler børnenes indbyrdes relationer

  • Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer, herunder udvikling af empati
  • Vigtigt med et miljø i dagtilbuddet, der støtter børnenes samarbejde
  • At der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i hele børnegruppen
  • I lyset af inklusions drøftelser….
  • Sprog og sprogudvikling er ikke en forudsætning for inklusion, men inklusion er en forudsætning for god sprogudvikling
dagtilbud for ldre samarbejdet
Dagtilbud - forældre samarbejdet
  • Børn udvikles bedst når deres forældre føler sig velkomne og inddraget i dagtilbud
  • Virkninger af brugen af hjemmeaktiviteter med forældrene = virkning= ?
  • Èn undtagelse:
  • Project EASE (USA)= positive virkninger (svare til dialogisk læsning i DK)
  • EASE´s formål var udvikle børns sproglige kompetencer i hjemmet
  • GENNEM: Aktiviteter centreret om bøger+ inddragelse af forældre
  • Læsning med et specifikt tema (fx læsning af eventyr, bogstavgenkendelse, tale om verden)
vi ved det virker dialogisk l sning sprogstimulering
Vi ved det virker:Dialogisk læsning - sprogstimulering
  • Udarbejdet af FalcoWhitehurst, 1998
  • Hoved idé:
  • at børnene skal være aktive medfortællere af bogen
  • at de voksne gennem åbne spørgsmål og feedback skal opmuntre børnene til at bruge sproget og støtte dem i at sige lidt mere, end de umiddelbart gør af sig selv.
  • Fortrolighed med skriftsprog og større fonetisk opmærksomhed
metoden omkring dialogisk opl sning
Metoden omkring dialogisk oplæsning
  • 1. Stil altid åbne spørgsmål:
  • Åbne spørgsmål opmuntrer børn til at respondere på historierne med deres egne ord. Denne type spørgsmål er for at børn skal respondere med mere end et til to ord. Formålet er at høre børn tale i sætninger.
  • Eksempler på åbne spørgsmål:
  • ”Hvad ser du på siden?”
  • ”Hvad synes du om at spise et blad i stedet for en banan?”
  • ”Hvad kunne du tænke dig at lave på en legeplads?”
2 udvid hvad barnet siger
2: Udvid hvad barnet siger
  • Når barnet siger noget om bogen, gentag så hvad barnet har sagt og tilføj enkelte nye ord til udtalelsen. Denne strategi er meget vigtig for et barn, der har:
  • Begrænset ordforråd
  • Et almindeligt ordforråd, men støtter barnet i at hører ordene på en anden eller ny måde.
  • Eksempel:
  • Hvis barnet siger, ” hund stor,” siger den voksne for eksempel, ” Ja hunden er stor og sort.”
3 relater tekst til hverdagen oplevelser
3: Relater tekst til hverdagen/ oplevelser
  • Disse spørgsmål kræver at barnet relaterer indholdet i teksten med aspekter fra livet udenfor bogen, hjemme eller i dagtilbud
  • Bringer virkeligheden ind i emnerne.
  • Får barnet til at se at hjem og børnehave relaterer til det der sker i bogen.
  • I tilgift får disse spørgsmål barnet til at udforske sproget forskelligt.

For eksempel:

  • ”Har du nogensinde været i cirkus som børnene i bogen?”
  • ”Kan du huske da vi var i Tivoli? Kan du huske hvad vi lavede?”
4 styrk ordforr d
4: Styrk ordforråd
  • Definere ord der findes i teksten.
  • Vælg kun 8–10 ord der skal defineres
  • Børnene bliver for overvældet, hvis der vælges flere ord.
  • Slå evt. ordet op i en ordbog eller lad et barn fortælle hvad ordet betyder…..
  • For eksempel:
  • I bogen findes ordet ”kamin”. En kamin betyder et ildsted eller en åben pejs inde i huset.
  • Vend tilbage til teksten og læs sætningen igen.
  • Dette giver børn nye ord og er specielt godt for børn i risikogruppe.
5 bogens koncept
5. Bogens koncept
  • En historie har en begyndelse en handlingsdel og en afslutning. 
  • For eksempel:
  • ”Dette er begyndelsen på historien.”
  • ” Nu er vi inde midt i historien. Gad vide hvad der sker i slutningen.”
  • Få barnet til at genfortælle i hver af de forskellige dele af historien.
6 kontekst uafh ngigt sprog
6: Kontekst uafhængigt sprog
  • Mange bøger har karakterer der kommer ud for forskellige vanskeligheder og oplevelser. Det giver mulighed for at diskutere problemet hovedpersonen kommer ud for. Dette får børn til at eksperimentere med sprog som kontekstuafhængigt, hvad mon sker? , eller sprog der ikke er bundet af hvad der vises på nuværende tidspunkt.
  • For eksempel.
  • ”Hvad tror du Peter vil gøre for at hjælpe de andre?”
  • ”Hvad tror du vil ske hvis han får den nye cykel?”
7 sm delkonklusioner
7: Små delkonklusioner
  • Børn kan lave konklusioner af dele af historien. Opfordre børnene ved hjælp af et par oplysninger at drage konklusioner.
  • For eksempel.
  • ”På tegningen her kan man se en måne, tror du så det er nat eller dag?”
8 sp rgsm l til skriften
8: Spørgsmål til skriften
  • Vend børnenes opmærksomhed til bogens skrift ved at stille spørgsmål.
  • Peg på skriften når du stiller spørgsmål. Ved at vende deres opmærksomhed mod skriften lærer man dem, at skrevet tekst er sprog. Vi ved at historien læses ved hjælp af skrift ikke billederne.
  • For eksempel:
  • ”Kan du se et ord der begynder med det samme bogstav som det her - K? ”
  • ”Kan du se det samme ord andre steder på siden?”
  • ”Kan du se mor begynder med m..?”
9 leg med sproget
9: Leg med sproget
  • Rim:
  • Ikke alle børn er lige langt i sprogudviklingen.
  • Vælg hvad der passer til børnene.
  • Opdage: Hjælp barnet med at være opmærksom på rim
  • For eksempel: ”Jeg kan høre to ord der rimer, kat og hat” Leg videre med rimet.
  • For eksempel: ”Jeg skal finde et ord der rimer på hat. Jeg har kat og mor. Hvilket et af dem rimer på hat?”
www sprogpakken dk
www.sprogpakken.dk

Sprogpakken.dk

Understøttende sprogstrategier

Se under forældredelen

  • Dialogisk læsning
  • Sproglege
  • Understøttende sprogstrategier
  • Følg barnets interesse
  • Brug åbnende spørgsmål
  • Vent på barnets svar
  • Fortolk og udvid, hvad barnet siger
  • Hjælp barnet med at sætte ord på
  • Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen
  • Relater til noget, barnet kender
  • Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
  • Ret ikke barnets fejl direkte
  • Leg med sproget, når det er muligt
hvorn r begynder barnets sproglige udvikling
Hvornår begynder barnets sproglige udvikling?
  • Taleopfattelse begynder i det sidste trimester af graviditet (måske end tidligere)
  • Fostervandet slører den fonetiske information – men bevarer sprogets rytme
  • Genkendelse af sprogets melodi og rytme – dvs. intonation og trykmønstre
  • Fosteret kan skelne mellem lydlige stimuli. Eks. sprog –musik - grin
  • Foster genkender og foretrækker mors stemme efter fødsel på trods af sløring via fostervand – tyder på stor sensitivitet i auditive system
slide21

Foretrækker primært mors slørede stemmen (også frem for fars), herefter mors frem for andre kvinders stemme

    • Foretrækker 4 dage gammel at lytte til modersmål frem for andre sprog
  • Hvor man før troede at småbørn tog små dele af sproget ind og forstod dem mere og mere i helheder – så viser forskning nu at de snarere tager store dele ind og nedbryder i små dele
nuskalduindatsove
”Nuskalduindatsove”
  • til forståelse
  • ”Nu skal du ind at sove”
  • Kræver at vi taler tydeligt – men ikke overtydeligt
  • At vi betoner de ord som er vigtige for barnet at lære
  • Som ikke nødvendigvis er navneordene men udsagnsordene….
  • Husk ”handleordene” (udsagnsordene – så kommer navneordene automatisk….)
den gamle klassiker
Den gamle klassiker

Der kører en bil

dansk en sv r kode at kn kke
Dansk = en svær kode at knække

Tryk og stød

Snapper endelser af

Vokal lyde:

Dansk : 20 vokallyde (kan dog diskuteres)

Engelsk/Tysk: 14

Arabisk 3

Bøjninger – tæller som et ord i optælling af børns ordforråd nationalt – men burde måske på dansk tælle for tre grundet kompleksiteten bære/bar/båret

Konsonantsammensætning.: Angstskrig…

b rns sproglige udvikling underst tning kommunalt
Børns sproglige udvikling – understøtning kommunalt
  • Sprogvurdering indføres obligatorisk for alle børn med to sprog i 2002
  • Sprogvurdering tilbydes til alle børn fra 2008
  • 85% følger den generelle sproglige udvikling
  • 10 % har brug for en fokuseret sproglig indsats
  • 5 % har brug for en særlig indsats
slide26

Sproglyd

Sætningsopbygning

Ordets struktur

Betydningsdelen, ”Hest hedder hest”

Mening/ytring/kontekst

ordforr d
Ordforråd
  • Store variationer
  • Eks. 20 måneder
    • 10 procent siger 15 ord
    • 85 procent – (median barn) 75 ord
    • 5 procent siger 214 ord
    • Andre forhold: produktive receptive
    • 50.000 – 70.000 ord normalordforråd voksen efter sigende….
hvad betyder alt dette s i praksis
Hvad betyder alt dette så i praksis ?
  • For at børn lærer sprog skal de:
  • Have nogen at tale med og noget at tale om
      • Sprog som forbereder (for -forståelse)
      • Sprog i øjeblikket
      • Sprog koblet på det som er sket - det man har oplevet (sprog ude af kontekst)
  • Børn skal høre et ord i MENINGSFULDE sammenhænge 60 – 80 gange
  • Børn skal sprogligt inddrages
  • Børn skal læses for….og med…
andre gode r d til sprogstimulering i hverdagen
Andre gode råd til sprogstimulering i hverdagen
  • Dialog kræver et treskifte i samtalen
  • Sæt ord på det dit barn gør – hvis det ikke selv gør det…
  • Bekræft dit barns udsagn
  • Ved øvelse i udtale/bøjning – gentag med korrekt eftersigning ” Mig gåede hele vejen ” ”Ja – du gik hele vejen”
  • Sluk unødig støj, jf. kode svær at knække
  • Nærvær og øjenkontakt – træk stikket eller sæt i stikket
koderne i den og det
Koderne i den og det….
    • Vi taler ofte i koder - Sig det konkret
    • Den, det, derhen….
    • ”Tag den og stil den der” – eller
      • ”Tag kanden og stil den på bordet”
  • Husk udsagnsordene – de trækker ofte et navneord med sig
  • Barn peger på hest – svaret er ”Du peger på en hesten”
  • Barn siger: ”Hæst”: ”Ja, der står/er/rider/løber en hest”
vis dit barn skriftsproget
Vis dit barn skriftsproget

Ang. tidlig skriftsprogstilegnelse

  • Anerkend legeskrift
  • Vis skriftlige miljøer (skilte, indkøbssedler, beskeder, smsér)
  • Forskning viser at børn der kommer fra hjem, hvor der læses og er tilgængelig litteratur, samt aviser synlig i hverdagen, læser selv bedre og mere.
  • Leg med skriften: Skriv indkøbsseddel – brev – hilsner – kørekort – lister – husketing – billetter til cirkus osv.
huske seddel have p
Huske seddel have på

1. Tal med dit barn - om det der er her og nu, ord på handlinger og oplevelser

2. Hjælp barnet med at holde samtalen i gang, giv ord hvor de mangles

3. Tal i roligt tempo – og tydeligt

4. Tal i korte(ikke for korte), hele sætninger

5. Lyt – og lad barnet tale færdigt – hav øjenkontakt hele tiden - også i slutningen af sætningen….

6. Underbyg med et godt kropssprog

7. Beton vigtige ord – de ord du gerne vil lære barnet - nye ord eks.

8. Repeter vigtige ord – 60/80 faktoren

9. Brug barnets navn - så føler barnet sig set og du kan bruge det til at holde opmærk- somheden hos dig 

10. Opmunter barnet til at turde sige noget i et trygt sprogmiljø

11. Leg med sproget – fjol med sproget

12. Giv barnet ord for at gå ind og ud af lege, skaber gode relationer

udgangsb n
Udgangsbøn

”Hvor er dine øjne

i slutningen

af sætningen”