1 / 22

TEMA III MEDIER OG SUNDHED

TEMA III MEDIER OG SUNDHED.

turi
Download Presentation

TEMA III MEDIER OG SUNDHED

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. TEMA IIIMEDIER OG SUNDHED Helena Sandberg, docent, Institutionen for kommunikation og medier Lunds universitet, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV.

  2. Formål Formålet med Tema III, er at deltagerne gennem at reflektere og diskutere, skal forstå mediernes påvirkning, samt udvikle deres kritiske vurderingsevne, i både positiv og negativ forstand, til det der formidles og rapporteres i medierne. H Sandberg og KC Ringsberg

  3. Tema III er opdelt i fire diskussionsområder Sundhedskompetence: Diskussion og refleksion omkring hvorfor sundhed er mediemæssigt gangbart, samt trends angående rapportering. Kort og kompas. Medier styrer en stor del af vores hverdag. Diskussion om hvordan medier sætter dagsordenen i samfundet på forskellige niveauer. Hvordan ser vores medie hverdag ud? Digitale medier og internettet har forandret voksne, unge og børns medievaner. Diskussion ud fra deltagernes egne erfaringer Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? Hvordan reklamer kan påvirke børn og forskellige mediers håndtering af reklamer, samt hvad vores egen holdning er diskuteres. H Sandberg og KC Ringsberg

  4. Hvorfor er sundhed mediemæssigt gangbart? Altid aktuelt. Høj opmærksomhedsværdi. Betydningsfuldt Ofte omdiskuteret H Sandberg og KC Ringsberg

  5. Diskussionsspørgsmål Hvilke kanaler henvender sig til småbørnsforældre? Hvis der findes sådanne, hvilke emner tager de op? Hvis I leder efter viden om børns sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter. Hvor leder I? Hvor godt forstår I information om børns sundhed? H Sandberg og KC Ringsberg

  6. Tabel 1. De fem almindeligste kilder, som nordiske forældre anvender når de leder efter information om børns sundhed (2011). Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

  7. Tabel 2. Nordiske forældes forståelse af information angående børns sundhed i aldersgruppen 2-6 år. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

  8. Medierne fungerer som kort og kompas H Sandberg og KC Ringsberg

  9. Diskussionsspørgsmål - øvelse 1. Hvilket/hvilke emner eller sundhedsproblemer har I en oplevelse af får meget plads netop nu i medierne. Mangler I et emne? Hvorfor tror I at det er blevet sådan? H Sandberg og KC Ringsberg

  10. Medierne er magtfulde på grund af deres: Tilpasningsevne (mediernes logik sætter sit præg på samfundet og dets aktører). Inspektionskraft (medierne gransker og overvåger samfundsinstitutioner og politiske processer). Publicitetskraft (medierne bestemmer dagsordenen i samfundet). H Sandberg og KC Ringsberg

  11. Diskussionsspørgsmål - øvelse 1. Hvilken slags billeder har I set i forskellige reportager eller indslag om sundhed. Hvad kendetegner billederne? Hvem eller hvad portrætteres? Hvordan påvirker valget af billeder os? Hvilke fordele og ulemper giver det store informationsudbud i vore dages medier? H Sandberg og KC Ringsberg

  12. Udbudets fordele • Sundhedsvæsenet afmystificeres • Afstanden mellem producent-konsument bliver mindre. • Lettere at deltage i beslutninger angående egen sundhed. H Sandberg og KC Ringsberg

  13. Udbudets ulemper • Svært at sortere • Ringere kvalitet. • Dårlig vejledning. • Unødig uro. • Status quo. H Sandberg og KC Ringsberg

  14. Hvordan ser vores medie hverdag ud?Diskussionsspørgsmål Hvilken slags medier anvender dit barn? Hvor mange timer om dagen ser barnet TV? Plejer I at se TV sammen med barnet? Hvilke programmer ser barnet? Noter om der kommer reklameindslag, hvor længe og for hvilke produkter. H Sandberg og KC Ringsberg

  15. Tabel 3. Nordiske børns (2-6 år) medieanvendelse. Gennemsnitligt antal timer 1996 og 2011. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

  16. Tabel 4. Nordiske forældres begrænsning af barnets anvendelse af medier. Børn i aldersgruppen 2-6 år 2011. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

  17. Børn og unges mediehverdag H Sandberg og KC Ringsberg

  18. Tendenser Mere rapportering om sundhed i medierne. Større kommercialisering. Børnene, en stadigt vigtigere målgruppe. H Sandberg og KC Ringsberg

  19. Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? • Større velstand, flere penge at forbruge for. • Ændrede værdier, øget status, stor indflydelse på husholdningens forbrug og indkøb. • Fremtidens forbrugere. H Sandberg og KC Ringsberg

  20. Mad og markedsføring Madpræferenser og mad valg påvirkes af reklamer. Marknedsføringen teknisk sofistikeret og diffus/embedded. Reklameinvesteringer flyttes fra traditionelle medier til ”nye” medier. H Sandberg og KC Ringsberg

  21. Internet og reklamer Frivillig interaktion. Forklædt reklame. Varemærkeambassadører. Børn ubevidste om reklameksponering. Naive overfor kommerciel påvirkning indtil de er næsten voksne. Strengere regulering fører ikke per automatik til færre tilfælde af overvægt hos børn/usundhed. Markedet er ikke den eneste opdrager i børns forbrugersocialisering og sundhedsudvikling. H Sandberg og KC Ringsberg

  22. Uddybende læsning/resurser Instituttet for reklame og mediestatistik http://www.irm-media.se/ von Haartman, F. (2009) Stakeholder views on policy options for marketing food and beverages to children; Findings from the PolMark project in Sweden (2009:9). Karolinska Institutets folkhälsoakademi 2009:9, ISBN 978-91-86313-08-1 http://ki.se/content/1/c6/08/19/17/KFA_2009_9.pdf Hastings, G., McDermott, L., Angus, K., Stead M. & Thomson, S. (2006) The extent, nature and effects of food promotion to children: A review of the evidence. http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/Hastings_paper_marketing.pdf Nordicom-Sverige (2011) Mediebarometern 2010 http://www.nordicom.gu.se/?portal=publ&main=info_publ2.php&ex=335 Ekström, L. & Sandberg, H. (2010). ”Reklam funkar inte på mig…” Unga, marknadsföring och internet. Nord 2010:502. København: Nordisk ministerråd. http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2010-502 Sandberg, H. (2010) Godis och medier: en söt sur eller besk upplevelse? I K.M. Ekström (red). Unga konsumenter – utsatta och kapabla (s. 78–89). Karlstad: Konsumentverket http://www.konsumentverket.se/Global/Konsumentverket.se/Best%C3%A4lla%20och%20ladda%20ner/rapporter/2011 Rapport_Unga_Konsumenter_utsatta_och_kapabla.pdf Sandberg, H. (2005) ”Medier som arena för hälsokommunikation”. Nordicom Information, 27(2): 27–36. http://www.nordicom.gu.se/common/publ_pdf/184_027-036.pdf Småungar och medier2010 (Medieanvändningen hos barn 2–9år) http://www.statensmedierad.se/Publikationer/Produkter/Smaungar--Medier-2010/ Unga och medier 2010 (Barn och ungas (9–16 år) medievardag) http://www.statensmedierad.se/Publikationer/Produkter/Ungar--Medier-2010/ H Sandberg och KC Ringsberg

More Related