Farlige stoffer og arbejdspladsvurdering

1. Farlige stoffer og arbejdspladsvurdering En europæisk kampagne om arbejdspladsvurdering

2. Hvad er farlige stoffer? Farlige stoffer: • er alle væsker, gasser og faste stoffer, der udgør en risiko for arbejdstageres sundhed eller sikkerhed • forekommer på næsten alle arbejdspladser, også i små og mellemstore virksomheder (i landbruget, frisørsaloner, på motorcykelværksteder, hospitaler, skoler…) • omfatter kemiske stoffer og biologiske agenser (bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, parasitter...) • omfatter stoffer, der dannes som biprodukter ved en arbejdsproces, samt råvarer (svejserøg, dieseludstødning, træstøv, mel til anvendelse i bagerier…)

3. Farlige stoffer og skader Hvis risiciene ved at anvende farlige stoffer ikke håndteres rigtigt, kan det skade de ansattes helbred på mange forskellige måder: • Ved én kortvarig eksponering • Ved gentagen eksponering • Ved ophobning af stofferne i kroppen gennem lang tid

4. Sundhedsskadelige virkninger Farlige stoffer kan påvirke helbredet på mange forskellige måder: • Akutte virkninger: forgiftning, kvælning, eksplosion og brand • Langtidsvirkninger: • luftvejssygdomme (reaktioner i luftveje og lunger) såsom astma, allergisk rinitis, asbestose og silikose • erhvervsbetinget kræft (leukæmi, lungekræft, lungehindekræft, kræft i næsehulen) • Sundhedsskadelige virkninger, som kan være både akutte og langsigtede: • hudsygdomme, forplantningsproblemer og fosterskader, allergi • Nogle stoffer kan ophobe sig i kroppen • Nogle stoffer kan have en kumulativ virkning • Nogle stoffer kan optages gennem huden

5. Farlige stoffer – lovgivning • Lovgivningen på dette område omfatter regler om beskyttelse af arbejdstagere mod risici som følge af: • kemiske agenser • biologiske agenser • kræftfremkaldende og mutagene stoffer (herunder asbest og træstøv) • Regler vedrørende klassificering og mærkning er lige så vigtige, men gælder ikke for alle farlige stoffer (f.eks. kemikalier i hårplejemidler, lægemidler) • Visse stoffer og arbejdsprocesser er underlagt begrænsninger på brug og markedsføring • Det anbefales at indhente oplysninger om de specifikke danske regler, der gælder for brug af farlige stoffer på arbejdspladsen

6. Anden relevant lovgivning • REACHEU-forordning (EF) nr. 1907/2006 fastsætter et nyt, fælles system for registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier: • Sigter mod at øge beskyttelsen af brugernes miljø og sundhed • Pålægger industrien større ansvar for at håndtere farerne ved kemikalier samt at levere sikkerhedsinstruktioner om stoffer til alle, der producerer eller bruger et stof • Flere oplysninger om REACH: http://echa.europa.eu • GHS – FN’s globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier – vil også få betydning for arbejdstageres sundhed • Flere oplysninger om GHS:http://ec.europa.eu/enterprise/reach/ghs_en.htm

7. Sagen i en nøddeskal… • Arbejdsgivere i EU skal ifølge lovgivningen beskytte deres ansatte mod skader forårsaget af farlige stoffer på arbejdspladsen. • For at beskytte de ansatte mod farlige stoffer skal arbejdsgivere ifølge lovgivningen foretage en særlig arbejdspladsvurdering (APV). De ansatte bør deltage i denne opgave.

8. Hvad er en arbejdspladsvurdering? • En arbejdspladsvurdering (APV) indebærer en evaluering af de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for de ansatte ved farer på arbejdspladsen. Det er en systematisk undersøgelse af alle aspekter af arbejdet, som omfatter: • hvad kan forårsage ulykker eller skader • kan faren fjernes, og hvis det ikke er tilfældet, • hvilke forebyggende eller beskyttende foranstaltninger bør der træffes for at imødegå risikoen • APV’en udgør grundlaget for vellykket arbejdsmiljø-ledelse og er nøglen til at nedbringe forekomsten af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme

9. Arbejdspladsvurdering af farlige stoffer • Arbejdspladsvurdering af farlige stoffer sker på grundlag af de samme grundlæggende principper og processer, som anvendes ved andre risici på arbejdspladsen • Uanset hvem der foretager arbejdspladsvurderingen, er det afgørende, at de ansatte spørges til råds og inddrages i processen, da de: • kender deres arbejdsplads • skal implementere eventuelle ændringer i arbejdsforhold/ -rutiner. • Der kan anvendes forskellige metoder, men for de fleste virksomheder er det hensigtsmæssigt at benytte en simpel risikovurderingsmodel med fem trin

10. Trin 1: Identificer farer og udsatte personer (1) • Se efter stoffer, der kan forårsage skader, og arbejdstagere, der kan være udsatte for stofferne • Udvis særlig opmærksomhed over for grupper af arbejdstagere, som kan være udsat for øget risiko, f.eks. • unge arbejdstagere • gravide og ammende kvinder • vandrende arbejdstagere • ufaglærte eller uerfarne medarbejdere • rengøringspersonale, leverandører og offentligheden. Husk: en fare kan være alt —  materialer, udstyr, arbejdsmetoder og -rutiner — som kan forårsage skade.

11. Trin 1: Identificer farer og udsatte personer (2) Forslag til at identificere farer: • Lav en oversigt over de stoffer, der anvendes og dannes på arbejdspladsen • Indhent oplysninger om disse stoffer, dvs. om hvilke skader de kan forårsage, og hvordan de påføres • Standardfarebetegnelser, faresymboler og leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) er vigtige informationskilder • Undersøg grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering for de pågældende stoffer • Grænseværdier bidrager til at mindske eksponeringen for farlige stoffer på arbejdspladsen ved at angive den maksimalt tilladte koncentration (i luften) af et stof • Vurder, hvorvidt der anvendes kræftfremkaldende eller mutagene stoffer, som er underlagt strengere regler • For flere oplysninger se Factsheet 33 og Factsheet 35

12. Trin 2: Vurder og prioriter risici • Vurder de ansattes eksponering for de identificerede stoffer ved at se på typen, graden, varigheden, hyppigheden og forekomsten af denne • Se på de anvendte arbejdsprocesser • Vurder eksponeringen for flere forskellige stoffer • Vurder de kombinerede virkninger i forhold til andre risici, f.eks.: • risiko for brand i nærheden af brandfarlige stoffer • hårdt fysisk arbejde, der kan øge optagelsen af kemikalier • vådt arbejde, der kan øge kemikaliers virkning på huden • Listen kan anvendes til udarbejdelse af en handlingsplan Husk: en risiko er muligheden (lille såvel som stor) for, at nogle kommer til skade ved en fare.

13. Trin 3: Fastlæg en forebyggende indsats (1) Følg den prioriterede liste over metoder til forebyggelse eller nedbringelse af de ansattes eksponering for farlige stoffer: • Afskaffelse – den bedste måde at nedbringe risiciene forbundet med farlige stoffer • Gør anvendelsen af farlige stoffer overflødig ved at ændre den proces eller det produkt, hvori stoffet indgår • Erstatning – hvis afskaffelse ikke er muligt • Erstat de farlige stoffer med ufarlige eller mindre farlige alternativer

14. Trin 3: Fastlæg en forebyggende indsats (2) • Begrænsning – hvis et stof eller en proces ikke kan afskaffes eller erstattes • Forebyg eller nedbring eksponeringen ved: • indkapsling af den proces, der udsender farlige stoffer • begrænsning af emissionen ved kilden • bedre styring af processerne • tekniske løsninger til minimering af eksponeringen • minimering af antallet af ansatte, der udsættes for farlige stoffer, samt af varigheden og graden af eksponeringen • hvis eksponeringen ikke kan undgås på anden vis, skal det sikres, at den enkelte medarbejder er udstyret med passende personlige værnemidler og har modtaget instruktion i at bruge dem

15. Erstatning – arbejdsprocesser • Begynd med stoffer og arbejdsprocesser, som: • allerede har voldt problemer i virksomheden (helbredsproblemer, ulykker eller andre hændelser) • nødvendiggør regelmæssig helbredskontrol (såsom lægeundersøgelse af de ansatte) • er underlagt national lovgivning, der begrænser deres anvendelse på arbejdspladsen • medfører en høj eksponeringsgrad blandt de ansatte, eller som mange ansatte udsættes for • Arbejdsprocesser, der bør vurderes: • Åbne processer, f.eks. maling af store overflader, blanding/sammenrøring i åbne beholdere/kar • Processer, som afgiver støv, dampe eller gasarter, eller som spreder væsker i luften, f.eks. lodning, sprøjtemaling

16. Erstatning – stoffer • Stoffer, der bør vurderes, er bl.a. stoffer, som: • forøger brand- og eksplosionsfaren • er flygtige (f.eks. organiske opløsningsmidler), eller som spredes i luften (aerosoler, støv) • udgør en akut sundhedsfare, f.eks. giftstoffer, ætsende eller irriterende stoffer • udgør en kronisk helbredsrisiko, f.eks. allergifremkaldende stoffer og stoffer, som påvirker forplantningsevnen • forårsager erhvervsbetingede lidelser • kan optages gennem huden • nødvendiggør brug af personlige værnemidler (f.eks. åndedrætsværn) • For flere oplysninger, se Factsheet 34

17. Kræftfremkaldende og mutagene stoffer • Kræftfremkaldende og mutagene stoffer er underlagt strengere lovkrav: • Kræftfremkaldende og mutagene stoffer skal erstattes i det omfang, det er teknisk muligt • Processen, der udsender de farlige stoffer, skal indkapsles, såfremt det er teknisk muligt • De ansattes adgang skal begrænses • Der skal føres mere detaljerede journaler over, hvad de ansatte udsættes for, og disse oplysninger skal opbevares længere • De ansatte skal have flere oplysninger om deres eksponering og helbredskontrol • Det anbefales at indhente oplysninger om de specifikke danske regler, der gælder for brug af farlige stoffer på arbejdspladsen

18. Trin 4: Handling • Indfør forebyggende og beskyttende foranstaltninger • Effektiv implementering indebærer udarbejdelse af en plan, der fastlægger: • hvem gør hvad • hvornår en opgave er færdig • hvilke midler er anvendt for at implementere foranstaltningen • hvornår APV’en skal revideres og af hvem • Det er vigtigt at udarbejde en prioriteret liste over afskaffelse, erstatning og begrænsning af risici

19. Trin 5: Overvågning og evaluering • Effektiviteten af forebyggende foranstaltninger bør overvåges • APV’en skal evalueres ved betydelige ændringer i virksomheden: • Ved ændringer i arbejdsprocessen • Ved indførelse af nye kemikalier eller arbejdsprocesser • Ved ulykker eller helbredsproblemer • Løbende for at sikre, at APV’ens konklusioner stadig gælder

20. Dokumentation for APV • APV’en skal være dokumenteret. Dokumentationen kan benyttes til: • at informere de berørte personer • at vurdere, hvorvidt de nødvendige foranstaltninger er iværksat • at tjene som dokumentation over for tilsynsmyndig-hederne • at revidere foranstaltningerne, hvis forholdene ændrer sig.

21. Råd til de ansatte • For at kunne beskytte sig selv mod farlige stoffer skal de ansatte orienteres om følgende: • Konklusionerne i APV’en • De farer, de bliver udsat for • Hvordan de kan blive påvirket • Hvordan de skal forholde sig for at sikre sig selv og andre • Hvad de skal gøre, hvis der sker en ulykke, eller noget går galt • Hvordan man ved, når noget går galt • Hvem eventuelle problemer skal indberettes til • Hvad man skal gøre, når man udfører vedligeholdelses-arbejde • Resultatet af en eventuel eksponeringsvurdering og helbredskontrol

22. Råd til arbejdsgivere: kommunikation • God kommunikation mellem arbejdsgiveren og de ansatte omfatter: • en liste over farlige stoffer, som anvendes eller dannes i arbejdsprocessen • leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) og lignende dokumentation for samtlige farlige stoffer, der anvendes på arbejdspladsen • udarbejdelse af arbejdsinstrukser ud fra oplysninger om de farlige stoffer • kontrol af mærkningen på beholdere med farlige stoffer • formidling af resultatet af APV’en • regelmæssige forespørgsler blandt de ansatte om eventuelle sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer • formidling af alle oplysninger og instruktion og oplæring vedrørende de farlige stoffer, som anvendes på arbejdspladsen

23. http://hw.osha.europa.eu - godt for både dig og din arbejdsplads En europæisk kampagne om arbejdspladsvurdering