1 / 18

Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale

Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale. inklusion.

teague
Download Presentation

Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Højkvalitetsdagtilbud og den sociale uligheds inkluderende potentiale

  2. inklusion Regeringen har udmeldt en målsætning om at flere børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole (uvm.dk). Sammen med Kommunernes Landsforening har man iværksat en omstilling af folkeskolen til øget inklusion. Det er målet, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning øges samt, at andelen af elever, der får karakteren 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og yderligere reduceres frem mod 2018

  3. Social ulighed og eksklusion • Skoler i ressourcesvage områder har flere børn med behov for særlig tilrettelæggelse i fagene (Deloitte for KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, 2010, side 36-37) • Der er flere børn med diagnoser, autisme/asperger, ADHD. Der er også større behov for AKT indsatser (AKT – Adfærd – Kontakt – Trivsel) • Det vil sige, at et opvækstmiljø udgør en risikofaktor for udvikling af specialpædagogiske behov, for segregering, diagnoser og særlig tilrettelæggelse i fagene. • Inklusion i en lærings- og udviklingsforståelse drejer sig om, hvordan omgivelserne understøtter barnets muligheder for at udvikle sig på trods af ressourcesvaghed i familiebaggrund og opvækstmiljø.

  4. Social uligheds inkluderende potentiale • Den sociale ulighed i skolen viser sig i statistiske sammenhænge mellem elevers socioøkonomiske baggrund og deres faglige præstationer i skolen. Der er ligeledes sammenhæng mellem familiebaggrunden hos de familier skolen får børn fra, og de specialpædagogiske behov en skole har. • Set i dette lys har den sociale ulighed har et stort inklusionspotentiale. Gennem mindskelse af virkningerne af uligheden dannes grundlag for inklusion og gennem inklusion mindskes uligheden. Meget tyder på, at tiltag til at minimere virkningerne af den sociale arv i uddannelsessystemet fra den helt tidlige barndom har et stort inklusionspotentiale.

  5. Den sociale ulighed ses tidligt • Hvis forældrene er lavt uddannede, så er der øget risiko for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed, lav fødselsvægt, overvægt, lægelige diagnoser, langvarig sygdom, symptomer, dårlig funktionsevne, tilskadekomst og lav trivsel. • Uligheden forstærkes i de tidlige samspil mellem forældre og børn. Fra den helt tidlige barndom lægges investeringer i barnets fremtidige lærings- og udviklingsmuligheder gennem kvaliteten i samværet mellem forældre og børn. “More able and engagedparentsproducebetterchildren.” Det er ikke selve indkomsten, der har betydning, men kvaliteten i samværet mellem forældre og børn. Familier med lav indkomst kan godt investere meget i deres børn. Sowell (1994), Charney (2004), Masten (2004). Det er det hjemlige uformelle læringsmiljø, der skiller.

  6. Den sociale ulighed ses tidligt Forældrenes uddannelsesniveau: Sandsynligheden for, at et treårigt barn har brug for ekstra sproglig støtte er større jo kortere uddannelse forældrene har. Køn: Drenge har oftere brug for en særlig sprogstimulerende indsats. De treårige drenge er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats Etnicitet: Sammenlignet med etnisk danske børn har treårige børn som er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier særlig indsats og fokuseret indsats. – Familiernes arbejdsmarkedstilknytning: børn, hvor mor eller far modtager offentlig overførselsindkomst, har større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier der rummer henholdsvis børn med behov for en fokuseret indsats og børn med behov for en særlig indsats(Danmarks Evalueringsinstitut, 2010). Børn med svag social baggrund er i højere grad problemdefinerede allerede ved indgangen til skolen . Konflikter med læreren, konflikter med kammerater, koncentrationsproblemer, psykiske vanskeligheder(Social Arv, sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet 05:10)

  7. I skolen er det for sent • når børnene når til skolen, så er der allerede her store forskelle på børnenes muligheder i det videre lærings- og udviklingsforløb. Børn med høj socioøkonomi har et bedre udviklet sprog, bedre opmærksomhed, er bedre til at indgå i sociale relationer end børn med lav socioøkonomi. Det er i skolen, der sættes ind med faglig støtte, men uligheden har sat sine ”faglige” spor længe før (Heckman).

  8. FOKUS PÅ LÆRING, INKLUSION OG VIDENSBASERET PRAKSis Kontekstuelle perspektiver kvaliteten i læring(smiljøerne) Forebygge ulighed i et kontinuum – tidlige indsatser har størst betydning Mindskelse af den sociale segregering

  9. Konteksten – snarere end barnet - har den største betydning…. Arven har betydning, men vi kan ikke gøre noget den (IQ, fysiske træk, personlighedstræk, præferencer, helbred), så må vi gøre noget ved miljøet Og det er også ganske meget: familiens ressourcer, (kulturelle, sociale, økonomiske), præferencer, helbred, sociale kontekster (venner, daginstitution, fritid, skole, lokalområde)

  10. højkvalitetsinstitutioner • Undersøgelserne viser, at børns adgang til en højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens, motivation, skoleparathed og det langsigtede udbytte af undervisningen i skolen. Senere i livet klarer børnene sig bedre med hensyn til uddannelse og arbejde end deres jævnaldrende, som ikke har haft tilbuddet om at gå i en højkvalitetsinstitution.

  11. Undersøgelserne peger desuden på, at børn, der har gået i højkvalitetsinstitutioner udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, at de ved skolestart har en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået i en højkvalitetsbørnehave. • Endvidere peger flere forskningsrapporter på, at især udsatte børn har gavn af højkvalitetsdagtilbud i form af styrkede kognitive, sociale og sproglige kompetencer, og at lav kvalitet er en risikofaktor (Hestbæk & Christoffersen, 2002).

  12. Fælles opmærksomhed Begge parter skal være opmærksom på den andens opmærksomhed, og begge parter skal forstå den andens intention. Det betyder at barnet ikke bare skal sætte sig i den voksnes sted, men også sætte den voksne i sit sted; ”Jeg ved at du ved at jeg ved eller jeg føler at du føler at jeg føler”.

  13. interaktion/dyade Motoren er spædbarnets trang til at høre til, samt den medfødte rettethed det har mod menneskestemmer, ansigter, mimik og evnen til at imitere adfærd og for eksempel adaptere sprogrytme. Samtidig vil det gradvist tilegne sig, den sociale struktur, de kulturelle konventioner og den kommunikative logik.

More Related