1 / 33

Projekt Socialsygepleje

Projekt Socialsygepleje. - det gode patientforløb. Disposition. Baggrunden for Projekt Socialsygepleje (ved projektleder Nina Brünés ) Hvorfor socialsygepleje? Hvad kan en socialsygeplejerske? (ved socialsygeplejerske Berit Loose Andreasen) Hvorfor socialsygeplejerske i psykiatrien?

stew
Download Presentation

Projekt Socialsygepleje

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Projekt Socialsygepleje - det gode patientforløb

  2. Disposition • Baggrunden for Projekt Socialsygepleje (ved projektleder Nina Brünés) • Hvorfor socialsygepleje? • Hvad kan en socialsygeplejerske? (ved socialsygeplejerske Berit Loose Andreasen) • Hvorfor socialsygeplejerske i psykiatrien? • Erfaringerne indtil videre • Diskussion og spørgsmål

  3. Hvorfor socialsygepleje?

  4. Sundhedsundersøgelse blandt socialt udsatte i Danmark Litteraturstudie (2007) Spørgeskemaundersøgelse (2008) Kvalitativ interviewundersøgelse (2009) Registerundersøgelse (2010)

  5. Konklusion Der findes en markant højere forekomst for socialt udsatte sammenlignet med den generelle befolkning af en lang række sygdomme: • Infektionssygdomme • Psykiske lidelser • Sygdomme i hud og underhud • Sygdomme i åndedrætsorganerne • Læsioner • Misbrugsrelaterede sygdomme og forgiftninger

  6. Konklusioner fra SUSY UDSAT I. • Socialt udsatte er markant oftere indlagt • Er markant oftere på skadestuen • Modtager betydeligt oftere ambulant behandling Kilde: Juel m. fl. ”Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet. Statens institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte 2010

  7. Konklusioner fra SUSY UDSAT II • Mødet med sundhedsvæsenet – der er behov for forbedring • Behov for mere viden om håndtering af socialt udsatte patienter • De udviser påpasselighed og omsorg for eget helbred – potentiale for forbedring i forhold til sundhedsfremme Kilde: Pia Vivian Pedersen: ”Dårligt liv – dårligt helbred”. Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte 2008.

  8. “Udfordrendemøder” -En undersøgelse af møder mellem hospitalsindlagte stofbrugere og sygeplejersker på medicinske afdelinger Nanna Kappel Ph.d. afhandling. Forsvaret den 13. november 2009 på Roskilde Universitet

  9. Konklusion • Stofbrugere oplevede sig i flere tilfælde kategoriserede og de oplevede sig forskelsbehandlede • Stofbrugerne indtog afdelingen som var det deres hjem • Der er eksempler på, at der ikke bliver taget kontakt til primær sektor ved udskrivelse • Der eksisterer barrierer i adgangen til sundhedsvæsenet

  10. Udsagn fra personalet i fokusgruppeinterview: ”Al kontakt omhandler medicin” ”De plæderer” ”De lyver og stjæler” ”De er besværlige” ”De er tidskrævende” ”De har svært ved at udsætte behov” ”De ved bedst selv” ”Det er ikke dem, men deres venner…” ”De er sølle” ”Projekt Socialsygeplejerske - Fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient” 2007

  11. Udsagn fra stofmisbrugerne • ”Der bliver set ned på mig” • ”Det er bare fordi jeg er narkoman” • ”Det kan ikke gå hurtigt nok med at få mig ud igen” • ”De taler så grimt til mig” • ”De tror ikke på det, jeg siger” • ”Jeg er ikke ligesom alle de andre narkomaner” ”Projekt Socialsygeplejerske - Fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient” 2007

  12. Opsummering • Ringe sundhedstilstand • Komplekse problemstillinger • Gensidig mistillid og mistro • Konflikt under indlæggelse • Udskrivelser før færdigbehandlede • Ulighed i sundhed og lige adgang til sundhed i det etablerede system

  13. DERFOR: Projekt Socialsygepleje BBH tydeliggjorde behovet for forankring og udvidelse Effektmåling og evaluering 5,8 mio fra Sundhedsstyrelsen 3 – årig projektperiode 4 socialsygeplejerske på Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, PC Glostrup og PC Hillerød Forankret i KABS, Glostrup Kommune

  14. Formål med Projekt Socialsygepleje • Lige adgang til sundhed – i det etablerede system • Støtte det gode patientforløb for stofmisbrugere, som er indlagt på hospitalet og en bedre sammenhæng i behandlingen fra indlæggelse til udskrivelse

  15. Støttesygeplejersken Misbrugssygeplejersken Metadonsygeplejersken Specialesygeplejersken

  16. Målgruppe • Den indlagte stofmisbruger • Personale • Kommunale samarbejdspartnere

  17. Erfaringer fra tidligere indlæggelser Baggrund Sundhedstilstand Uddannelse Læsevanskeligheder Økonomi Boligsituation Netværk

  18. Uvidenhed om stofmisbrugere Tidligere erfaringer Holdninger Nedskæringer Accelererede patientforløb

  19. Socialsygeplejersken Viden Sygeplejerske Netværk

  20. Socialsygeplejersken Abstinenser Smerter

  21. Smertebehandling Standard smertebehandling 10mg Morfin Det har ingen effekt på en stofmisbruger Forholdet 1:5 (Metadon – Morfin) 200 mg Metadon svarer til 1000 mg Morfin Pn.-dosis: 1/10 I dette tilfælde skal der gives 100 mg Morfin ved smerter

  22. Socialsygeplejersken Abstinenser Smerter Boligforhold Akut indlæggelse Kontakt til samarbejdspartnere Planlægning af udskrivelse allerede ved indlæggelse Aflastende funktion Tidsbesparende Deltager i stuegang efter aftale Faglig sparring Opfølgning efter udskrivelse, ambulante forløb

  23. Erfaringerne indtil videre • Bedre indlæggelsesforløb • Bedre smerte – og abstinensbehandling • ”Meningsfulde” udskrivelser • Større patienttilfredshed • Stor opbakning fra personale på alle niveauer • Godt samarbejde med kommunale instanser • Patienter forbliver indlagt og færdigbehandlede i større udstrækning… • Og i psykiatrien: ….

  24. Hvorfor socialsygeplejersker i psykiatrien?

  25. KL mener: • ”Regionerne lader nogle af samfundets svageste borgere i stikken” (Politiken 24.2.2011) • ”Behandlingsstederne overlades ansvaret” Undersøgelse fra SHH: • ”Skizofrene med et alkohol – eller stofmisbrug er kun indlagt 12 dage i gennemsnit mod 28 for andre skizofrene. Til gengæld indlægges de dobbelt så tit”. (Politiken 8.3.2011)

  26. ”At de kommer så hurtigt ud skyldes, at patienterne selv presser på for at komme ud, fordi de har trang til stoffer, og at de samtidig laver rav i den på afdelingerne” (Formand for de danske psykiatere Anders Fink-Jensen, Politiken 9.3.2011)

  27. Socialsygeplejerskens opgave • Argumentere for indlæggelse • Abstinensbehandling • ”Sidemisbrug” ikke er manglende samarbejdsvilje • Uacceptabel adfærd er ikke pga. stofmisbruget • Skadesreduktion som metode…

  28. Særlige udfordringer • Anerkendelse af misbrug som en kronisk lidelse • Misbruget umuliggør psykiatrisk udredning? • Motivation til samarbejde baseres på trussel om udskrivelse eller sanktion med de bedste intentioner • Ikke plads til ”sociale” indlæggelser – plan går i vasken • Håndtering varierer afhængig af læge/”voksen” • I somatikken ved man godt, at man ikke ved nok • Vilje til abstinensbehandling!

  29. Erfaringer indtil videre • Har socialsygeplejersker en plads i psykiatrien???

  30. Spørgsmål?

  31. Tak for opmærksomheden

  32. Statistik • Antal patienter i alt: 503 HH: 240 BBH: 159 PCH: 50 PCG: 54

  33. Evaluering ved COWI • Beskrivelse af indlæggelsesforløbene ved socialsygeplejerskerne journaloplysninger • Sygehusene, kommunernes og eksterne samarbejdspartneres erfaringer med og vurdering af ordningen ved kvalitative interviews • Registerbaseret analyse af de indlagtes efterfølgende forbrug af sygehusydelser samt af omfanget af de relaterede regionale og kommunale omkostninger mv. baseret på data fra landspatientregistret

More Related