Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge

1. Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge Af Line Lerche Mørck Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

2. Indhold • Overskridende læring og positiv interpellation af udsatte unge • Kulturcoach, Omid og Sayid som eksempel kl. 20.15: Pause i D174 (kaffe, the og kage) III. Urolighederne februar 2008, dialogmøder, åbent brev => ”Unge på Nørrebro afblæser ballade” Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

3. I. Overskridende læring som kollektiv og individuel bevægelse • Læring og overskridelse af marginalisering; bane nye veje gennem ansvarsfulde grænse-positioner • Fra ’os’ vs. ’dem’, ‘talt ned til’ / mistillid til dialog, gryende tillid og gensidigt, ligeværdigt samarbejde • Fællesskabsdannelse: Såvel de professionelles og de unges deltagelse ændres - i retning af mere ansvarsfuld deltagelse. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

4. Overskridende læring • udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår i og på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, - delvis overskridelse. • Interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer kan få substans (Mørck 2006, 2010, Nissen 2004) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

5. Positiv interpellation i grænse-fællesskaber Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles Meget forskellige parter, etablerede samfund, fx ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’ Positiv interpellation: De unge inviteres ind i fællesskabet som nogen, der kan bidrage samfundsmæssigt produktivt; som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med til fællesskabet (Mørck 2006, 2010) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

6. Interpellation i grænsefællesskaber • Oprindelig: Ideologier interpellerer individer som subjekter (Althusser, 1983) • Dobbelt proces, hvor ideologien tilråber/prajer subjektet og subjektet lader sig interpellere ved at respondere med genkendelse. • Mørck (2006 + Elholm, Jensen, Mørck, 2012) understreger (udover det diskursive aspekt) subjekters adgang til, ændret deltagelse og ændrede positioner i grænsefællesskaber sammen med andre. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

7. Røddernes gadefællesskab KulturCoach - fællesskaber omkring hiphop, køkkenværkstedet og idrætspædagogiske værksted Foreningslivet; Flow Dance Akademi, Nørrebro United, Perlerækken Ressourcecenter Ydre Nørrebro Indvandrerfamiliens fællesskab II: KulturCoach Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

8. KulturCoach Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

9. Sayyid om fællesskabet i KulturCoach ”Hvad skal man sige – det er mere en lille familie, hvor vi har sådan mere tilfælles end hvor jeg ellers har gået… (…) Og så hygger vi og jamen det er meget sjovere end at gå på en hvilken som helst anden skole eller arbejde. (… )… der er mere sammenhold og sådan noget. Vi kan danse og synge og råbe og skrige, ligeså meget, vi har lyst til, og der er ikke nogle, der kigger ondt på én eller dårligt på én eller mærkeligt på én.” (Sayyid, 18 år) (Elholm & Jensen, 2011, s. 46). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

10. Bruge humor til at indbyde til, at de unge kan indtage engagerede positioner Vi kommer ind i køkkenet en morgen. Omid er ikke til stede, og de fleste af drengene sidder tilbagelænet ved bordene. Sayyid er som den eneste i gang i køkkenet. Der er stille i køkkenet, mens han laver morgenmad til alle. ”Godmorgen”, Sayyid bryder tavsheden og hilser højt ud i lokalet. Et par af drengene svarer ham ”Godmorgen”. Han taler til ’publikum’ fra sin plads bag køkkendisken. ”Jeg har det som om jeg er med i et tv-show”, siger han og begynder at parodiere en tv-kok, mens han slår ud med armene og vifter nonchalant med kniven til ære for ”seerne”. De andre drenge griner, og det er som om den sløve stemning letter og dagens aktiviteter begynder. (Elholm & Jensen, 2011, 54). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

11. ‘Anderledes’ voksnes betydning ”(...) jeg tror nok, det var Omid, der fik det hele i gang ved at stå sådan og lade som om, han var en af gutterne, og så begyndte folk så at få tillid til – eller stole på ham og så begyndte de så også at stole mere på hinanden, (...) de begyndte at snakke mere sammen med hinanden og lave sjov med Omid, og han lavede sjov med dem og de fjollede rundt og alt det der.” (Darek 16 år) (Elholm & Jensen, 2011, s. 51-52). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

12. Respekt-produktion (Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52) • overskridelse af fordomme • at skabe ændringer i forståelsen af sig selv, ens egne fællesskaber og andre betydningsfulde personer i ens liv • at blive bedre til, at håndtere de mange konflikter, der opstår i hverdagen i mødet med andre mennesker • at kunne markere, at ’her går grænsen’ på en måde, uden at ekskludere; dvs. samtidig signalere en vis respekt og invitere til fællesskab • at blive mere tolerant, om at blive en slags venner med ’de andre’, og få en vis respekt for dem Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

13. Respekt-produktion og venne-voksne(Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52) • som ung, at få erfaringer med, at man kan stole på hinanden på tværs af forskelligheder • organisatorisk at tænke i sammensætning af fællesskaber på en kvalitativ og indholdsmæssig måde med respekt for, at alle deltagere skal kunne befinde sig godt og bevæges i en udvidende retning (frem for at tænke sammensætningen kvantitativt numerisk) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

14. III. Negativ interpellation dømmer unge udenfor rækkevidde Politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede Pia Kjærsgaard: "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?". Anders Fogh Rasmussen: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne". (Stenum, 2008: 1-4) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

15. ”Unge på Nørrebro afblæser ballade” • ”En gruppe unge på Nørrebro siger, at urolighederne stopper nu. Årsagen til tumulterne er, at politiet efter deres opfattelse opfører sig brutalt og krænkende” (Politiken.dk, d. 18.02.2008) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

16. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

17. Positiv, overskridende interpellation af de unge Som kritiske; • de siger fra med bål og ballade, og begrunder det i brevet; fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende Men også handle-kraftige, der holder aftaler: • de udviser ansvar og magt; de stopper urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og aftale på et personlig møde med Hanne Bech Hansen (Politi-direktøren) (Mørck 2010, 2011) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

18. Interpellation i et Nørrebro-fællesskab • Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’ Fællesskabsdannelse med gadeplansarbejderne: • Til udefrakommende unge: Hvad laver I her? Smut! • Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring? • Dialogmøder med de unge • Organisering; der udpeges en unge-talsmand, der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og Politidirektøren. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

19. Nørrebro-urolighederne, februar 2008 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

20. Grænsefællesskab Overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber. Kollektive måder at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. (se Mørck 2006: 258-259) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

21. ”Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab Det ”etablerede system” Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab Indvandrerfamiliens fællesskab Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

22. Referencer • Elholm, Jensen & Mørck (2012). Praksisudvikling og respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. Den positive psykologis metoder - med kritisk diskussion. Dansk psykologisk Forlag. • Mørck, L. L. (2011a). Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. (pp. 115-137). 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. • Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag. • Mørck, L. L. (2010a). Gadeplansarbejdets grænseposition – muligheder og dilemmaer. (pp. 25-29). Vera. Marts, nr. 50. Temanummer ”Udenfor”. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

23. Referencer • Mørck, L. L. (2010b). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science (pp. 176-191). National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). • Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 95-122. • Stenum, H. (2008). Drengene med svovlstikkerne: Etnificering og sociale konflikter i Danmark. Kritisk Debat. Downloaded d. 3.11.11 http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=473 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet