BRUGERSTØTTE I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV Mary O’Hagan København, 2012

1. BRUGERSTØTTE I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV Mary O’Hagan København, 2012

2. DISPOSITION Personlige erfaringer med lidelser, recovery og tilbud Hvad er brugerstøtte Brugerstøttens oprindelse De nuværende muligheder og trusler Evidensgrundlaget

3. MIN ERFARING

4. DU ER IKKE VELKOMMEN HER

5. JEG ER IKKE LIGESOM DIG

6. JEG VED BEDST

7. DU ER MIT KÆLEDYR

8. JEG VIL OM NØDVENDIGT ANVENDE MAGT

9. DU FÅR DET ALDRIG BEDRE

10. CITAT De, der ikke har magt over de historier, der styrer deres liv, som ikke har styrke til at genfortælle dem, gentænke dem, nedbryde dem, lave sjov med dem.... er i sandhed magtesløse, fordi de ikke kan tænke nye tanker. Salman Rushdie

11. PEER-MEDARBEJDERENS ROLLE Psykiatri Sygepleje Beslægtedeprofessioner Forskning og evaluering Uddannelse Fortalervirksomhed Vi kanhave indflydelsepåalleniveauer... Politik Politikkerne Governance Finansiering Ledelse Brugerstøtte Konsulentarbejde

12. DEFINITIONEN PÅ BRUGERSTØTTE Spontan eller organiseret støtte,ydet af og til mennesker i lignende livssituationer, med lignende problemer eller erfaringer, som for eksempel psykisk sårbare og deres familier.

13. ORGANISET BRUGERSTØTTE Finansieret ELLER ufinansieret. Gør brug af frivillige ELLER betalt personale ELLER begge dele. Som selvstændige projekter ELLER som del af eksisterende tilbud. Kan inkludere brugerstyrede initiativer, der har yderligere mål, f.eks. støttegrupper eller mindre virksomheder.

14. FORSKELLIGE FORMER FOR BRUGERSTØTTE • Støttegrupper og netværk. • Mentorordninger eller coaching. • Støtte i botilbud. • Støtte under uddannelse & ansættelse. • Krisestøtte. • Kunstneriske, kulturelle og sociale aktiviteter. • Recovery-undervisning. • Organiseret eller individuel fortalervirksomhed. • Guide til systemer. • Hjælp til indhentning af information.

15. DET ER HVEM OG HVORDAN Brugerstøtte skal forstås i lyset af hvem og hvordan snarere end hvad: • Hvad refererer til typer af tilbud og støtte. • Hvem er begrænset til folk med egne erfaringer. • Hvordan er styret af værdier og praksis.

16. BRUGERSTØTTE-VÆRDIER Selvbestemmelse – retten til at styre eget liv. Deltagelse – retten til at beslutte angående tilbud. Gensidighed – lige relationer. Både ‘give’ og ‘modtage’. Erfaringsbaseret viden – respekteret og delt. Recovery og håb – til at opnå det liv vi ønsker.

18. BRUGERSTØTTE I PRAKSIS Eksempler – flere kan bruges i forskellige tilbud • Tolv-trinsprogrammer • WellnessRecovery Action Plan (WRAP) • Bevidst brugerstøtte • Personal Assistance in CommunityExistence (PACE) • PeerZone: Sharedlearning for wellbeing • Stemmehører-netværk • Nogle generelle metoder som fx mindfulness, CBT Stort behov for større vækst indenfor brugerstøtte

19. BRUGERSTØTTE-RELATIONER Mest til fælles Mindst til fælles Venner Medlemmer Frivillige brugerstøtter Recoverymedarbejdere Psykiatrimedarbejdere Betalte brugermedarbejdere

21. BRUGERSTØTTENS OPSTÅEN Selvhjælps- og fortaler-bevægelser • De såkaldtesindssygesvenskabsforening, 1845 • AnonymeAlkoholikere, 1937 • Bruger/overlever-bevægelserfra 1970’erne og frem

22. PSYKISKSUNDHEDS OPSTÅEN Tendenser indenfor psykisk sundhed • Vækst indenfor de socialpsykiatriske, lokale tilbud • Udvikling af politik for brugerdeltagelse • Recovery-filosofi og politikudvikling • Den eksisterende psykiatriske behandling har svigtet

23. GENEREL SUNDHEDS OPSTÅEN Tendenser indenfor den generelle sundhed • Fra smitsomme sygdomme til livsstilssygdomme • Livsstilssygdomme kræver selvbeherskelse • Ældre befolkning og pres på sundhedsbudgetterne

24. SOCIAL POLITIKS OPSTÅEN Tendenser indenfor socialpolitik • Social inklusion af marginaliserede grupper. • Indsatser for at øge befolkningens sundhed. • Velfærdsreformer og beskæftigelsesprogrammer. • Opbygge samfundets evne til at forfølge fælles interesser.

25. DET HELE HANDLER OM TIMING Nu er tiden inde til brugerstøtte: • Det tager fart i de fleste vestlige lande. • Det er den hurtigst voksende beskæftigelse indenfor psykisk sundhed. • Det er foreneligt med ‘besparelser’. • Det er foreneligt med ‘højrefløjens’ politiske synspunkter.

26. BRUGERSTØTTE SOM KERNEYDELSE I USA bliver brugerstøtte p.t. brugt af mindre end 5% af de personer, der har psykiske problemer. 99% af de personer, der bruger psykiatriske tilbud, har adgang til medicin (frivillig eller tvungen). 99% har behov for brugerstøtte (kun frivilligt).

27. FØR DET HELE LØBER LØBSK Der er et akut behov for: • Aftalte definitioner, standarder og foranstaltninger. • Finansiering. • Uddannelses- og karriereforløb for brugerstøtter. • Organisatoriske politikker og procedurer. • Forandring i organisationskulturen. • Udvikling af brugerstøtte-praksiser.

28. UAFHÆNGIG ELLER ALMINDELIG? Hvad er den bedste måde at organisere brugerstøtte på? • Almindeligt tilbud? • Tilbud kørt af brugerne? • En blanding af begge dele? Mange eksisterende tilbud kæmper for at skabe en understøttende organisatorisk opbygning

29. HVEM HAR MAGTEN?

30. HVEM HAR DEN CENTRALE VIDEN? Professionel viden er mest udbredt i almindelige tilbud • Nogle ser ned på brugerstøtte-medarbejderne. • Nogle føler sig bedre kvalificeret. • Mange forstår ikke brugerstøtte-rollen.

32. ALMINDELIGE TILBUD - MULIGHEDER Muligheder • Brugerstøtte-arbejdskraft kan medføre kulturændring. • Vækst i brugerstøtte er mere sandsynligt i almindelige tilbud. • Derfor vil flere mennesker på adgang til det.

33. ALMINDELIGE TILBUD - TRUSLER Trusler At omsætte værdierne indenfor brugerstøtte til virkelighed er sværere i almindelige tilbud: • Lav status og diskrimination • Arbejdsrelateret stress er almindeligt • Brugerstøtte bliver ikke set som noget særligt • Brugerstøtte-medarbejdere falder tilbage til traditionelle værdier

34. ÆNDRINGER INDENFOR ALMINDELIGE TILBUD Recovery-baserede kulturændringer er nødvendige De værdier, praksiser, viden og magtforhold, der udvikler sig i den uafhængige brugerstøtte, skal også optages i de almindelige tilbud.

36. BRUGERSTØTTE EVIDENS Resultater for mennesker • Mindre lidelse og mindre brug af sundhedsvæsenet. • Forbedrede resultater. • Øget selvtillid og bedre evne til at handle og tage ansvar i eget liv. • Øget social støtte og livskvalitet. • Øget evne til at kommunikere med tilbudsydere.

37. BRUGERSTØTTE EVIDENS Sammenligninger med konventionelle tilbud • Ligeså gode eller bedre resultater • Større tilfredshed • Ingen beviser på, at brugerstøtte skader • Ingen beviser på, at uafhængig brugerstøtte er hverken mere eller mindre effektiv end almindelig brugerstøtte

39. CITAT Revolutioner begynder, når folk, der er defineret somproblemer, opnår kompetence til at omdefinere problemet. John McKnight