Ferdinand de saussure 1857 1913
Download
1 / 34

Ferdinand de Saussure 1857-1913 - PowerPoint PPT Presentation


  • 107 Views
  • Uploaded on

Ferdinand de Saussure 1857-1913. Sprog som tegnsystem. ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik.” (Lübcke, P. red. 1999 [1982], Vor tids filosofi, Engagement og forståelse, 367).

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Ferdinand de Saussure 1857-1913' - oihane


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Sprog som tegnsystem

Sprog som tegnsystem

”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik.” (Lübcke, P. red. 1999 [1982], Vor tids filosofi, Engagement og forståelse, 367)

Saussure vil forklare tegnegenskaben og dermed meningsrelationen ”indefra” en differencesammenhæng – en struktur. I hans teori findes der ikke indekstegn, hvor informationsoverførslen er kausal.

vt06-2.3


Ferdinand de saussure 1857 1913
Tegn

Tegn = ”noget der står for noget andet; et fysisk objekt der henviser til noget andet, udtrykker noget, betyder noget”. (Lübcke 1996, 424)

vt06-2.3


Tegnvidenskab semiologi semiotik l bcke 1996 395

Tegnvidenskab – semiologi/semiotik(Lübcke 1996, 395)

Semiologi (af gr. semeion, tegn) = generel videnskab om tegnsystemer. Eks. på systemer af tegn er foruden sprogsystemet (fr. langue) signalsprog (f.eks. trafiksignaler), symbolske ritualer, omgangsformer (kutymer).

Et tegnsystem er en kode el. et regelsystem for kommunikation inden for et fællesskab (samfund), og som sådan af mere el. mindre konventionel karakter, dvs. en social dannelse. Det er følgelig en social institution. Heraf Saussures bestemmelse af s.: Den er ”en videnskab, som studerer tegnenes liv i del sociale liv.

I stedet for 'semiologi' bruges ofte betegnelsen semiotik. Før Saussure udkastede Peirce ideen om en generel tegnteori, som han kaldte semiotik.

vt06-2.3


Sprog som tegnsystem signifiant signifi

Sprog som tegnsystemsignifiant, signifié

If. den strukturelle lingvistik (Saussure) er tegn i det talte sprog kendetegnet ved et komplekst, sammenvævet forhold mellem det, som betegner, og det, som betegnes. Sprogtegn forbinder et ”lydbillede” og et ”begreb”.

For at fremhæve den indre forbindelse i t. (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende) og begrebet signifié (betegnet). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold.

At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention eller social regel.

vt06-2.3


Sprog som struktur

Sprog som struktur

Saussure: det drejer sig om at forklare begrebet struktur (se nedenstående metaforer) – dvs. den omstændighed at sproget ikke består af enkelte tegn, der repræsenterer/afbilder enkelte tanker/forestillinger, men at sprog vha. tegn (lyde, bogstaver) strukturerer = former/bestemmer/adskiller/ordner tænkningen.

Struktur = opbygning, sammenføjning Struktur = ”indbyrdes sammenhæng mellem dele, der danner en helhed” og ”måde, de forskellige dele i en helhed er ordnet på i forhold til hinanden” (Lübcke 1996, 414)

Det er forskelle, der bærer betydning (jf. 105). Sprog er en forskelsstruktur – både på lyd- og på tænkningssiden.

vt06-2.3


Sprogets elementer

Sprogets elementer

Der er to elementer involveret i sprogets virkemåde - idéer og lyde.

vt06-2.3


Bevidsthed t nkning uden sprog er umulig

Bevidsthed/tænkning uden sproger umulig

Psykologisk set – dvs. uden brug af tegn – er bevidsthed (thought) en strukturløs, uadskillelig masse (99). Dvs. uden hjælp af tegn kunne vi ikke skelne mellem to forskellige forestillinger (ideas).

”Without language, thought is a vague, uncharted nebula.” (99) Med andre ord:

VI TÆNKER VHA. SPROGLIGE TEGN

Der findes ikke ideer (begreber, forestillinger) forud for sprog; der findes ikke noget i vores bevidsthed der er bestemt (distinkt), før sproget dukker op (99).

vt06-2.3


Sprog uden t nkning er umulig

Sprog uden tænkninger umulig

Sprog (phonic substance) uden tænkning er heller ikke bestemt eller håndgribeligt (”neither more fixed nor more rigid”, 99).

Sproglige tegn (lyde) er ikke en (støbe)form for tanker, men et formbart stof bestående (divided) af afgrænsede (distinct) dele, der leverer de lyd- eller (grafiske) tegnformer (signifier), tænkningen har brug for (99).

vt06-2.3


Sprog som helhed af tegn og t nkning

Sprog som helhed af tegn og tænkning

Sprog er ikke et system af tegn, der er adskilt fra, men repræsenterer et system af bevidsthedsindhold (ideas). Sprog er helheden af og forbindelsen mellem et system af tegn og et system af bevidsthedsindhold.

vt06-2.3


Figur 1 bevidsthed lyd
FIGUR 1 Bevidsthed, lyd

Sprog som helhed af tegn og tænkning = to rækker (A, B) af tæt ved siden af hinanden liggende underafdelinger afgrænset både på ideernes og lydenes plan.

vt06-2.3


Forklaring af figur 1

Forklaring af Figur 1

Sprog leverer ikke et lydmateriale som middel til at udtrykke ideer, men fungerer som forbindelse (link, stiplede vertikale linier i figuren) mellem tænkning og lyd.

SPROG = FORBINDELSE MELLEM TÆNKNING OG LYD

Tænkning (som i sig selv er kaotisk, dvs. uordnet) skal blive ordnet/struktureret i en adskillelsesproces (decomposition) (99).

Sprog frembringer de gensidige begrænsninger af (de enkelte) elementer (99) (stiplede vertikale linier i figuren).

vt06-2.3


Strukturdannelse jf s 100

Strukturdannelse (jf. s. 100)

Sprog udvikler sine elementer, mens den tager form mellem to formløse masser (dvs. tænkning og lyd).

Det kan man kalde strukturdannelse.

vt06-2.3


Strukturdannelse metafor 1

StrukturdannelseMetafor 1

Det illustrerer Saussure med en stor vandoverflade i kontakt med luft. Skifter lufttrykket så opstår der krusninger eller bølger på vandoverfladen; disse bølger ligner forbindelsen mellem tænkning og lydsubstans. (100) Bølgerne giver vandet et mønster – en erkendbar struktur. 

SPROG SOM KRUSNINGER/BØLGER PÅ EN VANDOVERFLADE

Dvs. Sproglyde strukturerer vores tanker og

vores tanker strukturerer vores sproglyde

vt06-2.3


Strukturdannelse metafor 2

StrukturdannelseMetafor 2

Sprog som stykke papir:

TÆNKNING = FORSIDE

LYD = BAGSIDE

Sprogets to sider – TANKE og LYD – er uadskillelige:

Man kan hverken adskille lyd (signifikant, udtryk) fra tanke (signifikat, indhold, mening) eller tanke fra lyd (100).

vt06-2.3


Signifikant signifikat l bcke 1996 424

Signifikant – signifikatLübcke 1996, 424

For at fremhæve den indre forbindelse i tegn (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende, signifikant) og begrebet signifié (betegnet, signifikat).

Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel.

Saussure skelner mellem sprogtegn (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogtegnet udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter.

vt06-2.3


Figur 2 signifikant signifikat vertikal strukturdannelse
Figur 2: signifikant – signifikat: vertikal strukturdannelse

vt06-2.3


Semiologi som formvidenskab

Semiologi som formvidenskab

Kombinationen af lyd og tanke producerer en form – ikke en substans. 

Dvs. sprogvidenskab (tegnvidenskab, semiologi) er ikke en videnskab om en bestemt sprog- eller tegn-substans; sprog-/tegnvidenskab er en videnskab om formning af tanker gennem tegn.

Jf. Peirces definition af logik som semiotik eller formel tegnvidenskab! Peirce p. 93: ”logik [er] i almindelig forstand blot et andet navn for semiotik …, den quasi-nødvendige eller formelle doktrin om tegn”).

vt06-2.3


Semiologiens abstrakte komponenter

Semiologiens abstrakte komponenter

Adskiller man signifikant og signifikat alligevel og foretager en abstraktion, så får man enten ren psykologi eller ren fonologi (lydlære). (jf. 100)

Lingvistik er derfor en grænsevidenskab mellem psykologi og lydlære.

vt06-2.3


Sproglig v rdi mening og reference signifikation

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)

Betragter man sprogets elementer (lyd-billede, bevidsthedsoplevelse/tanke/koncept) isoleret – som i figur 2 – så opstår et paradoks:

”på den ene side ser konceptet ud at være modstykket af lyd-billedet, på den anden side er tegnet selv modstykket af de andre sprogtegn” (102).

Det sidste betyder:

”Sproget er et system af gensidig afhængige udtryk hvor værdien af ethvert udtryk alene resulterer af de andre udtryks samtidige tilstedeværelse” (l.c.). Jf. figur 3

vt06-2.3



Sproglig v rdi mening og reference signifikation forts

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

Saussure prøver at afklare en forveksling mellem det han kalder signifikation, og det han kalder værdi. Et tegns signifikation er dets henvisning eller reference til et bevidsthedsindhold. Det er grundlaget for at man kan bytte signifikant (sprogtegn) og signifikat (mening) – ligesom man kan bytte penge og vare.

Tegnet (signifikant) repræsenterer (= kan byttes for) eller refererer til et bevidsthedsindhold.

Hvad denne repræsentation eller reference er værd, viser sig dog kun i sammenlignelse med alle de andre sproglige repræsentationsforhold.

vt06-2.3


Sproglig v rdi mening og reference signifikation forts1

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

Tegnet byttes med (refererer til) noget, der ikke ligner tegnet selv – et bevidsthedsindhold.

Tegnet sammenlignes med noget, som ligner tegnet selv – andre tegn.

Tegnets værdi beror på begge dele – dets signifikation (reference) og dets forhold (opposition) til andre (lignende) tegn (jf. 103).

For at kende et ords betydning skal man ikke kun kende dets reference (til et bevidsthedsindhold), men også vide, hvordan ordet referer til noget i forhold (sammenlignet med) de andre ord af samme sproget.

vt06-2.3


Eksempel

Eksempel

Tager man kun forholdet mellem signifikant og signifikat i betragtning så kan man sige, at det danske ord træ refererer til (repræsenterer) en bestemt planteart.

Det samme gør det tyske ord Baum.

Det er dog sådan at træ samtidig refererer til det stof, den omtalte planteart består af.

Det gør det tyske ord Baum derimod ikke.

Mens et bord på dansk kan være lavet af træ, kan det på tysk ikke være lavet af Baum, men kun af Holz.

Dvs. at to ord har samme reference, medfører ikke altid at de har samme værdi (mening).

vt06-2.3


Forhold mellem sprogtegn symbol og betydning er arbitr rt

Forhold mellem sprogtegn (symbol) og betydning erarbitrært

En konsekvens af lingvistik som formvidenskab (se slide 18) er tegnenes arbitræritet (vilkårlighed, konventionalitet) (100):

Det er fuldstændig vilkårligt at vælge en bestemt kombination af lyde til at benævne en bestemt idé (100-101):

Systemet af sproglige værdier (= af lyd/tanke-kombinationer) er arbitrært = værdierne er fuldstændig relative (101).

Lydegenskaberne af ordet ’hest’ er ingen god grund til at kalde enhest en hest. Omvendt: begrebet ’hest’ har ikke noget (meningsindhold) i sig, der nødvendiggør, at man udtrykker dette begreb vha. lydstrukturen hest.

vt06-2.3


Arbitr ritet konventionalitet

Arbitræritet - konventionalitet

Som følge af sprogværdiernes arbitræritet og relativitet (dvs. afhængighed af de andre sprogtegns værdier) kan sprog kun fungere i forbindelse med et sprogfællesskab:

Kun den sociale faktor kan skabe et sprogsystem (101)

Et fællesskab er nødvendigt for at skabe værdier der er fuldstændig afhængige af brug og generel godkendelse(101)

vt06-2.3


Sprog som tegn betydnings og kommunikationssystem

Sprog som tegn-, betydnings- ogkommunikationssystem

Et individ kan ikke helt for sig selv eller ”privat” skabe et sprog (jf. Wittgensteins privatsprogargument).

Man kan heller ikke bygge at sprog op tegn for tegn for at danne en helhed.

Man skal starte med en (gensidig afhængig) helhed (bevidstheds-, lydmasse) for gennem analyse at vinde (obtain) dens elementer (101)

vt06-2.3


Struktureringsformer syntagme association

Struktureringsformer:syntagme, association

Sprogets funktion – signifikation og værdi (mening) – beror på sprogelementernes indbyrdes relation. Det er derfor et sprogs sammenføjningsformer for meningsbærende udtryk der fastlægger deres betydning (jf. 110).

  • Ifølge Saussure findes der 2 former for at danne sammenhænge (relationer) mellem sprogets elementer:

  • syntagmatiske relationer

  • associative relationer

vt06-2.3


Syntagmer

Syntagmer

Syntagmer er meningsfulde lineære sammenkædninger af sproglige udtryk. Det kan fx være:

  • sammensatte ord: hest + hale giver syntagmet ’hestehale’

  • bøjningsformer: stol + -e giver flertalssyntagmet ’stole’

  • fraser: dejligt + vejr giver frasesyntagmet ’dejligt vejr’

  • sætninger: vi + havde + dejligt + vejr + til + påske giver sætningssyntagmet ’vi havde dejligt vejr til påske’.

Det er et sprogs grammatikder afgør, hvilke syntagmer der kan dannes i dette sprog.

vt06-2.3


Syntagmeregler
Syntagmeregler

I talesproget (diskurs) opstår syntagmer ved den tidslige sammenkædning af ord. Man kan ikke udtale forskellige ord samtidig. (jf. 110)

”Sytagmatiske relationer etableres mellem elementer i den sproglige kæde og beskrives i form af regler for elementernes kombinationsmuligheder.” (Cramer e.a. 1996, 153)

  • Sytagmatiske relationer findes på alle sprogets niveauer (jf. l.c.):

  • fonologiske regler for mulige fonemsekvenser

  • morfologiske og syntaktiske regler for morfemernes kombinationsmuligheder

  • tekstlingvistiske regler for sætningssammenføjning

vt06-2.3


Associationer

Associationer

En anden form for sproglig sammenhængsdannelse er associationer – dvs. meningsforbindelser mellem forskellige udtryk.

Sprogudtryk der repræsenterer et bestemt bevidsthedsindhold har tendens til at fremkalde andre udtryk med et lignende eller kontrastivt bevidsthedsindhold. Det hænger sammen med bevidsthedens funktionsmåde (jf. konceptualisering).

  • Eksempler:

  • Kat, killing  kattekilling (meningsassociation)

  • Kat, mat, skak (lyd- og meningsassociation)

  • høj, lav; stor, lille (kontrastassociation)

Associative koordinationer er ikke lineære (syntagmatiske). De er ifølge Saussure ”del af det indre lager der udgør sprogbrugerens sprog” (110).

vt06-2.3


Ydre og indre struktur
Ydre og indre struktur

Et sprogs syntagmatiske struktur består i de former hvordan dets morfemer (= mindste betydningsbærende enheder) enten tidsligt (tale) eller rumligt (skrift) kan kombineres for at give et meningsfuldt udtryk. Syntagmer er altså ”ydre” (tidslige eller rumlige) sammenføjninger af sprogets betydningselementer.

Sprogets indre struktur består i et komplekst associationsnetværk. Et ord minder om et mere eller mindre stort antal andre ord – på grund af disse ords lignende opbygning/form (stamme, præfiks, suffiks) eller mening. (jf. 112-113). Stedet hvor disse sammenhænge dannes er altså vores hjerne. (110)

vt06-2.3


Associationsnetv rk fransk
Associationsnetværk (fransk)

”Et bestemt ord” (her det franske ’enseignement’ = undervisning) ”er som centeret i en konstellation; det er konvergenspunkt for et ubestemt antal koordinerede udtryk.” (113)

vt06-2.3


Associationsnetv rk dansk
Associationsnetværk (dansk)

undervisning

undervise

underfundig

vi underviser

underholdende

lære

forbedring

ord-stamme: undervis-…

uddannelse

udrustning

præfiks: under-…

menings-association

suffiks:…-ing

vt06-2.3