Grænseløshed , tid og psykisk nedslidning - PowerPoint PPT Presentation

gr nsel shed tid og psykisk nedslidning n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Grænseløshed , tid og psykisk nedslidning PowerPoint Presentation
Download Presentation
Grænseløshed , tid og psykisk nedslidning

play fullscreen
1 / 47
Grænseløshed , tid og psykisk nedslidning
66 Views
Download Presentation
milos
Download Presentation

Grænseløshed , tid og psykisk nedslidning

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Grænseløshed, tid og psykisk nedslidning Temporalitet og social acceleration i det modernelærerarbejdsliv Henrik L. Lund Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde universitet Erhvervsskolernes lærerforening, Odense

  2. Disposition • Megatrend i arbejdets udvikling • Tidssociologiske begreber og nedslag • Et billede på en grundskoles tidsmiljø • Hvad er det vi ser ud fra et arbejdsmiljøperspektiv • Løsninger på mikro-, meso- og makroniveau

  3. To spor i arbejdets udvikling • Det standardiserende spor, hvor værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdet (NPM) • Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse, og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

  4. De to spor i et og samme arbejde – lærerarbejdet i en nøddeskal • Selvledelse kombineres med øget kontrol • Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med kvalitetsstandarder, læringsmål, omkostningsstandarder osv. • Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines, målstyring og højere effektivitetsskrav • Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, hjemmearbejde, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/forældre/bruger tilfredshed, individuelle performancemål, osv. der overvåges af IT-systemer.

  5. Grænseløst arbejde • Ved grænseløst arbejde forstås arbejde, hvor de tidsmæssige, rumlige, organisatoriske, politiske, kulturelle eller subjektive grænser flyttes, opløses eller gøres flydende, således at arbejdet adskiller sig fra de forestillinger og normer vi kender, fra traditionelt arbejde i industrisamfundet.

  6. Social acceleration som samtidsdiagnose Tidssociologerne siger: • Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1 I TIGA-projektet siger vi: • Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1 Behov for at studere hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden

  7. Tidssociologiske begreber og nedslag • Lineær tid og cyklisk tid • Hurtig tid og langsom tid • ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid • Fragmenteret tid og sammenhængende tid • Mellemrumstid • Polykron tid – flere ting på én gang • Flow

  8. Samtidens tid som form og oplevelse Social acceleration gennem • Konstant øjebliksorientering • Polykronitet • Kompression af tiden • Desynkronisering • Fragmentering af tiden

  9. Centrale referencer • Csikszentmihalyi, M. et al. (1990): Flow… • Eriksen, T. B. (1999): Tidens historie…. • Hassard, J. (1996): Image of Time in Work…. • Nowotny, H. (1994). Time. The modern and postmodernexperience…. • Perlow, L. (1999):The time famine: Toward a sociology of work time…. • Rosa, H. & W. E. Scheuerman (2008). High-speed society… • Hylland Eriksen, T. ([2001] 2007). Øyeblikketstyranny… • Lefebvre, H. (2004): Rhythmanalyses. Space, Time and Everyday Life…. • Orlikowski, W.J. (2002). It’sabout time…. • Ylijoki, O. & Mätylä, H. (2003): Conflicting Time Perspectives in AcademicWork…. • Westenholz, A. (2006) Identity, times and work….

  10. Tidsmiljø – hva’ snakker du om? • Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

  11. Forskningsmetode

  12. Metode - Trin 1 Interview med nøglepersoner Mål: • At karakterisere arbejdspladsen mht. organisation, ledelse, personale værdier etc. i sammenligning med andre arbejdspladser • At få indblik i problematikker omkring arbejdsorganisering og arbejdstid på skolen

  13. Metode trin 2 Spørgeskema undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. • En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø • The Copenhagen Questionaire • Omfatter alle på arbejdspladsen • E-mail baseret, tidsforbrug ca. 20 min.

  14. Metode trin 3 Interview, logbog og observationer Mål: • At beskrive det ny tidsmiljø i arbejdet • At udpege sammenhænge mellem tidsmiljøet og det psykisk arbejdsmiljø

  15. Metode trin 4 • Tilbagemelding på spørgeskemaundersøgelsen • Fremlæggelse og diskussion af undersøgelsen af arbejdspladsens tidsmiljø • Netværksmøde mellem skolerne • Opfølgning efter et år

  16. Casene

  17. Karakteristik af skolerne • Stærk social og humanistisk profil • Høje ambitioner såvel fagligt som socialpædagogisk • Stærk udviklingskultur • Anti-bureaukratisk • Selvledende medarbejdere og teams • Selektiv rekruttering af passionerede medarbejder • Vision: Verdens bedste skole for elever Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  18. Arbejdets indhold og organisering • Mange ’kerneopgaver’: Den fagligt dygtigeelev, det socialt velfungerende og demokratiskeelev, den rummelige skole og en veldrevet forretning • Teams, projektorientering, dialog med forældre, elever, myndigheder etc. • Årgangsteams i stedet for klasselærere • Løbende planlægning af skoleskema Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  19. Illustrativt udsagn fra lærer ”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre. Du har altid noget i baghovedet fra skolen”

  20. Illustrativt udsagn fra lærer ”Projektuger er meget travle, og man er på konstant, men fordi det er en kortvarig spidsbelastning, kan man klare det”

  21. Tidsanvendelsens formning af tidsmiljøet • Teamorganiseringen er en tidsrøver • Mellemrum fyldes ud af ad-hoc planlægning • Holder møder i en uendelighed – tid uden børn for at få kvalitet i tiden med børn • Forholdsvis meget kontakt med forældre ud over skole-hjem samtaler • Den kroniske mangel på tid på skolen flytter flere opgaver til hjemmet Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  22. Illustrativt udsagn fra lærer ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

  23. Ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet • Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser) • Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen) Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  24. Illustrativt udsagn fra lærer ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

  25. Tidskonflikternes formning af tidsmiljøet • Konflikterne handler ofte om modsætninger mellem den tid der er til rådighed, og egen forståelse af, hvordan opgaverne bør løses. • Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter • Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  26. Illustrativt udsagn fra lærer ”Sygdom i teamet, det kan virkelig få det hele til at ramle. Jeg var i et ikke-funktionsdueligt team på et tidspunkt, så er det stressende.”

  27. Selvledelsens formning af tidsmiljøet • Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning • Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde • Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne • Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  28. Illustrativt udsagn fra lærer ” Altså jeg er længere på skolen her i forhold til, hvis jeg havde været på en anden slags skole, vil jeg sige. Fordi der er alt det her samarbejde. Så jeg har mange lange dage her i forhold til, hvad jeg tidligere har haft”

  29. IKTs formning af tidsmiljøet • Tilgængelighed øges • Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres • Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne • Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran • Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen • Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier • Resultat: No time i stedet for Itime Hvad gør det ved tidsmiljøet ?

  30. Illustrativt udsagn fra lærer ”Lærerintra kan være overvældende. Man skal logge på flere gange om dagen for at følge med. Hvis du kun logger på en gang i døgnet bliver du overvældet.”

  31. Tidsmiljøet sammenfattende At kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: • Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser • Kompression af skoledagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion • Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination, presserende konflikter og opgaver • Tiden fragmenteres • Stigende uforudsigelighed • Asynchronif.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

  32. Tidsmiljøets implikationer for arbejdsmiljøet?

  33. Paradoksalt psykisk arbejdsmiljø • Indflydelse og udviklingsmuligheder er naturlige elementer i arbejdet, men oplevelsen af egenkontrol forvitrer • Overvinder fagbureaukratiet, men fortsat meget individualiseret • Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid • Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed • Glade og tilfredse, men hårdt belastede • Overforbrug af de menneskelige ressourcer giver stress og udbrændthed

  34. Mening: Det fælles perspektiv lider Svært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner: • At sikre lærernes faglige og pædagogiske udvikling • At udvikle skolen som organisation og arbejdsplads • Polarisering af oplevelsen af arbejdsforholdene: Lærerarbejdsliv som livsstil vs. lærerarbejdsliv som fejlcastet i eget arbejdsliv

  35. Tiden del af arbejdets kerne Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: • Overholdelse af deadline • Timing f.eks. i forhold konflikthåndtering • Koordinering og planlægning under uforudsigelighed • At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest)

  36. Det nye bytteforhold og den gode lærer • Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. • Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. • Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

  37. Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

  38. På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet) • Større regelmæssighed i mødetider og steder (Arbejdet foregår på skolen) • Hver ting til sin tid • Reducere tilgængelighed (kontortid og telefontid) • Restituerende og reelle pauser (kollektive) • Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet • Pålægge teamene at sænke ambitionerne • Genbureaukratisering af tidsanvendelsen

  39. På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet) • Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet • En hverdag med mange fælles rytmer og kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner • Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til langsom tid på skolen • Plads til temporal diversitet, men også temporalitet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet • Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling • Social praksis omkring brug af IKT som understøtter egenkontrol • Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver

  40. Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet • Stærke arbejdstidsregler og faggrænser • Registrering af al arbejdstid • Detaljerede normer • Vidtgående arbejdsdeling, klare faggrænser og arbejdsgange • Kun normale ansættelser (37 timer) • Høj overtidsbetaling, lange opsigelsesvarsler eller tjenestemandslignende ansættelser • Professionsstrategien og arbejdstidsaftalen - verdens største selvmål

  41. Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet • Professionsstrategien og arbejdstidsaftalen - personlig frihed og autonomi. • Læreren som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt • Rummelighed gennem åbning for temporal diversitet • Mange flere rammeaftaler • Overenskomster med flere frit-valg-ordninger

  42. På samfundsniveau – beskyttelsesparadigmet • Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov • Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

  43. På samfundsniveau – udviklingsparadigmet • Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom • Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv • Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber • Reembedding af psykosociale eksternaliteter

  44. Spørgsmål til diskussion • Hvordan hjælpes det enkelte medlem til selv at skabe bæredygtige og sunde rytmer i hverdagen? • Når det handler om sårbare individer kommer man så længst med råd rettet mest mod en linjer- eller en cyklisk tidsforståelse?