Revolution og Romantik

1. Revolution og Romantik 1789-1857

2. Den franske revolution • Lighed, frihed og broderskab • Borgerlige revolutioner bliver enevældens endeligt • Demokratiske forfatninger breder sig i Europa • Fyrstehusenes magt indskrænkes • Konger bliver ikke betragtet som stedfortrædere for Gud • Napoleons revolutionsarmeer var baseret på værnepligt – de første folkehære som brød med aristokratisme i officerskorpsene

3. Oplysningstiden • På mange måder en fortsættelse af oplysningstiden, men • Revolution og selvstændighed frisatte en national selvbevidsthedi folkeslag • Særligt folkeslag som var splittet mellem flere lande i Europas imperier og helstater • Den universelle ide om frihed rekonstrueredes som lokale nationalliberalismer

4. Nationalisme • Bevægelsen blev stærkest i Tyskland – national samling med Parlamentet i Frankfurt (1848) • Johann Gottfried Herders ”folkeånd” • Borgerlige revolutioner videreførtes, men nu var en national gruppe (ikke menneskeheden) i fokus • Et folks sprog og kultur rummer en særegen og usammenlignelig værdi

5. Romantikken • En etnisk og kulturel homogen stat bliver et politisk mål • Den folkelige bevægelse får en ledsagende mytologi – romantikken • Tysk ungdomsbevægelse, to retninger • En oplysningsbeslægtet universalromantik, forene kunst og videnskab i åndens og naturens enhed • Æsteticisme, fokus på kunst og følelse

6. Naturvidenskab • Den romantiske metafysik svækkes • Augustus Comtebaserer viden på empiriske positivt givne fakta • Laplace udtaler om Gud i sin eksplicitte determinisme og mekanicisme ”det er en hypotese, jeg ikke har brug for” • Hverken romantisk ånd, spekulativ metafysik eller religion kan tilføre videnskaben noget • Videnskaben sekulariseres

7. Samfundet som selvstændig kraft • Adam Smiths ”usynlige hånd” – individernes anarkistiske handlinger tjener i det store perspektiv det fælles bedste • Det borgerlige samfund opstår, en sammenhængsskabende kraft hinsides individet • Søren Kierkegaard og Max Stirner forsvarer individet og dets eksistens – individet er ikke et produkt af historiske, sociale eller videnskabelige kræfter

8. Universitetet • En institution som oplyser samfundet ved forskning og uddannelse af ungdommens elite • Friedrich Schiller skelner mellem en Brotgelehrter og en philosophischerKopf • Akademikeren, især filosoffen, er menneskehedens opdrager • Universiteterne er de nye bastioner for ånd og frihed ifølge Johann Gottlieb Fichte

9. Teknologi • Europa bindes sammen økonomisk og infrastrukturelt (men splittes af nationalismen) • Frimærkets opfindelse giver mulighed for post • Industrialiseringen breder sig fra England til kontinentet • Balloner og optiske telegrafer effektiviserer krigsførelsen • Borgerne bliver den dominerende politiske klasse, nationsskabende og kulturbærende, samt produktion og formidling af viden

10. Teknologi • Den industrielle revolution bredes fra England til Belgien, Frankrig, Tyskland og USA • De statiske landbrugssamfund ændres til dynamiske industrisamfund – en overgang fra hjemmeproduktion til fabriksproduktion • Øget brug af maskiner frem for håndværktøj • Brug af uorganiske materialer samt indførelsen af nye kraftkilder