idr tsskader og deres behandling n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Idrætsskader og deres behandling PowerPoint Presentation
Download Presentation
Idrætsskader og deres behandling

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 33

Idrætsskader og deres behandling - PowerPoint PPT Presentation


  • 148 Views
  • Uploaded on

Idrætsskader og deres behandling. Idrætsskader kan opstå på grund af:. Mangelfuld opvarmning Dårlig træningstilstand Forkert træningsplanlægning  Forkerte træningsøvelser Overtræning Dårlig teknik Uforsigtighed Overtrædelse af regler Dårlige baneforhold, vejrforhold

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Idrætsskader og deres behandling' - kathy


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
idr tsskader kan opst p grund af
Idrætsskader kan opstå på grund af:
  • Mangelfuld opvarmning
  • Dårlig træningstilstand
  • Forkert træningsplanlægning 
  • Forkerte træningsøvelser
  • Overtræning
  • Dårlig teknik
  • Uforsigtighed
  • Overtrædelse af regler
  • Dårlige baneforhold, vejrforhold
  • Dårligt eller uhensigtsmæssigt materiel og udstyr
  • Idrættens art og karakter
  • Uheld
s dan g r du n r skaden er sket
Sådan gør du når skaden er sket
  • Sådan hjælper du en, der har fået en skade:
  • Spørg , hvor det gør ondt!
  • Se på skaden – og vurder om det er nødvendigt, at du rører skaden. Hvem har forudsætninger for at vurdere dette? Har den skadede, træneren, holdlederen - eller du?
  • Gå i gang med at behandle skaden.
r i c e m behandling rice er i dag skiftet ud med betegnelsen ricem
R-i-C-E-M- behandlingRICE er i dag skiftet ud med betegnelsen RICEM. 
  • Når først skaden er sket, handler det om at begrænse den mest muligt. Bemærk, at kompressionen er det vigtigste og skal lægges med det samme.
  • Det anbefalede behandlingsprincip er R-I-C-E-M. Hvert bogstav står for et engelsk ord: 
slide6
R - I

R – rest. Ro - stop idrætsaktiviteten. Den skadede del af kroppen f.eks. knæleddet skal aflastes og holdes helt i ro.

I – ice. Køl skaden ned ved hjælp af kuldeposer, knuste isterninger lagt i en plastpose eller en pose frosne ærter/grøntsager/brun sæbe. Nedkøling mindsker hævelsen og dæmper smerten. Køl ned i ca. 30 minutter, og brug også kulde som smertelindring flere gange inden for det første døgn. Helst hver anden time. Isen må ikke lægges direkte på huden, men lægges ovenpå kompressionen. Anvend ikke kølespray! Kølespray giver ingen dybdevirkning, og der er stor fare for forfrysnings-skader.

slide8
C

C – compression. Kompression - det vil sige, læg pres på den skadede kropsdel med en stram forbindning. Formålet med en stram forbinding er at forhindre blod i at sive ud i væv og led. En stramtsiddende bandage bør lægges på, som det første. Altså før skaden køles ned. Kontroller forbindingen regelmæssigt. Den må ikke være for stram. Brug elastisk bind. Uelastisk tape stopper nok blodet i at sive ud, men måske også blodtilførslen og det kan være farligt.

slide10
E - M
  • E – elevation. Hæv den skadede kropsdel over hjertehøjde for at mindske blødningen og dermed hævelsen.
  • M – mobilisering. Bevæg den skadede kropsdel/leddet indenfor smerte-grænsen, når skaden er cirka 24-48 timer gammel. Bevægelse - fx af et skadet led efter en forvridning - øger blodgennemstrømningen. På den måde går helingsprocessen hurtigere og smerterne dæmpes. Hvis der er tvivl om, hvad idræts-udøveren må, så kontakt en læge eller en fysioterapeut.
de hyppigste skader er
De hyppigste skader er:
  • Forstuvning.
  • Fiberspængning.
  • Knoglebrud (frakturer).
  • Ledbåndsskader.
forstuvning distorsion
Forstuvning (Distorsion)
  • Definition og årsag

Et led består af to eller flere bruskbeklædte knogleender, der kan bevæge sig i forhold til hinanden inden for en ledkapsel. Denne kan være omgivet af forstærkende ledbånd. Hvis de to ledflader på knoglerne tvinges hurtigt fra hinanden, og derefter igen indtager normal position, kan der opstå forstrækning eller lettere skade på ledbånd og kapsel, en såkaldt forstuvning.

Alle led med en ledkapsel kan i princippet forstuves, men det ses hyppigst i ankel-, finger- og knæled.

fiberspr ngning
Fibersprængning

Ved en overstækning af en muskel kan en eller flere fibre inde i musklen briste. Dette kaldes en fibersprængning. Overrives hele musklen, kaldes det en muskelruptur. Dette ses dog sjældent, da det kræver meget energi, og tilstanden er følgelig mere alvorlig.

Ved mindre overbelastninger af musklen kan man få en muskel-forstrækning. Den giver sjældent større symptomer, og heler hurtigt ved hvile.

Hvis muskelfiberen derimod sprænges, vil man øjeblikkeligt mærke et jag i musklen, og der vil tilkomme smerter. Inde i musklen kommer der en blødning, og denne vil på huden kunne ses som et blåt mærke. I takt med blødningen vil området hæve.

Hvis musklen rumperer (dvs. overrives), kan der lyde et smæld, og smerterne kan være meget stærke. Der kan ses en øget muskelbule, der hvor den bristede muskel har trukket sig sammen.

seneskader
Seneskader

Muskler, der udspringer fra underarm og lægge, styrer funktionen af hænder og fødder. Disse muskler ender i lange stærke sener, der løber forbi hånd- og fodled, og hæfter på hånd eller finger hhv. fod eller tæer. Via senerne kan musklerne som et tovspil styre bevægelserne for de pågældende lemmer.

Det er meget tydeligt for den enkelte, hvis en sene brister. Der vil være smerter, og umiddelbart tab af funktion, f.eks. kan det være umuligt at bøje eller stække en finger fuldt ud. Musklen, der trækker i senen, vil krybe samme, da der ikke længere er noget modtræk, og det vil ses som en muskelbule. Hvis den store overarmsmusklen (biceps) brister, ses det som en "skipperskræk-arm".

achillessenen
Achillessenen
  • Årsag: Hel eller delvis bristning af Achillessenen opstår sædvanligvis, når Achillessenen bliver udspændt samtidig med lægmusklen trækker sig sammen (eccentrisk kontraktion), som det f.eks. sker når badmintonspilleren lander efter en smash og samtidig sætter af for hurtigt at komme frem til nettet. Hel eller delvis bristning af Achillessenen opstår altid på baggrund af slitageforandringer (degeneration) i senen. Mindre end halvdelen har haft symptomer inden bristningen, men stort set alle senerne er degenererede ved den efterfølgende undersøgelse.
  • Symptomer: Pludselig indsættende smerter i Achillessenen, hvor der ofte fornemmes og høres et smæld. Mange tror, de er blevet sparket ned bagfra. Smerterne forværres ved aktivering af Achillessenen (gang), tryk på senen og ved udspænding af senen. Ofte kan man føle en defekt i senen. Det er sædvanligvis umuligt at gå på tæer.
vil du vide mere om sportsskader
Vil du vide mere om sportsskader?

Søg selv på nettet se fx her:

http://www.sportnetdoc.dk/

kom hurtigt tilbage efter en skade
Kom hurtigt tilbage efter en skade
  • En skade skal have tid til at heles, men tiden kan kan bruges konstruktivt til at styrke kroppen.
  • Træn også resten af kroppenForuden genoptræningsprogrammet for skaden er det en god idé også for at få trænet den del af kroppen, som ikke er skadet. Fordi du er skadet i den ene fod, kan du jo godt træne den anden og overkroppens muskler.
genoptr ning1
Genoptræning
  • 1. del består i en aflastning af det skadede væv (ledbånd, sene eller muskel) så længe, der er hævelse eller smerter. Det er vigtigt at undgå pauser uden træning.
  • 2. del består i en specifik genoptræning af det skadede væv, med det formål at få dette gjort så stærkt, at det kan klare den belastning, som idrætsaktiviteten kræver.
  • Den specifikke genoptræning bør først påbegyndes 24-48 timer efter, skaden er opstået (for ikke at risikere at forværre blødningen).
tapening
Tapening
  • Barber hårene af, hvor tapen skal placeres.
  • Vask huden ren for og tør den grundigt.
  • Tape hæfter bedre på tape end på huden, hvorfor man ofte anbringer cirkulære tapestrimler som "ankre" og "låse”.
  • Tape som anbringes cirkulært på arme eller ben bør lægges løst på, mens de underliggende muskler spænder.
  • Tapen skal lægges glat på uden folder.
  • Man skal bruge så lidt tape som muligt.
  • Gnid grundigt på tapen, når den er lagt. 
  • Når tapen fjernes, bør hud og tape forsigtigt adskilles fra hinanden for at begrænse hudirritationen.
  • Længerevarende anvendelse af tape giver ofte hudirritation og evt. allergiske reaktioner.
anvendes ved forstuvning p ydersiden af ankelen
Anvendes ved forstuvning på ydersiden af ankelen.

Rød prik fortæller hvor tapen slutter og pilen viser hvorledes tapen skal trækkes.

knoglebrud
Knoglebrud

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større kraft end den kan klare og derfor skades. Hvert eneste år rammes mange mennesker af brud på forskellige knogler. De mest almindelige er knoglerne i håndledet, fingre, fødder og tæer. Andre knogler, der rammes ved fald og ulykker (arbejdsulykker og trafikuheld mv.), er typisk større knogler som dem i arme, ben, hofter og rygsøjle.

de mest almindelige symptomer p et knoglebrud er
De mest almindelige symptomer på et knoglebrud er:
  • Smerter.
  • Nedsat bevægelighed.
  • Hævelse og misfarvning.
  • Eventuelt deformt udseende.

Med mindre der er et tydeligt deformt udseende, kan man have de samme symptomer ved en kraftig forstuvning.