1 / 17

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 3: Videnskabsteori

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 3: Videnskabsteori. Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk. Forelæsning 3: Videnskabsteori. 1 . Disposition En forglemmelse: human- og socialvidenskaberne i videnskabsteorien Induktionsproblemet Popper: Induktionsproblemet

judson
Download Presentation

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 3: Videnskabsteori

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning 3: Videnskabsteori Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

  2. Forelæsning 3: Videnskabsteori 1. Disposition • En forglemmelse: human- og socialvidenskaberne i videnskabsteorien • Induktionsproblemet • Popper: • Induktionsproblemet • ”Afgrænsningsproblemet” • Kuhn • Videnskabsteoriens empiriske vending

  3. Forelæsning 3: Videnskabsteori 2. Eksempler på dagligdags viden Til daglig mener vi at vide ting som: • at jeg (p.t.) har to hænder; • at 2+3=5; • at børn har det med at glæde sig voldsomt til juleaften; • at Brøndby ved vinterpausen fører Superligaen foran FCK; • at Netto accepterer kontanter og Dankort, men ikke f.eks. muslingeskaller som betaling for varer.

  4. Forelæsning 3: Videnskabsteori 3. Eksempler på videnskabelig viden: I videnskaben mener vi at vide ting som: • at tryk gange volumen for en indespærret gas er konstant, hvis temperaturen holdes konstant, dvs. p*V = konstant (Boyle-Mariottes lov) • at Georg Brandes’ forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur fra 1871 blev startskud for ”det moderne gennembrud” i nordisk litteratur • at en sænkelse af renteniveauet alt andet lige virker stimulerende på den økonomiske aktivitet • at den sociale arv (dvs. indkomst, uddannelse, familiemønster osv.) alt andet lige har en indflydelse på hvordan resten af ens liv vil udforme sig

  5. Forelæsning 3: Videnskabsteori 4. ”Doubt has oft been said to be the mother of Philosophy. This has a true ring for those of us who look upon philosophy primarily as the theory of knowledge. For the theory of knowledge has its origin in doubt, in skepticism. Doubt is what prompts us to try to develop a theory of knowledge. Furthermore, doubt is also the first step to take in developing a theory of knowledge, if we adopt the line of Descartes.” Quine 1975, ”The Nature of Natural Knowledge” s. 67

  6. Forelæsning 3: Videnskabsteori 5. Human- og socialvidenskabernes særlige kendetegn: • ·    refleksivitet • ·     kompleksitet • ·     kontroversialitet Sammenholdt med den cartesianske præmis forklarer disse tre karakteristika udskilningen af human- og socialvidenskaberne fra videnskabsteorien.

  7. Forelæsning 3: Videnskabsteori 6. Slutningsformer: Deduktion: Ved direkte modstilling med induktion som regel slutning fra generel regel til enkelttilfælde, f.eks. fra ”Alle A er B” til ”Dette A er B”. Men mere generelt dækker deduktion over logisk gyldige slutninger, dvs. slutninger hvor det er selvmodsigende at hævde præmisserne og benægte konklusionen. Induktion: Slutning fra enkelttilfælde til generel regel, fra observeret til uobserveret. • ”Egenskabsinduktion”: fra ”Alle hidtil observerede A har været B” til ”Alle A er B” • ”Årsagsinduktion”: Fra ”Alle hidtil observerede A er blevet efterfulgt af B” til ”A er årsag til B” eller ”Alle A følges nødvendigvis af B”

  8. Forelæsning 3: Videnskabsteori 7. ”That there are no demonstrative arguments in the case seems evident, since it implies no contradiction that the course of nature may change and that an object, seemingly like those which we have experienced, may be attended with different or contrary effects.” - Hume 1739, Treatise of Human Nature

  9. Forelæsning 3: Videnskabsteori 8. Har vi så ret til at inducere? To mulige svar • appel til sandsynlighed • appel til hidtidig succes • Men i) forklarer ikke rationaliteten i slutningen, og ii) baserer sig på induktion. • Induktionsproblemet ser uløseligt ud. • Humes svar: reducerer induktive slutninger og dermed videnskaben til irrationelle, psykologiske vaner.

  10. Forelæsning 3: Videnskabsteori 9. ”I think that I have solved a major philosophical problem: the problem of induction [erklærer han kækt før han beskedent tilføjer:] … this solution has been extremely fruitful, and it has enabled me to solve a good number of other philosophical problems.” (Popper 1972, Objective Knowledge, s. 1)

  11. Forelæsning 3: Videnskabsteori 10. Poppers kritik af induktionen: Traditionel beskrivelse af videnskabelig proces: • observation af regularitet • slutning til generel regel • bekræftelse af generalisering gennem yderligere observation Induktion ved ii) og iii) Poppers beskrivelse: Hverken ii) eller iii) er egentlig induktion. Vi starter med foruddannede hypoteser (gisninger) og forsøger at modbevise dem (gendrivelser)

  12. Forelæsning 3: Videnskabsteori 11. ”Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige. Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. …” Statsministerens (Anders Fogh Rasmussens) nytårstale d. 1/1 ’02

  13. Forelæsning 3: Videnskabsteori 12. Afgrænsningsproblemet Wien 1919: 4 teorier – en duks, tre uartige: Falsificerbarhedskriterium til definition af videnskab: Videnskabelige teorier er kendetegnet ved logisk at medføre forudsigelser af mulige observationer. Disse teorier er således falsificerbare, idet de har en mulighed for at blive gendrevet (falsificeret) hvis observationerne ikke holder stik.

  14. Forelæsning 3: Videnskabsteori 13. Definition af videnskabelig teori: • Falsificerbar • Underkastet systematiske forsøg på gendrivelse • Endnu ikke gendrevet af observationer Bemærk: behøver ikke være sand!

  15. British scientist J.B.S. Haldane, when asked what would constitute evidence against evolution, famously said, "Fossil rabbits in the Precambrian." They've never been found. Nothing like that has ever been found. Evolution could be disproved by such facts. But all the fossils that have been found are in the right place. … Evolution is a fact.

  16. Forelæsning 3: Videnskabsteori 15. Kuhn • To slags videnskab: normalvidenskab og revolutionær videnskab • Firetrins cyklus i den videnskabelige udvikling: førvidenskabelig periode – normalvidenskabelig periode – krise – videnskabelig revolution – ny normalvidenskab – ny krise, etc. • Nøglen til cyklussens bevægelser: Paradigmet indeholdende: • Symbolske generaliseringer • Metafysiske forestillinger • Værdier • eksemplarer

  17. Forelæsning 3: Videnskabsteori 16. Tre skarpe til Popper: • problematisering af ideen om falsifikation • problematisering af ideen om progression i videnskaben • problematisering af afgrænsningskriterium

More Related