Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008

1. Landbruget omkring Gudenåen- landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland

3. Dialog Landbruget vil gerne løfte sin del af opgaven med at nå målene i Natur- og Vandplanerne Landbruget vil gerne samarbejde med Miljøcentrene og med kommunerne om at opnå de mest miljø- og omkostningseffektive tiltag Samarbejdet skal bygge på dialog mellem både lodsejer, DLMØ og myndighederne

4. Dialog For landbruget betyder samarbejde også, at ingen data holdes tilbage Landbruget så gerne, at indsatsnotaterne blev tilgængelige på nettet efterhånden som de bliver færdige Mange data er blevet utilgængelige efter amterne er blevet nedlagt, f.eks. Vandkvalitetsplanen mv. fra Århus Amt

5. Dialog Mest miljø for pengene Udpegning af risikoarealer Effekten af virkemidlerne Afprøvning af nye ideer

6. Dialog Dialog tager tid Holdningsændringer tager tid Biologiske processer tager tid 7 år er ikke så lang tid – Så vi må være kommet rigtig langt, hvis det vurderes, at vi kan målene til 2015

7. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene Udvikle kort over arealer med risiko for nitrat- udvaskning på markniveau Det kræver: jordbundskort på baggrund af EM 38 undersøgelser, oplysninger om sædskiftet, udvaskningsberegninger i Daisy Daisy-beregninger giver et resultatet i kg N ud af rodzonen

8. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene

9. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene Hvad bliver der af det N der udvaskes af rodzonen? Der skal udvikles et nyt nitratreduktionskort så det kan beregnes, hvor meget af dette N der når vandløbene Udvikle rådgivning med sigte på ”mindst muligt” N ud af rodzonen

10. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene Lavrisikoområdet anses for at udgøre 85-90% af det dyrkede areal Risikoområdet anses for at udgøre 10-15% af det dyrkede areal Udvikling af et P-index vil kunne kortlægge disse arealer Bedrifsniveau: Fosfortal i jorden (Pt), dræningsforhold Generelt niveau: hældning og højdemodel

11. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene

12. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene

13. Identifikation af risikoarealer – mest miljø for pengene Formålet med pilotprojektet AGWAPLAN: er at fremskaffe den bedst mulige viden om landbrug og miljø til brug for en samlet landbrugs- og vandmiljørådgivning på den enkelte bedrift. fokus på såvel landmandens ønsker til drift og økonomi som de overordnede mål for opfyldelse af kravene i EU's vandrammedirektiv.

14. Reduktion af næringsstoffer til Randers Fjord Effekten af allerede igangsatte virkemidler Miljøindsatsen bør basere sig på næringsstofbelastningen anno 2009 og på aktuelle målinger Fokus på summen af effekter Det der sker i Uldum kær – hvad effekt har det i Randers Fjord? Reduktion af nitratudvaskning til grundvandet – positiv effekt på grundvandsfødte vandløb Fokus på afledte effekter mindre P, større sigtedybde, større denitrifikation

15. Reduktion af næringsstoffer til Randers Fjord Landbruget ønsker et ensartet vurderingsgrundlag på landsplan Staten skal fastsætte hvilke modeller og forudsætninger kommunerne skal anvende, når effekterne af de enkelte tiltag beregnes

16. Randers Fjord– den endelige målsætning Gennemarbejdet grundlag for beslutninger i DLMØs indspil til idéfasen er der påvist flere steder, hvor der er uoverensstemmelse mellem data basisanalysen og data fra andre kilder fra samme myndighed Klare og entydige mål f.eks. er målene i Århus Amt vandkvalitetsplan ikke konsekvent de samme mål som i basisanalysen

17. Vandløb Vandafledningsevnen må ikke forringes - vandløbsregulativer skal overholdes Nedsat vandløbsvedligeholdelse – store konsekvenser for lodsejerne – penge til erstatninger Forsinkelsesbasiner for at skåne vandløbet, forsinkelsesbassiner som natur Erosionsbekæmpelse, hvor det har effekt

18. Vandløb Ændret vandløbs profil regulering af vandløbet bredere profil – samme vandafledning ingen brinkerosion 0.8 ha landbrugsjord pr. 1 km vandløb

19. Natur Kvælstoffølsom natur den nye lovgivning skal have lov til at virke krav om reduktion af ammoniakfordampning fra stalde på 25 % i 2009 bufferzoner hvor gylle skal nedfældes

20. Natur Lys åben natur Landbruget har ikke længere ”brug” for den lysåbne natur Det økonomiske incitament skal være tilstede for f.eks. græsning med husdyr Denne type kulturlandskab skal bevares på anden måde, der må tænkes nyt

21. Nye initiativer – nye ideer Miljøteknologi til omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødningen Minivådområder (lokal rensning af drænvand) Nye maskiner til slåning af opvækst Jordfordeling til at skabe store sammenhængende naturarealer Nye samarbejdsformer mellem kommune, rådgivning og lodsejere

22. Minivådområde 1 Drænvand renses lokalt Anlæg fylder 1000 m2 Renseeffekt svarer til 10 ha vådområde

23. Minivådområde 2 Drænvand filtreres gennem ekstra bræmmer langs vandløbet Ekstra 18 m bræmmer på hver side af vandløb kræver pr. 1 km vandløb 3,8 ha landbrugsjord

24. Større miljøprojekter Vådområder, vandløbsregulering Forudsætter lokal opbakning Kræver midler til projektomkostninger Midler til erstatninger

25. Midler til at nå målene Konsekvensberegninger – hvad koster det samfundet at nå målene ? Økonomi – hvor skal finansieringen komme fra ?