Nonverbal kommunikation NVK

1. Nonverbal kommunikation (NVK) Definition Non-verbal kommunikation er enhver form for kommunikation som ikke har sprogligt indhold (N, Rosenthal R. Nonverbal Communication. I: Friedman HS (ed). Encyclopedia of Mental Health. New York: Academic Press, 1998: vol 2, p. 775-782) Sidste gang s� vi p� begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid p� to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, s� vi ikke siger et med vores ord og noget andet p� den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan v�re bevidste som f.eks. p�kl�dning, placering i rummet eller ved bordet. Andre er ubevidste og kan i h�j grad kommunikere noget om vore f�lelser og oplevelser af situationen. Sidste gang s� vi p� begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid p� to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, s� vi ikke siger et med vores ord og noget andet p� den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan v�re bevidste som f.eks. p�kl�dning, placering i rummet eller ved bordet. Andre er ubevidste og kan i h�j grad kommunikere noget om vore f�lelser og oplevelser af situationen.

2. Koder Verbal kode: sproget Paraverbal kode: parasprog  Ikke-sproglige aspekter af stemme og tale (ogs� kaldet �Auditiv NVK�) Non-verbale koder: Kinesik: kropssprog: gestik, ansigtsudtryk,mv Proksemik: Kropsrum (territorialgr�nser) Taktilitet: Hudf�lsomhed over for ber�ring Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: P�kl�dning, make-up, frisure osv Man anvender forskellige koder, n�r man kommunikerer. Disse koder er i h�j grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle s�rkoder, der g�lder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo t�ttere de to kulturer er p� hinanden, jo mindre er risikoen for misforst�elser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forst� hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adf�rd . Der findes forskellige normer og koder for fx h�flighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han m�dte for f�rste gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme. Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (ogs� kaldet �auditiv NVK�) � kommer vi tilbage til Non-verbale koder: l�s op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu g� over til at se p� de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. F�rst til den paraverbale kode � parasproget: skift diasMan anvender forskellige koder, n�r man kommunikerer. Disse koder er i h�j grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle s�rkoder, der g�lder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo t�ttere de to kulturer er p� hinanden, jo mindre er risikoen for misforst�elser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forst� hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adf�rd . Der findes forskellige normer og koder for fx h�flighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han m�dte for f�rste gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme. Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (ogs� kaldet �auditiv NVK�) � kommer vi tilbage til Non-verbale koder: l�s op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu g� over til at se p� de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. F�rst til den paraverbale kode � parasproget: skift dias

3. Parasproget (auditiv NVK) Ikke sproglige aspekter af stemme og tale Talehastighed, stemmestyrke, stemmeleje, toneh�jde, klangfarve og resonans, intonation, intensitet, rytme, tempo  Sprog uden ord: artikulation, mumlen, accent, pause  Paralingual vokalisering: st�nne, pruste. Ved parasproget forst�r vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan v�re aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, toneh�jde, intonation og niveau. Det er ogs� sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at v�re ord: vi mumler, siger �h mange gange, v�lger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler n�r vi bliver usikre � f�ler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilf�ldet. Ogs� tryk vi l�gger p� forskellige ord eller dele af s�tningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt � man kan �ve sig i at variere b�de toneh�jde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), s�t tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan tr�nes. Ved parasproget forst�r vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan v�re aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, toneh�jde, intonation og niveau. Det er ogs� sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at v�re ord: vi mumler, siger �h mange gange, v�lger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler n�r vi bliver usikre � f�ler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilf�ldet. Ogs� tryk vi l�gger p� forskellige ord eller dele af s�tningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt � man kan �ve sig i at variere b�de toneh�jde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), s�t tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan tr�nes.

4. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbev�gelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, �jenbev�gelser Proksemik: Kropsrum (territorialgr�nser) Taktilitet: Hudf�lsomhed over for ber�ring  Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: P�kl�dning, make-up, frisure Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er �jenkontakt nok meget grundl�ggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan f� den mist�nker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller v�re u�rlige.Blik og sympati: Vi ser mest p� dem vi kan lide Vi ser mere p� andre, n�r vi forventer et positivt resultat Vi opfatter mangelende �jenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse. Blik og status: vi ser mest p� de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere p� andre n�r de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status. Vigende �jenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adf�rd vil v�re den direkte �jenkontakt el. evt. midt mellem �jnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i �jnene (hunde!). Afst� fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere �jenkontakten: Det er vigtigt for tilh�rerne, at de oplever at de bliver set hver is�r, s� man b�r tilstr�be at f� kigget p� alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne � for hurtig �jenkontakt og ikke udv�lge bestemte foretrukne personer, man har �jenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltr�kning �ges ved forst�rrede pupiller) R�dmen: sv�r at kontrollere � metoder til at f� styr p� nerv�sitet � omtales senere. Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om p� til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke h�ngeskuldre og undskyldende krop! Specielt n�r det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at v�re opm�rksom p�, at den nonverbale kommunikation ikke er s� stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80�erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, is�r i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her l� et fag med fremtid og mange penge. 80�erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren p� pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser � det blev et modef�nomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforl�b ikke holdt i l�ngden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot l�re en liste over nonverbale udtryk, s� ville det l�re en at styre kroppen, s� andre ikke kunne afl�se ens kropssprog (alts� ens ubesvidste kropssprog) (s�lgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor n�dvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opf�rer sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, beh�ver s�ledes ikke at v�re udtryk for modstand, men kan v�re den foretrukne m�de at sidde p� for den person. N�r vi st�r frem offentligt fx skal holde et opl�g for en forsamling, er det vigtigt at tr�ne sin kropsholdning (og sit �ndedr�t). Lad det komme op at st�, lave sm� kn�b�jninger, sige hahaha, svaje rundt p� f�dderne, str�kke armene i vejret osv. (kor). End med at st� med let spredte f�dder, let foroverb�jet med hovedet s� det f�les ok i forhold til rygs�jlen. Pr�v at tr�kke vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen. Gestik: Handler om bev�gelse. Gestikulation er det vi g�r med vores h�nder og arme. det er sv�rt at holde h�nder og arme i fuldst�ndig ro, n�r man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forst�rkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger). Ofte vil nerv�siteten g�re os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation. G�r vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de �vrige non-verbale udtryk, s� kan det v�re medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan ogs� v�re tilf�ldet, nemlig at man nok f�r de rigtige ord ud af munden, men h�nderne flagrer nerv�st og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker p� det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilh�rere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i h�j grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man r�rer ved sin egen krop, fx k�rer h�nden igennem h�ret, kl�r sig p� n�sen eller r�rer ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine n�gler osv.). Overspringshandlinger: En bev�gelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, h�ret om bag �ret, kridt/kuglepen (r�re ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende. Ofte i s� ubevidst grad at det kan g�re ens tilh�rere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fort�ller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok d�ve havde f�et tilnavnet (p� tegnsprog) ham der roder sig i h�ret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger b�r man v�re p� vagt overfor, men de kan ogs� have en beroligende effekt p� nerver p� h�jkant. Den mest effektive/assertive m�de at bruge sine h�nder p�, er at lade dem understrege det man siger p� en naturlig m�de, hvilket bedst lykkes ved at lade v�re med at t�nke for meget p� dem. Falder det en mere naturligt at have h�nderne nede langs siderne, s� er det ogs� ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. K�n alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge. Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbev�gelser: n�r vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellem�sten siger fa ved at bev�ge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er ogs� meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise f�lelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan d�kke over ting som f.eks. Stor sorg. �jenkontakt/-bev�gelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge m�ndene i �jenen (uanst�ndig opfordring, sl� blikket ned!). Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er �jenkontakt nok meget grundl�ggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan f� den mist�nker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller v�re u�rlige.Blik og sympati: Vi ser mest p� dem vi kan lide Vi ser mere p� andre, n�r vi forventer et positivt resultat Vi opfatter mangelende �jenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse. Blik og status: vi ser mest p� de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere p� andre n�r de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status. Vigende �jenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adf�rd vil v�re den direkte �jenkontakt el. evt. midt mellem �jnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i �jnene (hunde!). Afst� fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere �jenkontakten: Det er vigtigt for tilh�rerne, at de oplever at de bliver set hver is�r, s� man b�r tilstr�be at f� kigget p� alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne � for hurtig �jenkontakt og ikke udv�lge bestemte foretrukne personer, man har �jenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltr�kning �ges ved forst�rrede pupiller) R�dmen: sv�r at kontrollere � metoder til at f� styr p� nerv�sitet � omtales senere. Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om p� til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke h�ngeskuldre og undskyldende krop! Specielt n�r det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at v�re opm�rksom p�, at den nonverbale kommunikation ikke er s� stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80�erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, is�r i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her l� et fag med fremtid og mange penge. 80�erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren p� pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser � det blev et modef�nomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforl�b ikke holdt i l�ngden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot l�re en liste over nonverbale udtryk, s� ville det l�re en at styre kroppen, s� andre ikke kunne afl�se ens kropssprog (alts� ens ubesvidste kropssprog) (s�lgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor n�dvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opf�rer sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, beh�ver s�ledes ikke at v�re udtryk for modstand, men kan v�re den foretrukne m�de at sidde p� for den person. N�r vi st�r frem offentligt fx skal holde et opl�g for en forsamling, er det vigtigt at tr�ne sin kropsholdning (og sit �ndedr�t). Lad det komme op at st�, lave sm� kn�b�jninger, sige hahaha, svaje rundt p� f�dderne, str�kke armene i vejret osv. (kor). End med at st� med let spredte f�dder, let foroverb�jet med hovedet s� det f�les ok i forhold til rygs�jlen. Pr�v at tr�kke vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen. Gestik: Handler om bev�gelse. Gestikulation er det vi g�r med vores h�nder og arme. det er sv�rt at holde h�nder og arme i fuldst�ndig ro, n�r man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forst�rkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger). Ofte vil nerv�siteten g�re os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation. G�r vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de �vrige non-verbale udtryk, s� kan det v�re medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan ogs� v�re tilf�ldet, nemlig at man nok f�r de rigtige ord ud af munden, men h�nderne flagrer nerv�st og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker p� det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilh�rere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i h�j grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man r�rer ved sin egen krop, fx k�rer h�nden igennem h�ret, kl�r sig p� n�sen eller r�rer ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine n�gler osv.). Overspringshandlinger: En bev�gelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, h�ret om bag �ret, kridt/kuglepen (r�re ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende. Ofte i s� ubevidst grad at det kan g�re ens tilh�rere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fort�ller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok d�ve havde f�et tilnavnet (p� tegnsprog) ham der roder sig i h�ret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger b�r man v�re p� vagt overfor, men de kan ogs� have en beroligende effekt p� nerver p� h�jkant. Den mest effektive/assertive m�de at bruge sine h�nder p�, er at lade dem understrege det man siger p� en naturlig m�de, hvilket bedst lykkes ved at lade v�re med at t�nke for meget p� dem. Falder det en mere naturligt at have h�nderne nede langs siderne, s� er det ogs� ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. K�n alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge. Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbev�gelser: n�r vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellem�sten siger fa ved at bev�ge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er ogs� meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise f�lelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan d�kke over ting som f.eks. Stor sorg. �jenkontakt/-bev�gelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge m�ndene i �jenen (uanst�ndig opfordring, sl� blikket ned!).

5. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbev�gelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, �jenbev�gelser Proksemik: Kropsrum (territorialgr�nser) Taktilitet: Hudf�lsomhed over for ber�ring  Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: P�kl�dning, make-up, frisure Proksemik: kropsrum territorialgr�nser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvorn�r tr�der man ind i et privat territorium � hvis I kommer ind p� mit kontor hilser I ofte i d�r�bningen, men hvis I g�r ind i et �bent kontorlandskab (banken), hvorn�r hilser I s�? Usynlige gr�nser, som kr�ver godt kendskab til normer og s�dvaner i en adne kultur. Der er ogs� forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overh�rer deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt d�mpet p� en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne h�nger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise �benhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmef�ring og d�mpet samtale virker konspiratorisk og ford�gt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overv�re h�jr�stet k�restesk�nderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum. Afstandszoner: herunder h�rer ogs� afstandszoner.Vis oh eller tegn p� tavlen. Intime zone: sl�s /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Gr�nserne er forskellige (matematikl�rer). Nogen kan lide at bev�ge sig rundt � andre st�r helst stille bag et bord. Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give h�nd, knusere � hvorn�r g�r man hvad (ogs� sv�rt at vide herhjemme: h�ndtryk: formelt, knus kun til venner? � det afh�nger ogs� af socialt tilh�rsforhold, klasse mv. I mange arabiske og afrikanske lande g�r m�nd h�nd i h�nd, hvis de er gode venner. En dansker fort�ller s�ledes om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til s�dvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i h�nden p� vej til et m�de. Situationen s� uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt. Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa n�sten en regel, at man ikke m� lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, n�r vi m�der kulturer, hvor dette ikke er tilf�ldet. Lugt af sved eller hvidl�g p�virker derfor vores kommunikative adf�rd. Vi tr�kker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man st�r t�t p� hinanden og skal kunne lugte hinandens �nde og kropslugte). Artefakter: Fremtoning, p�kl�dning, makeup, frisure H�nger n�je sammen med begrebet image: hvilken fremtoning v�lger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra caf�). Er noget, vi i h�j grad har mulighed for selv at p�virke og �ndre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) v�re i overensstemmelse med, hvad vi f�ler vi er � ellers vil vi afsl�re os selv pga den manglende overensstemmelse. Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. P�kl�dningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religi�st tilh�rsforhold (muslimer/j�der), Proksemik: kropsrum territorialgr�nser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvorn�r tr�der man ind i et privat territorium � hvis I kommer ind p� mit kontor hilser I ofte i d�r�bningen, men hvis I g�r ind i et �bent kontorlandskab (banken), hvorn�r hilser I s�? Usynlige gr�nser, som kr�ver godt kendskab til normer og s�dvaner i en adne kultur. Der er ogs� forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overh�rer deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt d�mpet p� en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne h�nger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise �benhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmef�ring og d�mpet samtale virker konspiratorisk og ford�gt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overv�re h�jr�stet k�restesk�nderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum. Afstandszoner: herunder h�rer ogs� afstandszoner.Vis oh eller tegn p� tavlen. Intime zone: sl�s /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Gr�nserne er forskellige (matematikl�rer). Nogen kan lide at bev�ge sig rundt � andre st�r helst stille bag et bord. Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give h�nd, knusere � hvorn�r g�r man hvad (ogs� sv�rt at vide herhjemme: h�ndtryk: formelt, knus kun til venner? � det afh�nger ogs� af socialt tilh�rsforhold, klasse mv. I mange arabiske og afrikanske lande g�r m�nd h�nd i h�nd, hvis de er gode venner. En dansker fort�ller s�ledes om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til s�dvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i h�nden p� vej til et m�de. Situationen s� uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt. Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa n�sten en regel, at man ikke m� lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, n�r vi m�der kulturer, hvor dette ikke er tilf�ldet. Lugt af sved eller hvidl�g p�virker derfor vores kommunikative adf�rd. Vi tr�kker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man st�r t�t p� hinanden og skal kunne lugte hinandens �nde og kropslugte). Artefakter: Fremtoning, p�kl�dning, makeup, frisure H�nger n�je sammen med begrebet image: hvilken fremtoning v�lger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra caf�). Er noget, vi i h�j grad har mulighed for selv at p�virke og �ndre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) v�re i overensstemmelse med, hvad vi f�ler vi er � ellers vil vi afsl�re os selv pga den manglende overensstemmelse. Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. P�kl�dningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religi�st tilh�rsforhold (muslimer/j�der),

6. Fysisk NVK H�ndtryk: temperatur, styrke, fugtighed, knus, kindkys mv (kulturelt bestemt) Kropskontakt (ber�ring) Kropskontakt b�r man overveje n�je. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil v�re uh�rt (give h�nd). V�r bevidst om hvem du skal m�des med og bestem p� forh�nd, hvad du vil g�re, s� det ikke bliver kejtet i �jeblikket. Meget kulturelt bestemt (i �sten: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), h�ndtryk (styrke, nerv�sitet). Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i �sten m� man i visse lande ikke r�re ved b�rns hoveder (hvor det i dk ville v�re en naturlig gestus at stryge et barn over h�ret). M�nds muligheder for at holde ih�nd, g� omslynget osv meget varierende. Kropskontakt b�r man overveje n�je. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil v�re uh�rt (give h�nd). V�r bevidst om hvem du skal m�des med og bestem p� forh�nd, hvad du vil g�re, s� det ikke bliver kejtet i �jeblikket. Meget kulturelt bestemt (i �sten: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), h�ndtryk (styrke, nerv�sitet). Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i �sten m� man i visse lande ikke r�re ved b�rns hoveder (hvor det i dk ville v�re en naturlig gestus at stryge et barn over h�ret). M�nds muligheder for at holde ih�nd, g� omslynget osv meget varierende.

7. Funktioner i NVK NVK bruges med det form�l at erstatte verbal kommunikation Vinke farvel, kom herhen Tegnsprog at supplere verbal kommunikation Nikke og sige ja, ryste p� hovedet og sige nej (man b�r tilstr�be kongruens: overensstemmelse mellem NVK og VK) Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er form�let da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har l�st til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: L�s op fra Dias Andre eksempler p� erstatning kunne v�re: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler? Andre ex p� supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge h�ndflader opad og tr�kker p� skuldrene og l�gger hovedet p� skr� (s�dan g�r jeg i hvert fald!).Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er form�let da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har l�st til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: L�s op fra Dias Andre eksempler p� erstatning kunne v�re: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler? Andre ex p� supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge h�ndflader opad og tr�kker p� skuldrene og l�gger hovedet p� skr� (s�dan g�r jeg i hvert fald!).

8. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det form�l at modsige den verbale kommunikation Fx sarkasme/ironi (�t nonverbalt udtryk mens man siger det modsatte verbalt: �Det klarede du rigtig flot!� at regulere og koordinere den verbale kommunikation Fx at f� l�reren til at holde inde/stoppe timen ved at sidde uroligt, kigge p� klokken, begynde at pakke sammen Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en h�ndtere en situation p� en rigtig d�rlig m�de (fx hvis min mand efter min mening har h�ndteret en konflikt mellem ungerne p� en d�rlig m�de: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afsl�rer, at man mener, han klarede det rigtig rigtig d�rligt!Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en h�ndtere en situation p� en rigtig d�rlig m�de (fx hvis min mand efter min mening har h�ndteret en konflikt mellem ungerne p� en d�rlig m�de: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afsl�rer, at man mener, han klarede det rigtig rigtig d�rligt!

9. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det form�l at p�virke andres opfattelse af os Valg af t�jstil, frisure osv. at indg� forhold/definere forhold holde i h�nd, g� arm i arm, g� med vielsesring (jeg er gift) At p�virke andres opfattelse af os: kunne ogs� v�re den bil, vi v�lger at k�re i: Citro�n signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men ogs� mange penge. At indg� forhold: t�t omslynget: vi er forelskede. Husk p�, at disse funktioner sj�ldent optr�der alene � en nonverbal meddelelse kan p� en gang opfylde flere form�l.At p�virke andres opfattelse af os: kunne ogs� v�re den bil, vi v�lger at k�re i: Citro�n signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men ogs� mange penge. At indg� forhold: t�t omslynget: vi er forelskede. Husk p�, at disse funktioner sj�ldent optr�der alene � en nonverbal meddelelse kan p� en gang opfylde flere form�l.