1 / 8

Nonverbal kommunikation NVK

Koder. Verbal kode: sproget Paraverbal kode: parasprog Ikke-sproglige aspekter af stemme og tale (ogs kaldet "Auditiv NVK") Non-verbale koder:Kinesik: kropssprog: gestik, ansigtsudtryk,mvProksemik: Kropsrum (territorialgrnser)Taktilitet: Hudflsomhed over for berring Olfaktion: Lugtstimul

hinda
Download Presentation

Nonverbal kommunikation NVK

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Nonverbal kommunikation (NVK) Definition Non-verbal kommunikation er enhver form for kommunikation som ikke har sprogligt indhold (N, Rosenthal R. Nonverbal Communication. I: Friedman HS (ed). Encyclopedia of Mental Health. New York: Academic Press, 1998: vol 2, p. 775-782) Sidste gang så vi på begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid på to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, så vi ikke siger et med vores ord og noget andet på den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan være bevidste som f.eks. påklædning, placering i rummet eller ved bordet. Andre er ubevidste og kan i høj grad kommunikere noget om vore følelser og oplevelser af situationen. Sidste gang så vi på begrebet assertion men mest i forbindelse med det sproglige udtryk. Vi sender imidlertid altid på to kanaler, nemlig den verbale og den non-verbale, og det er uhyre vigtigt, at vi tilpasser de to kanaler, så vi ikke siger et med vores ord og noget andet på den non-verbale kanal. Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som vi sender med vores krop. Nogle af disse kan være bevidste som f.eks. påklædning, placering i rummet eller ved bordet. Andre er ubevidste og kan i høj grad kommunikere noget om vore følelser og oplevelser af situationen.

    2. Koder Verbal kode: sproget Paraverbal kode: parasprog Ikke-sproglige aspekter af stemme og tale (også kaldet ”Auditiv NVK”) Non-verbale koder: Kinesik: kropssprog: gestik, ansigtsudtryk,mv Proksemik: Kropsrum (territorialgrænser) Taktilitet: Hudfølsomhed over for berøring Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: Påklædning, make-up, frisure osv Man anvender forskellige koder, når man kommunikerer. Disse koder er i høj grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle særkoder, der gælder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo tættere de to kulturer er på hinanden, jo mindre er risikoen for misforståelser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forstå hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adfærd . Der findes forskellige normer og koder for fx høflighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han mødte for første gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme. Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (også kaldet ”auditiv NVK”) – kommer vi tilbage til Non-verbale koder: læs op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu gå over til at se på de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. Først til den paraverbale kode – parasproget: skift diasMan anvender forskellige koder, når man kommunikerer. Disse koder er i høj grad kulturelt bestemte, f.eks. vil en dansker, som taler med en japaner tolke budskabet ud fra de kulturelle særkoder, der gælder i netop den danske og den japanske nationale kultur. Jo tættere de to kulturer er på hinanden, jo mindre er risikoen for misforståelser i kommunikationen (fx danskere/svenskere: nemmere ved at forstå hinanden). Der findes forskellige koder, nemlig: dias Verbal kode: sproget, dvs. sproget i brug i forbindelse med kommunikativ adfærd . Der findes forskellige normer og koder for fx høflighed i sprogbrug fra kultur til kultur: fx at en franskmand aldrig ville starte med at sige du til en voksen, han mødte for første gang, hvorimod det er ganske normalt at sige du til en voksen i bussen herhjemme. Paraverbal kode: parasprog, dvs. ikke sproglie aspekter ved stemmen/talen (også kaldet ”auditiv NVK”) – kommer vi tilbage til Non-verbale koder: læs op (vi vender tilbage med mere). Vi vil nu gå over til at se på de enkelte koder og hvad de indeholder at udtryksmuligheder. Først til den paraverbale kode – parasproget: skift dias

    3. Parasproget (auditiv NVK) Ikke sproglige aspekter af stemme og tale Talehastighed, stemmestyrke, stemmeleje, tonehøjde, klangfarve og resonans, intonation, intensitet, rytme, tempo Sprog uden ord: artikulation, mumlen, accent, pause Paralingual vokalisering: stønne, pruste. Ved parasproget forstår vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan være aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, tonehøjde, intonation og niveau. Det er også sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at være ord: vi mumler, siger øh mange gange, vælger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler når vi bliver usikre – føler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilfældet. Også tryk vi lægger på forskellige ord eller dele af sætningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt – man kan øve sig i at variere både tonehøjde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), sæt tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan trænes. Ved parasproget forstår vi ikke-sproglige aspekter af stemme og tale. Det kan være aspekter som talehastighed, stemmstyrke, stemmeleje, tonehøjde, intonation og niveau. Det er også sprog uden ord, dvs. lyde, som kommer ud uden at være ord: vi mumler, siger øh mange gange, vælger at betone nogle ord (meget vigtigt for understregning af pointer), vi mumler når vi bliver usikre – føler at vores pauser er alt alt for lange uden at det er tilfældet. Også tryk vi lægger på forskellige ord eller dele af sætningen, hvordan vi artikulerer ordene, om vi mumler osv. Er vigtigt – man kan øve sig i at variere både tonehøjde og lydniveau, rytmen (hold fx pauser), sæt tempoet ned osv. Meget meget vigtig og kan trænes.

    4. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbevægelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, øjenbevægelser Proksemik: Kropsrum (territorialgrænser) Taktilitet: Hudfølsomhed over for berøring Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: Påklædning, make-up, frisure Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er øjenkontakt nok meget grundlæggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan få den mistænker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller være uærlige.Blik og sympati: Vi ser mest på dem vi kan lide Vi ser mere på andre, når vi forventer et positivt resultat Vi opfatter mangelende øjenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse. Blik og status: vi ser mest på de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere på andre når de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status. Vigende øjenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adfærd vil være den direkte øjenkontakt el. evt. midt mellem øjnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i øjnene (hunde!). Afstå fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere øjenkontakten: Det er vigtigt for tilhørerne, at de oplever at de bliver set hver især, så man bør tilstræbe at få kigget på alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne – for hurtig øjenkontakt og ikke udvælge bestemte foretrukne personer, man har øjenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltrækning øges ved forstørrede pupiller) Rødmen: svær at kontrollere – metoder til at få styr på nervøsitet – omtales senere. Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om på til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke hængeskuldre og undskyldende krop! Specielt når det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at være opmærksom på, at den nonverbale kommunikation ikke er så stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80’erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, især i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her lå et fag med fremtid og mange penge. 80’erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren på pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser – det blev et modefænomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforløb ikke holdt i længden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot lære en liste over nonverbale udtryk, så ville det lære en at styre kroppen, så andre ikke kunne aflæse ens kropssprog (altså ens ubesvidste kropssprog) (sælgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor nødvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opfører sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behøver således ikke at være udtryk for modstand, men kan være den foretrukne måde at sidde på for den person. Når vi står frem offentligt fx skal holde et oplæg for en forsamling, er det vigtigt at træne sin kropsholdning (og sit åndedræt). Lad det komme op at stå, lave små knæbøjninger, sige hahaha, svaje rundt på fødderne, strække armene i vejret osv. (kor). End med at stå med let spredte fødder, let foroverbøjet med hovedet så det føles ok i forhold til rygsøjlen. Prøv at trække vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen. Gestik: Handler om bevægelse. Gestikulation er det vi gør med vores hænder og arme. det er svært at holde hænder og arme i fuldstændig ro, når man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forstærkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger). Ofte vil nervøsiteten gøre os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation. Gør vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de øvrige non-verbale udtryk, så kan det være medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan også være tilfældet, nemlig at man nok får de rigtige ord ud af munden, men hænderne flagrer nervøst og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker på det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilhørere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i høj grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man rører ved sin egen krop, fx kører hånden igennem håret, klør sig på næsen eller rører ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine nøgler osv.). Overspringshandlinger: En bevægelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, håret om bag øret, kridt/kuglepen (røre ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende. Ofte i så ubevidst grad at det kan gøre ens tilhørere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fortæller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok døve havde fået tilnavnet (på tegnsprog) ham der roder sig i håret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger bør man være på vagt overfor, men de kan også have en beroligende effekt på nerver på højkant. Den mest effektive/assertive måde at bruge sine hænder på, er at lade dem understrege det man siger på en naturlig måde, hvilket bedst lykkes ved at lade være med at tænke for meget på dem. Falder det en mere naturligt at have hænderne nede langs siderne, så er det også ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. Køn alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge. Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbevægelser: når vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellemøsten siger fa ved at bevæge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er også meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise følelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan dække over ting som f.eks. Stor sorg. Øjenkontakt/-bevægelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge mændene i øjenen (uanstændig opfordring, slå blikket ned!). Kinesik: Af de visuelle former for nonverbal kommunikation er øjenkontakt nok meget grundlæggende for hvordan vi opfatter hinanden. Hvis vi ikke kan få den mistænker vi andre mennesker for ikke at kunne lide os eller være uærlige.Blik og sympati: Vi ser mest på dem vi kan lide Vi ser mere på andre, når vi forventer et positivt resultat Vi opfatter mangelende øjenkontakt som udtryk for antipati og manglende interesse. Blik og status: vi ser mest på de mest betydningsfulde De mest betydningsfulde ser mere på andre når de taler Forskellige kulturer har forskllige regler for blik og status. Vigende øjenkontakt signalerer usikkerhed og utryghed mens en mere assertiv adfærd vil være den direkte øjenkontakt el. evt. midt mellem øjnene, hvis man synes det er ubehageligt at se folk direkte ind i øjnene (hunde!). Afstå fra stirren (aggressivt, provokerende). Hvis man taler til en forsamling, skal man ikke negligere øjenkontakten: Det er vigtigt for tilhørerne, at de oplever at de bliver set hver især, så man bør tilstræbe at få kigget på alle i forsamlingen mindst en gang. Ikke scanne – for hurtig øjenkontakt og ikke udvælge bestemte foretrukne personer, man har øjenkontakt med. Pupiludvidelse: Bella donna (omtal : tiltrækning øges ved forstørrede pupiller) Rødmen: svær at kontrollere – metoder til at få styr på nervøsitet – omtales senere. Din kropsbygning er fysisk bestemt, og den kan du jo ikke lave om på til lejligheden! Men din kropsholdning er psykisk bestemt og fungererlidt som et spejl, der genspejler vores selvtillid, energi, status osv. Rank ryg, ikke hængeskuldre og undskyldende krop! Specielt når det drejer sig om kropsholdning, er det vigtigt at være opmærksom på, at den nonverbale kommunikation ikke er så stereotype, som man tidligere har haft opfattelsen af. I 80’erne specielt blev der forsket flittigt i kropssprog. Psykologer, antropologer og medieforskere, især i USA kastede sig over emnet i forventning om, at der her lå et fag med fremtid og mange penge. 80’erne var krops- og imagefikseret og markedet var modtageligt for alle slags publikationer om kropssprog, paralingvistik og nonverbal kommunikation. Ethvert kursusfirma med fingeren på pulsen fik arrrangeret kropssprogskurser – det blev et modefænomen, en dille der langsomt mistede nyhedens interesse, fordi de overfladiske kursusforløb ikke holdt i længden. Mange var af den opfattelse, at kunne man blot lære en liste over nonverbale udtryk, så ville det lære en at styre kroppen, så andre ikke kunne aflæse ens kropssprog (altså ens ubesvidste kropssprog) (sælgertypen). Men for at kunne tolke en anden persons nonverbale kommunikation er det derfor nødvendigt at vide noget om, hvordan han eller hun normalt opfører sig, idet alle f.eks. har deres foretrukne kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behøver således ikke at være udtryk for modstand, men kan være den foretrukne måde at sidde på for den person. Når vi står frem offentligt fx skal holde et oplæg for en forsamling, er det vigtigt at træne sin kropsholdning (og sit åndedræt). Lad det komme op at stå, lave små knæbøjninger, sige hahaha, svaje rundt på fødderne, strække armene i vejret osv. (kor). End med at stå med let spredte fødder, let foroverbøjet med hovedet så det føles ok i forhold til rygsøjlen. Prøv at trække vejret ned i maven og ikke lade det blive overfladisk i brystkassen. Gestik: Handler om bevægelse. Gestikulation er det vi gør med vores hænder og arme. det er svært at holde hænder og arme i fuldstændig ro, når man kommunikerer med andre mennekser. Grunden er at gestikken ofte har en underbyggende eller forstærkende funktion til det talte sprog: vi undertreger det sagte, vi gentager det sagte, vi tegner billeder af det sagte, vi dirigerer samtalen, (overspringshandlinger). Ofte vil nervøsiteten gøre os lidt tilbageholdende. Men giv slip og lad kroppen tale sit eget sprog. Mere engageret og fri kommunikation. Gør vi det naturligt og bruger gestus til at understrege det verbale og de øvrige non-verbale udtryk, så kan det være medvirkende til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan også være tilfældet, nemlig at man nok får de rigtige ord ud af munden, men hænderne flagrer nervøst og afspejler med al tydelighed, at man ikke er helt sikker på det man siger, hvilket giver ens samtalepartner eller tilhørere en fornemmelse af, at man er let at overtale, tryne osv. Nogle former for gestus er bevidste (fx de symbolske gestus som at vinke (farvel eller en til sig), fuck-finger, pege, stop-signal osv.) mens andre i høj grad er ubevidste og ofte har karakter af overspringshandlinger, hvor man rører ved sin egen krop, fx kører hånden igennem håret, klør sig på næsen eller rører ved genstande (klikker kuglepen, fumler med sine nøgler osv.). Overspringshandlinger: En bevægelse uden umiddelbar tilknytning tl det emne, der bliver talt om. Ryste medbenet under bordet, håret om bag øret, kridt/kuglepen (røre ved sig selv eller en ting, tryghedsskabende). Kan virke utroligt distrherende. Ofte i så ubevidst grad at det kan gøre ens tilhørere eller samtalepartnere irriterede. En Skuespiller (Torben Jetsmark) fortæller om, hvordan det gik op for ham at han efter en seance med en flok døve havde fået tilnavnet (på tegnsprog) ham der roder sig i håret (+ tegnet for mark). OVerspringshandlinger bør man være på vagt overfor, men de kan også have en beroligende effekt på nerver på højkant. Den mest effektive/assertive måde at bruge sine hænder på, er at lade dem understrege det man siger på en naturlig måde, hvilket bedst lykkes ved at lade være med at tænke for meget på dem. Falder det en mere naturligt at have hænderne nede langs siderne, så er det også ok og bedre end at ens gestus ikke stemmer overens med ens sproglige budskab. Køn alder og kultur spiller naturligvis en stor rolle for hvilke gestus det er naturligt og tilladt at bruge. Kinesik er kulturelt bestemt: fx kropsbevægelser: når vi i vesteuropa nikker med hovedet siger vi ja, hvorimod man i Mellemøsten siger fa ved at bevæge hovedet ned mod venstre skulder, og nej ved et let hovedkast bagud, ofte ledsaget af et klik med tungen. Ansigtsudtryk er også meget varierende alt efter kulturen. I visse kulturer skal man helst ikke vise følelser, fx i asiatiske lande, hvor et smil kan dække over ting som f.eks. Stor sorg. Øjenkontakt/-bevægelser: I arabiske lande forventes kvinder ikke at kigge mændene i øjenen (uanstændig opfordring, slå blikket ned!).

    5. De nonverbale koder Kinesik (kropssprog): gestik, kropsbevægelser, kropsstillinger, ansigtsudtryk,mv, øjenbevægelser Proksemik: Kropsrum (territorialgrænser) Taktilitet: Hudfølsomhed over for berøring Olfaktion: Lugtstimuli Artefakter: Påklædning, make-up, frisure Proksemik: kropsrum territorialgrænser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvornår træder man ind i et privat territorium – hvis I kommer ind på mit kontor hilser I ofte i døråbningen, men hvis I går ind i et åbent kontorlandskab (banken), hvornår hilser I så? Usynlige grænser, som kræver godt kendskab til normer og sædvaner i en adne kultur. Der er også forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overhører deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt dæmpet på en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne hænger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise åbenhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmeføring og dæmpet samtale virker konspiratorisk og fordægt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overvære højrøstet kæresteskænderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum. Afstandszoner: herunder hører også afstandszoner.Vis oh eller tegn på tavlen. Intime zone: slås /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Grænserne er forskellige (matematiklærer). Nogen kan lide at bevæge sig rundt – andre står helst stille bag et bord. Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give hånd, knusere – hvornår gør man hvad (også svært at vide herhjemme: håndtryk: formelt, knus kun til venner? – det afhænger også af socialt tilhørsforhold, klasse mv. I mange arabiske og afrikanske lande går mænd hånd i hånd, hvis de er gode venner. En dansker fortæller således om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til sædvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i hånden på vej til et møde. Situationen så uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt. Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa næsten en regel, at man ikke må lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, når vi møder kulturer, hvor dette ikke er tilfældet. Lugt af sved eller hvidløg påvirker derfor vores kommunikative adfærd. Vi trækker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man står tæt på hinanden og skal kunne lugte hinandens ånde og kropslugte). Artefakter: Fremtoning, påklædning, makeup, frisure Hænger nøje sammen med begrebet image: hvilken fremtoning vælger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra café). Er noget, vi i høj grad har mulighed for selv at påvirke og ændre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) være i overensstemmelse med, hvad vi føler vi er – ellers vil vi afsløre os selv pga den manglende overensstemmelse. Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. Påklædningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religiøst tilhørsforhold (muslimer/jøder), Proksemik: kropsrum territorialgrænser: Hvad er fx privat territorium, og hvad er offentligt? Hvornår træder man ind i et privat territorium – hvis I kommer ind på mit kontor hilser I ofte i døråbningen, men hvis I går ind i et åbent kontorlandskab (banken), hvornår hilser I så? Usynlige grænser, som kræver godt kendskab til normer og sædvaner i en adne kultur. Der er også forskellige opfattelser af, hvad der er privat og offentligt territorium i forskellige kulturer: ameraikanerne er ligeglade med, om andre overhører deres samtaler, mens andre kulturer, fx briter, vil indrette stemmestyrken efter det, og tale lidt dæmpet på en restuarnt eller i en togkupe. Iflg. Forskerne hænger det sammen med, at amerikanerne opdrages til at udvise åbenhed, de har ikke noget at sjule, hvorimod lav stemmeføring og dæmpet samtale virker konspiratorisk og fordægt. Hvad er jeres mening om brug af mobiltlf. I det offentlige rum: overvære højrøstet kæresteskænderi i bussen via mobil fx? Overskridelse af det private rum. Afstandszoner: herunder hører også afstandszoner.Vis oh eller tegn på tavlen. Intime zone: slås /elsker Personlige: tale fortroligt sammen Sociale: Arbejde mv. Offentlige zone: foredrag og lign. Grænserne er forskellige (matematiklærer). Nogen kan lide at bevæge sig rundt – andre står helst stille bag et bord. Taktilitet: Fx regler for kysseri i frankrig (la bise), eller give hånd, knusere – hvornår gør man hvad (også svært at vide herhjemme: håndtryk: formelt, knus kun til venner? – det afhænger også af socialt tilhørsforhold, klasse mv. I mange arabiske og afrikanske lande går mænd hånd i hånd, hvis de er gode venner. En dansker fortæller således om, hvor overrumplet han blev (selv om han kendte til sædvanen), at en mandlig afrikansk kollega en dag tog ham i hånden på vej til et møde. Situationen så uvist, at han ubevidst kom til at svede og fandt det ubehageligt. Olfaktion: lugtstimuli: i nordeuropa næsten en regel, at man ikke må lugte af sig selv, eller af det, man har spist. Derfor overraskes vi ofte, når vi møder kulturer, hvor dette ikke er tilfældet. Lugt af sved eller hvidløg påvirker derfor vores kommunikative adfærd. Vi trækker os typisk lidt tilbage (jf arabiske lande, hvor man står tæt på hinanden og skal kunne lugte hinandens ånde og kropslugte). Artefakter: Fremtoning, påklædning, makeup, frisure Hænger nøje sammen med begrebet image: hvilken fremtoning vælger vi (vis oh med tegning af Bojesen fra café). Er noget, vi i høj grad har mulighed for selv at påvirke og ændre, hvis vi er bevidste om, hvad vi gerne vil signalere. Men det skal (som med branding) være i overensstemmelse med, hvad vi føler vi er – ellers vil vi afsløre os selv pga den manglende overensstemmelse. Mennesker har fra tidernes morgen pyntet sig med alt fra kropsmaling, tatoveringer, blomster, fjer, skind osv. Påklædningen skal udover at beskytte os mod vind og vejr signalere status, religiøst tilhørsforhold (muslimer/jøder),

    6. Fysisk NVK Håndtryk: temperatur, styrke, fugtighed, knus, kindkys mv (kulturelt bestemt) Kropskontakt (berøring) Kropskontakt bør man overveje nøje. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil være uhørt (give hånd). Vær bevidst om hvem du skal mødes med og bestem på forhånd, hvad du vil gøre, så det ikke bliver kejtet i øjeblikket. Meget kulturelt bestemt (i østen: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), håndtryk (styrke, nervøsitet). Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i østen må man i visse lande ikke røre ved børns hoveder (hvor det i dk ville være en naturlig gestus at stryge et barn over håret). Mænds muligheder for at holde ihånd, gå omslynget osv meget varierende. Kropskontakt bør man overveje nøje. I visse dele af forretningsverdenen er det velset at give krammere (filmbranchen) mens det i andre vil være uhørt (give hånd). Vær bevidst om hvem du skal mødes med og bestem på forhånd, hvad du vil gøre, så det ikke bliver kejtet i øjeblikket. Meget kulturelt bestemt (i østen: hilse ved at bukke, Frankrig mv. Kindkys (regler herfor), håndtryk (styrke, nervøsitet). Kropskontakt ligeledes forskellige regler i forskellige kulturer: i østen må man i visse lande ikke røre ved børns hoveder (hvor det i dk ville være en naturlig gestus at stryge et barn over håret). Mænds muligheder for at holde ihånd, gå omslynget osv meget varierende.

    7. Funktioner i NVK NVK bruges med det formål at erstatte verbal kommunikation Vinke farvel, kom herhen Tegnsprog at supplere verbal kommunikation Nikke og sige ja, ryste på hovedet og sige nej (man bør tilstræbe kongruens: overensstemmelse mellem NVK og VK) Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er formålet da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har læst til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: Læs op fra Dias Andre eksempler på erstatning kunne være: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler? Andre ex på supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge håndflader opad og trækker på skuldrene og lægger hovedet på skrå (sådan gør jeg i hvert fald!).Hvorfor bruger vi nonverbal kommunikation? Hvad er formålet da med det? Iflg. Brent Oberg (som I har læst til i dag), er der 6 forskellige NVK-former: Læs op fra Dias Andre eksempler på erstatning kunne være: tommelfingeren op (det er i orden), fingeren op i timen (jeg vil gerne sige noget): har I andre eksempler? Andre ex på supplerende verbal kommunikation: Det ved jeg ikke, mens man vender begge håndflader opad og trækker på skuldrene og lægger hovedet på skrå (sådan gør jeg i hvert fald!).

    8. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det formål at modsige den verbale kommunikation Fx sarkasme/ironi (ét nonverbalt udtryk mens man siger det modsatte verbalt: ”Det klarede du rigtig flot!” at regulere og koordinere den verbale kommunikation Fx at få læreren til at holde inde/stoppe timen ved at sidde uroligt, kigge på klokken, begynde at pakke sammen Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en håndtere en situation på en rigtig dårlig måde (fx hvis min mand efter min mening har håndteret en konflikt mellem ungerne på en dårlig måde: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afslører, at man mener, han klarede det rigtig rigtig dårligt!Sarkasme: i kender det sikkert fra jeres egen kommunikation; man har lige oplevet en håndtere en situation på en rigtig dårlig måde (fx hvis min mand efter min mening har håndteret en konflikt mellem ungerne på en dårlig måde: Det klarede du rigtig flot, mens ens ansigtsudtryk og nikken med al tydelighed afslører, at man mener, han klarede det rigtig rigtig dårligt!

    9. Funktioner i NVK (fortsat) NVK bruges med det formål at påvirke andres opfattelse af os Valg af tøjstil, frisure osv. at indgå forhold/definere forhold holde i hånd, gå arm i arm, gå med vielsesring (jeg er gift) At påvirke andres opfattelse af os: kunne også være den bil, vi vælger at køre i: Citroën signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men også mange penge. At indgå forhold: tæt omslynget: vi er forelskede. Husk på, at disse funktioner sjældent optræder alene – en nonverbal meddelelse kan på en gang opfylde flere formål.At påvirke andres opfattelse af os: kunne også være den bil, vi vælger at køre i: Citroën signalerer intellektuel/til venstre for midten, porshe signalerer: jeg er rig, ung, fart over feltet; volvo stationcar: familiefar, tryghed/sikkerhed men også mange penge. At indgå forhold: tæt omslynget: vi er forelskede. Husk på, at disse funktioner sjældent optræder alene – en nonverbal meddelelse kan på en gang opfylde flere formål.

More Related