Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek

1. Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Maj 2010

2. Lidt historik • Sammenlægning af følgende kommuner i 2007: • Ikast – 8 skoler, 1 hovedbibliotek, 2 kombibiblioteker • Brande – 3 skoler, 1 bibliotek • Nr. Snede – 2 skoler, 1 hovedbibliotek, 1 kombibibliotek • Areal: 736 km2 • Indbyggere i 2009: 40176 Maj 2010

3. Samarbejdsrelationer Skolebiblioteksteam mellem skolebibliotekarer, medie- og it-vejledere Fælles kommunal mødevirksomhed teamene imellem. Børneteam på Folkebiblioteket Køb af ydelser hos Folkebiblioteket Drift af fælles materiale- og udlånssystem Klargøring af materialer Regnskabs - og betalingsfunktioner Kørselsordning mellem skoler og biblioteker teknisk servicering og udvikling af systemer. Samarbejde om: bibliotekskundskab og materialefremskaffelser indkøbsaftaler Maj 2010

4. Udvikling og processen Udviklingsprojektet Trin 1: Brainstorm og høringer Trin 2: Seminar giver alle bibliotekarer ejerskab Trin 3: Bibliotekarer i nye roller Trin 4: Fælles temadage og efteruddannelse Maj 2010

5. Fælles bibliotekstilbud til læseusikre børn og unge Skole- og børnebibliotekarer har et overblik og kendskab til de samlede analoge og digitale læringsressourcer, som kan understøtte det enkelte barns læring. Folke- og skolebiblioteket skal med udgangspunkt i sine respektive kompetencer og på en lettilgængelig og koordineret måde stille fysiske og elektroniske fritidslæsnings- og undervisningsressourcer til rådighed for læseusikre børn og unge i kommunen. Folkebiblioteket tager initiativ til at understøtte daginstitutionernes læringsindsats ved bl.a. at stille oplæsnings- og oplevelsesmaterialer til rådighed for børn, pædagoger og forældre. Efter kommunens børn og unge har forladt folkeskolen fastholder og udbygger folkebiblioteket tilbuddene til læseusikre med henblik på livslang læring. Maj 2010

6. Digital kompetence Vi bygger bro mellem færdigheder, som læse, skrive og regne og den kompetence, som kræves for at anvende nye digitale værktøjer og medier på en kreativ og kritisk måde. Maj 2010

7. Biblioteket i skolen – skolen i biblioteketBrobygning mellem folkebiblioteker og skoler/skolebiblioteker”Kendskab giver venskab”Synlighed/konstruktiv forstyrrelse – hos de 2 bibliotekstyper  Tekniske og praktiske forudsætninger. Fælles bibliotekssystem Distribution af materialerne Folkebibliotekslånerkort til skolebibliotekarerne Kommunikation mellem folke- og skolebibliotek Planlægning Maj 2010

8. Biblioteket i skolen – skolen i biblioteket Brobygning mellem folkebiblioteker og skoler/skolebiblioteker ”Kendskab giver venskab” Synlighed/konstruktiv forstyrrelse – hos de 2 bibliotekstyper Gensidige besøg/kontakt – Bidrager til indsigt i hinandens arbejdsområder og /metoder. Skolen i biblioteket: Årlige folkebiblioteksintroduktionerfor samtlige 4., 8., samt 10. klasser. Elevbesøg på folkebibliotek -materialer til skoleopgaver/projekter. Afholdelse af forældremøder på folkebiblioteket. Fælles orienteringom det samlede bibliotekssystem til forældre. Afholdelse af udstilling af elevers produktioner. Elevfremlæggelse af projektopgaverpå folkebiblioteket. Etablering af venskab mellem skoleklasser og folkebibliotek     Maj 2010

9. Biblioteket i skolen – skolen i biblioteketBrobygning mellem folkebiblioteker og skoler/skolebiblioteker”Kendskab giver venskab”Synlighed/konstruktiv forstyrrelse – hos de 2 bibliotekstyper. • Biblioteket i skolen: • Folkebiblioteket deltager i relevante fora på skolen:Pædagogiske rådsmøder – forældremøder etc. • Folkebibliotekets kompetencer inddrages i undervisningssammenhæng: Sammensætning af emnerelaterede mat. til undervisningen. Fremskaffelse af mat. til undervisernes videreuddannelse. Deltagelse i dansk-undervisning, book-talk, forfatterforedrag og lig  

10. Kulturformidling på bibliotekerne Kulturen bærer selvfølgelig sig selv, men... ...som den svenske socialmediciner Töres Theorell siger: ”forstærker kulturen processen med at forstå og tolke egne følelser på en måde der gør, at vi også forstår andre bedre og fungerer bedre socialt”. ...suppleret af professor i molekylærbiologi fra Göteborgs universitet Gunnar Bjursell, der mener, at hjernen via kultur- og naturoplevelse får den nødvendige "motion", der - uanset alder - stimulerer kreativitet, indlæringsevne samt følelsen af sammenhæng. Derfor skal skole- og folkebiblioteket: -samarbejde om at skabe et (socialt) miljø, der giver gode muligheder for kulturudfoldelse -styrke kulturformidlingen således, at børns lære- og oplevelseslyst stimuleres

11. Det betyder, at vi lokalt... ...og i partnerskab vil arbejde for, at børn får kendskab til lokalsamfundets kultur (forfattere, kunstnere, formidlere, institutioner, gallerier, teatre, biografer, ildsjæle…) ...på en ny og forpligtende måde vil samarbejde med andre kommunale aktører (daginstitutioner, sundhedsområdet) om kulturelle aktiviteter for (udsatte) børn og unge ...vil samarbejde med repræsentanter for etniske kulturer om kulturelle arrangementer (dialog, musik, udstilling, foredrag…) ...vil udvikle biblioteket som et sted hvor man i endnu højere grad end i dag kan opleve og udfolde sig kulturelt

12. Ideer til praksis ...oprettelse af et åbent website, hvor bibliotekarer, lærere potentielle samarbejdspartnere og andre interesserede kan få overblik og inspiration ...inspiration fra kommunal kunstdatabase (der er lige på trapperne..) med mulighed for at låne kunst til fællesprojekter og udstillinger/vandreudstillinger ...skriveværksted eller Poetry Slam eller ”poesi-banko” for de ældste trin ..forfatterbesøg med flere stationer på skoler og biblioteker "Kunsten er som solen, kulturen er som klimaet omkring. Uden solen bliver alt mørkt" (Marianne Folkedotter)

13. Den videre proces i Ikast-Brande Vi har valgt at fokusere på: -Fælles bibliotekstilbud til læseusikre børn og unge -Biblioteket i skolen – skolen i biblioteket -Kulturformidling på bibliotekerne Vi tager derudover det bedste med fra konferencen i dag og går efter - efter en politisk drøftelse og prioritering – at komme i gang til efteråret...