Download
hanne leth andersen center for undervisningsudvikling n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling PowerPoint Presentation
Download Presentation
Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling

Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling

221 Views Download Presentation
Download Presentation

Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Skriftlighed i kommunikation og formidling - og som redskab til fordybelse og indsigtKonference om det skriftlige arbejde Roskilde, 9. februar 2007 Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  2. Kommunikation og fordybelseLearning to write - Writing to learn • Sproget i dag • Skriftsproget og fagene • Didaktiske vinkler, opgaver og evaluering A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  3. Sprogets udvikling i en elektronisk tid • Hvad sker der med de unges sprog • Hvad sker der med sproget • Hvad gør teknologien og den moderne kommunikation med sproget • Hvad skal de unge kunne om 10 år? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  4. Tale på skrift • Baddie: *FåRk d!! D ku være at moi sQ gå t time!!* • Baddie: Cas.. Daw daw!! *GaBeR 4di HuN IkKe GiDdEr HaVe TySk!* • GFX: -)()()(- SyQzt CU • CYBERBOB: Cs WaWeS.....*VVS* A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  5. Bullit-formidling Evalueringen vil fokusere på følgende områder: • udvalgte praksisformer og procedurer, både i de tre fag og på skoleniveau • erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer • sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag • lærerkompetencer • EVA, Skriftlighed i det almene gymnasium 2004 A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  6. Skriftlighed i en elektronisk tidsalder • Globale kommunikations-netværk • Skolegang og uddannelse i en cyber-verden • Visuelle og verbale repræsentationsmåder • Nye tekstformer med potentialer A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  7. Web-retorik: Hypertekst og kritisk literacy • Gode og dårlige tekster i Brave New Self-Publishing World • Udvælgelse, evaluering, anvendelse • Ikke en ny skriftsproglig kompetence • Skriftlig redegørelse for handling eller beslutning = god literacy i dansk, matematik eller biologi A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  8. Tale, skrift, medier… • Medier, kommunikationssituationer og genrevalg • Visuelle og digitale medier -> kreativitet og sproglig kompetence • Betydning for skriftsproget: on-line kommunikation, SMS, e-mail, chat, webtekster • Sprog og identitet: sproglig variation, ungdomskultur, multietnolekter, (elektronisk) slang A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  9. 2. Hvad betyder sproget for fagene? • Fagene har tekster til fælles i gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab • Fagene adskiller sig fra hinanden netop i hvilke tekster de bruger og måden de bruger tekster på • Tekster på Tværs, AU A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  10. Tekster som genstand og som middel • Tekster som genstand for videnskabelige undersøgelser: historisk kilde, litterær tekst, forsøgstabel • Tekster som middel til kommunikation om emnet • Tekst som middel til erkendelse, indsigt, viden • Tekster der produceres i faget: historisk beretning, fysikrapport, skriveøvelse, stil A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  11. Læsemåder - skrivemetoder • Dansk og sprogfag indøver en hermeneutisk og loyal læsning • Historie og samfundsfag opøver kildekritik • Naturvidenskabsfolk fokuserer via sproglige tekster på tal og tabeller • Fælles akademisk tilgang: tekster til argumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  12. Naturvidenskabelige tekster • ”De fleste naturvidenskaber har deres helt egen jargon. Kemi gør brug af et specielt kemisk tegnsprog, mens bestemte dele af den teoretiske fysik har helt egne matematiske udledninger, og megen biologi formulerer sig i evolutionistiske vendinger. Man kan også tænke på matematikkens formler og på datalogiens programsprog for at få en ide om de mange typer af jargoner, der kan være på spil i forskellige typer af naturvidenskabelige tekster.” • Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  13. Tekster i dansk og sprogfag • Litteraturvidenskab: analyserende og fortolkende tilgange til tekster • Sprogvidenskab: tekster for at se på sprogets bygning og brug A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  14. Tekster i samfundsvidenskab og historie • ”Samfundsvidenskaben interesserer sig ikke for tekster, men snarere for kontekster, for teksternes omgivelser så at sige, for deres samfundsmæssige baggrund.” • Carsten Bagge Laustsen A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  15. Fælles sproglig progression på tværs af fagene • Fagenes samspil i det skriftlige arbejde • Valg af opgaveform og vejledning • Fælles mål: • Bemestring af et argumenterende, akademisk sprog i skrift og tale? • Klart sprog og god formidling • Korrekt og nuanceret sprog A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  16. Flerfaglige og enkeltfaglige skriftlige produkter • Forskellige typer af tekster til at belyse samme problem -> genrebevidsthed • Samme tekster med forskellig anvendelse i de forskellige fag -> faglig bevidsthed • Indøvelse af kompetencer på tværs af fag: it, grammatik, stavning, statistik, matematik, rapportskrivning, selvstændig stillingtagen, meningskompetence • Definition af skriftligt arbejde: it-præsentationer, multimedieproduktioner, webtekster A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  17. 3. Didaktiske valg: arbejdsformer og evaluering • Tænkeskrivning, proces, formidling, retorik • Kreative øvelser, fysikrapporter, stile, oversættelser, matematikopgaver, klassiske øvelsestyper • Tydelige (fælles) mål og delmål • Tydelig progression A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  18. Elevinddragelse og procesbevidsthed • Kreativ skrivning, processkrivning • Kammeratvurdering • Tjekliste med generelle fejlmuligheder • Hvad er vigtigt i uddannelserne? Procesbevidsthed i skrivningen, genrebevidsthed, akademisk skrivning, samarbejde A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  19. Skriveskoler: progression • Amerikanske universiteters skrivekurser – nu også i Danmark • Learning to write • Writing to learn • WAC - Writing across curriculum • WID - Writing in the disciplines • Nordisk skrivebevidsthed, Dysthe A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  20. Evaluering af skriftligt arbejde • Retning og kommentering (individuelt eller gruppevis) af produkt eller proces • Skriftligt eller mundtligt • Elevers gensidige respons • Kammeratevaluering: formativ og summativ • Fx: kammeratvurdering i første fase af opgave A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  21. Innovativ bedømmelse: hvorfor? • Motivation • Forfængelighed • Vidensafklaring • Klassificering • Evaluering • Diagnose • Ejerskab • Forbedring af læring A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  22. Reduktion af arbejdsbyrde vha. peer og self assessment • Eleverne har brug for at se værdien for sig selv, ikke for lærerne • Del af læringsforløb • Bedre eksamensresultater, viser undersøgelser A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  23. Mål med selvevaluering, gensidig evaluering og feedback • Students can perform a variety of assessment tasks in ways which both save the tutor's time and bring educational benefits, especially the development of their own judgement skills • Rust 2001 A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  24. Skriftligt arbejde, mål og evaluering • Skriftlighed som kulturkompetence • Literacy og genrebevidsthed • Fælles progression • Klare mål og delmål • Metakommunikation • Nye evalueringsformer A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET

  25. Referencer • Boud D., 1995. Enhancing learning through self assessment London: Kogan Page • Dysthe, O., 2005. Ord på nye spor - indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Århus: Klim • Race P. & Brown S., 2001. Inspiring Learning about Teaching and Assessment, York: Institute of Learning and Teaching • Rust C., 2001. A briefing on the assesment of large groups, York: LTSN Generic Centre A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET