1 / 16

Center for Socialt Entreprenørskab - et væksthus for kompetenceudvikling Linda Lundgaard Andersen

Center for Socialt Entreprenørskab - et væksthus for kompetenceudvikling Linda Lundgaard Andersen Centerleder lla@ruc.dk. Tværfaglig respekt.

nayef
Download Presentation

Center for Socialt Entreprenørskab - et væksthus for kompetenceudvikling Linda Lundgaard Andersen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Center for Socialt Entreprenørskab - et væksthus for kompetenceudvikling Linda Lundgaard Andersen Centerleder lla@ruc.dk

  2. Tværfaglig respekt • ”De ved at vi gør et godt stykke arbejde… Hvis alt skal kvalitetssikres og det skal bevises, at det har en effekt, så gider de frivillige ikke mere”. • ”Tværfaglig respekt er det vigtigste. Man kan ikke lave en opskrift. Det er først når der kommer en ildsjæl at noget kommer i gang. Arbejdet med frivillige kan kun gøres så hurtigt, som det kan. Og ideerne er vigtige at få fra frivilligheden. Vi kan ikke ordinere de frivillige” Repræsentant fra de frivillige ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  3. Nedefra og op • ”Vi, i Foreningen Skolestøtte, vil være med til at styrke integrationen. Vi har oplevet, hvor svært det er at få en uddannelse, selvom vi er kommet fra en familie, hvor far og mor har ønsket det bedste for os. Alle disse minusser og plusser har givet os de redskaber der gør, at vi kan dreje integrationen i den rigtige retning. Nedefra og op”. Repræsentant fra frivillig-forening ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  4. Ikke længere nok at ha’ en god ide man brænderfor ”Denne søgen og dermed behovet for at blive bedre til at drive og udvikle organisationer rejser sig i kraft af, at det efterhånden er blevet mere komplekst at drive frivillige sociale organisationer. Der bliver flere og flere vanskelige opgaver, sværere at rekruttere frivillige, kommer nye brugere til. Der er flere årsagssammen-hænge at forholde sig til og det er ikke længere nok at ha’ en god ide man brænder for. Faktisk skal ideen ikke være ret stor før der internt i organisationen bliver stillet krav til hvordan man kan styre den og undgår at den kører af sporet”. Henrik Frostholm, udviklingskonsulent. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Frivillig, nr. 86, 15. årg. September 2007, pp. 8 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  5. Den synlige forskel • ”Den frivillige verden gør en stor og uegennyttig indsats for udsatte borger. Det kan ikke påskønnes nok [..] Den frivillige verden gør en forskel, men forskellen skal gøres synlig og lægges frem for de politiske beslutningstagere. Hertil skal vi bruge Performance Management i en måling af: hvad er det man gerne vil gøre for brugerne og hvordan opnår man det? Hele grundideen er at man styrer sit projekt frem mod de mål man gerne vil opnå for målgruppen” Dorthe Rievers Bindslev og Carsten Skovgaard Nielsen, Socialministeriets Effektsekreteriat. Frivillig, nr. 86, 15. årg. September 2007, pp. 14 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  6. Offentlig respekt • ”Frivillig-foreninger er blevet mere synlige. Man hører mere til dem nu Man skal respektere, at det offentlige og det frivillige er to forskellige verdner, men at der er brug for begge. Vi er jo lige dygtige på hver sin måde, så vi støtter det ulønnede initiativ. Samtidig er der også en forståelse for, at nogle projekter kræver en lønnet daglig leder, fordi de er så store”. Repræsentant fra en kommune ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  7. Paradigmeskiftet i det frivillige arbejde • Et centralt spørgsmål i denne tid er hvilke behov der er i den frivillige sektor for kompetenceudvikling. Har det ændret sig over tid og hvorfor? • En række aktuelle brændpunkter: private-offentlige-frivillige partnerskaber, evaluering og monitorering, stigende professionalisering, erhvervslivsorientering, de unge frivillige, kommunale samarbejde…. • Hvad sker der når et område bliver trukket ind på en uddannelseshylde – og en større videnskabeliggørelse? • Ikke kun et spørgsmål om, at nogle aktører har brug for noget mere viden • Det er også en samfundsmæssig proces, en professionaliseringsproces og en vidensskabelsesproces, som rækker langt ud over, hvem der egentlig har brug for hvad og har sin egen udviklingsdynamik, rationaler, forcer og problemer ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  8. Et paradigmeskifte • Det frivillige arbejde står midt i et paradigmeskifte, som betyder, at der bredt indenfor området bliver stillet nye krav som varsler nye tider • Der er større grad af professionalisme, eks. velfungerende ledelse, en særlig god frivilligpolitik, særligt gode frivillige aktive, et særligt godt samarbejde med kommunerne, en dygtighed til at skaffe penge, bestemte krav til ansøgninger, at kunne beskrive sit arbejde igennem nogle bestemte metode, at kunne evaluere, fondraise, at kunne lave resultatmålinger og opstille en forandringsteori, osv • Et krav om at sektoren skal kunne lægge et metaperspektiv på sig selv og sit arbejde – at kunne hæve sig op og beskrive hvad det egentlig er der gøres. Men også at kunne give nogle begavede forklaringer på, når noget ikke fungerer, at kunne analysere det og finde ud af at gøre noget andet. ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  9. Vidensspiralen • Et større fokus på det civile samfund, social innovation og social entreprenørskab fører derfor til et ønske om en videnskabsgørelse – baseret på lignende udviklingsforløb • Der er dels en vækst i det frivillige arbejde, og der er en stigende opmærksomhed på, hvilken betydning det har på et samfundsmæssige plan, på et lokalt plan, på et menneskeligt plan – ja på alle planer • Dét, at et område opnår større bevågenhed, interesse og bliver undersøgt, fører meget ofte til spørgsmålet, hvordan man så kan styrke og videreudvikle det. Og der er uddannelse et ofte anvendt svar. Her kan man beskrive området – hvad skal man lære? Hvordan skal man udvikle området? Hvordan skal man gøre det bedre? Hvordan kan man kritisk forstå det der sker? ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  10. Centrets arbejdsmål • skabe et særligt fokus på det civile samfund og hvordan dette kan virke som en kraft for social udvikling • belyse tværsektorielle partnerskaber mellem offentlige sektor, private sektor og det civile samfund • bidrage til et kompetenceløft for aktører i den tredje sektor: organisationer, foreninger og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde • udvikle den tredje sektors institutionelle kapacitet som en væsentlig faktor i udviklingen af det danske velfærdssamfund • opbygge og formidle viden om, hvordan den tredje sektors innovative styrke fastholdes og udvikles i et samspil med aktører fra de to øvrige sektorer ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  11. Forskning, uddannelse og vidensdeling i samspil To søjler Læring, dialog og Uddannelse Phd projekter Kompetencegivende masteruddannelse Coach-uddannelse Korte målrettede kurser Seminarer, temadage, workshops, dialogmøder – i samarbejde med stakeholders Sommerskole Studieture Forskning, evaluering og udredning: Etablere et landkort over SE Forskning koblet til læringsbehov og kompetenceudvikling Fælles forsknings- og evalueringsprojekter Evaluering, dokumentation og udredning Gæsteforskere Publikationsserie ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  12. Viden som indsigt og forandring • Pædagogikken har i tidens løb haft store mål: som det store oplysningsprojekt (Grundvig), som det frigørelsesprojekt (Paolo Freire), som undertrykkelsens bevidstgørelsesprojekt (Oskar Negt), som feministisk oprørsprojekt, som demokratisk opdragelse (Hal Koch), som modkvalificering og det moderne projektmageri (Knud Illeris), som skabelsen af det kreative barn/menneske (Howard Gardner) ……. • Kompetenceudvikling og uddannelse har altså potentiale for at stå i mange udviklingers tjeneste men der gives ingen garantier • Det kritiske perspektiv fremhæver, at vi stiller alt for store forventninger til uddannelse som ikke kan indfries, at viden bevidstløs associeres med mere, bedre og fremad ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  13. Kompetenceudvikling • Begreberne innovation og entreprenørskab er en pragmatisk vending mod praksis og anvendelsesorientering indenfor det pædagogiske felt • I fokus er værdien og anvendelsen af bestemte kundskaber og færdigheder i relation til forskellige og eksterne sammenhænge (kulturelle, sociale, institutionelle, organisatoriske, osv.) • Evner til at omsætte og anvende kundskaber og færdigheder i relation til bestemte situationer og kontekstuelle sammenhænge er en grundlæggende forudsætning for al kompetenceudvikling, herunder udvikling af innovative og entreprenante kompetenceformer • Men også udviklingen af den kritisk sans, af sociologisk fantasi, af analysen og forandringens sans og af blikket for kvalitet og nærvær på det frivillige felt, på det offentlige og private samarbejde er nødvendig ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  14. Læring kan føre til handling • Læreprocesser som er innovative og entreprenante handler om forskydninger mellem • en viden (hvad ved du?) • til en kunnen (hvad kan du?) • formidlet af en gøren (hvad gør du?) • man gør og skaber noget med sine kundskaber og færdigheder • bruger dem til noget med et bestemt formål for øje • sætter noget nyt i værk • et nyt perspektiv, nye måder at tænke, sanse og forbinde tingene på, nye måder at intervenere på • nye måder at gå til værks og være virksom (entreprenere) på ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  15. Erkendelse og handling • Videns- og kompetenceudvikling, formel og uformel uddannelse er altså ofte det moderne samfunds svar og krav til store betydningsfulde områder • Man kan begræde det, juble over det, være ligeglad – men forvandlingsproces er i gang og er parallel til en udvikling som vi har set indenfor en lang række andre samfundsområder • Det er en ambivalent udvikling som både rummer disciplinering, ensretning, målrettethed, særlige former for monitoreringer, definitioner af udvikling, brugere, professionelle, … osv • Men som også rummer nye muligheder, erkendelser, handleformer, større indsigter og kompetencer – og med potentialet til at forandre verden ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

  16. Og det er vel ikke så ringe endda …… ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

More Related