Naturskoven af i dag

1. Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper Græssere Skovens rekreative værdi

2. Hvorfor denne opgave • Skovene i DK har det dårligt! • 54% af rødlistede arter forefindes i urørte skove • Græsning og ændring af skovdriften vil give en mangfoldig skov

3. Udvikling i skoven i de sidste 200 år • Fredskovsforordning 1805 • Produktionsskov • Mange ikke hjemmehørende træarter • Ophør af græsning

4. Forskellige skovtyper • Produktionsskov • Ordnet skovdrift • Naturnær skovdrift • Naturlig skov • Urørt skov uden græsning • græsningsskov

5. Forskellige skovtyper • Produktionsskov og urørt skov uden store græssere. • Skoven bliver mørk! • Kun skyggetolerante træsorter.

6. Forskellige skovtyper • Produktionsskoven (markafgrøde) • Naturnært drevet (afhænger af hvor godt det bliver gjort) • Urørt skov stor diversitet. Mange nicher, væltede træer, naturlig succesion. Ender op med tæt skov med skyggetolerante plantearter. • Græsningsskov. Flere nicher, mere dynamik, både skygge og sol.

7. Græssere • Store græssere og rovdyr i europa optil sidste istid • Græssere der kan tænkes i Danmark

8. Skovens dynamik

9. Opvækst af skov • Mosaik landskab. Succesion og forfald sker kontinuerligt • Forårsager nærhedsprincip. • mange nicher • Lyselskende (eg, hassel) regenerere i det åbne landskab • Skyggetolerante spirer både i det åbne landskab og den begyndende skov

10. Græssere • Holder skoven åben => lys til bunden => vegetaton • Skaber nicher for insekter, svampe, urter, mosser • Bevirker en kontinuerlig forandring skov/slette • Skaber større artsdiversitet • Direkte mulighed for bevarelse af truede arter som bison. I den naturligt tætte skov gror der urter, mos og bregner i skovbunden.

11. Vilde eller tamme dyr? • Tamdyr (sommer) • Overgræsning • Mindsket frøsætning • Nedbidning af buske • Medicinrester i afføring • Færre svampe og bille- og insektarter • Ingen græsning om vinteren/tidligt forår • Skoven og overdrevet gror til!

12. Vilde eller tamme dyr? • Vilde dyr • Fødemængden om vinteren bestemmer antallet af dyr • Mindsket græsning om sommeren • Flere blomster sætter frø • Mere føde til insekter, sommerfugle, gnavere, fugle etc. • buske gror op og giver ly for træspirer • Graver og laver huller i jordbunden om vinteren • Hjælper mosser, orkideer og mange insekter • Gødning hele året • Essentielt for mange insekter og svampe der lever af gødning • Døde dyr giver masser af føde til andre • Kan klare sig selv

13. Skovens rekreative værdi • 90% af befolkningen besøger skoven mindst en gang årligt • Produktionsskov er meget ensformig, få træarter, samme alder, plantet i rækker, få dyr, meget lidt bundvegetation, næsten ingen svampe, mørk, opryddet • Græsningsskov mange træarter, meget forskellig, væltede træer, uorden, mange dyr, bregner, mosser, svampe. • Græsserne bidrager også til naturoplevelsen ved deres naturlige færden • De gør skoven sjovere om vinteren da det er særlig let at få øje på de store dyr

14. konklusion • For at opnå større artsdiversitet og større rekreativ værdi i skovene er vi nødt til • Genskabe det naturlige dynamiske landskab. • Hvordan gøres det? • Ud med produktionen • Ind med de store græssere • Og lad det så passe sig selv