1 / 40

Paracetamol, NSAID og COX-2 hæmmere

Paracetamol, NSAID og COX-2 hæmmere. Merete Hetland, overlæge, ph.d. Reumatologisk afd, Hvidovre Hosp. Forbrug af svage analgetika i DK. Paracetamol. Analgetisk Antipyretisk Ikke antiinflammatorisk Formentlig både en central og en perifer analgetisk effekt

fai
Download Presentation

Paracetamol, NSAID og COX-2 hæmmere

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Paracetamol, NSAID og COX-2 hæmmere Merete Hetland, overlæge, ph.d. Reumatologisk afd, Hvidovre Hosp.

  2. Forbrug af svage analgetika i DK

  3. Paracetamol • Analgetisk • Antipyretisk • Ikke antiinflammatorisk • Formentlig både en central og en perifer analgetisk effekt • Svag non-selektiv inhibitor af COX-1 og COX-2

  4. Paracetamol – bivirkninger • Få ved korrekt dosering • Livstruende leverskade ved overdosering (>ca. 12 g til voksne)

  5. Behandling Relativ risiko (95% CI) Brug af paracetamol inden for de sidste 30 dage (uanset dosis): 1,3 (1,1 – 1,5) Brug af 1-1,999 gram paracetamol dagligt inden for de sidste 30 dage: 0,8 (0,6 – 1,1) Brug af 2 gram paracetamol dagligt inden for de sidste 30 dage: 1,9 (1,4 – 2,6) Brug af mere end 2 gram paracetamol dagligt inden for de sidste 30 dage: 3,6 (2,6 – 5,1) Brug af NSAID inden for de sidste 6 dage (uanset dosis): 4,1 (3,6 – 4,8) Brug af lav/medium dosis NSAID inden for de sidste 6 dage: 2,4 (1,9 – 3,1) Brug af høj dosis NSAID inden for de sidste 6 dage: 4,9 (4,1 – 5,8) Samtidig brug af NSAID og paracetamol (2 gram og derover): 13,2 (9,2 – 18,9) Giver paracetamol mavesår? Epidemiology 2001; 12: 570-6

  6. Næppe! • Retrospektiv epidemiologisk undersøgelse • Kontrolgruppe matchet m.h.t. alder og køn, men ikke på diagnose • Poly-publicering • Studiets fund er ikke i overensstemmelse med andre, tilsvarende, epidemiologiske studier • Hypotese-genererende • Paracetamol: sikker, få bivirkninger, uændret praksis

  7. Præparater med paracetamol Pris største pakning Maksimal dosis ved kroniske smerter Pris for 1 måneds behandling Panodil 665 mg 100 stk 117,70 2 tbl. X 3 211,86 Panodil Retard 500 mg 207,95 4 tbl. X 2 249,55 Panodil 1 g, 100 stk 62,65 1 tbl. X 4 75,20 Panodil 500 mg, 300 stk 116,25 2 tbl. X 4 93,00 Pinex 500 mg, 300 stk 94,65 2 tbl. X 4 75,70 Pamol 500 mg, 300 stk 94,65 2 tbl x 4 75,70 Panodil Brus 500 mg, 60 stk 69,25 2 tbl x 4 277,00 Panodil Hot 500 mg, 12 stk 33,10 2 breve x 4 662,00 Panodil Zapp, 500 mg, 20 stk 29,75 2 tbl x 4 357,00 Priseksempler på paracetamol-præparater

  8. Paracetamol – administrationsform ? • Suppositorium • Analgetisk effekt på niveau med NSAID ved høj dosering (3-4 g) • Biotilgængeligheden er 80% af tabletters • Absorptionen langsommere – max plasmakoncentration efter 2-3 timer! • Dyrere – kun på særlig indikation (Rømsing et al, Br J Anaesth 2002; 88: 215-26)

  9. Paracetamol – administrationsform ? • Panodil Zapp • Paracetamol + Natriumhydrogenkarbonat • Samme analgetiske effekt • Teoretisk set hurtigere effekt p.g.a. øget ventrikeltømning • Ingen kliniske studier hvor tidspunkt for effekt er sammenlignet med andre paracetamol-præparater • Dobbelt så dyrt som billigste paracetamol-præparat

  10. Forbrug af NSAID i DK

  11. NSAID historie • 4. årh. f.k. afkog af pileblade (salix), som indeholder salicylsyre (Hipokrates) • 1763 feber behandles med pulver fra pilebark • 1874 salicylsyre • 1898 acetylsalicylsyre (Aspirin: fra tysk ”syre fra Spirea-planten”) • 1953 fenylbutazon • 1963 indometacin • 1973 ibuprofen

  12. NSAID - virkningsmekanisme Arakidonsyre Cyklooxygenase (COX) Prostaglandiner

  13. Cyklooxygenase COX-1 COX-2 Inducerbart Opreguleres af bl.a. cytokiner Inflammeret væv, f.eks. Synovialis Visse cancertyper Constitutivt i CNS, nyrer, m.m. Mave-tarm kanalens mucosa Trombocytter Nyrer (glomeruli) Vaskulært endothel

  14. Cyklooxygenase-hæmning • NSAID inhiberer både COX-1 og COX-2 reversibelt ved at blokere arakidonsyrens adgang til det aktive sted i enzymet • COX-2 hæmmernes større specificitet skyldes at deres struktur ”passer” bedre til COX-2’s aktive sted.

  15. Hvilket NSAID skal man vælge? • 20 forskellige indholdsstoffer registreret • 44 forskellige handelsnavne med diverse doser og dispenseringsformer • Praktiserende læger ordinerer i gennemsnit 12 forskellige NSAID præparater!

  16. Hvilket NSAID skal man vælge? • Der er ikke dokumenteret forskelle mellem de forskellige præparaters kliniske effekt. I almindelige doser har alm. NSAID samme COX-2 effekt. • Vælg på baggrund af: pris, administrationsform, doseringshyppighed, kontraindikationer og bivirkninger • Kombination af flere NSAID præparater skal undgås • Vælg et til tre præparater og få erfaring med dem.

  17. Prisintervaller for paracetamol, NSAID og COX-2 hæmmere

  18. Skal man vælge paracetamol, NSAID eller begge? • NNT for at én patient opnår 50% smertelindring: • 2,7 for ibuprofen (400 mg) • 4,6 for paracetamol (1000 mg) • Sammenlignet med placebo (Cochrane Systematic Review 1998)

  19. Skal man vælge paracetamol, NSAID eller begge? • Postoperativ smertelindring • Tandkirurgi: NSAID>>paracetamol • Ortopædkirurgi/større indgreb: ens • NSAID og paracetamol i kombination giver formentlig bedre smertelindring end hhv. paracetamol og NSAID i monoterapi (Hyllested et. Al. Br J Anaesth 2002; 88: 199-214)

  20. Skal man vælge paracetamol, NSAID eller begge? • Kroniske smerter (reumatoid arthritis) • NSAID og paracetamol i kombination giver bedre analgetisk effekt end NSAID som monoterapi og færre bivirkninger (Seideman P, Agents Actions Suppl 1993; 44: 7-12)

  21. NSAID bivirkninger • Korttidsbehandling (perioperativt) • < 1 uges behandling giver ikke øget antal alvorlige gastrointestinale komplikationer (Kehlet H. Drugs 1992; 44: 38-41) • MEN: patienter med tidligere ulcussygdom ekskluderes fra studierne! • Øget risiko ved høj dosis eller høj alder (Strom BL, JAMA 1996; 275: 376-82)

  22. NSAID bivirkninger • Korttidsbehandling (perioperativt) • Tonsillektomi: blødning postoperativt hos ca. 3,5% af ASA-behandlede, 0,5% af paracetamol-behandlede

  23. NSAID bivirkninger • Gastrointestinale • Renale • CNS • Hæmatologiske • Hepatiske • Hud • Allergi

  24. NSAID- inducerede g-i bivirkninger • Tolerabilitet • 40-60 % af patienterne får non-ulcus dyspepsi • Predikterer ikke signifikant ulcus • Diare

  25. NSAID- inducerede g-i bivirkninger • Toxicitet • Ved endoskopi findes ulcus prævalens • Ventrikelulcus hos 15-31% • Duodenalt ulcus hos 10% • Komplikationer hos 1-2% årligt med blødning eller perforation. 10% mortalitet. • typisk asymptomatisk • overall risk: 1/1000

  26. Hvordan reducere g-i-bivirkninger? • Overvej indikation • Reducer behandlingsvarighed og dosis • Forebyg hos risikopatienter (tidl. ulcus, prednisolonbeh, høj alder) med • Misoprostol • Protonpumpehæmmer • Overvej COX-2 hæmmer hos risikopatienter

  27. Spiller H. pylori en rolle? • H. pylori og NSAID er de to vigtigste, kendte risikofaktorer for ulcus • Metaanalyse: • Risiko for at udvikle ulcus øges ca. 3.5 x hos patienter med én af risikofaktorerne, hvis de pådrager sig den anden • Sammenlignet med H.P. negative, ikke-NSAID-brugere, havde patienter med begge risikofaktorer en ulcusrisiko på 61 x. • Man kan overveje HP-testning hos patienter i kronisk NSAID-beh.

  28. NSAID – cardiovaskulære biv. • Forekomsten af CHD og stroke var hverken øget eller reduceret hos kroniske NSAID-brugere (Ray et al, Lancet 2002; 359: 118) • NSAID er associeret med forværring i CHF, især hos ældre patienter med nedsat nyrefunktion (Arch Intern Med 1998; 158: 1108) • For patienter med CHF er den relative risiko for forværring ca. 9.9 ved brug af NSAID (Arch Intern Med 2002; 162: 265)

  29. Forbrug af COX-2 hæmmere

  30. Har COX2-hæmmere færre g-i bivirkninger end NSAID’s?

  31. Har COX2-hæmmere færre g-i bivirkninger end NSAID’s?

  32. Har COX2-hæmmere færre g-i bivirkninger end NSAID’s?

  33. Hvad så med Rofecoxib (Vioxx)? • VIGOR-studiet fandt indiskutabelt færre ulcus komplikationer ved rofecoxib end ved traditionelle NSAIDs • MEN: • 1. Ingen fik ASA (mod 20% i CLASS) • 2. Naproxen i s.f. Diclon • 3. Lavere doseringer i VIGOR • 4. Det samlede antal bivirkninger var lavere for NSAID end for rofecoxib

  34. COX-2 hæmmere - bivirkninger • Samme som for NSAID • Måske reduceret g-i hos højrisikopatienter • Pas på komorbiditet

  35. Hvor COX-2 selektive er COX-2 hæmmerne? • En specifik COX-2 hæmmer skulle have • NUL effekt på trombocytaggregation • NUL effekt på mucosa i øvre gastro-intestinalkanal

  36. Acetylsalicylsyre • Lavdosis magnyl er unikt fordi det irreversibelt hæmmer COX-1 i trombocytterne. Trombocytter kan – i modsætning til kerneholdige celler – ikke genskabe COX-1 • Ex vivo forsøg antyder, at visse NSAID kan hæmme magnyls effekt ved kompetitivt at bindes til COX-1 enzymet. Der er ingen klinisk evidens for dette på nuværende tidspunkt. N Engl J Med 2001; 345: 1844-5 og 1809-17

  37. Hvad med patienter i lavdosis magnylbehandling? • I CLASS studiet var 20% af patienterne i magnylbehandling samtidigt med enten celecoxib eller ibuprofen. • Forekomsten af ulcus-komplikationer var ens i de to grupper • Det ser ud til, at magnylbehandling ophæver den gastroprotektive effekt af celecoxib. Rofecoxib er ikke undersøgt.

  38. Hvad med patienter i lavdosis magnylbehandling? • En patient i magnylbehandlingmed behov for NSAID i tillæg • Vælg NSAID og misoprostol/PPI i kombination. • Der er ikke evidens for at vælge COX-2-hæmmer • Lavdosis ASA må ikke seponeres!

  39. AK-behandling og svage analgetika • COX-1 hæmning medfører hæmmet trombocytaggregation og øger dermed risikoen for blødning ved både heparin- og peroral AK-behandling • COX-2 hæmmere har måske lavere blødningsrisiko, men der foreligger ikke tilstrækkeligt evidens herfor • Undgå NSAID (og COX-2 hæmmere?) ved samtidig AK-behandling

  40. Hvem skal have COX-2 hæmmer? • Den analgetiske effekt ved COX-2 er ikke bedre end ved NSAID • Overvejes ved > 1 uges behandling hos patienter med • tidligere ulcussygdom • høj alder (>70 år), dog obs for komorbiditet • Alternativt: NSAID og misoprostol/PPI • Husk: ikke færre bivirkninger når det gælder nefrologiske, CNS, hæmatologiske m.fl. bivirkninger

More Related