Blindf dte b rns hjerner ser gennem fingrene
Download
1 / 44

- PowerPoint PPT Presentation


  • 77 Views
  • Uploaded on

Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene. En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning. Disposition. Udgangspunkt Funktioner, der er involverede i punktlæsning Den taktile hjerne Neuroplasticitet Forskning i punktlæsning Undervisningstips. Udgangspunkt.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '' - eilis


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Blindf dte b rns hjerner ser gennem fingrene

Blindfødte børns hjerner ser gennem fingrene

En neuropsykologisk vinkel på blinde børn og punktlæsning


Disposition
Disposition

  • Udgangspunkt

  • Funktioner, der er involverede i punktlæsning

  • Den taktile hjerne

  • Neuroplasticitet

  • Forskning i punktlæsning

  • Undervisningstips


Udgangspunkt
Udgangspunkt

  • Når blinde børn har svært ved at lære at læse, bliver det ofte forklaret på baggrund af taktile vanskeligheder

  • Fordi børn har en god taktilsans, bliver de ikke nødvendigvis gode læsere


Funktioner i punktl sning
Funktioner i punktlæsning

  • Sansemotoriske funktioner

  • Neurologiske funktioner

  • Kognitive funktioner


Sansemotoriske funktioner
Sansemotoriske funktioner

  • Balance og ligevægt

  • Grov- og finmotorik

  • Taktil perception, det vil sige:

  • Kutan perception

  • Haptisk perception


Kutan perception
Kutan perception

  • Information fra de receptorer, der er placeret i de forskellige hudlag kodes i hjernen

  • Foregår automatisk (vi kan ikke slukke for den kutane perception)

  • PASSIV form for taktil perception


Haptisk perception
Haptisk perception

  • Analyse: sansesystemet bryder den indkommende information ned til mindre komponenter

  • Syntese: højere kognitive systemer samler komponenterne i integrerede enheder

  • AKTIV form for taktil perception


Genstandsgenkendelse
Genstandsgenkendelse

  • Bygger ikke kun på at uddrage information fra en stimulus, men også på at kombinere denne information med forventninger på baggrund af konteksten

  • Der er altså tale om både bottom up og top down perception


To separate dimensioner
To separate dimensioner

  • Manuel præference: den hånd, der er dominant, når man udfører simple og gentagne opgaver

  • Manuel performance: den hånd, der er dominant, når man udfører komplekse og usædvanlige opgaver


H nddominans og l sning
Hånddominans og læsning

  • Begynderlæsere læser ofte primært med venstre hånd – den spatiale information kodes i højre hjernehalvdel

  • Rutinerede læsere læser ofte primært med højre hånd – der er etableret kredsløb, der sender den spatiale information direkte til afkodning i den sproglige, venstre hjernehalvdel


Neurologiske funktioner
Neurologiske funktioner

  • Information fra fingrespidserne til hjernen

  • Information til højre hjernehalvdel for afkodning af spatial information

  • Spatial information til venstre temporallap, hvor den kombineres med sproglig information

  • Informationerne behandles i frontallapperne


Kognitive funktioner
Kognitive funktioner

  • Opmærksomhedsstyring

  • Arbejdshukommelse

  • Forståelse af det fonematiske princip, ortografiske konventioner og det morfematiske princip

  • Sprogforståelse og omverdenskendskab


Rsager til l sevanskeligheder
Årsager til læsevanskeligheder

  • Læsevanskeligheder kan skyldes dysfunktionerne på et eller flere af de nævnte områder

  • Der er ofte tale om en kombination af vanskeligheder


Hjernens overflade
Hjernens overflade

Frontallappen

Parietallappen

Occipitallappen

Temporallappen


Det somatiske nervesystem
Det somatiske nervesystem

  • Forskelligt fra andre sansesystemer:

  • Receptorerne er fordelt over hele kroppen

  • Responderer på forskellige stimuli

  • Kontrollerer hud, lemmer, muskler og sansemotoriske funktioner


De motoriske og pr motoriske omr der
De motoriske og præmotoriske områder

  • Er organiseret i undergrupper, der processerer bestemte typer information

  • Undergrupperne bearbejder indtryk fra syns- og taktilsansen, responderer på spatial lokalisation og på sansemotoriske eller motoriske informationer


De sensoriske omr der har gensidige forbindelser med
De sensoriske områder har gensidige forbindelser med:

  • Amygdala – hjernestruktur, der er involveret i emotioner

  • Hippocampus – hjernestruktur, der er aktiv i forbindelse med hukommelse



Neuroplasticitet
Neuroplasticitet

  • Hjernens evne til at modificere sin struktur og funktion


Hos b rn der ikke ser
Hos børn, der ikke ser:

  • Kan de områder, der perciperer føle- og høreindtryk udvides, fordi den visuelle del af hjernen ikke stimuleres

  • Den visuelle del af hjernebarken kan derved bruges til at bearbejde føle- eller høreindtryk


Modifikation kan ske som f lge af
Modifikation kan ske som følge af:

  • Normal udvikling

  • Tilegnelse af nye færdigheder

  • Skader i hjernen og nervesystemet

  • Manglende sanseindtryk


N r blindf dte b rn l ser
Når blindfødte børn læser

  • Er der aktivitet i store dele af hjernens motoriske og visuelle områder

  • Der er aktivitet i de motoriske associationsområder, de overordnede visuelle associationsområder og lillehjernen


N r blindf dte b rn l ser1
Når blindfødte børn læser

  • Er der aktivitet i de primære sansemotoriske områder og den auditive og visuelle forbindelse i venstre hjernehalvdel


N r seende b rn l ser
Når seende børn læser

  • Er der aktivitet i de samme hjerneområder, med undtagelse af de motoriske

  • Det kan være forklaringen på at begynderlæsere ikke kan indlære både punkt og sort – der bliver overload på harddisken


Forskningsresultater
Forskningsresultater

  • I kontinuerlig, flydende læsning, læser de to hænder forskellige dele af teksten simultant og denne form for parallel processering er den væsentligste forskel mellem hurtige og langsomme læsere


Forskningsresultater1
Forskningsresultater

  • Taktile træk ved punktskrift kodes i korttidshukommelsen, men der kan kun opbevares to eller tre elementer ad gangen

  • Flere træk kan opbevares, hvis de samtidig kodes fonologisk


Forskningsresultater2
Forskningsresultater

  • Langsomme læsere koder ved hjælp af antal punkter i cellen

  • Middel-læsere anvender fonologisk kodning

  • Hurtige læsere koder både på baggrund af betydning og lyd


Forskningsresultater3
Forskningsresultater

  • Betydningen af ord og dermed semantisk kompetence er integrerede dele af læsningen fra begyndelsen, mens den leksikale kodning får stadig større betydning efterhånden som læsekompetencen bliver større


Forskningsresultater4
Forskningsresultater

  • Årsagen til læsevanskeligheder hos punktlæsere skal findes i en kombination af faktorer, herunder især forbindelsen mellem fonologiske og haptisk/spatiale vanskeligheder


F rdigheder der skal mestres for at l se punkt
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

  • At opdele kendte, hørte og talte ord i alfabetisk definerede fonetiske lyde og forbinde disse med punkttæthed i nye mønstre

  • Forbinde den følte karakter med lyden og betydningen af kendte hele ord, hvis mønstret er omgivet af tom plads, der indikerer enkeltordsforkortelser


F rdigheder der skal mestres for at l re punkt
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

  • Dekode regelmæssige ord sekventielt og blande fonetiske lyde til ordlyde, der er associeret med kendte talemåder og betydning

  • Udvikle systematiske linjebevægelser ved at anvende cues fra led/muskel sansen og fra de taktile input fra scanning af punkt og forbinde disse for at konstruere ords betydning


F rdigheder der skal mestres for at l re punkt1
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

  • Udvikle systematisk forankrede bevægelser til at holde en plads på linjen

  • Forbindelser mellem lyd, mening, ortografisk kendskab, tematisk kendskab og metoder til at konstruere helhed og differentiere de to hænders bevægelser


F rdigheder der skal mestres for at l se punkt1
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

  • Udsættelse for ortografiske regler og forkortelsesregler gennem skrivning og i læsning

  • At forbinde sprogsystemer i prosalæsning og producere mønsteraktiveringer på fingerspidserne for hyppigt scannede ord


F rdigheder der skal mestres for at l re punkt2
Færdigheder, der skal mestres for at lære punkt

  • At differentiere mellem hænderne, så den ene kan udføre verbale funktioner, mens den anden er beskæftiget med spatiale funktioner


F rdigheder der skal mestres for at l se punkt2
Færdigheder, der skal mestres for at læse punkt

  • Integrere ords betydning i tidligere sammenhænge og anvende fonologisk, ortografisk og kontekstuelt kendskab, som basis for forudsigelse

  • Organisere scanningbevægelser, som svar på de krav, forskellige opgaver stiller til læsning


Opsummering
Opsummering

  • For at være en god punktlæser skal man være i besiddelse af højere kognitive funktioner, der etablerer forbindelser mellem informationer fra de forskellige kanaler

  • For at dette kan fungere optimalt må de kognitive kernefunktioner være velfungerende


Undervisningstips
Undervisningstips

  • Blinde børn har brug for at lære tegnenes form og forbinde disse med bogstavlyde

  • Begynderlæsning bør både indeholde indlæring af bogstavlyde, stavelser, hele ord og relevante forkortelser


Undervisningstips1
Undervisningstips

  • Nummeringsmetoden fungerer godt for de fleste begynderlæsere

  • Der bør både arbejdes med bogstavbenævnelse og metoder, hvor man at opbygge og dekode regulære ord i deres bestanddele


Undervisningstips2
Undervisningstips

  • Det kan være hensigtsmæssigt at opdele de opgaver, der kræver genkendelse af enkelte lyde fra opgaver der kræver lateral scanning af ord

  • Der bør både arbejdes med enkeltbogstaver og enkeltordsforkortelser fra begyndelsen


Undervisningstips3
Undervisningstips

  • Det er mest hensigtsmæssigt at indlære scanning og håndbevægelser i meningsfulde sammenhænge

  • Det kan være nødvendigt med instruktion i brug af referencecues i relation til at holde sig på linjen og bevæge sig til næste linje


Undervisningstips4
Undervisningstips

  • Læsehastighed skal ikke overvurderes, idet kendskab til ord og fortrolighed med emnet er ligeså vigtigt når man læser med henblik på forståelse

  • Det er OK at gætte et ord på baggrund af de første bogstaver, men man skal sikre at barnet også er opmærksom på den taktile information


Undervisningstips5
Undervisningstips

  • Varsling i forbindelse med bogstaver eller ord barnet finder vanskelige kan med fordel anvendes

  • Feed-back fra en voksen er altid vigtig i forbindelse med punktindlæring


Punktl sning er
Punktlæsning er:

  • Hukommelse

  • Opmærksomhed

  • Sansemotorik

  • Omverdensforståelse

  • Taktil perception

  • Sprog