1 / 27

Lavenergi i parcelhuset anno 2010

Lavenergi i parcelhuset anno 2010. v/ Direktør og Ingeniør Kurt Flemming Sørensen kfs@kfs-boligbyg.dk KFS Boligbyg A/S. Begreber. Husets tæthed: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa

odele
Download Presentation

Lavenergi i parcelhuset anno 2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Lavenergi i parcelhuset anno 2010 v/ Direktør og Ingeniør Kurt Flemming Sørensen kfs@kfs-boligbyg.dk KFS Boligbyg A/S

  2. Begreber • Husets tæthed: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa • Byggeri uden energi-klassificering (udgår år 2010) • 70 kWh/m2 pr. år tillagt 2200 kWh pr. år • Lavenergi-bygninger • Lavenergiklasse 2: Forventeligt krav fra år 2010 • 50 kWh/m² pr. år tillagt 1600 kWh pr. år • Lavenergiklasse 1: Forventeligt krav fra år 2015 • 35 kWh/m² pr. år tillagt 1100 kWh pr. år • Lavenergiklasse 2020 • 17 kWh/m² pr. år tillagt 550 kWh pr. år • Lavenergiklasse 2020P • 12 kWh/m² pr. år tillagt 550 kWh pr. år (dansk parallel til den tyske passivhus-klasse) • Andre energiklasse-betegnelser • Passivhuse og 0-energihuse • Energineutrale - et hus der producerer den energi det skal forbruge (Tysk begreb der opererer med andre kravværdier EU: O-energihus -> gældende krav fra år 2018 • Aktivhuse og Plusenergihuse • Et hus der producerer mere energi end det forbruger. F.eks. Bolig for Livet. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  3. Interessenter • Leverandører af byggematerialer • Ingeniører, arkitekter og andre byggerådgivere • Myndigheder • Politikere • Varmeleverandører (fjernvarme, naturgas m.v.) • Byggefirmaer, tømrer- og murermestre • Diverse organisationer • Medier • GLOBALT SET ALLE Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  4. Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav: - max. 1,5 l/sek. pr. m2 Forventet krav i 2010: - max. 1,0 l/sek. pr. m2 Vores nuværende niveau ved tæthedsprøvninger er 0,5-0,7. Bedst ved 1 plans huse. Blower door test… Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  5. Udviklingen frem til 2009… Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  6. Et skridt i den rigtige retning… - Vi åbnede vores første lavenergiudstillingshus i Hørning ved Byg og Bo – påsken 2008. • Dengang spurgte kun få kunder til betegnelsen og mulighederne – til stor undring for os. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  7. Loft: 385 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Jordvarme Lavenergiklasse 2 KFS’ udstillingshusByg og Bo, Hørning 2008 Boligareal: 184 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 22,09 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 46,6 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 82 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 58,7 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 41 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 2 hus - ”dog tættere på lavenergiklasse 1”. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  8. Bolig for Livet - et aktiv hus Vi bidrog til udviklingen af Bolig for Livet - til glæde for os og vore kunder Udvikingsprojekt Inspirationskilde Fremtidsorienteret Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  9. Loft: 385 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Ventilation Lavenergiklasse 2 SkagenshusAalborg 2008 10000 kWh Boligareal: 200 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 14,5 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 57,9 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 81 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 58 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 40,5 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 2 hus. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  10. Lavenergiklasse 1 VinkelhusStøvring 2008 • Loft: 500 mm • Væg: 290 mm • Gulv: 450 mm • Jordvarme Boligareal: 204 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 19,41 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 35,7 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 80,8 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 57,8 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 40,4 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 1 hus: 4,7 kWh mindre forbrug pr. m² pr. år end maksimalkravet. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  11. Lavenergiklasse 2 VinkelhusStøvring 2008 • Loft: 385 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Jordvarme • Ventilation Boligareal: 200 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 17,84 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 42,0 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 81 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 58 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 40,5 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 2 hus - ”dog tættere på lavenergiklasse 1”. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  12. Loft: 500 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Fjernvarme • Ventilation Lavenergiklasse 1 SpecialhusMidtjylland 2009 Boligareal: 281,8 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 14,10 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 38 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 86,7 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 55,7 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 38,9 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 1 hus. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  13. Jordvarme • Ventilation • Solfangere • Loft: 500 mm • Væg: 265 mm • Gulv: 450 mm Lavenergiklasse 1 Forskudt husLørslev 2009 Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 41,3 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 102,4 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 61,4 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 42,9 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 1 hus. Boligareal: 140 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 20,55 % Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  14. Lavenergiklasse 21 plans SquareMidtjylland 2009 • Loft: 385 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Jordvarme • Ventilation Boligareal: 182 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 25,34 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 43,4 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 90,9 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 58,8 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 41 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 2 hus - ”dog tættere på lavenergiklasse 1”. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  15. Lavenergiklasse 2 VinkelhusSkørping 2009 • Loft: 385 mm • Væg: 190 mm • Gulv: 300 mm • Jordvarme Boligareal: 164 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 16,99 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 43,1 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 83,4 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 59,8 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 41,7 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 2 hus - ”dog tættere på lavenergiklasse 1”. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  16. Lavenergiklasse 1 1 plans specialhusHune 2010 • Loft: 385 mm • Væg: 265 mm • Gulv: 450 mm • Jordvarme • Solfangere • Ventilation Boligareal: 188,6 m² Huset er på tegnebrættet. Endelig energiberegning er ikke udført. Huset skal opføres i et sommerhusområde - dette er dermed et eksempel på, at kundens incitament for energibesparelser ikke er det økonomiske aspekt. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  17. Lavenergiklasse 1 1½ plans husRy 2010 • Loft: 385 mm • Væg: 265 mm • Gulv: 450 mm • Jordvarme • Solfangere • Ventilation Boligareal: 209,75 m² Vinduesareal/bruttoetageareal: 27,03 % Forbrug i dette hus jf. energiberegning: 39,6 kWh pr. m² pr. år. Kravværdierne for dette hus er: Maksimalt energiforbrug på 89,3 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for energiklasse 2 er 57,6 kWh pr. m² pr. år. Maksimalkrav for lavenergiklasse 1 er 40,2 kWh pr. m² pr. år. Huset er et lavenergiklasse 1 hus. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  18. Niveauet anno 2009 • Niveauet for lavenergibyggeri ligger efter vores vurdering mellem klasse 2 og klasse 1. • Ud fra en gennemsnitsdanskers ønsker og budget til et nyt parcelhus i en almindelig byudstykning. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  19. KFS dagligdag… • Vi vil fremme energirigtigt byggeri. • Vi er positivt indstillet overfor implementeringen af nye byggemetoder og nye materialer. • Hvilket skaber endnu mere forskellighed i parcelhusene. • Vi vil hjælpe kunden til at finde det niveau der ud fra kundens synspunkt er det optimale. • Uanset om kunden fokuserer på størst mulig energibesparelse, arkitektur, rentabilitet eller et fremtidssikret produkt. • Vi tilbyder individuelle parcelhuse i alle lavenergiklasser. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  20. Værd at lægge mærke til… • KFS kunden efterspørger ikke dokumentation for den økonomiske rentabilitet. • Uanset om kunden gjorde, vil det være vanskeligt at levere nogen beregning på en forventet besparelse, idet økonomien afhænger af familiens størrelse, brug, vaner m.v. samt af husets placering, orientering m.v. • Udfra denne beragtning må incitamentet overvejende være samfundsansvarlighed mere end økonomisk fordelagtighed. • En ny fjernvarme-bolig i Aalborg kan suppleres med en luft til vand varmepumpe for at opnå lavenergiklasse 2. Er det hensigtsmæssigt når man tager fjernvarmeprisen i betragtning – og det samfundsmæssige aspekt i, at overskudsvarmen fra Aalborg portland ikke bliver udnyttet 100%? Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  21. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  22. Alternativerne er utalling Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  23. Muligheder • At differentiere den nye boligmasse fra den ældre. • At opnå energibesparelser ved at udskifte den ældre boligmasse. • At udvikle produkter, teknik og rådgivningsydelser til eksport. • At være med i front. • Uafhængig af olie. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  24. Udfordringer og begrænsninger – eller blot tåbelige barrierer… • Arkitekturens udformning - æstetik • Kreditforeninger – finansieringskilder • Lovgivningen • Ejendomsmæglerens værdiansættelser • Frihedsgrad I valgene – bl.a. vinduesareal ifht. facaden • Undergrundens egenskaber – bl.a. ifht. jordvarme • Områdets varmepriser (fjernvarme / naturgas) – ifht. rentabiliteten • Huset orientering og områdets øvrige beskaffenhed • Jo mere isolering, des tykkere ydervægge. • Energimærket og energiberegningen er dokumentation på husets energimæssige ydeevne. Det bør indgå som en del af forudsætningsgrundlaget når belåningsværdien fastsættes. Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  25. Om udviklingen – og retningen… - Personlig konklusion vedrørende stade for nyopførte enfamiliehuses energimæssige ydeevne og branchens udviklingsniveau på området. • Branchen er betydelig mere velforberedt til krav om energimæssige forbedringer nu end det var tilfældet i 2006. • Det kan diskuteres om krav om lavenergiklasse 2 burde springes over og i stedet gå direkte til lavenergiklasse 1. Hver gang kravene ændres, skal der præsteres et betydeligt og omkostningskrævende arbejde hos enfamiliehusbyggefirmaer. • Da nuværende energikrav blev gennemført stod bygherrerne i kø for at få bygget efter de gamle regler og dermed undgå de prismæssige konsekvenser af nuværende krav. Det tror jeg ikke vil være tilfældet ved kommende forøgelse af kravene. I dag tænker mange bygherrer ikke udelukkende på privatøkonomi, men har også et ønske om at optræde klimamæssigt ansvarligt, når de vælger energiklasse til deres nybyggeri. • Huset energiklasse bliver en faktor ved salg. Det er min forventning, at der i fremtiden danner sig et brugthusmarked med betydelig større pridifferentering på ældre huse med dårlig energimæssig ydeevne og nyere samt nye huse med god energimæssig ydeevne. • Energipriserne vil stige • Teknik der fremmer lavenergi bliver billigere (f.eks. Solfangere og forskellige kombivarmeanlæg) Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

  26. Ønsker til nye tiltag fra samfundets side • Kraftigt diffentierede elpriser, således at el er billigt, når der er overskudsproduktion af miljøvenligt el. Dette kunne medføre at gammelkendte simple billige metoder til kortvarig energilagring kunne blive mere relevante. • Forbedret status for energimærkningen, således at denne som dokumentation for husenes energimæssige ydeevne i højere grad end det er tilfældet, får betydning for prismæssig vurdering og belåningsgrundlag. • Den mest effektive energimæssige forbedring vedr. ældre huse er ofte nedrivning og genopførelse af nyt hus. I mange tilfælde vil det være uforholdsmæssigt dyrt med renovering. Er man begyndt at stoppe penge i et energimæssigt dårligt hus, går der mange penge tabt ved nedrivning og huset bliver aldrig forbedret til en nutidig energimæssig ydeevne. Derfor bør samfundet i forbindelse med tilskudsovervejelser i højere grad præmiere den bygherre, som vælger nedrivning og nyopførelse i stedet for renovering. Ordning med stadevurdering kunne overvejes. • Vi ville ønske, at man så på det forhold, at velisolerede ydervægge kan koste borgerne et mindre netto boligareal samt højere boligafgifter. • Vi ville ønske at man ville se på om varmenormer og regulativer burde forbedres som konsekvens af nutidens behov for energibesparelser.

  27. Spørgsmål og håb til fremtiden Vil vi få en vindmølle i hver villahave? Lavenergi i parcelhuset anno 2009 * Kurt Flemming Sørensen * 28. november 2009

More Related