1 / 14

Seniorfagleder Lars Iversen, COWI Indlæg ved seminar om udligningsarbejdet den 26. april 2010

Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skoler og ældre. Seniorfagleder Lars Iversen, COWI Indlæg ved seminar om udligningsarbejdet den 26. april 2010. Formål og metode.

dalila
Download Presentation

Seniorfagleder Lars Iversen, COWI Indlæg ved seminar om udligningsarbejdet den 26. april 2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skoler og ældre Seniorfagleder Lars Iversen, COWI Indlæg ved seminar om udligningsarbejdet den 26. april 2010 Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  2. Formål og metode • Formålet er at belyse, hvordan socioøkonomiske faktorer kan påvirke kommunernes udgifter til: • Dagpasning • Skole • Ældre • Socioøkonomiske faktorer: Økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold, civilstand og netværk, funktionsevne, handicap, bolig- forhold mv. • Undersøgelsen baseres på tidligere undersøgelser og eksempler fra kommunerne Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  3. Dagpasning: Hvad siger litteraturen? • Det mest almindelige tiltag i forhold til indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud er brug af støttepædagoger (AKF, DPU, NIRAS Konsulenterne og Udviklingsforum 2009) • Herudover kan der i institutioner med mange udsatte børn være større behov for bistand fra socialrådgivere, psykologer og talepædagoger samt konsulentbistand og supervision (SFI 2006) • Institutioner med mange udsatte børn har behov for ekstra normeringer og mere uddannet personale for at kunne bryde den negative sociale arv (SFI 2005) • Børn af indvandrere og efterkommere er oftere ikke i dagtilbud end andre børn i samme aldersgruppe (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for BUPL 2010) Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  4. Dagpasning: Eksempler fra den kommunale virkelighed • Flere socialt udsatte børn kræver en højere normering i dagplejen og på institutionerne • Flere tosprogede børn kræver ekstra ressourcer til sprogstimulering og forældresamarbejde mv. • De tosprogede børn kommer mindre ofte i dagtilbud end etnisk danske børn og starter senere – det kan indebære ekstra udgifter til opsøgende arbejde med henblik på at sikre børnenes sproglige udvikling • Flere forældre med lav indkomst indebærer ekstra udgifter til økonomiske fripladser • Flere store familier indebærer ekstra udgifter til søskendetilskud Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  5. Skole: Hvad siger litteraturen? • Kommuner med større andel af elever fra ressourcesvage hjem (målt ved antallet af børn af enlige forsørgere, andelen af tosprogede elever og andelen af socialt udsatte boliger) har højere udgifter til folkeskolen pr. elev (AKF 1999) • En analyse baseret på tal fra Københavns Kommune viser, at forskelle i udgifter pr. elev mellem skoler især skyldes forskelle i udgifter til specialundervisning og til danskundervisning af tosprogede elever (Olsen 2007) • Børn fra ressourcesvage hjem har flere problemer i skolen, herunder psykiske problemer, koncentrationsproblemer, tale- og sprogproblemer, konflikter med kammeraterne, konflikter med læreren og andre problemer (SFI 2008) • De mest anvendte indsatser er støtte fra kommunens støttecenter, skolepsykolog/psykolog/PPR, rådgivning til forældre og ekstra danskundervisning (SFI 2008) Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  6. Skole: Eksempler fra den kommunale virkelighed • Flere børn fra ressourcesvage hjem kan indebære flere udgifter til: • Specialklasser og specialpædagogisk støtte i folkeskolen • Ungdomsskole – ungdomsskolen omfatter ikke kun fritidstilbud, men også praktisk undervisning for skoletrætte som alternativ til folkeskolen • Ungdomskostskoler for børn/unge, der har behov for at komme væk • Flere tosprogede børn indebærer ekstra udgifter til danskundervisning, forældresamarbejde og forebyggende arbejde i klubregi mv. Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  7. Ældre: Hvad siger litteraturen? • Forskelle i funktionsevne– målt som evnen til at udføre en række dagligdagsaktiviteter – kan forklare størstedelen af forskelle i udgifter til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem mv. (AKF 2002) • Forekomsten af kroniske sygdommehar væsentlig betydning for udgifterne (AKF 2002) • Udgiften til ældre, der bor alene, er større end udgiften til ældre, der bor sammen med andre – det gælder særligt ældre, der bor alene, og som samtidig har en lav indkomst (AKF 2002) • Ældre indvandrere modtager mindre hyppigt pleje- og omsorgsydelser end ældre etnisk danskere, herunder praktisk hjælp, personlig pleje og plejebolig (AKF 2009) Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

  8. Hvor meget betyder sygdommen for forbruget af kommunale ydelser på ældreområdet?

  9. Andre socioøkonomiske faktorer med betydning for forbruget af kommunale ydelser på ældreområdet?

  10. Andre socioøkonomiske faktorer med betydning for forbruget af kommunale ydelser på ældreområdet

  11. Brug af medicin mod demens

  12. Brug af medicin mod kol og astma

  13. Brug af medicin mod iskæmisk hjertesygdom

  14. Den videre proces • Gennemførelse af udestående interview/workshops med kommuner og bearbejdning af indsamlet materiale • Sondring mellem socioøkonomiske faktorer, der kan påvirke kommunernes udgifter som følge af: • Forskelle i udgiftsbehov • Forskelle i serviceniveau • Forskelle i organisation/effektivitet • Opstilling af objektive statistiske indikatorer, som kan måle tyngden af relevante socioøkonomiske faktorer i kommunerne • Dokumentation for sammenhænge på grundlag af casestudier og statistiske analyser • Endelig rapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i juni 2010 Socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter

More Related