Download
slide1 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004

Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004

136 Views Download Presentation
Download Presentation

Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004

  2. Disposition: • Fælles Mål - implementering. • Ny lov - teksthierarkiet. • Hvad består Fælles Mål af? • Hvad kan Fælles Mål anvendes til? • Projektplan. • Udviklingsområder. Ny lov

  3. Ny lov • Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30. april 2003 • Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede målsætninger for folkeskolens videre udvikling: • Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling. • Større rummelighed. • Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet. • Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.

  4. 1. • Implementering af Fælles Mål. • Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats i implementeringen? • Kommunerne. • Skolebestyrelserne. • Skoleledelserne. • Lærerne. • Eleverne. Ny lov

  5. Implementering af Fælles MålVejledning med inspirationsmateriale på baggrund af Grundskolerådets anbefalinger til ministeren • Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer, der klargører, hvorledes alle skolens parter kan yde en aktiv indsats? • Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning, og at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer. • Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag for dialog mellem lærer, elev og forældre om undervisningens forløb og elevens udbytte heraf. Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som en samlet tankegang og ikke som en facitliste.

  6. Implementering af Fælles Mål Kommunerne • inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling i kommunen • arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til implementeringen • inspirerer og understøtter skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling • udformer beskrivelser af undervisningen med henblik på progressionen og samspillet mellem fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige personlige udvikling.

  7. Implementering af Fælles Mål Skolebestyrelserne • inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med skolens udvikling, principper og tilsyn • inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet, herunder oplyser forældrene om hensigten med Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes læring.

  8. Implementering af Fælles Mål Skoleledelsen • følger op på og sikrer, at lærerne inddrager Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen • sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende evaluering af undervisningen • bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige arbejde og planlægning af efteruddannelse.

  9. Implementering af Fælles Mål Lærerne • anvender Fælles Mål i både deres fælles og individuelle planlægning, undervisning og evaluering • lægger Fælles Mål til grund for den faglige dialog med ledelsen og kollegaerne • bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene, herunder i skole-hjem-samtalerne • evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i forhold hertil.

  10. Implementering af Fælles Mål Eleverne • orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål • inddrager Fælles Mål i deres målsætning og evaluering af undervisningen og læring.

  11. Ansvarsfordeling Lærere Folketing Minister § 2, 13, 14, 18 § 10, 13, 14, 16 Fælles Mål Fælles indholds-angivelser Kommunal-bestyrelse Elever § 2, 40 § 2, 13, 18 Skoleleder Skolebestyrelsen Forældre § 44 § 2, 14, 18, 45 § 1, 2

  12. 2. • Ny lov - teksthierarkiet. • Folkeskolens formål. • Elevernes alsidige personlige udvikling. • Fagenes systematik. Ny lov

  13. Folkeskolens formål Skolens fag Folkeskolens formål fag fag fag fag fag fag

  14. Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes alsidige personlige udvikling Mange måder at lære på At lære sammen med andre Lyst til at lære Folkeskolens formål fag fag fag fag fag fag fag fag fag fag

  15. 3. • Hvad består Fælles Mål af? • Bindende og vejledende tekster? • Hvad er karakteristisk for hver teksttype? Ny lov

  16. Fagenes teksthierarki – bindende / vejledende

  17. Nye faghæfter - synopsis • Om Fælles Mål • Signalement (tidl. indledning til CKF) • Fagformål bindende • Slutmål / CKF bindende • Trinmål bindende • Beskrivelser vejledende / bindende • Læseplan vejledende / bindende • Synoptiske oversigter x 2 • Undervisningsvejledning

  18. Styrket faglig- hed LÆRE-plan • Signalement • Fagets formål • Slutmål / CKF • Trinmål • Beskrivelser • Læseplan

  19. Ny lov • Læreplanen • er bindende for undervisningen og anvendes, når man • planlægger undervisningen – progression og kontinuitet • vælger undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder • fastlægger læringsmål for (grupper af) elever • foretager løbende evaluering, testning og vurdering - herunder afsluttende prøver • samarbejder med elever og forældre.

  20. Styrket faglig- hed Slutmål og trinmålSlutmål og trinmålFælles nationale mål for, hvad undervisningenskal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder – ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Undervisningsmål

  21. Styrket faglig- hed Slutmål - de langsigtede mål - pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmål • de kortsigtede mål • planlægning og evaluering, dialogredskab.

  22. Styrket faglig- hed Fra delmål til trinmål? • Principielt uændrede. • Eksempler (”, fx …”) fjernet eller helt eller delvis ændret til: ”så som”, ”bl.a.”, ”herunder” o.l. • Ændringer i fags udstrækning: engelsk - samfundsfag - historie - biologi - geografi? • Dansk (læsning).

  23. Beskrivelseraf udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål • Kriterier for valg af indhold. Hvad skal prioriteres? Hvad bør ikke undlades? • Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb. • Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at fremme målopfyldelsen? Fagets progression, didaktik og arbejdsformer. • Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov – undervisningsdifferentiering. Styrket faglig- hed

  24. Læseplaner • Angiver indholdet i undervisningen. • Eleverne arbejder med at … • aktiviteter / færdigheder • Undervisningen omfatter især … • stof / kundskaber Styrket faglig- hed

  25. Læseplaner • Redigering: • Overensstemmelse mellem hovedområderne • i mål, beskrivelser og læseplan. • Alle fag har forløb / progression. • Systematik. Styrket faglig- hed

  26. Undervisningsvejledning • Særlig indholdsfortegnelse. • Eksisterende tekster bevares / justeres, redigeres. • Evt. ændringer i faget – udstrækning etc. • Fagets hovedområder og progression. • Undervisningsdifferentiering. • Evaluering. • Specialundervisning. • Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer (andre). • Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt). Styrket faglig- hed

  27. 4. • Hvad kan Fælles Mål anvendes til? • Undervisning og dialog. • Planlægning og samarbejde. • Gennemførelse af undervisningsforløb. • Differentiering. • Evaluering. Ny lov

  28. Styrket faglig- hed Fælles Mål anvendes til • Planlægning • Samarbejde • Dokumentation • Differentiering • Evaluering • Dialog • Gennemsigtighed og åbenhed.

  29. Fælles Mål – som redskab Undervisnings-differentiering Fælles nationale mål og Fælles kommunale indholds- angivelser Information Dokumentation Evaluering Dialog Gennemsigtighed og åbenhed § 13 og 18

  30. Undervisningens tilrettelæggelse § 18, stk. 1 og 2: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, under- visningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

  31. § 18, stk. 3 og 4: I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs- prøver, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejds- former, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

  32. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrette-læggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. En undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i 1992-93 og Fælles Mål vejledninger

  33. Undervisningsmål - læringsmål • Mål for undervisningen - i klassen, på holdet. • Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved. • Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på. • Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.

  34. Holddannelse(1) Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret. Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar, er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen – jf. § 13, stk. 2 – kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.

  35. Holddannelse(2) Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget for holddannelse, kan den inden for det enkelte fag kun omfatte dele af et fags stofområder og kun ske for kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder, eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever. En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles ramme for elevernes undervisning. I mere end halvdelen af tiden.

  36. Evaluering § 13.1: Elever og forældre skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. § 44.2: Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.

  37. Evaluering § 13.2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. I den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de fælles mål (undervisningsmål)!

  38. Den løbende interne evaluering • Undervisningsmål og læringsmål. • Mål og evaluering hænger sammen. • Dokumentation, fx logbog og portfolio. • Skriftlighed. • Synlighed, dialog (lærer/elev, lærer/lærer, ledelse/lærer, skole/hjem). • Standpunktsmeddelelser og karakterer (kun 8.-10. kl. og prøvefag). • KIF - ”Kvalitet – Inspiration – Faglighed” - tidligere: ”Kvalitetsudvikling I Folkeskolen”.

  39. 5. • Projektplan. • Udsendelsesplan. • Hjemmeside. • Nyhedsbreve. • Evalueringer. Ny lov

  40. Nye faghæfter - 25 Dansk og matematik Elevernes alsidige personlige udvikling Børnehaveklassen 14 obligatoriske + 2 tilbudsfag 3 obligat. emner + 2 tilbudsfag 14 små valgfag (kun på nettet) NB.Geografi

  41. UVM’s information om ny lov • Nyhedsbrev 1 – marts 2003 • Nyhedsbrev 2 – maj 2003 • Nyhedsbrev 3 – juni 2003 • Nyhedsbrev 4 – nov. 2003 • Undervisningsministeriet: www.uvm.dk • Folkeskolen: us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen

  42. Ny hjemmeside med Fælles Mål www.faellesmaal.uvm.dk

  43. Dansk

  44. Dansk

  45. www.uvm.dk