1 / 8

Hvordan kan det forklares?

Almindeligt hvidt lys, der sendes gennem et gitter, danner et kontinuert spektrum, hvor alle bølgelængder (energier) er repræsenteret. Lys fra kun én type grundstofatom, der sendes gennem et gitter, danner et linjespektrum, hvor kun udvalgte bølgelængder er repræsenteret.

cara-cardenas
Download Presentation

Hvordan kan det forklares?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Almindeligt hvidt lys, der sendes gennem et gitter, danner et kontinuert spektrum, hvor alle bølgelængder (energier) er repræsenteret Lys fra kun én type grundstofatom, der sendes gennem et gitter, danner et linjespektrum, hvor kun udvalgte bølgelængder er repræsenteret Hvordan kan det forklares?

  2. Bohrs postulater: Et atom kan eksistere i stationære tilstande. I hver stationær tilstand har atomet en bestemt energi. Ved overgang mellem to stationære tilstande absorberes eller udsendes en foton med energien: Efoton = hf = En - Em Linjespektre kan forklares ved hjælp af elektronernes fordeling i såkaldte skaller – dvs. kvantisering af energi Niels Bohr anno 1913 Nobelprisen i fysik 1922

  3. To paradokser ved Bohrs model: ? To elektroner i samme skal kan have forskellige energier?! Elektronernes position er meget uforudsigelig ”planetmodellens forfald”

  4. Elektroner kan betragtes som bølger, der opfylder en matematisk bølgeligning a la: Erwin Schrödingers anno 1925 Schrödingerligningen for én elektron i hydrogenatomet: differentialligning Nobelprisen i fysik 1932

  5. Schrödingerligningens løsningsfunktioner er 4-dimensionelle: x, y, z og t grafisk fremstilling: orbitaler 1 s-orbital: 3 p-orbitaler: 5 d-orbitaler: 7 f-orbitaler: Orbitalerne kan fortolkes som en form for ”underopdeling af elektronskallerne!

  6. Atomets elektronskaller består: 1. skal: 1s 2. skal: 2s, 2px, 2py, 2pz 3. skal: 3s, 3px, 3py, 3pz, 3dx2-y2, 3dz2, 3dxy, 3dxz, 3dyz 4. skal: 4s, 4px, 4py, 4pz, 4dx2-y2, 4dz2, 4dxy, 4dxz, 4dyz samt 7 4f-orbitaler Pauli's udelukkelsesprincip Tre regler skal følges. Når der fyldes elektroner i orbitalerne: Aufbau princippet Hund's regel

  7. Pauli's udelukkelsesprincip: Der er maksimalt plads til to elektroner i hver orbital. Wolfgang Pauli Friedrich Hund Hund's regel: Orbitaler af samme type og fra samme skal må alle være halvfyldte inden den første orbital fyldes helt Aufbau princippet: Elektronerne fyldes i orbitalerne efter stigende energi (1s, 2s, 2p, 3s, 3p, 4s, 3d, …)

  8. Eksempel på opfyldning af elektroner – grundstof nr. 32 Germanium Ge (32 elektroner): (1s)2(2s)2(2p)6(3s)2(3p)6(3d)10(4s)2(4p)2 1s 2s 2p 3s 3p 3d 4s 4p

More Related