1 / 24

Årskursus læsevejlederforeningen 2012

Årskursus læsevejlederforeningen 2012. Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp. Hvem. Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever 40 nationaliteter Mange tosprogede elever uden veludbygget modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler

lynde
Download Presentation

Årskursus læsevejlederforeningen 2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Årskursus læsevejlederforeningen 2012 Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp

  2. Hvem • Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever • 40 nationaliteter • Mange tosprogede elever uden veludbygget modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet • Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler • Ikke en homogen gruppe og derfor svært at generalisere og kategorisere

  3. Hvad gør vi • Tre læsevejledere, læringscenter og lektiecafé • Faste arbejdsopgaver: • Screening af alle 1.årgangselever og klasseprofil • Faglig læsning i alle klasser – eksemplificeret på dagens lektie. Konkret udgangspunkt, ikke et abstrakt kursus i faglig læsning • Ordblinde elever • To-sprogede elever

  4. To-sprogede elever • Hvad ser vi: • Kontakter sjældent læsevejl på eget initiativ • Hvis kontakt, da ofte først i 2. eller 3.g, når læsset er ved at vælte • Af og til i afskriftsituationer • Årsag? Manglende overskud, ikke fokus, ikke erkendelse, ingen forståelseskontrol

  5. Hvad siger de selv? • Mener ofte, at det ikke er et problem at være tosproget • Er der problemer er det: • Ordforråd • Skriftlig dansk • Ikke hjælp derhjemme, når der skal skrives store opgaver

  6. Hvad ser vi? • Verber: alle ord, der skaber relationer mellem ordene glipper: benytte, anvende, kombinere • Funktionsord: for: for hver gang, for det første • Fagligt register: kollokationer: Grønt og frugt, i det store og hele, godt og vel, lede efter • Manglende forståelseskontrol • Manglende overblik over tekstens struktur

  7. Skolesproget • Præget af et særligt ordforråd • Præget af særlige teksttyper • Og først og fremmest præget af skriftsproget

  8. Organisatorisk • To-sprogscafé efter skoletid: skriftlige afleveringer eller en tekst, der er svær at læse. • En-til-en undervisning • Grupper à 3-4 elever i, parallelt eller uden for undervisningen • To-lærerordning • Skolelicens Vitrepakken som støtte for de to-sprogede: oplæsning på engelsk samt af egen tekstproduktion

  9. Hvordan gør vi • Direkte kommunikation om det at være to-sproget • Del af faget, skal være konkret og brugbart • Frivillighed, konkret ift faget, arbejde i fagene • Metareflektioner med logbog etc magter de ikke – tænker brugbarhed, konkret, output • Mesterlæretanke, vi viser dem hvordan i processen • Skabeloner og skemaer

  10. Materialer • Begrebskort • Stilladsering • Dogmeskrivning • Dialogisk (op)læsning (Cori) • Multimodale tekster • Arbejde med begrebshierarkier • Opbygning af fagtekster og afsnit i opgaver • Grå ord Christian Dreyer, Kongsholm gymn og HF

  11. Begrebskort: Medier og Politik

  12. Stillads til skriftlige opgaver

  13. Stilladsering.Analyse og fortolkning af Pia Juul: Da kogekonen kom, 2001

  14. Dogmeskrivning

  15. CoriConceptOriented Reading Instruction • Arbejdsark til læsning og forståelse af tekster: • Forforståelse – hvad ved du om emnet? • Læs den første side af teksten • Sæt en ring om hovedideen/ hovedbudskabet i teksten • Sæt en ring om 1-3 nøgleord • Understreg 2-3 understøttende facts om hovedideen • Brug dine indcirklede ord og understregninger til at skrive/sige et resumé af teksten

  16. Hvorfor skemaer til multimodale tekster? • Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren. • Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi. • Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang. Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst

  17. Skema til figurlæsning

  18. Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15 Overskrift Celler Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryotcelle Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur 27 figur 28 figur 29 figur 30

  19. Celler Biologi til tiden s. 14-15 Brødtekst + figur= samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten. Hvad er en celle? Hvordan fungerer den? Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, har Proces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese

  20. Opbygning af fagbøger og opgaveafsnit. • I lærebøger kan man ofte se nedenstående opbygning, som man også kan bruge, når man selv skriver akademiske opgaver: • Først har man en emnesætning, hvor emnet introduceres. • Derefter kommer en definition af emnet. • Dette følges op af et konkret eksempel. Eksemplet kan være et citat, som analyseres eller undersøges

  21. Opbygning af en tekstEksempel 1 • Inden for politisk kommunikation taler • man om, at der findes forskellige politiske • diskurser. Når et emne er kommet på • dagsordenen, giver en politisk diskurs ved • hjælp af antagelser, påstande og argumen- • ter en sammenhængende beskrivelse og • forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- • dring komme på dagsordenen, og en af de • mulige diskurser kan være, at indvandrere • forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- • toer og andre problemer, mens en kon- • kurrerende diskurs kan omtale indvan- • drerne positivt som del af det multikultu- • relle samfund.

  22. Opbygning af en tekst

More Related