Download
udvikling af borgernes ikt f rdigheder i danmark guldborgsund bibliotekerne n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i Danmark Guldborgsund Bibliotekerne PowerPoint Presentation
Download Presentation
Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i Danmark Guldborgsund Bibliotekerne

Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i Danmark Guldborgsund Bibliotekerne

125 Views Download Presentation
Download Presentation

Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i Danmark Guldborgsund Bibliotekerne

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i DanmarkGuldborgsund Bibliotekerne ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme

  2. Dagsorden • Er Danmark godt med eller hvad? • 2006 IT færdighedsanalyse og i 2007 • Sammenligning med Norge • Behov for IT færdigheder i fremtiden - Diskussion • Eksempler på kunder • Virksomhedernes behov –Dansk Erhverv 2007 • Hvad skal der til? • Hvad er bibliotekernes rolle • Diskussion – Det ideelle læringsforløb

  3. Hvad er problemet? EUROSTAT (2007): Danmark har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over Internettet. Economist Intelligence Unit (2007): Danmark er den mest e-parate nation i verden; mere parat end USA, Sverige, Schweiz og Hong Kong. Danmarks Statistik (2007): IT anvendelsen i danske virksomheder intensiveres og bliver mere sofistikeret Mange konkluderer: Vi er jo ret godt med, men er det godt nok?

  4. 2006 analyse - Analyseaktiviteter • Kvantitativ analyse af 1500 danskers IT færdigheder • Laboratorieforsøg med 15 danskere • Interview med private og offentlige virksomheder samt fokusgrupper • Stresstest af borgerpolitikken med 15 danskere i fokusgrupper • Ekspertvurderinger af fremtidige krav til IT færdigheder • Analyse af potentielle økonomiske gevinster og omkostninger for virksomheder ved forbedret niveau

  5. Store grupper er dårligt kørende • 20% af befolkningen benytter aldrig computere (heraf ¾ uden for arbejdsstyrken) • 18% har svage IKT-færdigheder

  6. De danskere som aldrig har rørt en computer (barrierer) • Mener ikke at de har et behov for at lære IKT • Har svært ved at overskue anskaffelse af computer og Internetopkobling • For mange ældre kan hardware og software være svært at betjene (Mus og keyboard, små ikoner på skærmen, etc.) • Mange har ikke de fundamentale læse-, skrive- og regnefærdigheder (og sprog) • Især de ældre kræver en meget tilpasset og tålmodig pædagogik

  7. Forskel mellem Norge og Danmark • Der er dobbelt så mange uden IT færdigheder i Danmark end i Norge 20% mod ca. 10% (Kilde: VOX og Teknologisk Institut – identiske analyse metoder) • For dem der har IKT færdigheder er der ikke de store forskelle på gennemsnitsniveauerne i det to lande • Interessant … hvad har man mon gjort i Norge, som man måske burde have gjort i Danmark? • Betyder det noget at folk bor længere fra hinanden i Norge?

  8. Borgere med svage IKT-færdigheder • Fortrinsvis lavtuddannede • 35% - 7-10 klasse som sidst afsluttet udd. • 17% - kort uddannelse som sidst afsluttet • 19% Elev-lærlinge uddannelse • Mange ældre, efterlønnere/pensionister • 35% efterlønnere/pensionister, ude af erhverv • Også mange i alderen 30-59 år • 43% i offentlig administration/service • 16% i bygge og anlæg samt 11% i industri

  9. Borgere med svage IKT-færdigheder • Underholdning, lettelse af hverdag • Kun 27% siger det er nødvendigt for at følge med på arbejde eller uddannelse • Uinteresserede i nye teknologier • 88% sætter sig kun i begrænset grad eller slet ikke ind i nye teknologier • Oplever begrænset behov for IKT Kun 37% benytter computeren hver dag 37% benytter computeren 1 gang om ugen eller sjældnere Kun 27% benytter Internettet dagligt Kun 35% benytter computeren på arbejdet

  10. Konkrete eksempler på personer med svage IT færdigheder • Kranbygningsarbejder (ca. 40 år): ”Jeg burde gå på et IT kursus, men på arbejdet bruger jeg sjældent computeren og derhjemme spiller jeg bare eller bruger nettet til at læse sportsnyhederne.” • Laborant (50 år): ”Jeg bruger computeren hele dagen på arbejdet, men i det samme system. Når jeg kommer hjem skal det virkelig være fordi det interesserer mig hvis jeg skal åbne computeren igen.” • Håndværker (35 år): ”Jeg har taget PC kørekortet, men da jeg ikke har brugt en computer meget siden har jeg glemt meget af det. I dag tager jeg på biblioteket hvis jeg skal søge efter byggematerialer. Jeg er ikke på nettet hjemmefra”.

  11. Konkrete eksempler på personer med svage IT færdigheder • Tandlæge (ca. 53 år): ” Hun er i kontakt med sin yngre bror der bor i USA via Messenger, Skype og selvfølgelig e-mails. Hun har lært det hele undervejs takket være hendes første nevø Mathias. Det gået langsomt og med en masse problemer, men hun er nu der, hvor det virker. Sådan da.” • Biblioteksmedhjælper (ca. 45 år): ”Hun har lært at sende e-mails og skrive dokumenter på arbejdet. Privat er hun glad for netbank; det gør livet nemmere og hun kunne godt tænke sig at lære at arbejde med digital fotografering og billedbehandling.”

  12. Stor ”afstand” mellem borgernes IKT-færdigheder

  13. Store økonomiske fordele ved bedre IKT-anvendelse • Effektivisering i produktionen • Kvalitetsforbedringer • Potentiel årlig økonomisk gevinst ca. 79 mia. kr. • Opkvalificering af alle borgere i arbejdsstyrken til færdighedsniveau 3 vil koste ca. 38 mia.

  14. Situationen 2008 • Tre femtedele af danskerne har gode eller meget gode færdigheder. En femtedel har visse it-færdigheder. • Det er stadig en 1/5 del af befolkningen, der aldrig har anvendt en computer • Der er fortsat mange ældre i den gruppe som aldrig har anvendt en computer • Men hvor meget kan vi forvente at folk skal kunne?

  15. Fremtidige udfordringer • Andelen af Internet brugere blandt alle ansatte – 2002/55% og i 2007/64% hvad bliver det i 2012? 73% eller mere? • Behov for at flere personer bliver længere på arbejdsmarkedet og derfor løbende behov for opdatering af IT færdigheder. • IT anvendelsen intensiveres i samfundet, via de offentlige services, virksomheder, medierne og borger til borger interaktioner. • Den større fokus på IT i de yngre år løser ikke problemet alene.

  16. ”Tidens gang” løser ikke problemet • Fremskrivning af borgernes IKT færdigheder til 2012 viser, at der vil være store grupper med svage IKT-færdigheder • Fremtidens krav til IKT-færdigheder forventes at stige

  17. Eksempler på e-services • Virk.dk – fakturablanketten • Biblioteket – reservation/bestilling af bøger • Spar penge over nettet • Flybilletter – køb af billetter • Køb bøger/musik i udlandet • Netbank • prissammenligninger • Renoveringspuljen favoriserede digitalt stærke • Kommunikation • Nyheder • Etc..

  18. Undersøgelse af IT kompetencebehov i 100 virksomheder 2007 • Næsten trekvart million danskere vil om kun fire år være så langt bagud på IT-fronten, at det reelt er et problem for de virksomheder, de arbejder i. • Opkvalificering: på jobbet med fuldt offentligt tilskud (31%); på jobbet med delvist offentligt tilskud (38%); på jobbet med fuld virk. Betaling 15%; i fritiden 16% • Hvad virker bedst: kursusaktivitet 38%; sidemands/kollega oplæring 31%; digitale materialer/e-læring 19%; og informationsmøder 12%. • 39% af virksomheder vil gerne involveres; 18% stort behov, men ansatte må selv klare det; 34% mindre behov og ansatte må selv klare det. Kilde: Dansk Erhverv 2007

  19. Barrierer for de IKT-svage • Mangler motivation, interesse og behov for at styrke deres IKT-færdigheder • Også de borgere, som er på arbejdsmarkedet • Mangel på kursustilbud og økonomiske forhold opleves ikke som væsentlige barrierer • De vil helst styrke deres færdigheder med hjælp fra venner/familie – eller gennem kursus

  20. Styrke borgernes IKT-færdighederHvordan? • Generelle oplysningskampagner uden lokal/virksomhedsopfølgning vil have begrænset effekt • Mød borgerne i de sammenhænge, hvor de kan motiveres til at gøre bedre og mere brug af IKT • Mobilisér virksomhederne • Brug det offentlige • Differentiér indsatsen efter målgrupper og læringsstile • Og involver bibliotekerne!

  21. Hvorfor har bibliotekerne en rolle? • En stor andel af målgruppen med ingen eller svage IKT færdigheder må formodes at komme ”jævnligt” på bibliotekerne (dog ikke alle) • På bibliotekerne er der adgang til computere samt Internettet og ofte også både teknisk hjælp og vejledning i anvendelse • Bibliotekerne er et naturligt sted at arrangere arrangementer der har almen interesse for borgerne inkl. hvordan folk kan udnytte IT • Biblioteket er stadig et naturligt sted at gå hen hvis man søger oplysninger og informationer og bibliotekaren betragtes som en troværdig vejleder og rådgiver i valget af kilder og underholdning.

  22. Hvad ligger der i rollen? • Væk interessen for IT - Vær opmærksomme på fordele og mulige gevinster for borgerne ved øget IT anvendelse i en lang række sammenhænge. • Giv mulighed for at træne IT - Biblioteket har mulighed for at arrangere tilpassede IT-forløb for små grupper af borgere – brug frivillige. • Skab et lokalt netværk af interessenter - Igennem samarbejde med fagforeninger, IT klubber, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, m.m. • Vis vejen til andre læringsmuligheder – udbrede kendskabet til steder hvor borgerne kan komme videre med udvikling af deres IKT færdigheder.

  23. Styrk borgernes IKT færdigheder Hvad kan bibliotekerne gøre? • Proaktiv kunde (borger) servicering/håndtering med fokus på internet som kilde og computeren som værktøj • Etablering og facilitering af interessegrupper i lokalmiljøet • Bedsteforældre og børnebørns dag i samarbejde med skolerne og ældresagen i byen • Ældres adgang til borger services • Jobsøgningsstøtte i samarbejde med jobservice • Viden søgning og billedbehandling for mødregruppen

  24. De IKT-svage • Tydeliggør konkrete gevinster ved brug af IKT - og fremtidige krav og trusler • Gør det sjovt og underholdende at lære IT • Tilpas læringsforløb til folks forskellige læringsstile, behov og interesser – involver den nærmeste kreds af venner, familie og kolleger • Kombinér IKT læringstilbud med jobnære, læse-skrive-regne kurser/øvelser • Støt virksomheders og fagforeningers indsats – sikre løbende anvendelse • Uvildig hjælp til anskaffelse af computer og Internet-opkobling

  25. Det ideelle læringsforløb • Motivation Et regulært behov, problem eller udfordring • Interesse og vilje Interessestyret læring, tidlig succesoplevelse, indivi-duelt tilpasset læringsforløb, konkrete gevinster for den enkelte • Øvelse og praksis Involvering af venner, familie og kolleger, kobling til opgaver personen alligevel skal/kunne tænke sig at løse; synliggørelse af gevinster/udbytte; • Forankring i daglig adfærd Anerkendelse på job eller i hjemmet; reel ændring af adfærd; synliggørelse af fremtidig udviklings-trappe

  26. Cartoon by Peter Steiner. The New Yorker, July 5, 1993 issue (Vol.69 (LXIX) no. 20) page 61