1 / 12

Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne

Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne. Siden midten af 1960’erne voksede udgiftstrykket til et meget højt niveau set i international sammenhæng Først drevet af væksten i offentligt forbrug , dernæst I indkomstoverførsler

bian
Download Presentation

Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne • Siden midten af 1960’erne voksede udgiftstrykket til et meget højt niveau set i international sammenhæng • Først drevet af væksten i offentligt forbrug, dernæst I indkomstoverførsler • Er en relativt stor velfærdsstat dårlig for vækst? Teori og empiri om velfærdsstater og deres finansiering.

  2. Teoretiske argumenter for offentlig indgriben • Market failures – herunder eksternaliteter, forskel på private og samfundsmæssige costs/benefits • Public goods – hvorfra ingen kan udelukkes og som der ikke kan knyttes direkte betaling til

  3. Særligtfor såvidt angår Velfærdsstaten • Forsikringsaspektet. Hvorfor er privat forsikring ikke altid nok? • Ikke uafhængighed mellem sandsynligheden for forsikringsbegivenheden • Adverse selection – de mindst udsatte forsikrer sig ikke • Moral hazard – mindre incitament at undgå/komme ud af forsikringsbegivenheden

  4. En skandinavisk specialitet ‘Flexicurity’ • Indeholder 3 elementer: • Relativt høje kompensationsrater (for de lavest lønnede) ved ledighed • Relativt korte opsigelsesvarsler • En aktiv arbejdsmarkedspolitik • Hvorfor skulle disse elementer tilsammen betyde lavere arbejdsløshed? • Hvad siger empirien om elementerne hver for sig?

  5. Incitamentsproblemer i velfærdsstaten • I princippet højere marginalskatter - mindre tilskyndelse til at arbejde mere. I praksis…? Bemærk dog den høje implicitte skattepct. for lavindkomstgrupper • Et højt skattetryk og et højere omfang af sort arbejde • Højere dagpenge – mindre tilskyndelse til arbejde. Modvirkes af regler og sanktioner • Sociale normer for adfærden kan ændres med konjunkturerne

  6. Specielt for såvidt angår offentligt finansieret uddannelse… • Uddannelse som en positiv eksternalitet – et argument for offentlig finansiering inkl. SU • Uddannelse som en privat investering – mere risikovillighed mht. denne investering hvis offentlig finansiering • Men omvendt lavere afkast af denne investering, hvis et højt indkomstskattetryk finansierer udgifterne

  7. Tre velfærdsstatsmodeller • Bemærk den forskellige historiske oprindelse • Den residuale model – liberalt inspireret, USA • Den centraleuropæiske • Den skandinaviske

  8. Den skandinaviske model som det danske velfærdssystem er et eksempel på • En bred skattebase og høj grad af skattefinansiering • Herunder af personlige indkomsskatter • En mulighed for omfordeling. Fordelingen af den disponible indkomst målt ved Gini-koefficienten • Flere ydelser af universel karakter. Hvorfor og hvilken politisk betydning?

  9. Relativt høje ydelser, men der er undtagelser… • Et meget stort element af offentlige serviceydelser gratis eller subsidideret (især gennem kommunerne) • Og derfor relativt mange offentligt ansatte • En sammenligning af forskellige løsningsmodeller ved samme behov. Børnepasning mv. ved kvinders stigende erhvervsdeltagelse siden slutningen af 1960’erne

  10. Udviklingen i udvalgte udgiftsområder siden 1960 • Bemærk at DØR-rapporten stammer fra år med højere ledighed end i dag. Dagpenge en stor post • Demografiens betydning: voksende udgiftsandel til børn og ældre • Sundhed og uddannnelse en mere konstant andel

  11. Specielt diskussion om efterløn, folkepension mv. og den demografiske udvikling • En stigende andel over 64 (og over 60) år i forhold til personer i de arbejdsdygtige aldre • Den fremtidige danske pensionssystem dog et mix • Af skattefinansieret folkepension • Og arbejdsmarkedspensioner som nu flere grupper på arbejdsmarkedet vil få adgang til

  12. En anden udfording for velfærdsstaten: den stigende internationalisering • Internationalisering rammer jobs der bliver udført af arbejdstagere med den laveste uddannelse indenfor fremstillingserhverv • Derfor et behov for omstilling/efteruddannelse • Desuden (måske) et pres på indtægtssiden – mobile skattekilder

More Related