Danmark i den internationale konomi efter 1957
Download
1 / 18

- PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Danmark i den internationale økonomi efter 1957. Som vi så i artiklen om 1920’erne var og er dansk økonomi stærkt påvirket af de internationale konjunkturer Men der er også situationer hvor den nationale politik gør en forskel på godt og ondt

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about '' - becky


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Danmark i den internationale konomi efter 1957
Danmark i den internationale økonomi efter 1957

  • Som vi så i artiklen om 1920’erne var og er dansk økonomi stærkt påvirket af de internationale konjunkturer

  • Men der er også situationer hvor den nationale politik gør en forskel på godt og ondt

  • Begge dele vil der blive set nærmere på i det følgende


Udviklingen i bytteforholdet i udenrigshandelen
Udviklingen i bytteforholdet I udenrigshandelen

  • (Handout med graf vil blive givet ved forelæsningen)

  • De vesteuropæiske lande fik fra 1958 gavn af et prisfald på importerede råvarer

  • Det var stærkt medvirkende til, at Danmark endelig fik del i den internationale højkonjunktur

  • Omvendt betød olieprisstigningerne 1973 og 1979-80 et realindkomsttab


Toldneds ttelser og fortsat liberalisering af international handel jf arven fra 1930 erne
Toldnedsættelser og fortsat liberalisering af international handel, jf. arven fra 1930’erne

  • Globalt set gennem GATT fra 1948. Fra 1995 ændret til WTO mod flere typer af handelshindringer

  • I Europa gik starten ved dannelsen af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab 1952

  • De samme 6 lande grundlægger 1957 EF der inkluderede en toldunion

  • Mens EFTA grundlægges 1960 som et frihandelsområde


Danmark i den internationale konomi efter 1957

  • Bemærk forskellen på de to handel, jf. arven fra 1930’erne

  • Hvilket er mon det sværeste at administre i praksis?

  • Hvad var baggrunden for at det europæiske samarbejde i starten var delt i to?

  • Et dansk problem: vore 2 største samhandelspartnere I hver sin lejr. Dansk beslutning at følge UK

  • I 1973, 1986 og 1995 optages 5 tidligere EFTA-lande i EF. Er der stadig nogle skillelinjer i holdninger?


Moderne handelsteori og udviklingen i europ isk udenrigshandel
Moderne handelsteori og udviklingen i europæisk udenrigshandel

  • Samhandlen mellem EU-lande er vokset med de forskellige udvidelser

  • EF/EU har været årsag til både ‘trade creation’ og ‘trade diversion’

  • Men der er også en generel tendens til at lande der ligner hinanden mth. faktorudrustning og indkomst handler mere med hinanden


Danmark i den internationale konomi efter 1957

  • Denne udvikling stemmer ikke med klassisk handelsteori udenrigshandel

  • Hvor lande eksporterede det gode de havde en komparativ fordel i

  • I dag vokser andelen af intra-industriel handel, dvs. handel med varianter af samme vare

  • Begrundelsen ligger i stordriftsfordele og ønsket om produktdifferentiering


Globalt valutakurssamarbejde
“Globalt” valutakurssamarbejde udenrigshandel

  • Tager udgangspunkt i Bretton-Woods forhandlingerne 1944

  • Bemærk hvordan man tolkede erfaringerne fra mellemkrigstidens sammenbrud

  • Den internationale Valutafond (IMF) skulle (dengang) overvåge et system med faste men justerbare kurser

  • $ I fast omvekslingsforhold til guld og de andre til $


Danmark i den internationale konomi efter 1957

  • Bemærk “trilemma’et” med hensyn til valutakursregime, kapitalbevægelser og pengepolitik

  • Efterhånden skete der en liberalisering af de internationale kapitalbevægelser – de seneste indenfor EU i slutningen af 1980’erne

  • Det umuliggjorde selvstændig pengepolitik, hvis man vil have en fast kurs (som Danmark vil)


Danmark i den internationale konomi efter 1957

  • Sammenbruddet i det kapitalbevægelser og pengepolitik globale fastkurssamarbejde (ofte kaldt Bretton Woods-systemet)sker da USA opgiver bindingen til guld i 1971 og endegyldigt i 1973

  • Baggrunden for sammenbruddet er forklaret i det internationale pensum (bl.a.USA’s økonomiske politik der med faste kurser eksporterer mere inflation til Vest-Europa end europæerne ønsker)


Danmark i bretton woods systemet
Danmark i Bretton Woods-systemet kapitalbevægelser og pengepolitik

  • Kronen presses af relativt højere løn- og prisstigninger end konkurrenternes i 1960’erne

  • Da UK devaluerer i 1967 følger kronen med – denne gang dog kun halvt

  • Et spekulativt pres mod kronen 1969 tvinger Nationalbanken til at sætte renten op og dermed lade eksterne hensyn råde i pengepolitikken, jf. senere


Valutasamarbejde i ef regi
Valutasamarbejde i EF regi kapitalbevægelser og pengepolitik

  • Starter 1972 med “slangesamarbejdet”, med faste men justérbare kurser

  • Mister gradvis betydning, da flere træder ud

  • Et nyt forsøg 1979 med EMS – der først ser mange justeringer af kurser indbyrdes

  • Men relativ stabilitet i kurserne (Exchange Rate Mechanism) fra omkring 1983. Hvorfor?

  • 1992 følgerne af den tyske Genforening. ERM i krise


Danmark i det europ iske valutasamarbejde
Danmark i det kapitalbevægelser og pengepolitik europæiske valutasamarbejde

  • Bemærk den uønskedeappreciering 1973-76 pga. Slangesamarbejdet, i næste figur. Hvad skete der med den reale kurs?

  • Bemærk de glidende devalueringer indenfor ERM 1979-82 en bevidst politik for at forbedre konkurrenceevnen, jf. senere i pensum

  • Erklæret fastkurspolitik overfor (nu Euro) fra slutningen af 1982

  • Så hvad skyldes de observerede bevægelser derefter?


Udviklingen p betalingsbalancens l bende poster efter 1960
Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster efter 1960

  • En historisk redegørelse fra DØR: hvordan er det gået og i hvilket omfang bør udviklingen på BB give anledning til bekymring?

  • En pointe at svaret ikke er det samme i 1998 som i 1960


Fra g ldsopbygning til g ldsafvikling
Fra gældsopbygning til gældsafvikling 1960

  • 1960-89 (minus 1963) et underskud på de løbende poster

  • Udover det løbende underskud accelererede udlandsgælden pga. det høje internationale renteniveau i 1980’erne

  • Derfor var konkurrenceevneforbedringen fra begyndelsen af 1980’erne ikke nok til at skabe overskud…

  • I løbet af 1990’erne hjalp det lavere renteniveau derimod


Tre temaer i debatten om underskuddet
Tre temaer i debatten om underskuddet 1960

  • Udviklingen i den danske konkurrenceevne, her målt som de relative lønomkostninger korrigeret for valutakursen

  • Den relative vækst i dansk økonomi (og dermed i den indenlandske efterspørgsel)

  • Dansk energiproduktion – olie og gas fra Nordsøen

  • Hvilke spm. rejser de?


Betalingsbalancen set som en opsparingsbalance
Betalingsbalancen set som en 1960opsparingsbalance

  • (X – M) = (S – I) + (T – G) dvs. som forskellen mellem indenlandsk opsparing og indenlandske investeringer i privat og offentligt regi

  • Bemærk hvorledes opnåelsen af balance i 1990 set i dette lys ikke ubetinget kan ses som en gunstig udvikling

  • Idet den især den indenlandske investeringskvotefaldt


Hvad p virker de to opsparingsoverskud underskud
Hvad påvirker de to opsparingsoverskud/underskud? 1960

  • Mest diskussion om den private i 1980’erne:

  • Realrentens udvikling ?

  • Rentefradragets skatteværdi (‘rentefradragsretten’)?

  • Formueeffekt, især boligformue, og opsparing

  • Det offentlige: konjukturer og opsparingsoverskud