om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive og l seundervisningen i folkeskolen l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
IT, skrivning og læsning PowerPoint Presentation
Download Presentation
IT, skrivning og læsning

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 138

IT, skrivning og læsning - PowerPoint PPT Presentation


  • 264 Views
  • Uploaded on

Ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet. jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net. Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen . IT, skrivning og læsning. Disposition. Udfordringen…

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'IT, skrivning og læsning' - albert


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive og l seundervisningen i folkeskolen

Ph.d. Jeppe Bundsgaard

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet.

jeppe@bundsgaard.net

www.jeppe.bundsgaard.net

Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen

IT, skrivning og læsning

disposition
Disposition
  • Udfordringen…
    • Informationskompetence
    • Søgning er læsning
    • Forestillede kommunikationssituationer
    • Kommunikationskritisk kompetence
    • Facingfacelessfaces
  • Tag it til hjælp…
    • Bygge hjemmesider, skrive bøger til modtagere
    • Klassens avis
    • Ekstra Bladet Redaktionen
    • Interaktive assistenter
information literacy
Information literacy
  • To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information” (ALA 1989 §3).
information literacy big6
Information literacy, Big6
  • Informationsbrug
    • Beskæftigelse (læse, se, lyt osv.)
    • Træk informationen ud
  • Syntese
    • Organiser
    • Præsenter
  • Evaluering
    • Bedøm produktet
    • Bedøm processen
  • (Eisenberg m.fl. 2000)
  • Opgavedefinition
    • Definer problemet
    • Identificer informationsbehovet
  • Informationssøgnings-strategier
    • Bestem udvalget af kilder
    • Prioriter kilderne
  • Lokalisering og adgang
    • Lokaliser kilderne
    • Find informationen
information literacy6
Information literacy
  • The Association of College and Research Libraries (ACRL) 2000:
    • Standard 2: The information literate student accesses needed information effectively and efficiently […]
      • 2. The information literate student constructs and implements effectively-designed search strategies
        • […]
        • Identifies keywords, synonyms and related terms for the information needed
        • […]
        • Constructs a search strategy using appropriate commands for the information retrieval system selected (e.g., Boolean operators, truncation, and proximity for search engines; internal organizers such as indexes for books)
        • Implements the search strategy in various information retrieval systems using different user interfaces and search engines, with different command languages, protocols, and search parameters
        • […]
l sning
Læsning
  • Tidligere:
    • Lineær læsning
      • fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og
    • Informationssøgning
      • fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.
hvordan l ser man en hjemmeside
Hvordan læser man en hjemmeside?
  • Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.
hvordan orienterer vi os
Hvordan orienterer vi os?
  • Hvad husker vi?
  • Hvor kigger vi først?
hvad er forskellen p sk rmtekster og bogtekster
Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
  • Bogens tekster er top-down-orienterede.
    • Man kan skimme og nærlæse.
    • Fra øverst til venstre til nederst til højre.
    • Man kan læse lange tekster
    • Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten.
  • Skærmens tekster er centralt orienterede
    • Man kan ’gøre noget’ med dem
    • Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra
    • Man skal ofte vælge tekster fra.
    • Osv.
l se aspekter surfing
Læse-aspekter, surfing
  • At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer.
  • At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster
    • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc.
  • At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig
s gning p nettet
Søgning på nettet
  • Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
  • I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning.
    • Det er afgørende at man har et projekt med sin læsning og skrivning – ellers bliver surfing og skrivning planløs og uden fokus, det vil sige tidsspilde – man farer let vild på nettet.
hvordan surfes ger man
Hvordan surfesøger man?
  • Hvor skal man starte sin surfesøgning?
    • Linksamling
      • Fx www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland
    • Et kendt indholdssite
      • fx www.zoo.dk, www.danskedyr.dk
    • En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information: http://www2.db.dk/hjn/littinfo.htm
    • Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii.
surfes gning
Surfesøgning
  • I har fået besked af jeres lærer på at gå på www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr.
  • I må ikke bruge søgefunktionen!
  • Jeres dyr er … emuen.
  • I må også gerne finde noget om Nanduen.
kategorier
Kategorier
  • Projekt!
    • Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”.
  • Kategorier
    • Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra.
  • Fx www.jubii.dk – menuen Søg. Find ud af hvor længe grønlandske sæler lever.
jubii yahoo infoguide
Jubii, Yahoo, Infoguide
  • Man går fra det abstrakte til det konkrete.
    • At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori?
  • Generelle netregistre kræver en række læsekompetencer:
    • at kunne skimme mange kategorier,
    • læse korte beskrivelser,
    • vurdere kategorien i forhold til eget projekt
    • afprøve om man er på rette vej og
    • vende tilbage hvis ikke man er.
jubii er uegnet for b rn
Jubii er uegnet for børn…
  • Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud!
  • - og heller ikke infoguide
    • På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)
    • www.infoguide.dk
eksempel
Eksempel
  • Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet.

Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske.

De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).

slide28
Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.

Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over

bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop…

Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en

bog med teksten til og højtlæsning af H.C.

Andersens Tommelise).

Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage).

Janne: Hvad skal vi så?

Sofie: Skal vi prøve nyheder?

Janne: Ja, det kan vi godt.

Søren: Det skulle jo stå der på sedlen.

Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

surfes gning fordrer at man
Surfesøgning fordrer at man…
  • Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart
    • hvad man vil eller skal finde, og
    • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.
slide30

Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

surfes gning fordrer at man31
Surfesøgning fordrer at man…
  • Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan
    • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under,
    • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og
    • kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.
slide32

Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen).

  • Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil).
  • Søren: SÅ! Nu har vi fundet det!
  • Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?
  • Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det.
  • Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en emailadresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!
surfes gning fordrer at man33
Surfesøgning fordrer at man…
  • Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.)
    • ved at prøve sig frem, og/eller
    • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder
      • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder,
      • vurdere den nære kontekst til et link.
betaler warner bros coca cola
Betaler Warner Bros. Coca-Cola?
  • Interview med grupper af elever fra 6. og 9. klasse
  • Eleverne arbejdede med en række opgaver på min hjemmeside.
  • Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson.
  • I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra her, havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine at Coca-Cola havde indgået en aftale med Warner Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for at reklamere for den første Harry Potter-film.
  • Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om Pias oplysninger var sande og hvad der lå bag dem.
elisabeth og ib
Elisabeth og Ib
  • Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt og perifert orienterede læsning
  • Forskellige indholdslæsestrategier.
  • Ib
    • forestilling om S1 er meget vag og flydende
    • bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt står klar til at svare ærligt og redeligt på de spørgsmål Ib stiller
  • Elisabeth
    • er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes spørgsmål i centrum for sine meddelelser (hun er ikke den intenderede modtager for meddelelsen).
    • hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde ind i de områder af hyperteksten hvor svaret på hendes spørgsmål kunne være at finde.
type 3
Type 3
  • En gruppe elever ser den side som Pia har sine oplysninger fra.
  • Michael er fra vores hidtidige samtale klar over at jeg ønsker en vurdering af troværdighed
  • Han læser at en engelsk boghandlerkæde har forbudt Harry Potter.
at vurdere en potentiel og evt faktisk tekst i
At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst I
  • Læseren kommer til et hyperlink, hvor konteksten tyder på at den er relevant
  • Læseren opstiller en hypotese om indholdet af den forestillede potentielle tekst på baggrund af linkets nære og fjernere kontekst.
  • På sider på et site undersøges:
    • linkets fremtræden (placering, grafik, effekter)
    • teksten på linket, beskrivelsen af teksten.
    • linkets kontekst (den omkringstående tekst)
  • På søgemaskiners linksider undersøges:
    • sidens titel, nøgleordenes kontekst
    • domæne og øvrig url.
at vurdere en potentiel og evt faktisk tekst ii
At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst II
  • Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra sin forestilling.
  • Læseren vurderer indledende den faktiske tekst, før hun læser den nærmere
    • kigger på form og fremtræden (herunder billeder, layout, mængden af indhold, formuleringer, stavning osv.)
    • kigger efter fremhævede ord, skimmer og overblikslæser
    • tager hensyn til den tidligere kontekst (fx ”når den foregående side linkede hertil, må der være noget brugbart”)
find noget om emuen
Find noget om emuen…
  • Gå på og find noget om emu-fuglen
  • Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe
google fuldteksts gning
Google: Fuldtekstsøgning
  • Google
    • I princippet en kopi af hele internettet
    • Finder de sider søgeordene optræder på
  • Læsestrategi:
  • Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider.
  • At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst
s geordsudvikling del i
Søgeordsudvikling, del I
  • Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden,
  • undlad emneord,
  • undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og
  • varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.
s geordsudvikling del ii
Søgeordsudvikling, del II
  • Udvikling af søgeord på baggrund af
    • forhåndsviden om emnet
    • samtaler med mere vidende
    • undersøgelser i bøger osv.
    • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg.
  • Forsøg med søgeord
    • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.
s geoperatorer i google
Søgeoperatorer i Google
  • -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.
  • stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord.
  • ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge
  • Jeg * ikke * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv.
  • 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes
  • site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url
  • +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået
at v lge fra og m ske til
At vælge fra og måske til
  • Fragmentoverblikslæsning
    • for at vælge fra
    • for at finde nye søgeord
  • Fragmentlæsning
    • for at vælge til
    • ved at vurdere en potentiel tekst
tekstuel og kontekstuel viden i
Tekstuel og kontekstuel viden I
  • Intertekstuelgenreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være:
    • En forside
      • som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere?
    • En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter?
    • En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel
      • som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret?
    • En kommerciel side,
      • fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen?
    • En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene
    • En personlig hjemmeside
      • som fx er under udarbejdelse
tekstuel og kontekstuel viden ii
Tekstuel og kontekstuel viden II
  • Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være:
    • For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå,
    • For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist
    • For personligt til at være relevant
    • osv.
overbliksl se fragmenter
Overblikslæse fragmenter
  • Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster
  • Er et første indtryk af søgeresultatet
    • Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller
    • Til at forfine søgeordene.
  • Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse
at finde en relevant side
At finde en relevant side
  • Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
  • Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
  • Læsning af layout, design, struktur, professionalisme
  • Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kommunikationskritisk læsning).
eksempel55
Eksempel
  • Webinterview om Ringenes Herre
  • Tre 9. klasseelever
  • Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget?
slide56

(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin")

Michael: Fordi... (skriver)... man søger på.

Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen)

Michael: Ringenes Herre eller?

Susanne+Eva: Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner).

Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen).

Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta.

Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)).

Michael: Joe, det kan vi godt prøve.

Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).

slide57

Michael: Nej.

Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet).

Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet].

Eva: Mnn.

Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene).

Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater).

Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden).

Michael: Eventyret om ringen.

Eva: Bare prøv. Det kan være vi...

slide58

(Efter ca. 30 sekunder på linksiden

klikker Michael ind på et nyt link

(Scope > Fakta). Fører musen lidt

rundt på siden til forskellige links).

Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder].

Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning.

Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen).

Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt].

Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt].

slide59

Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var?

Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta").

Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne).

Eva: Der står ikke rigtig noget.

Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget.

Eva: Det tror...

Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken).

Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det?

Susanne: Det kan vi da godt.

Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene).

slide60

Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre).

Michael: Og så i parentes. Eller hvad?

Eva: Nej bare skriv det...

Michael: Sindarin.

Eva: Ja.

Michael: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen).

Eva: Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen).

Michael: Der?

Eva: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter en rum tid kommer siden frem).

Michael: (De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det?

Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

slide61

Michael: Udtale i elversprog.

Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca. 25 sekunder, Michael maksi- merer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god.

Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken).

Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin.

Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin).

Michael: (Klikker). Det er så A jo.

Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som findes...

Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke.

Eva: Ja.

den typiske fuldteksts ger
Den typiske fuldtekstsøger
  • Forbereder ikke sin søgning,
  • Søger med ét eller to søgeord,
  • Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere,
  • Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af,
  • Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål,
  • Lader sig let aflede,
  • Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne,
  • Er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og
  • … Opgiver efter forholdsvis kort tid.
sp rg eksperten
Spørg eksperten 
  • Hvor gamle bliver emu-er?
l seaspekter fuldteksts gning
Læseaspekter, fuldtekstsøgning
  • Læse en potentiel tekst
    • Hvad står der i den tekst jeg skal finde?
  • Fragmentoverblikslæsning
    • Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger?
  • Fragmentlæsning
    • Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra?
  • Overblikslæsning
    • Var det den tekst jeg troede?
  • Fokuslæsning
    • Står der noget jeg kan bruge?
  • Kritisk læsning
    • Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?
et eksempel islam og t rkl der
Et eksempel: Islam og tørklæder
  • Et emne om ligestilling.
  • Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder.
  • Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står:
    • Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.
hvem siger det
Hvem siger det?
  • Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a.
    • 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.
    • Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag.
    • Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.
  • Eleverne skriver i deres opgave:
    • Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.
lidt analyse
Lidt analyse…
  • www.danskkultur.dk
  • Kulturerklæringen:
  • ”For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. 1. Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...]4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer”
en metode
En metode

Metafor

Deixis

Modalitet

kommunikationskritiske kompetencer
Kommunikationskritiske kompetencer
  • Kontekstanalyse
    • at analysere baggrunde og forudsætninger, interesser og mål for producenter af tekster
    • At kende og forstå betydningen af og handle i forhold til kontekster
  • Institutionsanalyse
    • Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv. distribueret meddelelsen
    • Hvem er intenderet modtager
  • Platformsanalyse
    • Hvad betyder platformen (fx tv, email, www) for meddelelsen
tekstuel og kontekstuel viden iii
Tekstuel og kontekstuel viden III
  • Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge:
    • Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger
    • Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.)
    • Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden.
    • Osv.
ansigtsl s kommunikation
Ansigtsløs kommunikation
  • Kommunikation hvor deltagerne ikke kan se eller høre hinanden
    • E-mail
    • ’Virtuelt’ samarbejde
    • Affinity spaces
      • Et Social Semiotic Spaces karakteriseret ved:
        • Et rum hvor mennesker mødes om en fælles interesse, et fælles projekt
        • Nybegyndere og mestre deler rummet
        • Der er viden af mange typer (intensiv, ekstensiv, individuel, distribueret, tavs) som fremmes og bruges
        • Der er mange veje til deltagelse
        • Forskellige veje til status
        • Lederskab er porøst
      • fan websites, online spilsites, forbruger websites etc. og globale bevægelser som MoveOn.org, Attac etc.
    • Person-til-person og rolle-til-rolle-fællesskaber
sociale relationer i netv rkssamfundet
Sociale relationer i netværkssamfundet
  • The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999).
  • The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem-solving activities (Andres, 2002, p. 39).
udfordringer
Udfordringer
  • På trods af alle fordelene
  • Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d)
  • Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999)
  • Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995)
  • Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald.
  • Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).
et eksempel
Et eksempel

Jonas er ung i feltet

Erik er kendt – men ikke altid anerkendt

Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave

Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling.

Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet.

et svar
Et svar

Jegerikkesikkerpåjegforstår din interesseiSonjasarbejde.

Sonja foregiver at mediere og kombinereforskelligesynspunkter, men hungørfaktiskikkeandet end at svømme med strømmen. Og nårstrømmenoversvømmer et område, såsvømmerhunaltidvedsidenaf de rettemennesker.

Deterselvfølgelig den lettestemåde at svømmepå. Men jegsvømmerikke med hende.

Jeg ser fremtil at hørehvad du synesom de artiklerjegharsendt dig. Jeghåberikke vi erved at drive frahinanden.

Erik

hvad st r der
Hvad står der?
  • Erik hartravlt og vilsvare med detsamme for at fåoverståetopgaven.
  • Erik ervred over at Jonas tageregneinitiativer
  • Erik erbange for at bliveforrådt.
  • Erik ønsker at stoppesamarbejdet (hanønsker at de glider frahinanden).
  • Erik ønsker at testeom Jonas ønsker at glide væk.
  • Jonas kanogsålæseErikssvømme med strømmen-metaforsom en antydningaf at deterdet Erik mener at han, Jonas, gør.
  • Jonas kanlæsedenne og andre emails fra Erik igen og igen for at findeudafhvad Erik virkeligmener.
modaliteter
Modaliteter

Modalitet: Hvad der er fælles for en type mærker uanset det medium de mærkes i, og uanset hvilken teknologi der er anvendt til at mærke dem.

Modaliteter: Skrift, tale, diagram, ikon, billede, film, design, lyd, gestik, mimik osv.

skriftmodaliteten
Skriftmodaliteten
  • Skrift er mærker på et medium der bevarer mærkerne
  • Skrift er langsom:
    • Det tager tid at producere
  • Skrift er tegn for lyd og derfor skal de først oversættes til lyd og derefter forstås.
forventninger til en skriftlig tekst
Forventninger til en skriftlig tekst
  • Konsumenten kan
    • skimme den,
    • søge maskinelt i den,
    • springe i den,
    • læse den i sit eget tempo, og
    • vende tilbage og læse igen.
  • Producenten
    • kan læse hvad han har skrevet,
    • kan vende tilbage og rette og blive inspireret til den følgende tekst,
    • kan bytte rundt på rækkefølgen, og
    • har teksten for sig selv til færdiggørelse indtil han overdrager den til læsning
teknologiens muligheder
Teknologiens muligheder
  • Teknologiens muligheder forandrer konteksten
    • Ikke nødvendigt at
      • Åbne konvolutten og læse
      • finde en kuglepen og skrive
      • finde en konvolut og et frimærke
      • putte papiret i konvolutten og gå til en postkasse
    • Klik og læs mail, klik svar, skriv, klik send.
  • Samme teknologi til
    • Produktion
    • Revision
    • Konsumption
    • Distribution
samme modalitet anden teknologi
Samme modalitet, anden teknologi
  • Antallet af naturlige tænkepauser er minimeret
  • Producenten skal producere teksten som et hele, før han kan sende den. Derfor:
  • Producenten kan stadig ikke
    • ”Tale” med sin krop og sit ansigt – altså vise hvordan ordene skal forstås
    • se hvordan konsumenten reagerer,
    • se på den andens gestik, mimik osv. om den anden har forstået,
    • svare hvis han bliver misforstået,.
  • Konsumenten kan stadig
    • Nærlæse teksten
    • Læse teksten igen
    • Vende tilbage senere og nyfortolke den
og andre kontekster
…Og andre kontekster:
  • Skriftkommunikationen er i stadig højere grad også social
  • Jf. Roman Jakobsons kommunikationsmodel:

Kommunikationssituationens faktorer

Kontekst

Afsender Meddelelse Modtager

Kode

Kanal

Meddelelsens funktioner

Referentiel

Emotiv Poetisk Konativ

Metasproglig

Fatisk

kommunikationssituation
Kommunikationssituation
  • Litterær eller faktatekst
    • Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder derfor grundigt med sin tekst – hvorefter den gennemgår en redaktionel proces
  • Email, forum, communities
    • For det meste en få-til-få-kommunikation
    • Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og gennemarbejdede emails og forumindlæg
  • Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som er åbne for mange fortolkninger
  • Konsumenten kan være mindre opmærksom på meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.
deltageropm rksomhed
Deltageropmærksomhed
  • Producenten skal have modtageropmærksomhed
    • Skal være eksplicit,
    • Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder
  • Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst
    • Skal være konstruktiv i sin tolkning
    • Klar over tekstens kontekst og
    • Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine tolkninger
kommunikative kompetencer kernedanskfagligt
Kommunikative kompetencer – kernedanskfagligt!
  • Deltagerne skal kunne
    • Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster
    • Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster
  • Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere situation og deltagere og deres potentielle reaktioner)
    • Producenten:
      • Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund af formuleringerne, og om det kan misforstås
    • Konsumenten:
      • Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og
      • Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne have set ud mens det udtrykte ordene.
    • Værdsætte konstruktivitet og samarbejde
    • Være i stand til konflikthåndtering
kommunikative kompetencer og etiske kompetencer
Kommunikative kompetencer og etiske kompetencer.
  • Deltagerne skal kunne:
    • forestille sig den andens oplevelse af en given handling, før man handler,
    • vurdere om den valgte kommunikationsteknologi er den rette til dette formål, og
    • overveje hvilken rolle den givne handling vil spille i ens egen og den andens selvfortælling
kommunikere som roller
Kommunikere som roller
  • Affinity spaces
    • myspace.com, match.com, arto.com
    • Brugerne offentliggør billeder, livshistorier, tanker og håb for fremtiden, diskuterer alt mellem politik og populærkultur
  • Positive sider
    • Interessante måder at møde mennesker fra hele verden og ved siden af
    • Muligt at lege med og undersøge sin egen og andres identiteter
    • Praksisfællesskab for fremtidige online-samarbejder
et svar p et sp rgsm l
Et svar på et spørgsmål…
  • Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osvosv.
ulemper
Ulemper
  • Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer =>
    • seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer.
  • Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab.
  • Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke…
  • Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket – og derefter ignoreret
  • Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.
ansigtsl s kommunikativ kompetence ii
Ansigtsløs kommunikativ kompetence II
  • Empati
    • ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed
  • Empati består bl.a. af
    • At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske),
    • At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan).
    • At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og
    • At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.
og desuden
Og desuden:
  • At udvikle den holdning at det ikke altid er nødvendigt at føle ansigtstab – heller ikke selv om de andre har til hensigt at få en til det.
kommunikere p tv rs af tid og sted
Kommunikere på tværs af tid og sted
  • Tre karakteristiske træk ved kommunikation via internettet:
    • Muligheden for at kommunikere over store afstande
    • Med fremmede, og
    • Med meget lang latenstid
  • Dialoger som var intenderet til et meget lille publikum på et givent sted og tidspunkt, kan nå mennesker med helt andre dagsordner
    • jf. at vi kan læse Henriks svar til Torben…
kommunikativ kompetence ved halvoffentlig kommunikation
Kommunikativkompetencevedhalvoffentligkommunikation
  • Kommunikation med ukendte og uerkendte fremmede
  • Det er vigtigt at …
  • Udvikle måder at overveje kommunikationssituationen på
  • Udvikle en strategi for intentionel overvejelse af implikationerne af at publicere en given tekst, billede, video osv.
  • Dvs.: Analysere mulige scenarier.
  • At udvikle empati med sit eget fremtidige jeg…
indkulturering
Indkulturering
  • Kjeld Kjertmann www.kjertmann.dk
  • Er Danmark et u-land?
    • Nej. Der er jo fyldt med skrift i vores dagligdag.
  • Skriftsproget er blevet en social overlevelsesbetingelse.
    • Ordblind er en bekvem etikette
  • Førskolelæsere lærer at læse gennem indkulturering
at skrive sig til l sning
At skrive sig til læsning
  • Arne Trageton
  • Legeskrivning
  • Spille klaver på tastaturet
  • Opdage bogstaver og skrive ord – navne eller ord kopieret fra bøger, tekster i klassen osv.
  • Formning med hånden vs. tryk på tastatur.
  • Computeren et stærkt redskab fordi det er så let at lave udkast, gemme, rette, arbejde med layout, indsætte billeder osv.
  • Video: ”Tekstskaping på computer i børnehaveklassen”
videnskabeligt bel g
Videnskabeligt belæg
  • Aktionsforskning i 14 klasser i Norge, Danmark, Finland og Estland (1999-2002) med legeskrivning på computer.
  • Tekstbøger blev unødvendige i 2. klasse
  • Eleverne producerede selv tekstbøger ved at lege forlag og avisredaktion
  • I 3. klasse var eleverne “professionelle forfattere” og skabte bøger i forskellige genrer og udarbejdede avancerede aviser.
  • Skrivningen stimulerede intensiv læsning
  • Computerklasser blev bedre til at producere eventyr og sagprosa end klasser med undervisning i håndskrift.
  • Også når de skulle skrive i hånden, var børnene fra computerklasserne bedst. På trods af at de først starter senere med at skrive i hånden og har kortere tid at øve sig i.
  • Kilde: Arne Trageton: Playful computer writing. Grade 1. - 4. (6- 9 year olds) 1999-2002. http://ans.hsh.no/home/atr/tekstskaping/Artiklar/chemnitz._germany_playful_writing_paper.doc
  • Læs mere i Arne Trageton: At skrive sig til læsning. Gyldendal.
skrivning i kommunikative sammenh nge
Skrivning i kommunikative sammenhænge
  • Breve til og fra bedsteforældre
  • 4. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre.
  • En del går i gang med krum hals.
  • Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften.
  • Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.
peter har fat i den lange ende
Peter har fat i den lange ende
  • For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om.
  • Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.
forfra
Forfra:
  • 4. a arbejder med samfundskendskab.
  • De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages.
  • Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen.
  • Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.
skrivning med m l
Skrivning med mål
  • Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres emailbokse og går i gang med at læse.
  • Læreren deler tavlen op i fire kategorier:
    • Laver ting og mad,
    • sælger,
    • holder styr på ting og mennesker,
    • passer på og underviser.
  • Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand).
l sning med m l
Læsning med mål
  • Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for.
  • De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information
lidt teori
Lidt teori
    • Martin Ford:
  • Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser
    • Jean Lave & EtienneWenger:
  • Praksisfællesskaber. Legitim perifer deltagelse
    • Lev Vygotsky:
  • Nærmeste udviklingszone
hjemmeside i det sm
Hjemmeside i det små
  • Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme.
  • Hun lægger oversigten på hjemmesiden.
  • Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden.
    • De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store.
  • Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.
anden simpel brug af hjemmesiden
Anden simpel brug af hjemmesiden
  • Skrive små bøger
  • www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer
eller integreret i projektarbejde
Eller integreret i projektarbejde
  • Projektarbejde i 2. klasse. Rammer:
    • Hvad er et projektarbejde
    • Ældre elever om projektarbejde
    • Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder
      • Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes kompetencer her. Alternativt kan læreren selv lave et kort oplæg med tilhørende opgaver.
integreret ii
Integreret II
  • Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg:
    • Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget om faglig læsning.
  • Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering
  • Søgning på nettet og i faglitteratur
  • Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”
fagbog p nettet
Fagbog på nettet
  • Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet.
  • Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om.
  • www.bundsgaard.net/2ab.
  • Fremlæggelse
    • Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan alle elever få mulighed for at sidde ved en computer og gå på opdagelse i fagbøgerne.
begrundelser
Begrundelser
  • Motiverende muligheder for differentiering og fordybelse,
    • dels ved at eleverne præsenterer deres produkter og derved synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre,
    • og dels ved at lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever.
    • Dygtige elever kan selv udforme undermenuer og udarbejde tekster om selvvalgte områder, svage læsere kan få læst tekster højt på computeren og på den måde arbejde mere selvstændigt.
  • Arbejdet med hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret
    • menuopbygningens grenstruktur,
    • de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv.
dynamitbogen
Dynamitbogen
  • www.dynamitbogen.dk
  • En klasse skriver en fagbog til en anden klasse.
  • Kommunikerer om bogen – først for at producenterne kan finde niveauet, dernæst for at konsumenterne kan spørge.
at komponere en hjemmeside
At komponere en hjemmeside
  • At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst
  • I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der.
  • Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres
    • således at modtageren kan overskue indholdet,
    • navigere på hjemmesiden og
    • bruge den i sine egne projekter.
  • Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.
modtagerbevidsthed
Modtagerbevidsthed
  • Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge:
    • Hvad skal de bruge min tekst til?
    • Hvad vil de gøre når de kommer til den?
    • Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?
komposition
Komposition
  • En hjemmeside kan betragtes som et mindmap,
    • kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen.
    • Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.
en hjemmeside om gr nland
En hjemmeside om Grønland
  • Lav et mindmap
  • Byg menustrukturen op på baggrund af mindmappet
fagligt relevant
Fagligt relevant?
  • Bevægelse fra det konkrete til det abstrakte: begrebsdannelse.
  • Grundlaget for al boglig lærdom
  • Samtidig en vej ind til forståelse af hvordan andres hjemmesider kan læses – hvor bevægelsen går fra det abstrakte til det konkrete:
    • Her er et menupunkt der hedder ”aktiviteter”: Mon jeg kan finde noget om at blive malet i ansigtet her?
  • Skrivning i autentiske situationer
et forl b om gr nland
Et forløb om Grønland
  • 3. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland.
  • Praktiske og teoretiske værksteder
    • hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside.
  • Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links
    • som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen.
et forl b om gr nland123
Et forløb om Grønland
  • Opgaven
    • at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter)
    • at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om.
  • Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet.
  • Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:
    • www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland
klassens avis
Klassens Avis
  • En gruppe elever skriver en artikel om ugen der gik
  • Tirsdag gives det første udkast til klassen
    • som læser og giver respons i fællesskab.
    • I en periode kan der være fokus på specifikke faglige træk.
  • Fredag er artiklen klar,
    • en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet
  • Artiklen lægges på nettet og kan læses af forældre og kammerater.
    • Eksempler: www.tallerupskolen.dk/96/avis: så er det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold på Tallerupskolen
begrundelser125
Begrundelser
  • Adskiller sig fra traditionel respons (lærer-elev eller elev-elev) ved
    • at der kun er én tekst som hele klassen og læreren har opmærksomheden på,
    • at teksten indgår i en reel kommunikationssituation (under forudsætning af at der er forældre og andre der læser den - og meget gerne giver feedback),
    • at det er en tekst som i en forstand er alles ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i klassens avis,
    • at læreren kan vise eleverne faglige metoder og begreber gennem sine eksemplariske responser og gennem elevernes forsøg på at gøre det samme,
    • at det giver mening for eleverne at arbejde videre med teksterne (fordi der er et mål om publicering).
hvad var problemet
Hvad var problemet?
  • Traditionel undervisning
    • Jeg gider ikke!
      • Motivation
    • Hvad skal jeg bruge det til?
      • Meningsfuldhed
    • Hvordan skal jeg bruge det?
      • Transfer
    • Jeg har glemt hvad jeg lærte i går!
      • Permanens
l sningen projektarbejde
Løsningen? Projektarbejde?
  • Projektarbejdets udfordringer
    • Faglighed
      • Drukner let i produktmålet
    • Kaos
      • Lærerens tid går med organisering
    • At få alle med
      • De svage og de dovne dukker sig
    • Struktur på arbejdet
      • Hvad skal jeg nu gøre?
elevernes arbejde struktureres
Elevernes arbejde struktureres
  • Faser fra
  • profil over
  • planlægning,
  • research,
  • foto,
  • fokus og
  • skrivning til
  • layout
kaos h ndteres
Kaos håndteres
  • Organisering af arbejdet fra start til slut
    • Eleverne opretter artikler …
    • fordeler opgaver …
    • sætter deadlines …
  • Eleverne ved hvad de skal
  • Læreren har overblikket
  • Læreren kan sætte ind hvor der er behov.
faglige loops i projektarbejde
Faglige loops i projektarbejde

Faglighed: Interaktiveassistenter

faglighed interaktive assistenter
Faglighed: Interaktive assistenter
  • Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har
  • Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen
  • Computeren strukturerer – eleven tænker
  • Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret
interaktive assistenter ii
Interaktiveassistenter II
  • Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice”
  • Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre
  • Computeren integrerer elevens respons i den videre proces
  • Computeren styrer processen
  • Computeren er god til at strukturere
  • Eleven er god til at tænke
faglighed er grundighed
Faglighed er grundighed
  • Gennemarbejdede tekster
    • Respons fra læreren og elever
    • Korrektur
  • FØR avisen layoutes…
fordi motivationen er i top
Fordi … Motivationen er i top
  • Motivation:
    • Mål x Personlig handleselvtillid x følelser

Martin Ford: MotivatingHumans.

  • Autentisk kommunikationssituation
    • Målet er tydeligt og væsentligt:
    • Et flot resultat…
    • … som trykkes i 1000 eksemplarer
    • Med modtagere som interesserer sig for produktet
  • Det er overskueligt!
    • Eleverne oplever at de kan
  • Det er sejt!
    • Systemet er lækkert og professionelt at arbejde i
computeren som l ringsredskab
Computeren som læringsredskab
  • Organisere samarbejde
  • Strukturere elevernes proces
  • Integrere faglig fordybelse i projektarbejdet
  • Bryde skolens tykke vægge ned:Autentiske kommunikationssituationer
l s mere
Læs mere…
  • Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik – med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net
  • Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal.
  • Henny Stougaard (2007): Danskfagets internetdidaktik. Dansklærerforeningen.
  • Artikler
    • ”Kommunikationskritisk kompetence” I Bundsgaard, Jeppe et al. (forthcoming): En kompetencevinkel på dansk. Gyldendal.
    • ”FacingFacelessFaces” (forthcoming). www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler
    • ”Forestillinger om kommunikationssituationer” (2002). I Rapport fra Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 9).www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler