slide1 l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 20 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 20

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 23

Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 20 - PowerPoint PPT Presentation


  • 163 Views
  • Uploaded on

Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 2008. Niels Egelund Professor i specialpædagogik, DPU Medlem af ’Skolerådet’s formandskab. Vigtige ændringer i nyere tid. 1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behov Danmarks Specialpædagogiske Forening VINGSTEDKURSET, 5. Nov. 20' - adamdaniel


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Hvordan hjælper du mig? - børn og unge med særlige behovDanmarks Specialpædagogiske ForeningVINGSTEDKURSET, 5. Nov. 2008

Niels Egelund

Professor i specialpædagogik, DPU

Medlem af ’Skolerådet’s formandskab

vigtige ndringer i nyere tid
Vigtige ændringer i nyere tid
  • 1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning
  • 1958 Kommunerne skulle tilbyde særundervisning
  • 1961 Begrebet specialundervisning introduceres
  • 1980 Særforsorgens udlægning
  • 1990 Enhedsbekendtgørelsen
  • 1994 Salamanca erklæringen
  • 2000 Takstændringen
  • 2007 Strukturreformen
  • 2008 Nyt regelsæt vedr. PPR’s virksomhed
  • 2010 Ændret mønster i brugen af segregerede specialundervisningsformer?
det store sp rgsm l
Det store spørgsmål
  • Hvordan skal den specialpædagogiske indsats organiseres?
    • Så tæt ved det almene system, som muligt?
    • I et så specialiseret system, som muligt?
  • Hvad ved vi om, hvad der virker bedst med hensyn til det faglige, det sociale – og livskvalitet?
    • Vi ved snart en lille smule
vi str ber mod
Vi stræber mod:
  • Lige muligheder for alle
  • Nærhedsprincippet
  • Mindste indgrebsprincippet
  • En så inkluderende indsats som muligt
  • - og en økonomisk optimal løsning
  • Men praksis er meget forskellig og holdningerne er forskellige
andel elever i den vidtg ende specialundervisning
Andel elever i den vidtgående specialundervisning
  • 1994/1995
    • Gennemsnit 1,04%
    • Variation i amterne fra 0,61% til 1,24%
  • 2004/2005
    • Gennemsnit 1,38
    • Variation i amterne fra 0,93% til 2,03%
procentuel fordeling og grader af inkludering af specialundervisningens elever
Procentuel fordeling og grader af inkludering af specialundervisningens elever

År 1991/1992 2004/2005

Spec. skoler 46% 48%

Spec. klasser 35% 37%

Enkelt integ. 19% 10%

Opholdssted ? 5%

procentuel fordeling p handicapkategorier
Procentuel fordeling på handicapkategorier

År 1985/1986 2004/2005

Generelle 42% 45%

AKT 9% 27%

Læse/sprog/tale 20% 8%

Bevæge 6% 4%

Syn 1% 1%

Høre 10% 5%

Andet 12% 9%

hvordan st r det til med inklusionen andre steder andel elever i segregerede foranstaltninger
Belgien (F) 4,0%

Belgien (FL) 4,9%

Tjekkiet 5,0%

Danmark* 1,5%

Estland 3,4%

Finland 3,7%

Tyskland 4,6%

Island 0,9%

Italien < 0,5%

Letland 3,6%

Litauen 1,1%

Holland 1,8%

Norge 0,5%

Polen 2,0%

Sverige 1,3%

UK 1,1%

Hvordan står det til med inklusionen andre steder?- andel elever i segregerede foranstaltninger
andel af elever i segregerede tilbud specialklasser i dk
Andel af elever i segregerede tilbud – specialklasser i DK
  • 1970: 2,39%
  • 1972: 2,70%
  • 1977: 2,14%
  • 1982: 1,55%
  • 1987: 1,57%
  • 1992: 1,40%
  • 1997: 1,69%
  • 2000: 1,99%
  • 2002: 2,04%
  • 2007: 2,15%
mulige forklaringer p stigende andel af elever med akt problemer i segregerede tilbud
Mulige forklaringer på stigende andel af elever med AKT problemer i segregerede tilbud
  • Stigende kemisk forurening – også via medicin, vacciner mv.
  • Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug
  • Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge
  • Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber
  • Større udskillelse i den fleksible skole
  • Mediers og IT’s indflydelse på børn
  • ”Curlingbørn” uden opdragelse
  • Adopterede børn fra øst- og sydøstlande
oversidning i forskellige lande 15 rige i 2000
Oversidning i forskellige lande – 15-årige i 2000
  • Frankrig 44%
  • Belgien (FR) 43%
  • Tyskland 36%
  • Holland 32%
  • Spanien 27%
  • Belgien (FL) 27%
  • Italien 18%
  • Tjekkiet 5%
evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmilj
Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø
  • Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed
  • Teamsamarbejde
  • Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder
  • Velkvalificerede specialundervisningslærere
  • Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise
  • Forebyggende indsats
  • Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats
  • Supervision og støtte fra PPR
  • Godt forældresamarbejde
  • Brug af handle- og elevplaner

(Dyssegaard m.fl. 2007)

velf rdsforskningsprogrammet 2006
Velfærdsforskningsprogrammet 2006

En ud af fire skoler har ændret strategi på det specialpædagogiske område over 3 år

  • Anledningerne er:
    • Ændret regelsæt (bekendtgørelse)
    • Ledelsesskift
    • Lærerskift
    • Ændret forvaltningsmæssig praksis
  • Ændringer går normalt mod en mere konsultativ og inkluderende indsats i de almindelige klasser
sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)
  • ”Fra kommunens side har man simpelthen brugt specialklasserækkerne som en affaldsspand, bl.a. som en aftrædelsesordning for lærere. Når man ikke kunne mere, så kunne man komme her. Det kæmper vi med endnu” (lærer i specialklasserække)
  • Her bruger man ikke specialundervisnings-timerne som skemakit eller til vikardækning. Sådan har det ikke altid været” (koordinerende specialundervisningslærer)
sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet15
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Lærere ser sjældent sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed” (ny skoleleder)

”Den mest effektive indsats er, når en elev tages ud og tilbydes noget særligt i støttecenteret” (faglærer)

”Eleven bliver måske ikke klogere af at komme ud, men får i hvert fald ro” (faglærer)

”PPR er nogle der holder til oppe på rådhuset” (ny skoleleder)

sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet16
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Vi har børn, der ikke kan gå til afgangsprøve og nogle, der skal have beskåret skema. Det kan ikke være rigtigt, og her skal vi blive bedre” (ny skoleleder)

”Der skal tænkes i udvikling af børn i stedet for at sige, at du har jo behov for hjælp, og så for du 8 timer om ugen fra august til juli. Vi skal være fleksible og se på effekter” (ny pædagogisk leder)

”Vi har et positivt syn på rummelighedstanken, så det ikke er et sparebegreb” (ny pædagogisk leder)

”Den stigende fokus på rummelighed ligger i interessen for at spare ressourcer til specialiserede foranstaltninger (faglærer)

sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet17
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Det er skolens formelle holdning, at der skal arbejdes med en anerkendende kultur, men lærergruppen har ikke en fælles forståelse af dette” (ressourcelærer)

”Når vi får nye lærere, skal vi begynde med at sende dem på kursus – de aner ikke noget om specialpædagogik” (skoleleder)

”Vi har arbejdet med handleplaner for specialundervisningselever siden 2005 – eleverne? – de inddrages ikke” (støttecenterlærer)

sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet18
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Vi tror ikke ret meget på, at børn der i årevis bliver taget ud af klassen for at blive trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd” (ressourcelærer)

”Specialgrupperne har deres eget lokale, der støder op til den almindelige klasse, de hedder begge 7a, det betyder meget for deres identitet” (faglærer)

”Elevplanerne er blevet er arbejdsredskab frem for bare et stykke papir. Det er rart at have fokuspunkter, så man ved, hvordan man skal målrette indsatsen” (ressourcelærer)

sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet19
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”I forhold til tidligere, hvor det jo tit var en radiatorlærer, der kom ind, betyder teamets udarbejdelse af elevplanerne, at der er en helt anden kvalitet i arbejdet” (skoleleder)

”Vi har stor glæde af sparring fra pædagogerne fra børnepsykiatrisk og fra specialskolen i forbindelse med de børn, vi har inkluderet. Vi kan ringe og få råd, eller de kan komme ud. Der er ikke en mur af formalia. Bare vi kunne bruge PPR på samme måde” (faglærer)

sorte huller og lysende stjerner fra velf rdsprogrammet20
Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Jeg kan godt sige dig, at det har været et gode for den her klasse at de har haft Sine, for de har lært at forholde sig til andre og tage de der specielle hensyn – de har oplevet at verden er mangfoldig ” (klasselærer)

”Der var en dreng som kom til klassen med det prædikat, at han var umulig, en dårlig kammerat og til tider ondskabsfuld overfor andre børn. Denne dreng opdagede hurtigt, at der blev taget særlige hensyn til Sine og han fulgte efter ved også at vise sig som en god kammerat overfor Sine. Han blev en af vores rigtig gode ressourcer i klassen, rent socialt, og det har han jo aldrig været før – men det er han nu” (klasselæreren)

konklusion om inklusion
Konklusion om inklusion

Det er muligt at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver:

  • Positive holdninger til forskelligheder
  • Fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper
  • Teamsamarbejde
  • Elevsamarbejde – ’peer tutoring’
  • Viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik
  • Fornuftig ressourceallokering
  • Mulighed for støtte og supervision
  • Der vil imidlertid altid være en lille andel elever, for hvem et specialiseret tilbud vil være pædagogisk og socialt optimalt
specialskolernes dilemmaer
Specialskolernes dilemmaer
  • Mange elever er glade for at blive overflyttet til en specialskole
  • Nogen elever føler sig dog stigmatiserede
  • Nogen elever savner faglige krav
  • Der er en del problemer med meget heterogene elevgrupper
  • Det er et problem at skaffe specialuddannede lærere
  • UU-systemet fungerer ikke altid godt
  • Eleverne er som regel glade for det efterfølgende tilbud

(Mehlbye, 2008)

de n dvendige segregerede tilbud
De nødvendige segregerede tilbud
  • Omfatter 2 – 4% af en elevårgang
  • Har en rimelig specialisering i forhold til diagnostiske kategorier
  • Har et tværfagligt personale med specialiseret efteruddannelse og lyst til at arbejde med børn med særlige behov
  • Har et nationalt og internationalt professionelt netværk
  • Har en høj grad af synlighed i lokalområdet
  • Har tilstrækkelige fysiske faciliteter
  • Har en udadrettet konsultativ og uddannelsesmæssig funktion over for almindelige skoler.