1 / 26

Overgang fra ung til voksen Forsørgelse, bolig m.v.

Overgang fra ung til voksen Forsørgelse, bolig m.v. STU træf 14.112013. Kort om DUKH. Selvejende institution under Social- og integrationsministeriet (SEL § 15) Primære opgave: At yde gratis råd og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau

abiba
Download Presentation

Overgang fra ung til voksen Forsørgelse, bolig m.v.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Overgang fra ung til voksenForsørgelse, bolig m.v. STU træf 14.112013

  2. Kort om DUKH • Selvejende institution under Social- og integrationsministeriet (SEL § 15) • Primære opgave: At yde gratis råd og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau – at medvirke i enkeltsager, hvor der konstateres retssikkerhedsmæssige problemer – at medvirke i sager, hvor der er samarbejdsvanskeligheder • Sekundært: Opsamle og formidle indhøstede erfaringer

  3. Ved overgang ved det 18. år • Skift fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne • Den unge bliver myndig • Forældrenes rolle ændrer sig • Særlige livsvilkår (handicaptilbehøret)

  4. Ved overgang ved det 18. år Bl.a. behov for svar på: • Hvad skal den unge leve af? • Hvor skal den unge bo? • Hvad skal den unge lave om dagen? • Hvem skal hjælpe den unge

  5. Hvad skal den unge leve af? • Kontanthjælp til unge under 25 år (ungetakster – nedsat hjælp – behovsbestemt tillæg) NB: Kontanthjælpsreform på vej • Takster: KT: SU: Udd.hj. (2014) • Hjemmeboende: 3.265 kr. 2.860 kr. 2.479 kr. + 786 kr. (AT) • Udeboende: 6.767 kr. 5.753 kr. 5.753 kr. + 1014 kr. (AT) • Efter 6 mdr. nedsættes KT-hjælpen til SU-niveau (AKL § 25 f). • Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen, hvis • 1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, • 2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og • 3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde. • Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i før nedsættelsen.

  6. Formue og enkeltydelser • AKL § 14, stk. 6. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, formue. • § 81: Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter ved social begivenhed - trangsvurdering - ingen krav om ny social begivenhed (PA 81-13). • § 82: Hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling m.v. - trangsvurdering • 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager • ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. … . • Stk. 2. For personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

  7. Støtte til boligudgifter - unge udeboende under 25 år på uddannelseshjælp: • 1) Kan ikke få særlig støtte til høje boligudgifter efter AKL § 34. • 2) Kan få forhøjet boligstøtte efter boligstøttelovens § 14, stk. 6, hvis den unge er visiteret af kommunen til f.eks. ældre/handicapbolig efter almenboligloven. • 3) Evt. støtte til merudgiften efter SEL § 100, hvis omfattet af målgruppen: • PA 113-13: "Når en ung flytter hjemmefra til et botilbud, vil en eventuel forøget husleje kunne dækkes efter merudgiftsreglerne. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset boform. • Det forhold, at der i reglerne om individuel boligstøtte er særlige regler for beregning af boligstøtte, når borgeren er visiteret til en bolig efter almen boligloven, gør ikke udtømmende op med sådanne personers ret til at modtage tilskud til forhøjede boligudgifter. • Når en ung flytter hjemmefra til et botilbud, skal kommunen ved vurderingen af boligudgiften foretage en samlet vurdering af en sammenlignelig situation med en ikke-handicappet på samme alder og i samme livssituation. Alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal inddrages.

  8. Hvad skal den unge leve af? • Unge under 25 år med psykisk sygdom (AKL § 25, stk. 2 og 3) • Udeboende uden børn: 10.500 kr. • Hjemmeboende: 3.265 kr. (som andre unge) • Dokumenteret psykisk lidelse: • Diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. • Fra 1.1.2014: Ingen AT til udeboende uden børn – hjemmeboende får udd. hjælp + AT = 3.265 kr.

  9. Hvad skal den unge leve af? • Revalidering (AKL § 52) – under 25 år: • Udeboende: 6.767 kr. • Hjemmeboende: 3.265 kr. • Udeboende/psykisk syg/ ingen børn: 10.500 kr. • Bemærk særlig støtte under revalidering • § 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  10. Hvad skal den unge leve af? • § 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-8. • § 64 a. Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3. • Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. • Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

  11. Hvad skal den unge leve af? • Ressourceforløb (LAB-loven § 68) på ressourceforløbsydelse • § 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen • 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, • 2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller • 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. • Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1. • § 68 c. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb … .

  12. Hvad skal den unge leve af? • Førtidspension – enlig: 17.348 kr. pr. måned § 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2, • 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og • 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

  13. Hvad skal den unge leve af? • Hvem er omfattet af lovens § 16, stk. 2 (fra lovbemærkningerne): • Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsæt-telser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle ar-bejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være • borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, • personer med en alvorlig hjerneskade eller • en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende..

  14. Hvad skal den unge leve af? • Forsørgelse - førtidspension fra det fyldte 18. år • Bemærk principafgørelse P-4-06: • ”Førtidspension skulle tilkendes fra personens fyldte 18. år, da det kunne lægges til grund, at det var helt åbenbart, at personen ingen erhvervsevne havde, og at kommunen havde de nødvendige oplysninger for en afgørelse. Den unge skulle stilles, som om kommunen havde behandlet pensionssagen korrekt, selvom kommunen havde undladt at rejse sag og træffe afgørelse om førtidspension forud for det fyldte 18. år.”

  15. § 100 - merudgiftsydelse • Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Merudgiften skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne . • Varigt nedsat funktionsevne: Hermed forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, herunder fra det personlige netværk, for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse • Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år. • Forskelle mellem § 41 og § 100 – især på målgruppe

  16. Hvor skal den unge bo? • Fortsat bo hjemme en periode og med støtte udefra • Egen bolig med støtte udefra • Bolig opført efter almenboligloven og med støtte ude fra • Midlertidig botræningstilbud efter SEL § 107 • Længerevarende botilbud efter SEL § 108 • Frit valg undtagen for tilbud efter § 107, dvs. udgangspunktet er, at der som nævnt i handicapkonventionen er frit valg. • Visiteret til botilbud - iværksættelse af tilbudet (praksisnyt nr. 22) • Forhøjet boligstøtte efter boligstøtteloven / § 100

  17. § 107-botilbud • § 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. • Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold • 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og • 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. • Ikke nok med at det er en god ide at komme i botilbud – betingelserne skal være opfyldt.

  18. Bodel efter § 107 og STU • Bodelen bevilges efter SEL § 107 (midlertidigt botilbud) • Ikke lovhjemmel til frit valg - faktisk forvaltningsvirksomhed • SEL § 3: § 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov. • Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og 107-110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunens beslutning herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. • DUKH: Ofte problemer med at få bevilget et botilbud i sammenhæng med STU

  19. Hvad skal den unge lave? • Almindelig uddannelse (SU) • Ressourceforløb (LAB § 68 a) / ressourceforløbsydelse (AKL § 68) • Fleksjob • Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) • ”Skånejob” efter LAB-loven • Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103): Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. • Aktivitet- og samværstilbud (SEL § 104): Kommunen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

  20. Hvem skal hjælpe den unge? • § 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

  21. Koordinerende sagsbehandler • Fra 1.1.2014 - LAB-loven: • § 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: • ... • 13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate. • § 18 a. En person, der er omfattet af § 2, … nr. 13, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. • Stk. 2. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

  22. SEL § 76: Efterværn • Tildeling/opretholdelse af fast kontaktperson • Opretholde/genetablere anbringelse • At etablere udslusningsordning • Tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (§ 76, stk. 3, nr. 4). NB: § 76, stk. 3, nr. 4 giver mulighed for at tildele psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller at danne og anvende netværks- eller samtalegrupper, oprette mødesteder for tidligere anbragte mv. Bestemmelsen er således tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som den eksisterende indsatsvifte ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer.

  23. Efterværn - principafgørelse • 233-10 vedrører ung NN, som var diagnosticeret med Gilles de la Tourette og mental udvikling lavt i normal området. : • En kommune kan ikke give afslag på efterværn, alene fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år. Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med efterværn er at søge at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Den unge skal således kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Ankestyrelsen vurderede herefter, at den unge var berettiget til efterværn i form af døgnophold i et anbringelsessted. Ankestyrelsen lagde vægt på de konkrete oplysninger om den unges positive udvikling under anbringelsen på bostedet og i hybelordningen, samt hans behov for fortsat støtte. • Se også 95-13.

  24. Handleplan (garantiforskrift) • § 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. § 52 og § 76. … . • § 140, stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

  25. Handleplaner • § 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. • Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller • 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. • Stk. 3. Handleplanen skal angive • 1) formålet med indsatsen, • 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, • 3) den forventede varighed af indsatsen og • 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. • Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

More Related