Pårørende og efterladte - PowerPoint PPT Presentation

Albert_Lan
p r rende og efterladte l.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Pårørende og efterladte PowerPoint Presentation
Download Presentation
Pårørende og efterladte

play fullscreen
1 / 10
Download Presentation
Pårørende og efterladte
155 Views
Download Presentation

Pårørende og efterladte

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Pårørende og efterladte • Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord • Hjælp til efterladte – akut og på længere sigt V/ Ida Koch, Falck Krisepsykolog og psykolog med mange års praksiserfaring • Hjælp til efterladte fagfolk – politiet V/ Preben Henriksen, personalechef, Odense Politi • Handleplan i forhold til efterladte fagfolk - hjemmeplejen V/ Birthe Vilstrup, områdeleder, Sundhedscenter Syd, Horsens Kommune • Debat - opsamling

  2. Efterladte efter selvmord/pårørende v/selvmordsforsøg – hvor mange? • Ca. 4 nære efterladte for hvert selvmord, p.t. omkring 750 årligt = 3000 efterladte om året (mindst) • Mange er kvinder og børn (de fleste selvmord bliver begået af voksne mænd/fædre) • Antal pårørende efter hvert selvmordsforsøg? Ca. 20 x så mange selvmordsforsøg som selvmord = 15.000 forsøg årligt – heriblandt mange unger piger. (60.000 pårørende..!) Forældre udgør en stor gruppe pårørende (Registreringen af selvmordsforsøg er mangelfuld i DK)

  3. Hvem møder de efterladte og pårørende? • Venner, familie, netværk • Politi, Falck, vagtlæge, egen læge • Krisepsykolog • Skadestuepersonale, personale på kapellet/bedemand • Præsten • Personale på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg) • Personale på psykiatriske afdelinger • Lærere/pædagoger (efterladte børn & unge, børn som pårørende) • Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale) • Sosu-assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord) • Psykolog, terapeuter • De frivillige

  4. Fagpersoner som er efterladte - eller påvirket af selvmordsforsøgene: • Politi, Falck, vagtlæge, egen læge • Krisepsykolog • Skadestuepersonale, personale på kapellet • Præsten • Personalet på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg) • Personalet på psykiatriske afdelinger • Lærere/pædagoger • Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale) • Sosu assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord) • Psykolog, terapeuter • De frivillige

  5. Hvorfor har efterladte/pårørende brug for hjælp? Fakta: Efterladte/pårørende er i en særlig risikogruppe for selv at begå selvmord Selvmord er stadig omgivet af tabu, efterladte/pårørende risikerer derfor at møde tavshed og at blive brændemærkede/isolerede Efterladte vælger nogle gange selv at isolere sig Reaktioner: - Chok, fornægtelse, lettelse, modstridende følelser - Mange spørgsmål, indre og ydre kaos,hvorfor, hvordan? - Hvad skal vi sige til børnene, til vores omgivelser? - Skyld, skam, bebrejdelser - Vrede, man føler sig afvist, tab af tillid, tvivl på værdier, egne selvmordstanker - Patologisk, usund sorgproces er en risiko, fysiske og psykiske problemer følger med

  6. Reaktioner hos fagfolk som efterladte • Rammes på faglig stolthed ”jeg burde have set, hvad der var ved at ske”. Tab af status • Vrede – man kan føle sig svigtet af den der tager sit liv (Havde måske forsøgt at indgå aftale, men…) • Vrede på kollegaer, ledelse, uddannelsen, o. s. v, fordi man ikke havde lært nok om, hvad der kunne ske • Svært at indrømme at man er ramt – supermand-syndromet,” jeg klarer det lige over en kop kaffe med en kollega.” • Rammes evt. af manglende tradition for supervision/samtaler, opfølgning – isolation af fagpersonen og det man har oplevet • Efterfølgende overfølsomhed/sensitivitet over for småkritiske bemærkninger

  7. Hvorledes tages bedst hånd om efterladte/pårørende • Status i dag: • Ingen ens retningslinier, det er vilkårligt hvordan efterladte /pårørende får hjælp • For fagpersoner afhænger det af om din organisation eller arbejdsplads har en politik på området

  8. Eksempler på hjælp til efterladte/pårørende • Amt/kommune/sygehus tilbyder krisepsykolog som hjælp i begyndelsen eller familien bruger Falck’s krisepsykolog • Samtale/møde med personalet på sygehuset, hvor man ser den afdøde (er der tid og ressourcer til det ret mange steder?) • Samtale/møde med personalet fx i hjemmeplejen eller på plejehjem • Opfølgende samtale i psykiatrien, hvis selvmordet sker i psykiatriens regi • Samtaler hos egen læge – evt. videre til sygesikringspsykolog • Særlige grupper til børn visse steder (enkelte i kommuner, nogle i private organisationer, fx via Kræftens Bekæmpelse) • Selvhjælpsgrupper for voksne efterladte, fx Kolding Selvhjælp • Medlemskab af lokalgruppe under Landsforeningen for efterladte efter selvmord – deltagelse i debat/møder som skaber identitet som efterladt

  9. Men det er ikke nok • Hvordan sikrer man bedre hjælp og mere ens muligheder landet over – akut og på længere sigt? • Kan man forestille sig, at kommunerne – efter kommunalreformen – kan løfte opgaven bedre? • Kan kommunerne i samarbejde med frivillige løfte opgaven med at etablere sorggrupper – som er med professionel støtte? • Landsforeningens ønske: Efterladte/pårørende skal have adgang til hjælp via sygesikringen – også efter ½ til et helt år, mere end 12 timer, hvis der er behov

  10. Tilbud til deprofessionelle • Ikke ens retningslinier landet over – nogle sygehuse/afdelinger har indført fast procedure, andre ikke. • Muligheder? Systematisk gennemgang af forløbet – med alle medarbejdere. Støtte til den enkelte – fælles læring af forløbet Handleplan/støttetiltag som anviser nøjagtigt, hvad arbejdspladsen skal gøre (eksempel fra Hjemmeplejen i Horsens) Nedskrevne instrukser, lokale aftaler (Se ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” fra Sundhedsstyrelsen)