p r rende og efterladte l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Pårørende og efterladte PowerPoint Presentation
Download Presentation
Pårørende og efterladte

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 10

Pårørende og efterladte - PowerPoint PPT Presentation


  • 146 Views
  • Uploaded on

Pårørende og efterladte. Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord Hjælp til efterladte – akut og på længere sigt V/ Ida Koch, Falck Krisepsykolog og psykolog med mange års praksiserfaring

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Pårørende og efterladte' - Albert_Lan


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
p r rende og efterladte
Pårørende og efterladte
  • Introduktion til workshoppen og problematikken

V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord

  • Hjælp til efterladte – akut og på længere sigt

V/ Ida Koch, Falck Krisepsykolog og psykolog med mange års praksiserfaring

  • Hjælp til efterladte fagfolk – politiet

V/ Preben Henriksen, personalechef, Odense Politi

  • Handleplan i forhold til efterladte fagfolk - hjemmeplejen

V/ Birthe Vilstrup, områdeleder, Sundhedscenter Syd,

Horsens Kommune

  • Debat - opsamling
efterladte efter selvmord p r rende v selvmordsfors g hvor mange
Efterladte efter selvmord/pårørende v/selvmordsforsøg – hvor mange?
  • Ca. 4 nære efterladte for hvert selvmord,

p.t. omkring 750 årligt = 3000 efterladte om året (mindst)

  • Mange er kvinder og børn (de fleste selvmord bliver begået af voksne mænd/fædre)
  • Antal pårørende efter hvert selvmordsforsøg?

Ca. 20 x så mange selvmordsforsøg som selvmord

= 15.000 forsøg årligt – heriblandt mange unger piger. (60.000 pårørende..!)

Forældre udgør en stor gruppe pårørende (Registreringen af selvmordsforsøg er mangelfuld i DK)

hvem m der de efterladte og p r rende
Hvem møder de efterladte og pårørende?
  • Venner, familie, netværk
  • Politi, Falck, vagtlæge, egen læge
  • Krisepsykolog
  • Skadestuepersonale, personale på kapellet/bedemand
  • Præsten
  • Personale på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg)
  • Personale på psykiatriske afdelinger
  • Lærere/pædagoger (efterladte børn & unge, børn som pårørende)
  • Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale)
  • Sosu-assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord)
  • Psykolog, terapeuter
  • De frivillige
fagpersoner som er efterladte eller p virket af selvmordsfors gene
Fagpersoner som er efterladte - eller påvirket af selvmordsforsøgene:
  • Politi, Falck, vagtlæge, egen læge
  • Krisepsykolog
  • Skadestuepersonale, personale på kapellet
  • Præsten
  • Personalet på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg)
  • Personalet på psykiatriske afdelinger
  • Lærere/pædagoger
  • Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale)
  • Sosu assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord)
  • Psykolog, terapeuter
  • De frivillige
hvorfor har efterladte p r rende brug for hj lp
Hvorfor har efterladte/pårørende brug for hjælp?

Fakta: Efterladte/pårørende er i en særlig risikogruppe for selv at

begå selvmord

Selvmord er stadig omgivet af tabu, efterladte/pårørende risikerer

derfor at møde tavshed og at blive brændemærkede/isolerede

Efterladte vælger nogle gange selv at isolere sig

Reaktioner:

- Chok, fornægtelse, lettelse, modstridende følelser

- Mange spørgsmål, indre og ydre kaos,hvorfor, hvordan?

- Hvad skal vi sige til børnene, til vores omgivelser?

- Skyld, skam, bebrejdelser

- Vrede, man føler sig afvist, tab af tillid, tvivl på værdier, egne selvmordstanker

- Patologisk, usund sorgproces er en risiko, fysiske og psykiske problemer følger med

reaktioner hos fagfolk som efterladte
Reaktioner hos fagfolk som efterladte
  • Rammes på faglig stolthed ”jeg burde have set, hvad der var ved at ske”. Tab af status
  • Vrede – man kan føle sig svigtet af den der tager sit liv (Havde måske forsøgt at indgå aftale, men…)
  • Vrede på kollegaer, ledelse, uddannelsen, o. s. v, fordi man ikke havde lært nok om, hvad der kunne ske
  • Svært at indrømme at man er ramt – supermand-syndromet,” jeg klarer det lige over en kop kaffe med en kollega.”
  • Rammes evt. af manglende tradition for supervision/samtaler, opfølgning – isolation af fagpersonen og det man har oplevet
  • Efterfølgende overfølsomhed/sensitivitet over for småkritiske bemærkninger
hvorledes tages bedst h nd om efterladte p r rende
Hvorledes tages bedst hånd om efterladte/pårørende
  • Status i dag:
  • Ingen ens retningslinier, det er vilkårligt hvordan efterladte /pårørende får hjælp
  • For fagpersoner afhænger det af om din organisation eller arbejdsplads har en politik på området
eksempler p hj lp til efterladte p r rende
Eksempler på hjælp til efterladte/pårørende
  • Amt/kommune/sygehus tilbyder krisepsykolog som hjælp i begyndelsen eller familien bruger Falck’s krisepsykolog
  • Samtale/møde med personalet på sygehuset, hvor man ser den afdøde (er der tid og ressourcer til det ret mange steder?)
  • Samtale/møde med personalet fx i hjemmeplejen eller på plejehjem
  • Opfølgende samtale i psykiatrien, hvis selvmordet sker i psykiatriens regi
  • Samtaler hos egen læge – evt. videre til sygesikringspsykolog
  • Særlige grupper til børn visse steder (enkelte i kommuner, nogle i private organisationer, fx via Kræftens Bekæmpelse)
  • Selvhjælpsgrupper for voksne efterladte, fx Kolding Selvhjælp
  • Medlemskab af lokalgruppe under Landsforeningen for efterladte efter selvmord – deltagelse i debat/møder som skaber identitet som efterladt
men det er ikke nok
Men det er ikke nok
  • Hvordan sikrer man bedre hjælp og mere ens muligheder landet over – akut og på længere sigt?
  • Kan man forestille sig, at kommunerne – efter kommunalreformen – kan løfte opgaven bedre?
  • Kan kommunerne i samarbejde med frivillige løfte opgaven med at etablere sorggrupper – som er med professionel støtte?
  • Landsforeningens ønske: Efterladte/pårørende skal have adgang til hjælp via sygesikringen – også efter ½ til et helt år, mere end 12 timer, hvis der er behov
tilbud til de professionelle
Tilbud til deprofessionelle
  • Ikke ens retningslinier landet over – nogle sygehuse/afdelinger har indført fast procedure,

andre ikke.

  • Muligheder?

Systematisk gennemgang af forløbet – med alle medarbejdere. Støtte til den enkelte – fælles læring af forløbet

Handleplan/støttetiltag som anviser nøjagtigt, hvad arbejdspladsen skal gøre (eksempel fra Hjemmeplejen i Horsens)

Nedskrevne instrukser, lokale aftaler (Se ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” fra Sundhedsstyrelsen)