Gensidige l reprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte eller kritik af viden
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 16

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden” PowerPoint PPT Presentation


  • 83 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden”. Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen. Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte … eller: Kritik af ”viden”. Viden – i samfundet og i lokal praksis

Download Presentation

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Gensidige l reprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte eller kritik af viden

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller:Kritik af ”viden”

Morten Nissen

www.psy.ku.dk/mnissen


Gensidige l reprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte eller kritik af viden1

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte …eller:Kritik af ”viden”

  • Viden – i samfundet og i lokal praksis

  • Viden i socialpædagogisk praksis

  • Viden og stofmisbrug

  • Kritik af viden

Morten Nissen

www.psy.ku.dk/mnissen


Viden i samfundet og i lokal praksis

Viden – i samfundet og i lokal praksis

  • Hvad er viden?

    • Objektivitet: Den transportable og sanktionerede standard

    • Transfer-problemet. Abstrakt viden og situeret ad hoc’ing (Garfinkel)

    • Læring gennem deltagelse (Lave & Wenger)

  • Viden indlejret i organisationen

    • Viden → kvalifikation → kompetence

    • Fra professionelle kvalifikationer til kompetencer i organisationer

    • Viden som fællesskabende – organisationskultur, ritual

  • ”Videnssamfundet”

    • Institutionel refleksivitet (Giddens) og demokratisk legitimitet

    • Fra ”ulykkelig bevidsthed” til postmoderne ironi

    • Nedbrydning af ekspertvældet

    • Evidens ”light”

    • Fragmenteret pragmatisk kundskab

  • Gør pragmatik og ironi kritik umulig: Teorikritik, samfundskritik, tilværelseskritik?


Viden i socialp dagogisk praksis

Viden i socialpædagogisk praksis

  • Vidende pædagogik

    • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson)

    • ”In-/Formation” (Per K Hilden)

      • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør

      • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel?

  • Ikke-/ vidende pædagogik

    • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian)

    • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier)

    • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser)

  • Situeret social / pædagogisk viden

    • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup)

    • ”Rusmiddelpolitik”

      • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)?

      • Institutionaliseret dobbeltmoral ?


Fra lundqvist t ericsson d 1999 ud af has h misbrug haslev det sch nbergske forlag s 36

100%THC

50% Fase 2THC Psykologisk Fase 3

Fase 1 fokus Socialt fokus

Medicinsk

fokus

AngstUro

Rastløshed 1 2 3 4 5 6 uger

Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36


Viden i socialp dagogisk praksis1

Viden i socialpædagogisk praksis

  • Vidende pædagogik

    • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson)

    • ”In-/Formation” (Per K Hilden)

      • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør

      • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel

  • Ikke-/ vidende pædagogik

    • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian)

    • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier)

    • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser)

  • Situeret social / pædagogisk viden

    • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup)

    • ”Rusmiddelpolitik”

      • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)?

      • Institutionaliseret dobbeltmoral ?


Gensidige l reprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte eller kritik af viden

NO HOPE WITH DOPE

SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER

ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE

ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE.

VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER

VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET?

NU HAR DU CHANCEN

SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE

VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET

-----------------------------------------------------------------------

NAVN

ADRESSE:

POSTNUMMER:

TELEFON:

Løbeseddel, Sjakket, januar 1995


Gensidige l reprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte eller kritik af viden

18.05.2002

Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash

Pige på 16 år

Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år.

De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge.

I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte.

I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag.

Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag.

Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem.

Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag.

På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer.

Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv.

(http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95 pr. 2/2 2006)


Viden i socialp dagogisk praksis2

Viden i socialpædagogisk praksis

  • Vidende pædagogik

    • ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson)

    • ”In-/Formation” (Per K Hilden)

      • Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør

      • Dannelse i spaltningen rationel / irrationel

  • Ikke-/ vidende pædagogik

    • Den ”ikke-vidende position” (Goolishian)

    • Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier)

    • At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser)

  • Situeret social / pædagogisk viden

    • Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup)

    • ”Rusmiddelpolitik”

      • Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)?

      • Institutionaliseret dobbeltmoral ?


Viden og stofmisbrug i

Viden og stofmisbrug I

  • Afhængighedens kulturelle paradokser

    • Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside

    • Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen?

  • Ontologi i praksis

    • Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?)

    • ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen)

    • Misbrugets lyn-genealogi

      • 1960’erne: Ungdomsnarkomanien

      • 1970’erne: Den afhængige personlighed

      • 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge?

      • 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer

      • 2000’erne: Hashafhængige

    • Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem?


Viden og stofmisbrug i1

Viden og stofmisbrug I

  • Afhængighedens kulturelle paradokser

    • Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside

    • Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen?

  • Ontologi i praksis

    • Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?)

    • ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen)

    • Misbrugets lyn-genealogi

      • 1960’erne: Ungdomsnarkomanien

      • 1970’erne: Den afhængige personlighed

      • 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge?

      • 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer

      • 2000’erne: Hashafhængige

    • Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem?


Viden og stofmisbrug ii

Viden og stofmisbrug II

  • Institutionel misbrugsviden

    • At navigere mellem tabu og stigma

    • Smitte-fænomenet

    • Målgrupper og udstødelse – diagnosen skaber (også) institutionen

  • Selvhjælpsviden: Enten-eller!

    • Brugerforeningen – from cure to care, hedonisme

    • NA / Minnesota – afhængighed af renhed

    • Marijuana Anonymous – kampen for anerkendelse

  • Pseudo-objektivitet

    • Hjernen!! Kemien!!


Weekendavisen 26 maj 2005

Weekendavisen 26. maj 2005

Nora Volkow (…) er i dag direktør for det amerikanske National Institute of Drug Abuse. NIDA er især gearet til at undersøge afhængighedens fysiologiske mekanismer, og instituttet står for 85 procent af al amerikansk forskning på området. Nu har Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri hentet Volkow til Danmark for at fortælle om, hvad der sker i hovedet på misbrugere og afhængige.»Se her,« siger Volkow direkte til den fyldte sal og peger på skærmen bag sig. Den viser et billede af to hjerner. Det er en af de efterhånden klassiske hjerneskanninger, hvor farvede pletter i forskellige nuancer lapper ind over hinanden som på små børns forsøg med farvelade. Vi kigger på organet fra oven i et tværsnit, der er lagt lige over øjnene. Hjernen til venstre er fortrinsvis gul i løden - »det er den normale« - mens den højre - »en afhængig hjerne« - er påfaldende blå. Den kølige farve betyder, at stofskiftet er nedsat. Der er for lidt omløb.


Kritik af viden

Kritik af ”viden”

  • Kritik

    • ”Hjernen” foregiver en forklaring

    • Det farmakologiske fokus (85% af forskningen!)

    • Hvor er subjektet?

    • Bruger vi viden om hjerneskader? Hvem? Hvordan? Hvornår?

  • Viden og (praktisk) subjektivitet

    • Viden og magt – kontrol og selvkontrol: Det handler om mennesker!

    • Den kritiske og selvkritiske proces

    • Demokratisk institutionel refleksivitet – velfærdsstatens institutioner er vores kultur

    • Skab selv standarderne!

  • Viden og forståelse

    • Gendan helhederne! Fra viden til almengørelse

    • ”Behandlingsfilosofier og –ideologier” som tolkningsrammer


Tak for opm rksomheden

Tak for opmærksomheden

…for referencer eller andet, se

www.psy.ku.dk/mnissen


  • Login