Regnskabspraksis f llesn vneren bag alle regnskaber
Download
1 / 36

Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber - PowerPoint PPT Presentation


  • 74 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber. 19. oktober 2009. Cand.merc.aud. Jens Faurholt Olesen. ”Hvis du frygter for besvær, kan du li’så godt la’ vær. Hvis du uden vaklen vil, er det næsten vundet spil.” Piet Hein. Agenda. Årsregnskabsloven

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha

Download Presentation

Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber

19. oktober 2009

Cand.merc.aud. Jens Faurholt Olesen


”Hvis du frygter for besvær,

kan du li’så godt la’ vær.

Hvis du uden vaklen vil,

er det næsten vundet spil.”

Piet Hein


Agenda

  • Årsregnskabsloven

  • Indhold i den eksterne årsrapport

  • Valg af regnskabsklasse A eller B

  • Det fremadrettet regnskabsprincip

  • Regnskabspraksis for de enkelte poster

  • Afvigelser i forhold til Årsregnskabsloven

  • Afrunding


Årsregnskabsloven

  • Årsregnskabsloven er en rammelov, der giver mulighed for flere metoder for måling af aktiver.

  • ”God regnskabspraksis i DLBR” er en række anbefalinger til hvorledes måling af aktiver og passiver skal måles i en landbrugsvirksomhed, uanset virksomhedsform.

  • Ønsket er dels at give landmanden det bedste grundlag for fremtidige dispositioner, dels at få regnskaber der er sammenlignelige.


Årsregnskabsloven

Grundlæggende forudsætninger:

  • Årsrapporten skal give et retvisende billede af aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet

  • Klarhed – årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde

  • Væsentlighed – alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige

  • Neutralitet – enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkning på egenkapital og resultatopgørelse


Årsregnskabsloven

Erklæringsafgivelse:

  • Ved revision eller review afgives der en erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven

  • Når vi afgiver en erklæring, repræsentere vi ikke landmanden, vi er offentlighedens tillidsrepræsentant!


Indhold i den eksterne årsrapport

  • Forside

  • Indholdsfortegnelse

  • Virksomhedsoplysninger

  • Ledelsespåtegning

  • Revisors erklæring

  • Ledelsesberetning (frivillig)

  • Anvendt regnskabspraksis


Indhold i den eksterne årsrapport

  • Resultatopgørelse (2 muligheder)

  • Balance (2 muligheder)

  • Pengestrømsopgørelse (frivillig)

  • Noter

  • Intern årsrapport (frivillig)


Valg af regnskabsklasse A eller B

Personligt ejet virksomheder:

  • Skal aflægge efter regnskabsklasse A.

  • Kan frivilligt vælge at aflægge efter regnskabsklasse B.

    Det anbefales at anvende klasse B opstillingen, for personligt ejet virksomheder.

    NB! Der er ingen forskel i regnskabspraksis om der vælges regnskabsklasse A eller B, det er alene opstillingen der er forskellig


Valg af regnskabsklasse A eller B

Fordele ved at vælge klasse B i en personligt ejet virksomhed:

  • Sammenligningsgrundlag.

  • Flere og flere landbrug/landbrugsproduktioner bliver omdannet til selskaber, hvor der er krav om regnskabsklasse B.

  • Sammenligning med andre erhverv.


Valg af regnskabsklasse A eller B

Selskaber:

  • Skal som minimum aflægge efter klasse B

  • Større selskaber skal aflægge efter klasse C

    I/S:

  • Interessentskaber skal som minimum aflægges efter klasse A medmindre alle interessenterne er selskaber.

    Andre erhverv:

  • Altid regnskabsklasse B


Valg af regnskabsklasse A eller B


Det fremadrettet regnskabsprincip

Værdibaseret regnskabsaflæggelse

  • Måling til dagsværdi.

  • Fokus på balancens poster.

  • Resultatopgørelsen er sekundær.

  • Til analyser bruges den interne årsrapport.

    Dagsværdien:

    Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.


Det fremadrettet regnskabsprincip

Årsregnskabslovens bestemmelser:


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Generelt

  • Det er samme regnskabspraksis uanset om du vælger regnskabsklasse A eller B!

  • Det er dagsværdien på statusdagen der skal anvendes – efterfølgende begivenheder skal ikke medtages.

    • Undtagelse – virksomheden er ikke længere en goingconcern.

  • Husk udskudt skat af opskrivninger mv.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Immaterielle anlægsaktiver

  • Betaling- og leveringsrettigheder – dagsværdi.

  • Mælkekvoter – dagsværdi.

  • Goodwill – kostpris

  • Udviklingsomkostninger - kostpris

    Opskrivning til dagsværdien via egenkapitalen. Nedskrivning under kostpris via resultatet.

    Se eksempel 1


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Materielle anlægsaktiver

Via egenkapitalen (nedskrivning under kostpris føres dog i resultatopgørelsen):

  • Jord – dagsværdi.

  • Grunde og bygninger – dagsværdi.

  • Private aktiver – dagsværdi

    Se eksempel 2

    Finansiel leasing aktiveres!


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Materielle anlægsaktiver

Via resultatopgørelsen:

  • Flerårige afgrøder – dagsværdi.

  • Stambesætning – dagsværdi.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Finansielle anlægsaktiver

  • Tilknyttede virksomheder – indre værdis metode.

  • Andre værdipapirer – dagsværdi.

  • Pensioner – dagsværdi.

    Reguleringen / opskrivninger sker via resultatopgørelsen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Varebeholdninger

  • Råvarer og hjælpematerialer – dagsværdi.

  • Varer under fremstilling – kostpris + IPO. (Indirekte ProduktionsOmkostninger)

  • Fremstillet varer – dagsværdi.

  • Handelsbesætning – dagsværdi.

    Reguleringen til dagsværdi via resultatopgørelsen.

    Se eksempel 3


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Tilgodehavender

  • Tilgodehavender – dagsværdi.

    • Typisk vil det være nominel værdi.

    • Hensættelse til forventet tab.

      Reguleres via resultatopgørelsen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Tilgodehavender / anden gæld

Finansielle kontrakter – dagsværdi.

  • Spekulation – regulering via resultatopgørelsen.

  • Sikring af dagsværdi – regulering via resultatopgørelsen

  • Sikring af fremtidige pengestrømme - regulering via egenkapitalen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Værdipapirer

  • Værdipapirer – dagsværdi.

    Regulering via resultatopgørelsen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Likvide midler

  • Likvide midler – dagsværdi.

    • Udenlandske beholdninger reguleres til statusdagens kurs.

      Reguleres via resultatopgørelsen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Egenkapitalen

Personligt ejet virksomheder:

  • Egenkapitalen vises i 1 linje.

  • Egenkapitalforklaringen viser årets bevægelser.

  • Noten indeholder specifikation af opskrivningen.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Egenkapitalen

Selskaber:

  • Selskabskapital

  • Overkurs

  • Reserve for opskrivninger

  • Overført overskud

    Forslag til udbytte indregnes som gæld.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Udskudt skat

Der afsættes udskudt skat af alle tidsmæssige fordele mellem de regnskabs- og skattemæssige værdier

Der anvendes den skattesats der forventes at være gældende på udligningstidspunktet.

Eventuelt udskudt skatteaktiv flyttes til tilgodehavender.

Udskudt skat er en hensættelse, hensættelser er pr. definition usikre mht. størrelse og/eller forfaldstidspunkt


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Udskudt skat

Skattesats:

  • Personlig drevne virksomheder, 55,5%

  • Selskaber, 25%

    Forskellen mellem de to skattesatser kommer til udtryk i aktionærens formueopgørelse i form af udskudt skat på unoterede aktier.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Udskudt skat

Skattesats personlig drevne virksomheder:

Svarende til en skatteprocent på 55,5 % (100 – 44,5)


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Udskudt skat - hvad gør vi i praksis?

Optimale løsning:

  • Vi beregner ejendomsavance i Avance 2000 på alle ejendomme.

    Praktiske løsning:

  • For de ejendomme der er under salg beregnes der ejendomsavance efter reglerne i EBL i Avance 2000

  • For øvrige ejendomme anvendes en simpel model

  • Under anvendt regnskabspraksis beskrives metoden og eventuelle usikkerheder

    Se eksempel 4


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Udskudt skat - hvad gør vi IKKE i praksis?

  • Undlader at indregne udskudt skat – tag et forbehold hvis kunden ikke ønsker beregningen!

  • Oplyser den udskudte skat i en note

  • Vælger regnskabsklasse A for at slippe for at beregne udskudt skat


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Gældsforpligtelser

Personligt ejet virksomheder:

  • Gælden måles til dagsværdi og reguleres via resultatopgørelsen.

    Selskaber:

  • Amortiseret kostpris.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Eventualposter:

  • Forpagtningsaftaler

  • Leasingforpligtelser

  • Lejeaftaler

  • Pantsætninger og sikkerhedsstillelser:

  • Alle skal oplyses.


Regnskabspraksis for de enkelte poster

Oversigt over regnskabspraksis.


Afvigelser i forhold til Årsregnskabsloven

  • Opskrivning af immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi

  • Fortjeneste og tab indregnes i en særskilt linje efter afskrivninger

  • Tilpasning af benævnelser for regnskabsposterne – f.eks. ”Jord”


Afrunding


ad
  • Login