Videndeling og IPR Livslang Læring kursus

1. Videndeling og IPRLivslang Læring kursus 20. August 2012 Kursusleder: Birgitte Krejsager Juridisk Institut, bikr@law.aau.dk

2. Videndeling og IPRProgram 9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR? • Hvad er IPR? • De immaterielle værdier? • Lovgrundlagene • Retten til ophavsretlig beskyttet viden 13-16 IPR Beskyttelsen • Beskyttelsens indhold og udstrækning • Særligt om patenter • Forskningsbaseret viden • Overdragelse af IPR

3. Videndeling og IPRProgram 9-12 Videndeling og IPR – Hvad er IPR 9 Velkomst, program og målsætning 9.10 Øvelse: Præsentation, Viden jeg deler 9.25 Plenum 9.40 Hvad er immaterielle værdier? Lovgrundlagene 10 Pause 10.15 Retten til ophavsretlig beskyttet viden 11.35 Øvelse: Kategorisering af viden efter lovområder 11.50 Plenum 12 Frokost

4. Videndeling og IPRProgram 13-16 Beskyttelsen af IPR 13 Beskyttelsens indhold 13.20 Særligt om patenter 14.15 Rettighedsoverdragelse 14.30 Pause 14.45 Øvelse Walk and Talk: Videndeling 15. Plenum 15.10 Forskningsbaseret viden 15.35 Open Source 15.50 Afrunding

5. Videndeling og IPRHvad er IPR? Immaterielle rettigheder: Ophavsrettigheder, varemærker, design, patenter og brugsmodeller Intellectualpropertyrights= IP(R)

6. Videndeling og IPRVidenssamfundet og IPR I videnssamfundet er forskning en stadig vigtigere nøgle til samfundsmæssig vækst. Det har betydet stærkt fokus på kommercialisering af forskningsresultater

7. Videndeling og IPRImmaterialrettens love

8. Videndeling og IPR Sammenhæng med den teknologiske udvikling: • Frem til middelalderen • Middelalderen – opfindelsen af bogtrykkerkunsten – afgørende for immaterialrettens udvikling • Industrialiseringen (1700-1800-tallet) • ’Digitaliseringen’ Immaterialrettens samfundsmæssige berettigelse • Individualitetshensyn • Almene samfundsinteresser • Ad begge: Sondre mellem ophavsret og patentret

9. Videndeling og IPR Samfundsmæssige afbalancering Tidsbegrænsning • – Ophavsrettigheder: Hele ophavsmandens livstid + 70 år • – Rettigheder beslægtet med ophavsretten: 50 år • – Patentretten: 20 år • – Varemærkeret: ÷ tidsbegrænsning • – Særlige undtagelsesregler • – Begrænsede dispositioner over ellers retsbeskyttede • værker Regler om tvangslicens • – Rettighedshaver giver anden tilladelse til at udnytte • rettigheder på nærmere angivne vilkår • • Tilladelse gives af DMS/fastsættes i lov • – Sikkerhedsventil på patenterettens område • – Nyere tid: Aftalelicens (ophavsretten)

10. Immaterialrettens grundstruktur Subjekt (rettighedsindehaver)– objekt - indhold Ensartet metode: Ved hjælpe af struktureringsbestemte sammenligningsregler fastlægges eneretspositionernes indhold og udstrækning Hvad er immaterialrettens genstande? • Ikke-fysiske fænomener • Ikke iagttages og berøres • Ophavsret: Værket • Patentret: Opfindelse • Varemærkeret: Varemærke • Designret: Ydre fremtrædelsesform

11. Princippet om national behandling? H: Udenlandske værker gives samme beskyttelse, som nationale værker U: Beskyttelsen afhængig af materiel gensidighed (eks. følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag samt brugskunst) Ophavsret I – Retsgrundlaget

12. Hvornår erhverves retsbeskyttelse efter ophavsretsloven? Formløs I og med værket bliver skabt Manifesteret Skitser,forarbejder mv. kan også opnå beskyttelse Ophavsret I – Retserhvervelsen

13. Ophavsretsloven kap 1 Originale litterære værker Originale kunstneriske værker Ophavsretsloven kap 5 Naborettigheder: Udøvende kunstneres fremførelser af værker Producentbeskyttelse Fotografiske billeder Kompilationer Pressemeddelelser Titler, pseudonymer og mærker Editioprinceps Ophavsret I – Beskyttelsens objektSondringenVærker >< andre beskyttede produkter

14. Litterære værker, jf § 1 Sprogværker, jf. § 1,stk. 1 Beskrivende værker, jf. § 1, stk. 2 Edb-programmer jf. § 1, stk. 3 Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt

15. Kunstneriske værker? Kunstværker, ren og anvendt kunst: billedkunst, brugskunst, bygningskunst fotografiske værker og billeder Kunstneriske værker, der ikke er kunstværker Musikværker Sceneværker Filmværker, tv-udsendelser og tv-formater Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelsens objekt

16. Fotografisk værk Fotografisk billede Opsamling: Ophavsret I – Beskyttelse af fotografiske værker og billeder?

17. Yves Klein: Joseph Marioni, International Klein Blue 191, Blue Painting1962 2002

18. Litterære og kunstneriske værker? Kompilationer Bearbejdelser Ophavsret – Beskyttelsens objekt

19. Nyskabelse individualitet registreret litterært/kunstnerisk bevidst skabelse værkshøjde Kreativ skabelse personlig skabende indsats opfindelse Subjektivt nyhedskrav formkrav nøjagtig reproduktion Objektivt nyhedskrav håndværksmæssigt særpræg Originalt selvstændig indsats Dobbeltskabelse kunstnerisk kvalitet ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse OphavsretBeskyttelsesværdigt?

20. betænkning forvaltningsafgørelse journalistik pressemeddelelse digt vittighedstegning domssamling landkort skønlitteratur telefonbog paradigme ingeniørtegning forretningsbreve patentansøgning reklamer interview ugebladsartikler patentdokument oversættelse e-mail enkelte sætninger edb-program notits menukort enkelt ord globus faglitteratur skelet oprethavsloven responsa programkode skærmbillede Ophavsret – Litterære værker?

21. statue tv-programformat maleri layout billedkunst farver abstrakt idé pengesedler duft musikværk reklame monokromer smag tegneseriefigur udsmykninger på brugskunst brugskunst bygningskunst logo webdesign af hjemmeside sportspræstation kompilation bronzeafstøbning film Fotografiske værker sceneværk Ophavsret – Kunstneriske værker?

22. Ophavsmand Det menneske, der skaber værket på en original måde Rettighedshaver: Ejer af ophavsrettighed Kan enten være ophavsmanden selv eller andre, fx juridisk person, der har fået overdraget ophavsretten Ophavsret – Beskyttelsens subjekt

23. Når ophavsmanden er ukendt? § 7, stk. 1 Formodningsreglen: ”den hvis navn eller alment kendte pseudonym /mærke på sædvanlig måde er påført ex af værket /opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden” Ophavsret

24. Ophavsretsloven kap 1 Originale litterære værker og kunstneriske værker: Rettigheder opstår altid hos ophavsmanden Ophavsretsloven kap 5 Naborettigheder: Udøvende kunstneres fremførelser af værker Producentbeskyttelse Fotografiske billeder Kompilationer Pressemeddelelser Titler, pseudonymer og mærker Editioprinceps Hvor opstår ophavsrettighederne?

25. Kan alle ophavsrettigheder overdrages ? Nej § 3 Retten til at blive navngivet på eksemplarer eller at værket ikke må krænke ophavsmandens litterære/kunstneriske interesser kan ophavsmanden ikke frafalde. § 7 Retten til at fremstå som anonym ophavsmand indtil anonymiteten opgives i forbindelse med fx et nyt oplag § 38 Retten til følgeretsvederlag er personlig og uoverdragelig. Ved dødsfald tilfalder følgeretsvederlag afdødes ægtefælle/livsarvinger. Ophavsret

26. Hvordan overdrages en partiel immaterialret? H: Ved aftale Fx en forlagsaftale, der giver ret til at udgive ophavsmandens kommende værk i bogform på papir og som e-bog i Danmark. Ved immaterialretlige aftaler gælder de alm. aftaleretlige biforpligtelser som loyalitetspligt.

27. Kan en immaterialret videreoverdrages? Kun hvor sædvanligt eller åbenbart forudsat

28. Specialitetsgrundsætningen i ophavsretsloven: § 53, stk 3: Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler” Aftalefortolkning → så den bliver bedst mulig for ophavsmanden.

29. Arbejdstagers ophavsret? H: Med mindre andet er aftalt, får arbejdsgiveren kun de dele af den ansattes ophavsret, som var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket U1: Edb-programmer: Alle rettigheder tilhører arbejdsgiver U2: Den ansatte har ikke som en del af sine arbejdsopgaver skabt værket

30. Indholdet af de Økonomiske rettigheder i ophavsretslovens § 2? Eksemplarfremstilling Eksemplarspredning Eksemplarvisning Offentlig fremførelse Indholdet af de ideelle rettigheder i ophavsretsloven § 3? Paternitetsretten Respektretten

31. Hvad skal der til for at et værk krænker et andet værk ? Identitetsoplevelse Værk 2 er en efterligning af værk 1 Ligheden skal vedrøre selvstændigt, beskyttede, originale aspekter Det som værk 2 har overtaget fra værk 1 skal være konkretiseret og mere end en abstrakt idé.

32. Ophavsretlig beskyttelse af historien om Blekingegadebanden ? Faktuelle oplysninger er ikke ophavsretligt beskyttet Øvig Knudsen udgiver Blekingegade banden I-II Jørn Moos bog om arbejdet med at optrevle Blekingegadebanden Zentropa vil ikke betale Øvig Knudsen 1,9 mio kr. som konsulent på en film om Blekingegadebanden. Indgår i stedet aftale med Jørn Moos. Øvig Knudsen indgår samarbejde med selskabet Yellow Bird om at filmatisere historien, som sendes på DR. Bastard Film laver Anders Riis Hansens’ dokumentarfilm om banden Ophavsretlig beskyttelse af historien om Blekingegadebanden ?

33. Fribrugsret privat eksemplarfremstilling, § 12 og § 22 Tvangslicens begrænset benyttelsesadgang mod vederlag) §§ 17-18 Uenighed om vederlagets størrelse → Ophavsretslicensnævnet Aftalelicens jf, § 50 (kollektiv aftale tillægges virkning for udenforstående) jf. §§ 13, 14, 30 og 35 Indskrænkninger i ophavsretten

34. § 12 Eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? Stk. 1: H: Af et offentliggjortværk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Indskrænkninger i ophavsretsloven

35. § 12 Eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? offentliggjort: Ikke udkast, manuskripter, færdige men endnu ikke udstillede eller afleverede/ stjålne værker enhver: fysiske personer enkelte eksemplarer: Varierer fra værkstype til værkstype, størrelse og omfang Stk. 1: H: Af et offentliggjortværk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. privat brug sig selv/nogen knyttet til ved personlige bånd – (restriktiv) ikke i erhvervsøjemed ikke for at genere overskud, mod symbolsk betaling, ok for at bruge på sit arbejde Indskrænkninger i ophavsretten:

36. Digital eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? § 11 a: H: Aldrig kopiere ulovlige versioner (fx ulovlige musikfiler downloadet via piratebay.org) Man må gerne på egen pc afspille cd /dvd man har købt § 12, stk. 3 H: Ikke kopiere lejede/ lånte (fx fra AUB eller en kollega) eksemplarer U: lån fra nogen i husstanden § 12, stk.2, nr. 3 Ikke ret til at kopiere edb-programmer og databaser (ex. Computerspil) Indskrænkninger efter ophavsretsloven

37. Digital eksemplarfremstilling til privat brug – Hvad må man? § 12, stk.2, nr. 5 : Ikke ret til at fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer, med mindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand Indskrænkninger efter ophavsretsloven

38. Patentret Grundprincipper for retserhvervelsen: Formbunden retserhvervelse / prioritetsret: • Dansk patentansøgning – via Patent- og Varemærkestyrelsen • National patent i alle enkeltlande • International patentansøgning via PCT • Europæisk patentansøgning via EPO Ansøgning skal indeholde: • Beskrivelse af patentet § 8, stk.2 • Patentkravene § 8, stk. 2 • Resume / sammendrag af beskrivelse og patentkravene § 8, stk. 3

39. Patentret Grundprincipper for retserhvervelsen Nyhedskravet er objektivt og globalt Offentliggørelse af opfindelse i patenteringsproceduren (datoer) • 12 mdr. fra ansøgningsdato – Ansøgerens stillingtagen til patentets videreførsel i udlandet for at undgå nyhedsskadelighed • 18 mdr. fra ansøgningsdato – ansøgningen bliver offentlig tilgængelig

40. Indskrænkninger i patentbeskyttelsen • Ikke-erhvervsmæssige handlinger PTL § 3, stk. 3, nr. 1 • Forsøgsøjemed PTL § 3, stk. 3, nr. 3 • Markedsføringstilladelse, PTL § 3, stk. 3, nr. 4 • Magistrel Ordination PTL § 3, stk. 3, nr. 5 • Samfærdselsmidler PTL § 5

41. Patentret Alternativer til patent: – Brugsmodelbeskyttelse – Patentprofylakse (Bevidst nyhedsskade gennem offentliggørelse) – Hemmeligholdelse – Teknisk knowhow

42. Arbejdstagers opfindelser – Lov om arbejdstagers opfindelser (patenter og brugsmodeller jf. LAO § 1) HR: Arbejdstager har retten til opfindelsen U: Arbejdsgiver berettiget til at kræve retten overdraget, hvis: – nået til opfindelsen gennem tjenesten og – falder ind under virksomheds arbejdsområde eller – angår en konkret stillet opgave • Arbejdstagers underretningspligt – uden ugrundet ophold • Arbejdsgiver har 4 måneders frist • Rimelig godtgørelse, medmindre dette med rimelighed svarer til lønnen • Fratræden (6 mdr. frist) og aftale i ansættelseskontrakter

43. Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutter (ikrafttræden 1/1-2000) • Loven gælder for opfindelser, der er gjort af en arbejdstager (TAP og VIP) som led i arbejdet ved en forskningsinstitution samt ophavsrettigheder til edb-programmer med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse HR: Ansatte § 7 U: Institutionen krav på overdragelse hvis gjort som led i arbejdet § 8

44. Forskerpatentsloven om arbejdstagers opfindelser Ved opfindelse forstås en opfindelse eller frembringelse, der vil kunne patenteres efter patentloven eller registreres som brugsmodel efter brugsmodelloven. Indberetningspligt og pligt til evt. overdragelse af rettigheder mod kompensation ved kommercialisering – Arbejdstager skal give meddelelse § 10 – formkrav! – Arbejdsgiver har 2 mdr. til at give svar tilbage – Godtgørelse, hvis opfindelsen udnyttes erhvervsmæssigt

45. Rettighedertilforskningsresultater • Ansatteforskereveduniversiteterogandrehøjerelæreranstalterbevarernormaltrettentilforskningsmateriale. • Det hørerikketildisseinstitutioners “sædvanligevirksomhed” at udgivelærebøger, afhandlingerm.v. ellerpubliceretidsskriftsartikler. Udgangspunktet er: • at forskningsresultater i form af artikler og lignende er ophavsretligt beskyttet, • at rettentilkommer den ansatteog • at den ansatte kan overdrage den fulde ophavsret. • Der skal indgås aftaler med de ansatte forskere om udnyttelse af materiale i forbindelse med techtrans

46. Forskningsbaseret viden i samarbejdsaftaler

47. Hemmeligholdelse af forskningsbaseret viden

48. OffentlighedslovenUndtagelse fra aktindsigt • § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om • 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, • 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. • Stk. 2. Omfattes kun en de af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

49. OffentlighedslovenUndtagelse fra aktindsigt • § 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til • … • 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller • 6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. • Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

50. ErhvervshemmelighederMarkedsføringsloven § 19 • § 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. • Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør. • Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvend- elsepå andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.