1 / 31

DAP: Stress og videnarbejde

Baggrund. Uddannelse: Civilingenir (Teknologiledelse) Ph.d. (Teknologisociologi) Afspndingspdagog (Psykomotorik)Forskning (Ledelse, Organisation og arbejdsliv): Psykisk arbejdsmilj Stress og videnarbejde Arbejdsforhold i callcentre. Disposition. Hvad er videnarbejde?Har videnarbejdere

nowles
Download Presentation

DAP: Stress og videnarbejde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. DAP: Stress og videnarbejde Af Ole H. Sørensen/NFA

    2. Baggrund Uddannelse: Civilingeniør (Teknologiledelse) Ph.d. (Teknologisociologi) Afspændingspædagog (Psykomotorik) Forskning (Ledelse, Organisation og arbejdsliv): Psykisk arbejdsmiljø Stress og videnarbejde Arbejdsforhold i callcentre

    3. Disposition Hvad er videnarbejde? Har videnarbejdere stress? Burde videnarbejdere have stress? Karakteristika ved videnarbejdet Forskningsprojektdesign Foreløbige resultater Tanker om metoden Opsamling

    4. Videnarbejdere Videnarbejderne Højtuddannet, stor kompetence og erfaring, dygtige, søger udfordringer, forventer ansvar og autonomi… De er selv ”produktionsapparatet” Arbejder med symboler/immaterielt arbejde Viden = virksomhedernes konkurrenceparameter Videnarbejdet – ”et suverænt arbejde” Varieret, indflydelse, støtte, udfordrende krav, belønning Gruppen blev dannet da først landbrug blev til industri og senere blev til viden og service arbejde. Eksplosion i forskning fra 50erne og i universiteter i 70erne Interesse i den kreative klasse, symbolanalytikerne – dem der sikrer vækst Gruppen blev dannet da først landbrug blev til industri og senere blev til viden og service arbejde. Eksplosion i forskning fra 50erne og i universiteter i 70erne Interesse i den kreative klasse, symbolanalytikerne – dem der sikrer vækst

    5. Fagforeningerne og pressen slår alarm ”Veluddannede segner af stress” ”Forsikringsselskaber slår alarm: Danskere bliver alvorligt syge af stress på jobbet. Det er i stigende grad yngre veluddannede lønmodtagere, der vælter omkuld”. (Politiken 2. oktober 2006) ”IDA-formand: Stresstal er bekymrende” (Ingeniøren 2.10.2006) hver anden ingeniør føler sig stresset hver tredje mindst en gang om ugen har besvær med at koncentrere sig, tænke klart og tage beslutninger.

    6. Viderarbejderudsagn ”Jeg møder op, selvom jeg er syg, hvis der er en deadline.” ”Man skal kunne sige fra – være i stand til at kende sine begrænsninger. Hvis man ikke kan det, så bliver man ædt med hud og hår.” ”Det er et personligt spørgsmål at forstå at skære kagen til. For hvis man ikke forstår at sætte ambitionsniveauet korrekt, så har man et problem. Men hvis man sætter det korrekt – forventningerne – så er det et fint liv, så jeg ikke bare bliver ædt levende. …hvis jeg ikke var i stand til at sige nej indad til og udad til, så tror jeg, at jeg ville dø i konsulentbranchen.”

    7. Stressmål i NFA 3-dækker Stress: Hvor tit har du haft problemer med at slappe af? Hvor tit har du været irritabel? Hvor tit har du været anspændt? Hvor tit har du været stresset? Somatisk stress: Hvor tit har du haft ondt i maven? Hvor tit har du haft ondt i hovedet? Hvor tit har du haft hjertebanken? Hvor tit har du haft muskelspændinger? Kognitiv stress: Hvor tit har du haft koncentrationsbesvær? Hvor tit har du haft svært ved at tænke klart? Hvor tit har du haft svært ved at træffe beslutninger? Hvor tit har du haft svært ved at huske?

    8. Er videnarbejdere stressede?

    9. Dilemma Har videnarbejderne stress eller ej??? Eller er videnarbejderne ved at få stress – en epidemi??? Eller er det bare en uhellig alliance af journalister, fagforeninger og forskere som nu er mindre privilegerede og oplever større arbejdspres??? Som derfor bruger ”stress-italesættelse” som kampvåben – fordi stress er jo dødeligt – ikke?!

    10. Karaseks krav-kontrol model Samarbejdslinien Giver mindelse om de love der blev gennemført i England om fx arbejdstid, da man fandt ud af at arbejdsklassen var ved at uddø. Samarbejdslinien Giver mindelse om de love der blev gennemført i England om fx arbejdstid, da man fandt ud af at arbejdsklassen var ved at uddø.

    11. Kontrol/krav og depression

    12. Krav/kontrol og blodtryk

    13. Forskellige typer af stressproblemer

    14. Karakteren af videnarbejde

    15. Særlige træk ved videnarbejdet

    16. Øget kontrol i arbejdet – mindsket kontrol over arbejdet Øget indflydelse og ansvar, krav om personligt engagement, investering, udfyldelse af arbejdsopgaverne Stor personlig tilfredsstillelse ved succes Risiko for identitetstab og personligt nederlag ved fejl Udefra kommende forandringer, deadlines, just-in-time, distanceret ledelse, selvvalgte projekter, karriere Uforudsigelighed, kontroltab, overbelastning, de-motivering, følelsesmæssig afkobling

    17. Andre modeller: Uendelige krav Det grænseløse arbejde/familiearbejdslivskonflikt Nye individuelle kompetencekrav: metalæring om hvordan man lærer social læring om hvordan man får gennemført sine mål i relation til andre individualitet – frie agenter selv-refleksion – at holde sig beskæftigelsesklar Altid muligt at præstere ”bedre end godt” altid dårlig samvittighed overfor både arbejde og privatliv - familien taber i konkurrencen overcommitment/ work-aholic overbelastning og stress Metalæring – generalistfærdighederne fordrer at man er i stand til effektivt at tilegne sig nyt stof på kort tid Social læring – handler om at kunne kontrollere det sociale spil, de indtryk andre får af en – så man kan opnå det man vil Individualiteten – det er ikke længere et fællesskab at læne sig op ad, vi er frie agenter på et marked, hvor der heller ikke længere er samme loyalitet mod arbejdspladsen, men snarere et by-and-take forhold At forholde sig til sig refleksivt til sig selv er et krav – ofte helt ned i børnehavealderen! Her kan jeg nævne Anne Grönlund artiklen Metalæring – generalistfærdighederne fordrer at man er i stand til effektivt at tilegne sig nyt stof på kort tid Social læring – handler om at kunne kontrollere det sociale spil, de indtryk andre får af en – så man kan opnå det man vil Individualiteten – det er ikke længere et fællesskab at læne sig op ad, vi er frie agenter på et marked, hvor der heller ikke længere er samme loyalitet mod arbejdspladsen, men snarere et by-and-take forhold At forholde sig til sig refleksivt til sig selv er et krav – ofte helt ned i børnehavealderen! Her kan jeg nævne Anne Grönlund artiklen

    18. Seks guldkorn og vitaminmodellen De seks guldkorn (Kristensen 2007) Indflydelse Mening Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav (passende) Diamanterne Tillid, respekt og anerkendelse

    19. Motivation for forskningsprojekt Mange rapporter om stigende stress for videnarbejdere Mange modsætningsfyldte forhold i arbejde Samme faktorer belaster og begejstrer Hypotese om stress i videnarbejde bl.a. skyldes indflydelse, selvledelse og flade ledelsesstrukturer Vil udvikle organisatorisk stressforebyggende aktiviteter

    20. Om forskningsprojektet Videnarbejde og stress – Mellem begejstring og belastning Seks virksomheder 1 dagblad 2 rådgivningsvirksomheder 1 fagforening 1 industrivirksomhed 1 kommunal arbejdsplads To faser: Del 1: Hvad er årsagerne til stress (årsag-virkning) Del 2: Forsøg med indsats imod stress (7-9 måneder)

    21. Projektgruppe Projekt-”bagmænd”: Institut for Produktion og Ledelse (DTU) Vibeke H. Andersen, Anders Buch, Per Langaa Jensen og Christine Ipsen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (CBS) Peter Holdt Christensen og Henrik Holt Larsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Ole Henning Sørensen

    22. Forløb af del 2

    23. Udviklinger af løsning (del 2) Udvikling er løsninger i fællesskab ved hjælp af: Dialogspil med begejstrings- og belastningsfaktorer Programteori: - Hvad kan forbygge belastninger? - Hvorfor vil det virke? - Hvad vil det kræve? - Hvordan kan det måles? - Hvem står for det?

    24. 1. Del af projektet Årsager til hhv. begejstring og belastning afdækkes/opsøges i fokusgruppe interviews med: Videnarbejdere Mellemledere Uddybning/validering med ledere, hr og arbejdsmiljøfolk Inspiration fra Ishikawa: Fiskebensdiagrammer bruges til at strukturere fokusgrupperne omkring identificering af årsag-virknings kæder

    25. Afdækning af årsager (del 1) Eksempel på ”årsag-virknings” diagram Som årsager til ”god ledelse” som fører til begejstring nævnes fx: - beføjelser, - overblik - succeskriterier - …

    26. Forløb af del 1

    27. Begejstringseksempel

    28. Belastningseksempler

    29. Hvad afspejler diagrammerne?

    30. Problematikker Dårlig ledelse Faglig stolthed Tværfagligt samarbejde Familie-arbejdslivsbalancen Indflydelse i arbejdet Forstyrrelser i arbejdet Arbejdsplanlægning Arbejdsmængde i forhold til tid Negativ kritik/manglende anerkendelse

    31. Integritetsdilemma/værdier/mening Vigtigt nyt tema som vi vil se nærmere på: Når man har vanskeligt ved at acceptere den kvalitet man bliver nødt til at levere Giver bekymringer Påvirker stolthed -> skamfuldhed Følelse af egen skyld -> identitetstruende Fører til overarbejde eller fortrængning Risiko for angst/stress – kan kroplighed hjælpe?

    32. Nogle bud på konklusioner Videnarbejderne er ikke mere stressede end andre faggrupper Videnarbejdere bliver også stressede Krav-kontrol-støtte modellens anbefaling om mere indflydelse er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt Vanskeligt at se hvordan kropslige erfaringer kan konkurrere med kognitive krav og hvordan de skal bruges præventivt på organisatorisk plan

More Related