Hvad bliver konsekvenserne for det kommunale velfærdslederskab?

1. Lederkonferansen 2014 9.01.14 - Norsk Rådmannsforumv/ ”Fri agent”, adjungeret professor, tidl. kommunaldirektør Jens Christian Birch www.danskekommuner/blogwww.mandagmorgen/blog • Ledelse af en kommunal reformproces • Hvad lærte vi? Hvad bliver konsekvenserne for det kommunale velfærdslederskab? Erfaringer fra den danske kommunalreform 2007 friagent Jens Christian Birchfree agent, networker & adviser cand.scient.pol+45 25364206 · jc@jcbirch.dk · Æblevangen 5, 2765 Smørum

2. Filosof Søren Kierkegaard ”Alle ønsker udvikling - ingen ønsker forandring” ”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”

3. ” At gennemføre en kommunalreform samtidig med, at der skal præsteres sikker drift, er som at skifte hjul på en bil, der kører”

4. Temaer • Baggrund for reformen - de politiske valg • Samarbejdsprocessen mellem de fusionerende kommuner • Rådmannen som fusionsgeneral - de interne ledelsesudfordringer • Reformens mangler - Hvad lærte vi?

5. ”Den utænkelige reform” • Opgavekommissionen 1998: Ikke behov for opgaveændringer i stat, amter, kommuner • Ny regering 2001: Behov for større effek-tivitet og kvalitet i sundhedssektoren • Små kommuners faglige og økonomiske bæredygtighed et stigende problem • Amterne bør nedlægges • Fra 3 til 2 skatteniveauer - lavere skat • Bedre performance – ingen ændringer

6. Et reformvindue åbner sig (2002) • Dansk Industri rejser debatten om en kommunalreform - politiske prøveballoner • Statsministeren: Behov for struktur på debatten - og en effektiv offentlig sektor • Strukturkommission nedsættes (oktober 02) -reformvinduet er åbnet

7. Strukturkommissionen • Embedsmænd og eksperter (12) • Ingen facitliste på forhånd - intet er fredet • Skal modne en reform: Modernisering • Sygehusområdet er reformens trækkraft • Hurtig kommission: Okt. 2002 - jan. 2004 • Anbefaling: 4 sideordnede modeller • Enighed: Reformen kommer med større og stærkere kommuner/amter –både fusioner og opgaveflytninger

8. Kommunalreformen 2004-2007 • Fra 271 til 98 kommuner • 62 fusionerede - 36 fusionsfri • Fra 4.677 til 2.468 lokalpolitikere • Fra 14 amter til 5 (sygehus-)regioner uden skatteudskrivning, men folkevalgt • Minimum 20.000 (30.000 indbyggere) • Fra gennemsnit på 20.000 til 55.000 indbyggere

9. Opgaveændringer - kommuner: • Det specialiserede sociale område (fysisk og psykisk handicappede) • Arbejdsmarked: Både + og –forsikrede • Regionale plan-, natur- og miljøopgaver • Sundhed (forebyggelse, genoptræning, medfinansiering på 5 %) • Kollektiv trafik indenfor kommunen • Lokal erhvervsindsats og -service

10. Opgaveændringer – regionerne: (sygehusregioner) • Sygehusområdet (95 % af budgettet) • Visse sociale specialinstitutioner • Regional udviklingsplan • Regional kollektiv trafik (Trafikselskaber) • Vækstfora

11. Opgaveændringer – Staten: • Al skatteligning • Gymnasierne: Selvejende under staten • Sociale specialinstitutioner • Overordnede miljø- og planopgaver • Ingen strukturreform i staten (ministerierne uændrede)

12. Reformens formål • Bæredygtighed - økonomisk og fagligt • Større effektivitet • Enstrenget indgang for borgerne • Bedre opgavekoordinering: (færre overgange, færre enheder) • Sikker drift • Ny politisk organisering og ledelse omtales ikke

13. De politiske valg - Tvangsægteskab eller frivillige forlovelser? • Lovgivningskrav til fusionen:- Bæredygtighed økonomisk og fagligt (socialt erhverv, uddannelser, trafikalt)- mindste størrelse - antal indbyggere? • Hvem er fusionsparterne? • Hvem tager initiativet? • Forlovelsesdokumentet som afsæt for den egentlige fusion

14. Næstveds forlovelsesdokument Vision: Næstved vil være Region Sjællands ledende kommune Denne regionale placering opnår vi ved at: • Næstved Kommune sætter borgernes velfærd og medarbejdernes trivsel i centrum • Næstved Kommune klæder børn og unge på til fremtiden • Næstved Kommune har et blomstrende kulturliv – både i by og på land • Næstved Kommune har dialog med og inddrager borgerne • Næstved er kraftcenter for en bæredygtig, dynamisk erhvervsudvikling i Region Sjælland • Næstved er en stærk bosætningskommune

15. De politiske valg:Den politiske fusionsproces • Alle fusionskommuner er lige uanset størrelse • Spillet om magten - politik og positioner • Valg af nye topchefer (politiseres let) • Kommunemodel - by eller land • Fælles nye værdier - politiske pejlemærker fusionens indhold og tidsforløb • Harmonisering af serviceniveauer og skat • Navn, rådhusplacering, byvåben

16. Rådmannen som fusionsgeneral:Analyse og politisk rådgivning • Fusionsledelse er processtyring (tid og indhold - skal mestre projektledelse) • Skab et midlertidigt tværgående topledelsesforum - før fusionen - koordinerer • Opret et kvalificeret fusionssekretariat • Ansvaret for at skabe nye fusionsdata og analyser til politisk beslutning • Kritisk opgave: Forberede harmonisering af de forskellige serviceniveauer

17. Rådmannen som fusionsgeneral: Ledelse og organisation • Topledelsen i den nye kommune og nyt organisationsdesign tidligt på plads • Ny og effektiv direktion (intern/ekstern?) som projektstyrer og politisk rådgiver • Optimere og trimme organisationen (færre chefer/ledere) • Hvad med de tiloversblevne ledere (kaskademodel)

18. Rådmannen som fusionsgeneral: Ledelse og organisation • Overvinde medarbejdernes modstand - dialog og intens daglig kommunikation • Vis empati - lyt til bekymringer - forklar • Omplacering af medarbejdere ud fra kompetencekortlægning er vanskelig • Formulere et nyt fælles ledelsesgrundlag • Forhandle en ny personalepolitik • Nye behov for uddannelse af ledere og medarbejdere opstår

19. Rådmannen som fusionsgeneral:De mange decentrale fusioner • Først en administrativ fusion (1-2 år) • Fusion af produktionsapparatet: Skoler, plejehjem, musikskoler, ungdomsskoler, beredskab, dagsinstitutioner, osv. (3-5 år) • Trimme og kvalitetsbedømme den eksterne ledelse (de tiloversblevne?) • Harmonisere styringen af de decentrale enheder til en fælles model

20. Rådmannen som fusionsgeneral:Helt ny og testet topledelse • Alle direktørerne/afdelingscheferne er ”nyansatte” - og målt på performance? • Ansvaret for ledelsen af en velfungerede, ikke sektoropdelt direktion • Behov for ny arbejdsdeling med politikerne • IT - modernisering/harmonisering kritisk, slår først igennem efter 3 - 4 år • Ansvaret for sikker drift - den nye kommune skal fungere fra dag 1

21. Reformens mangler - Hvad lærte vi? • Evaluering af kommunalreformen • Reformens mangler • Perspektiverne for kommunestyret • Et par gode råd

22. Regeringens evaluering 2013 • Ramme for en robust offentlig sektor • Bedre faglig og økonomisk bæredygtighed • Større effektivitet - ikke fuldt realiseret • Nytænkning og innovation styrket • Større politisk fokus på strategier og politikker - mindre på enkeltsager

23. Evaluering - fortsat • Opgavejusteringer på de specialiserede områder (fysisk/psykisk) og sundhed • Regionerne overlever - har vist en produktivitetsvækst på 3 - 5 % årligt • Frivillige kommunefusioner fortsat mulige, men den ”brændende platform” er væk

24. Reformens mangler • Mindste størrelse 20.000 for lavt • Specialopgaver til kommunerne kræver en kommunestørrelse på 40-50.000 • For mange uklare opgavesnit og finansieringssystemer (sundhed/handicap) • For få politikere? • Ingen udvikling af det politiske system • Borgerne og nærdemokratiet blev overset

25. Perspektiverne –kort sigt • Reform og økonomisk krise med 0-vækst har moderniseret kommunestyret • Reformen har beskyttet selvstyret • Styrket strategisk professionel topledelse • Innovation - et centralt nyt policyområde (rehab, frivillighed, medskabelse) • Det politiske system under pres: Magten retur til de folkevalgte (Politikerakademi)

26. Perspektiverne – længere sigt • Nye politikerroller - den politiske velfærdsleder på vej • Nye dialogformer med borgerne på vej - kender ikke politiske prioriteringer • Statslig mistillid, overstyring og bureaukratisering er et stigende problem • Regeringens ”tillidsreform” et svar? • Styrket folkelig opbakning: Stemmeprocenten steg fra 65,8 % til 71,9 % -holder det?

27. Et par gode råd: • Vær tydelig i formålet med reformen • Betinget frivillighed - stil krav til flere bæredygtigheder - helstøbte kommuner • Mindste kommunestørrelse/opgaver • Enkel finansieringsmodel - incitamenterne • Efter analysen - brug max. 3 år til start • Tal kommunerne op - politisk konsensus og stålsathed afgørende for succes • Stærkt politisk og professionelt lederskab