1 / 59

Kriminalitet og straf

Kriminalitet og straf. Hvad er kriminalitet? Udviklingen i forskellige typer af kriminalitet Mørketal Årsager til kriminalitet Retssystemet i Danmark Straf og genopdragelse Den kriminelle lavalder Årsager til at straffe. Hvad er kriminalitet.

imala
Download Presentation

Kriminalitet og straf

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kriminalitet og straf Hvad er kriminalitet? Udviklingen i forskellige typer af kriminalitet Mørketal Årsager til kriminalitet Retssystemet i Danmark Straf og genopdragelse Den kriminelle lavalder Årsager til at straffe

  2. Hvad er kriminalitet • Det er ikke alle lovovertrædelser, man betragter som kriminalitet. • Hvis man har kørt lidt for hurtigt i sin bil, har man overtrådt færdselsloven og får en bøde, hvis det bliver opdaget af politiet. • Men man er ikke blevet kriminel af den grund. • Man må heller ikke give sine børn ethvert navn, man kan finde på. De tilladte navne findes i navneloven. • Men man er ikke kriminel, fordi man overtræder navneloven.

  3. Straffeloven Typer af overtrædelser Fordeling mellem de fire områder Straffeloven omhandler fire grupper af forbrydelser og hvis man bryder dem, betragtes man som kriminel. Grupperne er: • Ejendomskriminalitet (fx røveri eller tyveri) • Voldskriminalitet (fx mord eller voldsforbrydelser) • Seksualkriminalitet (fx voldtægt eller samleje med mindreårig) • Anden kriminalitet (fx smugleri eller spionage) 

  4. Ejendomskriminalitet De ti områder med flest domfældelser De to største områder er hærværk, der blandt andet dækker graffiti, samt andre tyverier, såsom butikstyveri.

  5. Voldskriminalitet Det absolut største område er simpel vold, som dækker over f.eks slagsmål i nattelivet og overfald. Vold mod en offentlig myndighed kan fx være vold mod en politibetjent.

  6. Seksualkriminalitet Sædelighedsforbrydelser dækker over seksuelle overgreb af anden type end voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Utugt dækker blandt andet over prostitution.

  7. Anden kriminalitet Forbrydelser mod en offentlig myndighed kan fx være trusler eller bestikkelse af lærere og undervisere. Freds- og æreskrænkelser er blandt andet injurier.

  8. Udvikling i kriminalitet Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i 1950. I 2008 blev der rapporteret 477.000 overtrædelser, hvilket svarer til en anmeldelse for mere end en ud af 11 danskere over 14 år. -Fra Danmark i tal 2010 Danmarks statistik -Fra Danmark i tal 2010 Danmarks statistik

  9. Udvikling i kriminalitet

  10. Diskussion • Er danskere blevet mere kriminelle? • Hvorfor tror I der anmeldes flere forbrydelser i dag end for 50 år siden? • Hvorfor tror I voldskriminaliteten er steget så meget?

  11. Kriminalitet er meget vanskelig at måle • Når antallet af anmeldte voldsforbrydelser stiger, skyldes det så, at der faktisk er mere vold, eller skyldes det, at vi er blevet mere tilbøjelige til at anmelde slagsmål og lignende til politiet? Eller er det en kombination af begge dele? • Et andet problem er, at der finder en del kriminalitet sted, som ikke bliver anmeldt til politiet, og som derfor ikke findes i statistikkerne. • Det er heller ikke sådan, at alle anmeldelser fører til en dom. Nogle forbrydelser bliver aldrig opklaret, og der kan endda også finde falske anmeldelser sted.

  12. Mørketal • Antallet af forbrydelser, som ikke optræder i kriminalitetsstatistikken, kaldes mørketal – vi ved, at de er der, men vi kan ikke se dem.  • F.eksvoldtægt, incest, vold i hjemmet og seksuelle krænkelser af børnbliver ofte ikke anmeldt. • Nogle undersøgelser peger på at op mod 10% af danske børn har været udsat for krænkelser. Men det er de færreste børn der anmelder deres krænker • Lærere er forpligtet til at hjælpe og anmelde det, hvis de finder ud af at et barn er blevet krænket eller udsat for vold

  13. Indsatte • Hvis man ser på, hvem der sidder i danske fængsler, kan man også se, at det ikke er alle grupper, der er lige kriminelle • Over 95% af de indsatte er mænd. Det vil sige, at mænd er langt mere kriminelle end kvinder. • Over halvdelen af de indsatte er under 25 år. Det vil sige, at unge er mere kriminelle end ældre. • Folk uden uddannelse er overrepræsenterede i fængslerne • Folk med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenterede i fængslerne • Endelig tyder en række nyere undersøgelser på, at der blandt de indsatte er en stor andel, som har symptomer på psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser (fx ADHD, tidligere kaldet ”DAMP”), men som ikke har nogen diagnose

  14. Diskussion • Hvorfor tror I mænd er mere kriminelle end kvinder? • Hvorfor tror I unge under 25 er mere kriminelle? • Hvorfor tror I folk uden uddannelse er overrepræsenterede i fængslerne? • Hvorfor tror I folk med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenterede i fængslerne? • Hvorfor tror I mennesker med udiagnosticerede psykiske lidelser er mere kriminelle? • Kan man selv gøre noget for ikke at blive kriminel hvis man er i risikogruppen? • Har man et ansvar overfor dem der er i risikogruppen? • Kan man hjælpe dem? • Hvad kan I gøre?

  15. Årsager til kriminalitet

  16. Historisk perspektiv • Hvis vi går 100 år eller mere tilbage i tiden, var det en almindeligt udbredt opfattelse, at kriminalitet var noget, bestemte mennesker havde medfødte tilbøjeligheder til. • Kriminalitet blev betragtet som et udslag af medfødt ondskabsfuldhed,  trang til vold, dårlig moral og så videre og kunne forklares med biologiske forhold. • Nogle mente ligefrem, at man kunne se på folk, om de havde kriminelle tilbøjeligheder, hvis de fx havde flad pande eller kraftige kæber.

  17. Diskussion • Kan man blive født som kriminel? • Er der en sammenhæng mellem ens biologi og ens risiko for at blive kriminel?

  18. Kriminalitet som kompensation

  19. Kriminalitet som noget tillært

  20. Kriminalitet som konformitet

  21. Grupper der bevidst definerer sig selv som kriminelle

  22. Fristelserne er blevet større

  23. Mangel på muligheder

  24. Diskussion • Hvilke forklaringer har I mest forståelse for? • Hvilken forklaring mener I oftest er årsagen til kriminalitet i Danmark? • Hvordan kan de forskellige årsager bekæmpes?

  25. Forebyggelse

  26. Kriminelle er dyre • En undersøgelse foretaget på Cambridge University i England i 2010 viser, at en ungdomskriminel i gennemsnit ender med at koste samfundet 1 million euro – det svarer til 7,5 millioner kroner. • I Danmark har Kriminalforsorgen, som driver fængslerne, et årligt budget på 2,9 milliarder kroner. • Kriminalitet er med andre ord dyr for samfundet, og hertil må man naturligvis lægge de menneskelige omkostninger i form af ødelagte familier og menneskeskæbner. • Der er derfor god grund til at gøre meget ud af at forebygge kriminalitet. Dette sker selvfølgelig bedst ved at sikre alle børn en tryg og god opvækst i deres familier,

  27. Tilbagefald • En undersøgelse fra 2007 foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet viser, at 61% af de indsatte i danske fængsler har siddet i fængsel før. • Cirka 25% af de dømte i Danmark falder efter løsladelse tilbage i ny kriminalitet.

  28. Uddannelse i fængsler • 12 procent af de indsatte har ikke bestået 9. klasse. For 18 - 24-årige er tallet 16 procent. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af den øvrige befolkning uden uddannelse for lille til at måle. • 20 procent af indsatte deltager i undervisning under deres afsoning. • 39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi, de ikke har fået information om muligheden. • 39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi fængslet ikke har uddannelsesmuligheder, der passer til dem. • Der er behandlingsgaranti i fængslerne for alkohol- og stofmisbrug, og indsatte har pligt til enten at arbejde eller at uddanne sig.

  29. Diskussion • Hvad kan vi gøre for at forhindre at de kriminelle forsætter deres kriminelle løbebane efter endt afsoning? • Hvad er fængslernes opgave? • At straffe folk? • At genopdrage folk? • At fjerne kriminelle fra gaden?

  30. Retssystemet i Danmark

  31. Definition af retsstat • Stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter. • Alle er lige for lovgivningen • Borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, • Mindretals interesser beskyttes • Domstolene er uafhængige af den udøvende magt. • Myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.

  32. Danmark er en retsstat • I Danmark findes der en række love og regler, som beskriver borgernes rettigheder og pligter, og som beskriver de sanktionsmuligheder, der findes, hvis en borger overtræder lovene. • Grundlovens kapitel 7 og 8 sikrer borgerne i Danmark en række frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Desuden omtales andre menneskerettigheder såsom ejendomsretten og ret til forsørgelse og fri undervisning. • Den europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 er blevet indskrevet i dansk lovgivning. • Der er lighed for loven, og domstolene er uafhængige af folketinget.

  33. Retssystem • Overtrædelser af straffeloven behandles ved byretterne, landsretterne og Højesteret. • Der er i dag 24 byretter i Danmark. • Et vigtigt princip i det danske retssystem er, at man har mulighed for at anke en dom til en højere retsinstans. • Sager fra byretterne kan ankes til landsretterne • Kun sager af principiel betydning kan komme for Højesteret.

  34. Nævningesager • I strafferetssager, som kan give over 4 års fængsel, anvendes nævninge. • Nævninge er lægdommere, som er uden juridisk uddannelse. • I denne type sager dømmes den tiltalte således både af den juridisk uddannede dommer og af en gruppe mennesker, som skal repræsentere "folkets røst".  •  Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse. • Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 8 stemmer ud af 12), kan de tre juridiske dommere følge eller tilsidesætte denne beslutning.

  35. Byret • De 24 byretter behandler civile sager (pengesager), politisager (fx overtrædelser af færdselsloven), tilståelsessager og straffesager (fx vold eller narkotikakriminalitet).

  36. Landsret • Østre og Vestre landsret • Behandler appelsager fra byretterne, store civilsager (over 1 million kr.) samt grovere straffesager, hvor straframmen er mindst 4 år. Ligger i Viborg og København

  37. Højesteret • Højesteret behandler appelsager fra landsretterne • Tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, men kun til strafudmålingen • Ligger i København

  38. Tre typer af retssale

  39. Retssikkerheden i Danmark

  40. Retssikkerhed • I Danmark har vi en række bestemmelser, som skal sikre borgernes retssikkerhed: • Der må maksimalt gå 24 timer fra man anholdes, til man stilles for en dommer til et grundlovsforhør. Her kan dommeren beslutte, at man skal varetægtsfængsles • Retssager er offentlige. Dommeren kan dog beslutte at "lukke dørene", fx af hensyn til vidners sikkerhed • Man kan altid få sin sag behandlet ved to instanser (dog ikke bøder under 10.000 kr.) • Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist )  • I specielle tilfælde, fx hvis nye oplysninger i sagen er kommet frem, kan Den Særlige Klageret beslutte at lade en sag gå om. 

  41. Problemer i den danske retssikkerhed • Nogle mener eksempelvis, at danske dommere i for høj grad gør brug af varetægtsfængsling, hvor man sidder fængslet uden dom. • Varetægtsfængslingen kan endog være i isolation. Isolationsfængslingen har til formål at forhindre den mistænkte i at påvirke efterforskningen, men kan være meget psykisk belastende for den indsatte. • I mere opsigtsvækkende sager kan det desuden være et problem, at medierne allerede i deres omtale af sagen har optrådt som en slags folkedomstol og dømt den anklagede på forhånd.

  42. Bøde Betinget fængsel Hæfte Ubetinget fængsel Fodlænkeafsoning Samfundstjeneste Dødsstraf Straf og genopdragelse

  43. Bødestraf • En bødestraf er et pengebeløb, man skal betale for at have overtrådt loven. • Ved udmålingen af beløbets størrelse tages der ofte hensyn til personens indkomst, således at personer med en høj indkomst skal betale et større beløb end personer med en lav indkomst.

  44. Hæfte og betinget fængsel • Hæfte er en mildere form for fængsel, hvor man afsoner domme på mellem 14 dage og ½ år under lempeligere vilkår end almindelige fængselsstraffe. • Betinget fængsel er en fængselsdom, hvor man kun kommer til at afsone, hvis man begår ny kriminalitet.

  45. Ubetinget fængsel • Ubetinget fængsel er fængselsdomme, hvor man afsoner mellem en måned og livstid. • Man kan som regel blive løsladt på grund af god opførsel efter at have afsonet 2/3 af straffen. • Ved fængsel på livstid kan man i nogle tilfælde blive løsladt efter 12 år. • I særlige tilfælde kan man dog komme til rent faktisk at sidde i fængsel resten af livet.

  46. Fodlænkeafsoning • Fodlænkeafsoning betyder, at man afsoner sin fængselsstraf hjemme hos sig selv. • Man kan passe sit arbejde eller sin uddannelse, men ellers må man ikke forlade sit hjem. • Dette kontrolleres ved hjælp af en elektronisk fodlænke, man bærer om ankelen. • Fodlænkeafsoning anvendes kun ved straffe op til 3 måneder og fortrinsvis til unge under 25 år.

  47. Samfundstjeneste • Samfundstjeneste betyder, at man kan dømmes til at udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i op til 240 timer. • Fordelen ved samfundstjeneste er, at den dømte ikke kommer i kontakt med andre kriminelle under afsoningen.

  48. Dødsstraf • Dødsstraf eksisterer ikke længere i Danmark.   • De sidste dødsdomme i Danmark blev givet for forbrydelser begået under Anden Verdenskrig. • Tungtvejende argumenter imod dødsstraf er, at den strider mod menneskerettighederne (”retten til livet” er en af FN´s menneskerettigheder), og at man ikke ville kunne rette op på eventuelle justitsmord.

  49. Dødstraf i vesten • 38 af de 50 delstater i USA har dødsstraf. Hver stat har egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf • USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en periode mellem 1972 og 1976. 1,080 personer er blevet henrettet siden 1976. • Totalt sidder der i dag 3.309 personer (pr. 1. januar 2008) i dødscelle i USA • Den mest brugte henrettelsesmetode er giftinjektion. • I Nebraska er det kun den elektriske stol der er tilladt. • Texas har stået for over 36 % af samtlige henrettelser siden 1977.

  50. Dødsstraf på verdensplan De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2008, var • Folkerepublikken Kina 1.718 • Iran 346 • Saudi-Arabien 102 • USA 37 • Irak 34 • Vietnam 19 • Afghanistan 17 • Nordkorea 15 • Japan 15 • Yemen 13 • Indonesien 10 • Libyen 8

More Related