Fælles Mål
Download
1 / 62

F lles M l Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004 - PowerPoint PPT Presentation


  • 107 Views
  • Uploaded on

Fælles Mål Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004. Disposition: Fælles Mål - implementering. Ny lov - teksthierarkiet. Hvad består Fælles Mål af? Hvad kan Fælles Mål anvendes til? Projektplan. Udviklingsområder. . Ny lov. Ny lov.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'F lles M l Styrket faglighed Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet Marts-april 2004' - cirocco


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Fælles Mål

Styrket faglighed

Folkeskolekontoret - Undervisningsministeriet

Marts-april 2004


  • Disposition:

  • Fælles Mål - implementering.

  • Ny lov - teksthierarkiet.

  • Hvad består Fælles Mål af?

  • Hvad kan Fælles Mål anvendes til?

  • Projektplan.

  • Udviklingsområder.

Ny lov


Ny lov

  • Lov nr. 300 om ændring af folkeskoleloven af 30. april 2003

  • Folkeskoleforliget indebærer fire overordnede målsætninger for folkeskolens videre udvikling:

  • Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling.

  • Større rummelighed.

  • Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet.

  • Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.


  • 1.

  • Implementering af Fælles Mål.

  • Hvordan kan skolens parter yde en aktiv indsats i implementeringen?

    • Kommunerne.

    • Skolebestyrelserne.

    • Skoleledelserne.

    • Lærerne.

    • Eleverne.

Ny lov


Implementering af Fælles MålVejledning med inspirationsmateriale på baggrund af Grundskolerådets anbefalinger til ministeren

  • Hvordan kan kommunerne tilrettelægge processer, der klargører, hvorledes alle skolens parter kan yde en aktiv indsats?

  • Hensigten med Fælles Mål er at sikre det faglige niveau i folkeskolen. Fælles Mål bør ikke få den utilsigtede effekt, at flere børn henvises til specialundervisning, og at de dygtigste elever kommer til at mangle udfordringer.

  • Fælles Mål kan, rigtigt anvendt, danne grundlag for dialog mellem lærer, elev og forældre om undervisningens forløb og elevens udbytte heraf. Det er vigtigt, at Fælles Mål bliver opfattet som en samlet tankegang og ikke som en facitliste.


Implementering af f lles m l
Implementering af Fælles Mål

Kommunerne

  • inddrager Fælles Mål i den samlede skoleudvikling i kommunen

  • arbejder for, at alle ansatte får medejerskab til implementeringen

  • inspirerer og understøtter skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling

  • udformer beskrivelser af undervisningen med henblik på progressionen og samspillet mellem fagene, det tværfaglige og elevernes alsidige personlige udvikling.


Implementering af f lles m l1
Implementering af Fælles Mål

Skolebestyrelserne

  • inddrager Fælles Mål i det løbende arbejde med skolens udvikling, principper og tilsyn

  • inddrager Fælles Mål i skole-hjem-samarbejdet, herunder oplyser forældrene om hensigten med Fælles Mål i forhold til dialogen om elevernes læring.


Implementering af f lles m l2
Implementering af Fælles Mål

Skoleledelsen

  • følger op på og sikrer, at lærerne inddrager Fælles Mål i deres arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen

  • sikrer, at Fælles Mål anvendes i den løbende evaluering af undervisningen

  • bruger Fælles Mål i ledelsen af det daglige arbejde og planlægning af efteruddannelse.


Implementering af f lles m l3
Implementering af Fælles Mål

Lærerne

  • anvender Fælles Mål i både deres fælles og individuelle planlægning, undervisning og evaluering

  • lægger Fælles Mål til grund for den faglige dialog med ledelsen og kollegaerne

  • bruger Fælles Mål i dialogen med forældrene, herunder i skole-hjem-samtalerne

  • evaluerer elevernes læreprocesser og resultater i forhold hertil.


Implementering af f lles m l4
Implementering af Fælles Mål

Eleverne

  • orienteres om formålet og arbejdet med Fælles Mål

  • inddrager Fælles Mål i deres målsætning og evaluering af undervisningen og læring.


Ansvarsfordeling

Lærere

Folketing Minister

§ 2, 13, 14, 18

§ 10, 13, 14, 16

Fælles Mål

Fælles indholds-angivelser

Kommunal-bestyrelse

Elever

§ 2, 40

§ 2, 13, 18

Skoleleder

Skolebestyrelsen

Forældre

§ 44

§ 2, 14, 18, 45

§ 1, 2


  • 2.

  • Ny lov - teksthierarkiet.

  • Folkeskolens formål.

  • Elevernes alsidige personlige udvikling.

  • Fagenes systematik.

Ny lov


Folkeskolens form l skolens fag
Folkeskolens formål Skolens fag

Folkeskolens formål

fag

fag

fag

fag

fag

fag


Folkeskolens form l skolens fag elevernes alsidige personlige udvikling
Folkeskolens formål - Skolens fag - Elevernes alsidige personlige udvikling

Mange måder at lære på

At lære sammen med andre

Lyst til at lære

Folkeskolens formål

fag

fag

fag

fag

fag

fag

fag

fag

fag

fag


  • 3.

  • Hvad består Fælles Mål af?

  • Bindende og vejledende tekster?

  • Hvad er karakteristisk for hver teksttype?

Ny lov


Fagenes teksthierarki bindende vejledende
Fagenes teksthierarki – bindende / vejledende


Nye fagh fter synopsis
Nye faghæfter - synopsis

  • Om Fælles Mål

  • Signalement (tidl. indledning til CKF)

  • Fagformål bindende

  • Slutmål / CKF bindende

  • Trinmål bindende

  • Beskrivelser vejledende / bindende

  • Læseplan vejledende / bindende

  • Synoptiske oversigter x 2

  • Undervisningsvejledning


L re plan

Styrket

faglig-

hed

LÆRE-plan

  • Signalement

  • Fagets formål

  • Slutmål / CKF

  • Trinmål

  • Beskrivelser

  • Læseplan


Ny lov

  • Læreplanen

  • er bindende for undervisningen og anvendes, når man

    • planlægger undervisningen – progression og kontinuitet

    • vælger undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder

    • fastlægger læringsmål for (grupper af) elever

    • foretager løbende evaluering, testning og vurdering - herunder afsluttende prøver

    • samarbejder med elever og forældre.


Styrket

faglig-

hed

Slutmål og trinmålSlutmål og trinmålFælles nationale mål for, hvad undervisningenskal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder – ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Undervisningsmål


Slutm l

Styrket

faglig-

hed

Slutmål

- de langsigtede mål

- pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.

Trinmål

  • de kortsigtede mål

  • planlægning og evaluering, dialogredskab.


Fra delm l til trinm l

Styrket

faglig-

hed

Fra delmål til trinmål?

  • Principielt uændrede.

  • Eksempler (”, fx …”) fjernet eller helt eller delvis ændret til: ”så som”, ”bl.a.”, ”herunder” o.l.

  • Ændringer i fags udstrækning: engelsk - samfundsfag - historie - biologi - geografi?

  • Dansk (læsning).


  • Beskrivelseraf udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål

    • Kriterier for valg af indhold. Hvad skal prioriteres? Hvad bør ikke undlades?

    • Planlægningsværktøj for lærere. Redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb.

    • Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at fremme målopfyldelsen? Fagets progression, didaktik og arbejdsformer.

    • Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov – undervisningsdifferentiering.

Styrket

faglig-

hed


  • Læseplaner

  • Angiver indholdet i undervisningen.

  • Eleverne arbejder med at …

  • aktiviteter / færdigheder

  • Undervisningen omfatter især …

  • stof / kundskaber

Styrket

faglig-

hed


  • Læseplaner

  • Redigering:

  • Overensstemmelse mellem hovedområderne

  • i mål, beskrivelser og læseplan.

  • Alle fag har forløb / progression.

  • Systematik.

Styrket

faglig-

hed


  • Undervisningsvejledning

  • Særlig indholdsfortegnelse.

  • Eksisterende tekster bevares / justeres, redigeres.

  • Evt. ændringer i faget – udstrækning etc.

  • Fagets hovedområder og progression.

  • Undervisningsdifferentiering.

  • Evaluering.

  • Specialundervisning.

  • Kernefaglighed (nogle fag). Kompetencer (andre).

  • Sikkerhed, tilsyn (fysik/kemi, sløjd, idræt).

Styrket

faglig-

hed


  • 4.

  • Hvad kan Fælles Mål anvendes til?

  • Undervisning og dialog.

  • Planlægning og samarbejde.

  • Gennemførelse af undervisningsforløb.

  • Differentiering.

  • Evaluering.

Ny lov


F lles m l anvendes til

Styrket

faglig-

hed

Fælles Mål anvendes til

  • Planlægning

  • Samarbejde

  • Dokumentation

  • Differentiering

  • Evaluering

  • Dialog

  • Gennemsigtighed og åbenhed.


Fælles Mål – som redskab

Undervisnings-differentiering

Fælles

nationale mål

og

Fælles

kommunale

indholds-

angivelser

Information

Dokumentation

Evaluering

Dialog

Gennemsigtighed

og åbenhed

§ 13 og 18


Undervisningens tilrettelæggelse

§ 18, stk. 1 og 2:

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af

undervisnings- og arbejdsformer, metoder, under-

visningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve

op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer

til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og

klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger

undervisningen, så den rummer udfordringer for

alle elever.


§ 18, stk. 3 og 4:

I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangs-

prøver, skal undervisningens indhold fastlægges

således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne

kan opfyldes.

På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer

og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der

søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under

hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejds-

former, metoder og stofvalg skal i videst muligt

omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og

eleverne.


Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrette-læggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.

En undervisning, der bygger på undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver.

Fra udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i 1992-93

og Fælles Mål vejledninger


Undervisningsmål - læringsmål

  • Mål for undervisningen - i klassen, på holdet.

  • Hvad man kan forvente, elever almindeligvis kan og ved.

  • Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på.

  • Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål.


Holddannelse 1

Holddannelse(1)

Holddannelse for 8.-10. klassetrin - uændret.

Holddannelse for 1.-7. klassetrin kan ske, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar, er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen – jf. § 13, stk. 2 – kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.


Holddannelse 2

Holddannelse(2)

Hvis den løbende evaluering indgår i grundlaget for holddannelse, kan den inden for det enkelte fag kun omfatte dele af et fags stofområder og kun ske for kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder, eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever.

En sådan holddannelse kan ikke ske forud for et skoleår. Klassen skal fortsat være den fælles ramme for elevernes undervisning. I mere end halvdelen af tiden.


Evaluering

§ 13.1:

Elever og forældre skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen.

§ 44.2:

Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretningen af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.


Evaluering

§ 13.2:

Som led i undervisningen skal der løbende

foretages evaluering af elevernes udbytte.

Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

I den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål (læringsmål) på vejen mod de fælles mål (undervisningsmål)!


Den l bende interne evaluering
Den løbende interne evaluering

  • Undervisningsmål og læringsmål.

  • Mål og evaluering hænger sammen.

  • Dokumentation, fx logbog og portfolio.

  • Skriftlighed.

  • Synlighed, dialog (lærer/elev, lærer/lærer, ledelse/lærer, skole/hjem).

  • Standpunktsmeddelelser og karakterer

    (kun 8.-10. kl. og prøvefag).

  • KIF - ”Kvalitet – Inspiration – Faglighed”

    - tidligere: ”Kvalitetsudvikling I Folkeskolen”.


  • 5.

  • Projektplan.

  • Udsendelsesplan.

  • Hjemmeside.

  • Nyhedsbreve.

  • Evalueringer.

Ny lov


Nye faghæfter - 25

Dansk og matematik

Elevernes alsidige personlige udvikling

Børnehaveklassen

14 obligatoriske + 2 tilbudsfag

3 obligat. emner + 2 tilbudsfag

14 små valgfag (kun på nettet)

NB.Geografi


Uvm s information om ny lov
UVM’s information om ny lov

  • Nyhedsbrev 1 – marts 2003

  • Nyhedsbrev 2 – maj 2003

  • Nyhedsbrev 3 – juni 2003

  • Nyhedsbrev 4 – nov. 2003

  • Undervisningsministeriet: www.uvm.dk

  • Folkeskolen: us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen


Ny hjemmeside

med

Fælles Mål

www.faellesmaal.uvm.dk





Midtvejsevaluering 2004

Er de nye mål for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?

Skal der ske en løbende justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer?

Slutevaluering 2007

Jf. aftaletekst ved folkeskoleforliget og regeringsgrundlag II


  • Hvordan er kommunens

  • overordnede strategi for implementering

  • af Fælles Mål?

  • I hvilket omfang har kommunen valgt at ophøje de vejledende tekster til egne bindende tekster?

  • Hvor er der evt. foretaget ændringer og hvorfor?

  • Er der særlige lokale forhold eller problemer ift. de enkelte fag og de faglige tekster? Ikke mindst trinmålene?

  • Undervisningsmaterialer?

  • Efteruddannelse?


  • Hvordan udnyttes Fælles Mål

  • i skolens hverdag?

  • Har skolen en overordnet strategi for arbejdet med Fælles Mål?

  • Hvilken rolle spiller skoleledelsen?

  • Har skolebestyrelsen været inddraget i processen?

  • Fælles Mål i den enkelte lærers planlægning, tilrettelæggelse og evaluering?

  • Fagteam og klasseteam?

  • Lærer og elever, løbende evaluering, § 13?

  • Skole-hjemsamarbejdet?

  • Undervisningsmaterialer? Efteruddannelse?

  • Fagenes trinmål?


  • 6.

  • Udviklingsområder.

  • ”En skole i bevægelse”.

  • PISA.

  • Kernefaglighed.

  • EVA.

Ny lov


En skole i bevægelse

2003 – 2007

25 mio. kr.

Ny hjemmeside:

http://us.uvm.dk/grundskole/folkeskolen

/enskoleibevaegelse


Udviklingsprogrammet en skole i bev gelse
Udviklingsprogrammet”En skole i bevægelse”

  • Udvikling af naturfag

  • Prøve- og arbejdsformer

  • En mere sund livsstil

  • Tryghed for alle

  • Fritid med fællesskab og udfordringer

  • Flere aktive forældre

  • Lokale løsninger.


Pisa programme for international student assessment
PISAProgramme for International Student Assessment

  • Læsning - 2000.

  • Matematik - 2003.

  • Naturfag - 2006.

  • Personlige og sociale kompetencer(CCC).

32 deltagende lande - DPU + SFI + AKF


Evaluering i folkeskolen danmarks evalueringsinstitut eva
Evaluering i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

  • Selvevaluering - to kommuner.

  • De afsluttende prøver.

  • Den internationale dimension.

  • Engelsk – om indhold, organisering og vilkår.

  • Engelsk – mål og resultater (international undersøgelse).

  • Idræt.

  • Undervisningsdifferentiering.


Kernefaglighed
Kernefaglighed

  • Kompetencer og matematiklæring, 2002.

  • Fremtidens danskfag, 2003.

  • Fremtidens sprogfag, 2003.

  • Fremtidens naturfaglige uddannelser, 2003.

  • Fremtidens uddannelser – den ny faglighed og dens forudsætninger, 2004.

    http://nyfaglighed.emu.dk



K I F

Kvalitet – Inspiration - Faglighed


NB!

Denne powerpoint-præsentation har dannet grundlag for en landsdækkende Fælles Mål formidlingskampagne i marts og april 2004, som blev gennemført af Undervisningsministeriets Folkeskolekontors konsulenter.

De enkelte ”slides” hænger ofte sammen med andre, og det skal understreges, at de er benyttet i en konkret sammenhæng på et bestemt tidspunkt.

Helle Beknes - Birte Hasner - Nina Nielsen - Birgitte Warming - Steen Harbild


ad