Hvilke forhold gør sig gældende på arbejdsmarkedet , når man er spastiker ?

1. Hvilkeforholdgør sig gældendepåarbejdsmarkedet, når man erspastiker? Professor, ph.d., Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School

2. Forskningsfokus: Mødet mellem mennesker i organisatoriske kontekster (fx i velfærdsstatens institutioner, på arbejdspladsen etc.) Grupper: Borgere med sociale/sundhedsproblemer, der er svære at klassificere, fx arbejdsløse, overvægtige, MUS-patienter, handicappede. Borgere, hvis situation – og krop - falder mellem herskende kategorier Metoder: Interview, observationsstudier samt dokumentanalyse Teori: Forskning, der fokuserer på klassifikationsarbejde, identitetsprocesser, magt og ‘sociology of the body’ Mitgenerelleforskningsfokus, valgafmetoderogteori

3. et godt forskningsteam (Rasmus, Charlotte, Maria og et hav af transskribenter) • et godt samarbejde med Ludvig og Sara Elsass Fond, Helena Elsass Center og Spastikerforeningen • de 14 personer med cerebral parese, der lod sig interviewe • til deres kolleger og ledere på de 13 arbejdspladser Hvader nu det for en?- Taktil…

4. Kapitel 3: Når funktionsbegrænsninger bliver til handicap Kapitel 4: Grænser for rummelighed og forskellighed Kapitel 5: En hånd eller en stok? Den praktiske håndtering af handicap Kapitel 6: Omsorg på arbejdspladsen: Forældre-barn-relationer Kapitel 7: Tvivl og skepsis: Konsekvenser af handicappets synlighed Kapitel 8: At håndtere det fremmede: Transvestitter, homoseksuelle, blondiner og indvandrere Kapitel 9: At kunne joke og have en ”sund indstilling” til humor Hvad fandt vi? Indholdsfortegnelsen for de syv analysekapitler

5. ‘He flirts and he charms: He doesn't realize he is disabled’. Renouncing masculinity in Danish work organisations. I review hosGender, Work & Organization GENDER Caring for the disabled employee: Child rhetoric among managers and employees in Danish work organisations. Præsenteretpå ASA i august ogindsendttilWork, Employment & SocietyCARE Humorous interaction: The function of jokes in work environments. Target journal: Sociology (den arbejderjegpåidissedage) HUMOR Odd bodies at work: Recounting otherness among colleagues and managers in Danish work organisation. I review hosHuman Relations OTHERNESS Mine senestepublikationer- Studietblevpåbegyndt primo 2013 ogeriafslutningsfasen

6. Hvilken betydning har en anderledes krop for interaktionen mellem medarbejdere, ledere og den handicappede på danske arbejdspladser? Forskningsspørgsmål

7. Symbolsk interaktionisme • Kropssociologi • Organisationssociologi Teoretisk inspiration

8. Interviews på 14 danske arbejdspladser: • 14 medarbejdere med cerebral parese (spastisk lammelse (4 kvinder, 10 mænd) • 43 kolleger (18 kvinder, 25 mænd) • 19 ledere (7 kvinder, 12 mænd) Deltagerobservation på to af arbejdspladserne (tre uger hvert sted) Data

9. Beskrivelserafhvordan de handicappedemedarbejdereoplevedederesarbejdssituation, ogmodsat • hvordanledereogkollegeroplevede at have en handicappetmedarbejderansat/somkollega • Alle interview blevkodetiNvivo 10 Fokus i interview og databearbejdning

10. Jeg er meget opmærksom på, at den, jeg opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke? Selvom jeg er ligeglad, altså (Aage, kollega) Den insisterendeanderledeskrop…og den ‘andens’ perspektiv - Mead

11. Pia (kollega): Jeg tror slet ikke, han har opdaget, at han selv er handicappet. Han flirter og han charmer, selv os gamle nisser [griner]. … Han siger også det der med, ”jamen jeg kan selv”. … Interviewer: Hvorfor tror du, at han har det sådan, at han kan selv, at han ikke vil hjælpes? Pia (kollega): Jeg tror godt, han vil være normal og betragtes som normal og ikke have den der omsorg. Vi sad faktisk engang her nede i haven og røg og hyggede os tøser, Mette, Helle, jeg og Jens [den spastiske kollega], hvor det er fredag og der er sgu gået lidt fredagsstemning i at sidde dernede, og der blev selvfølgelig snakket om, om han ikke skulle ud og score nogle damer og alt det her, ikke? Og der kan man også se puha, så bliver han også sådan, jeg tror rigtig gerne han kunne tænke sig det der med at være normal. Køn og krop på arbejdsmarkedet - I - Illustrative citater

12. Mit forskningsfokus: kompensationsstrategier for mandlige handicappede Mine fund • Stereotypisk mandlig opførsel (at være effektiv, fokuseret, tilbagetrukket) opfattes med inddragelse af kvindelige værdier og fortolkes som ustabilitet og følelsesmæssig ubalance • Den handicappede antages pr. automatik at have brug for (mere) hjælp end blot hjælp til at udføre en arbejdsopgave • At være handicappet kan ikke forenes med maskulinitet • Den handicappedes håndtering af de dilemmaer, der skabes af handicappet ved at tilegne sig en stereotypisk forstået kvindelig opførsel (dele personlige historier, være ekstra ”sød” og snakkende etc.) Køn og krop på arbejdsmarkedet - II- Mit forskningsfokus og -bidrag

13. Forældre ansvar Christian, hvorfor går du nu rundt efter den bakke der, for du ved jo godt, at du er helt ødelagt, når du kommer tilbage”, så siger jeg: ”Så lad være, du skal ikke gøre det. Det er ikke dig, der skal gøre det”. ”Nej, men jeg vil jo gerne hjælpe”. ”Ja, men det kan jo ikke nytte noget, at du er helt ødelagt, når du kommer hjem hver dag, fordi du giver dig til noget, som du ikke skal. For du kan jo ikke holde til det”. Og den har han…Tidligere kunne han ikke sige nej til noget. Det kan han godt i dag. Og det har han fået det bedre af. Det synes jeg (Ruth, kollega) Vi har det der moderinstinkt, ikke? Han skal lige beskyttes lidt…fordi han er så lille og sød (Ida, kollega) Kæledækken og den søde og rare dreng Altså, man kan godt kalde ham kæledækken, ikke? …Vi har det her omsorgsgen, der ikke bliver brugt til fulde der hjemme (Carina, kollega) Han har jo sit væsen med sig. Det har han. Han er en sød og rar dreng, og det gør jo også, at vi har omsorg for ham. Vi vil gerne hjælpe ham og sådan noget (Brian, kollega) Omsorg: At være stedets token (maskot) - I-Illustrative citater

14. Mit interaktionsfokus • De subtile ”(ill)-treatment”-mekanismer i organisationen (meget inspiration fra især analyser om token i org) Mine fund • Medarbejdere og ledere glider automatisk ind i en subtil, ikke-intenderet omsorgsrelation, der afkræver ”barnets” reaktioner • CP-medarbejderen er nødt til selv at påtage sig maskottens rolle, hvis han/hun skal være en forventelig (interaktions)partner • Maskottens rolle implicerer dog en række problemer, da denne rolle ikke er sammenfaldende med en klassisk vurdering af at være en dygtig medarbejder Omsorg: At være stedets token (maskot) - II- Mit forskningsfokus og -bidrag

15. Jokes og humor løser akavede situationer Lotte, kollega Han er meget selvironisk, og det er også enormt befriende, faktisk. Jeg kan huske, at det i starten gør, at man selv lynhurtigt får et afslappet forhold til handicappet Troels, kollega Han er god til at have højt humør omkring det, der foregår, hvis han fx skvatter eller et eller andet. Det kan der jo være mange årsager til, men han er god til at have en god facade, og han er god til at grine ad det, hvilket gør det nemmere for os andre at takle det. Så undgår man de der akavede situationer, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal sige…Det synes jeg er en meget sund indstilling Humor og akavede situationer - I- Illustrative citater

16. Jokes og humor skaber dog også problemer Rita, CP-medarbejder Efter at jeg har fået mere ro på, så kan jeg bedre magte alle de der jokes, end jeg kunne tidligere…hvor jeg ikke har kunne tåle lige så mange [jokes] Jacob, CP-medarbejder Det skal heller ikke være sådan ”Åh, nu kommer Jakob, og nu skal jeg passe på, hvad jeg siger”. Fordi der er meget forskel på, hvordan jargonen er rundt omkring, og det skal jeg jo også lige vænne mig til. Så det kan ikke nytte noget, at jeg sætter himmel og jord i bevægelse pga. en bemærkning Humor og akavede situationer - II- Illustrative citater

17. Mit forskningsfokus: Humor som et interaktionsfænomen (på linje med flere af de omtalte studier) Mine fund: • Den lattermilde interaktionsform er ikke så hyggelig, som den umiddelbart tager sig ud • Humor kan løse op for den akavede situation for ledere og medarbejder uden CP, men den humoristiske interaktionsform skaber (og forstærker) også problemer for CP-medarbejderen • Arbejdspladsens krav om en udadvendt, jokende indstilling til sig selv og sin (akavede) situation er et krav man ikke normalt stiller til andre medarbejdere Humor og akavede situationer - III- Mit forskningsbidrag

18. Aage, kollega Jeg havde meget fokus på mine egne anstrengelser for at abstrahere fra handicappet. At sige: ”Det er Bent, jeg snakker med, men ikke en handicappet”. … Hvis jeg møder noget, der er unormalt, så har jeg meget travlt med ligesom at overbevise mig selvom, at…. Hvordan skal man formulere det…? Egentlig rager det mig ikke, jeg er komplet ligeglad, men jeg er meget opmærksom på, at den, jeg så opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke? Selvom jeg er ligeglad, altså. Det er det samme som at møde en transvestit, som man skal snakke med: Bare at sidde og fokusere på, at det ikke er det, det handler om, men det er det, det handler om, ikke? Selvom man er ligeglad med at vedkommende er transvestit. Man snakker bare om et eller andet, ikke? Men…jeg ved ikke om det giver nogen mening. Den insisterende anderledes krop - I-Illustrativt citat

19. I interviewene associerer ledere og kolleger til Minoritetsgrupper med funktionsbegrænsninger: Personer med fysiske eller mentale handicap, fx personer med Aspergers syndrom, autisme, blinde, hørehæmmede, psykisk syge, kræftramte, m.m.; dvs. personer med en funktionsbegrænsning Minoritetsgrupper uden funktionsbegrænsninger: Personer uden fysiske eller mentale handicap, fx rødhårede, kriminelle, transvestitter, homoseksuelle, blondiner, indvandrere; dvs. personer, der har det til fælles, at det udelukkende er CP-kollegaens fremmedartethed, der muliggør associationen Den insisterende anderledes krop – II

20. Phillip, CP-medarbejder Jeg plejer at sige, at det at have et handicap, det er som at være kendt, bare uden alle fordelene. Forstået på den måde, at jeg vækker opsigt, når jeg går i bybilledet … Og nogle dage så generer det ikke, at folk sådan lige vender sig om og kigger på én: ”Gud, hvad er det, der kommer der og larmer lidt eller går anderledes?” Mens andre dage, der generer det. … Man har bare ikke overskud til alle de stirrende blikke…Det er derfor, at billedet med at være kendt er rigtigt, bare uden fordelene. Det er et meget rammende billede. Fordi at det der med at være kendt, forestiller jeg mig uden at være det, det er noget med at have bevågenhed, uanset om du gider eller ej og i alle tænkelige situationer. Og det er den virkelighed, som vi har; os, der har et synligt handicap i hvert fald. Den insisterende anderledes krop - III-Illustrativt citat

21. Mit bidrag er at videreudvikle den forskning, der fokuserer på den anderledes fysiske krop – med særlig interesse for ’den andens’ blik Mine Fund: • Ledere og kollegers sammenligninger med homoseksuelle og transvestitter, der som grupper – arbejdsmæssigt set – intet har tilfælles med spastikeres arbejdssituation, peger på, hvor fremmedartet og fremmegørende en anderledes krop er i ‘den andens’ blik. Det eneste disse omtalte minoritetsgruppe har tilfælles med den fysisk handicappede kollega, er, at de alle tilhører kategorien ”other”. • Der er derfor brug for mere forskning, der tager kroppen – i al dens materialitet – seriøst og viser, hvilke ”othering” praksisser, der knytter sig til medarbejdere (eller klienter/patienter) med anderledes kroppe Den insisterende anderledes krop - IIII- Forskningsbidrag

22. CP-medarbejderens anderledeshed lader til at være et meget insisterende fænomen på arbejdspladsen, der kræver et stort arbejde hos kolleger og ledere at forholde sig til. Min undersøgelse har aktiveret en række store forskningsområder i sociologien og organisationsteorien som køn, ulighed, normalitet og mestringsstrategier, og undersøgelsen viser, at mange af de anvendte leder-/kollega-strategier er problematiske: • Feminisering af den handicappede (gender-artiklen) • Barnliggørelse af den handicappede (care/token-artiklen) • Latterliggørelse af den handicappede (humor-artiklen) • Ignorering af den handicappedes anderledeshed (otherness-artiklen) Konklusion

23. Forhold Jer til medarbejderens anderledeshed Politik er godt – men omtanke er bedre Gør rammerne klare Find de permanente og kollega-uafhængige løsninger Vær opmærksom på omsorg og undgå barnliggørelse Vær opmærksom på jokes – er de altid sjove? Anbefalinger til virksomheder

24. Vær tålmodig – dit handicap træder i baggrunden med tiden Gør opmærksom på dine behov – du er ikke til besvær Overvej din rolle – kommer en ekstrovert, jokende, barnlig rolle til at forstyrre relationen til kolleger og ledere? Anbefalinger til CP-medarbejdere