Analyse af læremidler

1. Analyse af læremidler Læring og læringsressourcer 13. nov. 2012

2. Program 13. nov. • Siden sidst • Oplæg: Procesorienteret analyse • Herunder lille øvelse • Oplæg: Læsbarhed, læselighed, læseværdig • Endnu en analyseøvelse • Oplæg: Multimodalitet i læremidler • Analyse af selvvalgt læremiddel • Evt. vejledning

3. Spørgsmål: • Hvilke kriterier anlægger I ved valg af nye læremidler/-ressourcer • Hvor godt skal man kende et læremiddel for at kunne anbefale det til en konkret undervisningssammenhæng? • Lærer man bedre med multimodale læremidler? • Hvordan udvikle et fælles sprog omkrig læremidler til analyse, vurdering og udformning af strategier i forhold til at bruge læremidler i praksis og herigennem udvikle denne?

4. Hvilke læremidler og hvordan vurdere?

5. Procesorienteret analyse • Kan man undersøge læremidlets værdi for praksis uden at læremidlet nødvendigvis bruges i praksis?? • Formål: • At udvikle et fagsprog om og professionel forståelse af læremidlers anvendelighed og brugbarhed

8. Sociokulturelt læringssyn • Individet lærer i interaktion med konkrete fællesskaber i et foranderligt samfund • At kunne agere i situerede praktikker • Sproget er centralt • At kunne anvende digitale og fysiske artefakter til kommunikation og læring (finde, bearbejde og anvende) • Læringsaktiviteter med et bevidst kritisk perspektiv • Mening skabes i menneskets dialog med artefakter i sociale praktikker • Lev Vygotsky, Lave & Wenger, m.fl

9. Fra lærebog til vidensportal

10. Men giver det bedre læring? Glenn-Egil Torgersens forskning viser at elever lærer bedst med tekst… Et multimediavirkemiddel som ga dårligere læringsutbytte en tekstlesing, var et der en kommentator ga informasjon fra et relevant åsted. (Foto: Rikssamlingsstriden (år 800-1270 e.Kr., Norsk Historie del 2, Universitetet i Bergen, NRK, 1990) Problemet med multimedia er eit utall både eldre og yngre lærarar som er heilt uvitande til korleis det skal brukast. Har nok av døme på lærarar som må ha hjelp til å t.d. opne ein PP-presentasjon eller i det heile å slå på PC-en.

11. Hvad skal eleven lære? (vidensdimensionen) • Hvordan skal eleven lære det? (læringsdimensionen) • Hvordan skal undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres? (undervisningsdimensionen) Læremideldesign (Re)didaktisering Undervisningsdesign

12. Tekstøvelse • Indscan s. 48 i Ny Prisma • Vurdér tekstens læsbarhed for elever i 7. klasse • Hvad har betydning for elevernes udbytte af en tekst? • Kort opsamling

13. Læselige, læsbare og læseværdige

14. En interaktiv læsemodel

16. Tekstgenre og organisation • Med hvilket overordnet formål er teksten skrevet? • Er teksten organiseret på en hensigtsmæssig måde? • Støttes eleven gennem metakommentarer i at kunne begå sig i læremidlet og forstå det hun læser?

17. Faglig sprogbrug • En fagtekst er karakteriseret ved at have mange tekniske begreber, definitioner, nominaliseringer*, et formelt sprog og passivkonstruktioner • * at verber (aktiviteter) laves om til substantiver (fænomener)

18. Teknikalitet • Fagbegreber: generelle (befolkning), abstrakte (politisk system)nominaliseringer (betydningsdannelse) • Taksonomier (hierarkier, kategorier) • Førfaglige ord: udtryk som antages at høre til læserens almene viden • Passivkonstruktioner

19. Eksempel • Hensigtsmæssig opstilling af teksten har stor betydning for modtagerens forståelse og udbytte af indholdet

20. Kohæsion • Syntaks • Tema-rema • Konjunktioner • Referencekoblinger

21. Eksempel • Definition af religion Begrebet religion er meget komplekst og kan ikke defineres endeligt og kortfattet. Overordnet kan religion dog defineres som et postulat om, at der findes en oversanselig verden, som man kan kommunikere med gennem eksempelvis bøn, meditation og ofringer. Der er tre hovedkilder til studiet af religionerne • Handlinger • Billeder • Tekster Religionsudøveren påstår, at han eller hun kommunikerer med en anden og usynlig verden gennem de handlinger vedkommende udfører, de billeder der tilbedes eller de tekster der læses og reciteres. Religionerne indeholder med andre ord fysiske, visuelle, auditive og intellektuelle aspekter. Desuden er religion forankret i en kultur og en tradition, som den både er med- og modspiller til. Hermed er det også sagt, at religionen og dens udtryk er foranderlige over tid og sted. Fx udfoldes hinduismen forskelligt i Indien og Danmark, ligesom kristendommen i Sydafrika er forskellig fra europæisk kristendom. Hvad er religion? Fra Religionsportalen Poul Storgaard Mikkelsen

22. Andre repræsentationsformer end tekst Læselighed

23. Multimodalitet • Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen, har vi at gøre med en multimodal tekst. • Kræver intertekstuel læsekompetence • Modal affordance: forskellige modaliteter er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre

24. Multimodal læsning • En kognitiv tilgang til multimodalitetsbegrebet • Multimodalt udtryk: ”ord” og ”billede” i samme repræsentation • Multimodal læring: at kunne skabe mentale repræsentationer fra ord og billeder • Multimodal undervisning: præsentation af ord og billeder for at skabe læring The Cambridge Handbook of Multimedia Learning redigeretaf Richard Mayer

25. Reception af multimodale udtryk • Multimodalitet fungerer som mange transparente lag i et udtryk • Let at se at et udtryk er multimodalt • Mere kompliceret at afgøre hvilke modaliteter der er virksomme i teksten…. • Hvilke modaliteter er virksomme(meningsbærende) i netop denne kontekst? • Web 2.0-fortællinger kræver høj grad af multimodal literacitet

26. Semiotisk fortolkningspraksis er kulturelt og socialt bestemt • Selvom tingene ”bare” er der, fortolker vi f.eks. relationer mellem genstande på billedet på bestemte måder (afstand, interaktion, m.m.) • Vores fortolkning er ”kulturlig”, ikke naturlig og åben Hver ”modus” har sin udtryksformVisuel kommunikation dominerer i stigende grad over den verbale

27. Ehris interaktive læsemodel i multimodalt perspektiv Medialiseringen af samfundet Modaliteternes affordances, sammensætning og placering Overvågning af egen forståelse af multimodale udtryk (jvf Pisa 2009) Mange nye genrer opstår via teknologisk udvikling Læse-konventioner (læseretning, scrolle, navigation og links) … samt billeder, film, musik og lyde og multimodale udtryk Semiotisk overarbejde! Mange udtryksformer

28. Skellet mellem entydig og flertydig multimodalitet Roland Barthes skelner mellem to basale måder at kæde sprog og billede sammen på: uddybning(elaboration) og udvidelse (extension).

29. Sammenhæng mellem tegnelementer

30. Opgaver

31. Opgaver • Bråten omkring læsemotivation • følgende komponenter synes at være særligt vigtige: • forventning om mestring • indre motivation • mestringsmål • Man kan altså spørge: Er opgaverne udformet på en måde så eleverne motiveres til at gå i gang med opgaven?

32. Læserposition • I hvilken udstrækning lægger læremidlet tekster og stof tilrette på en måde, så det appellerer til læseren – fx ved at inddrage eller henvise til dennes hverdagsviden og forforståelse? • I hvilken udstrækning henvender læremidlet sig gennem sine sproglige valg direkte til læseren? Er der fx direkte ’du’-henvendelser? I hvilken udstrækning og evt. hvordan anvendes deixiske udtryk (du, I, vi osv.) til at pege og udpege i teksten? • Er der forskelle i henvendelsesformen i de forskellige læremiddeltekster (fx forord, indledninger og andre metatekster og de beskrivende og forklarende tekster)? • Inkluderes eller ekskluderes læseren af teksten? Hvordan?

33. Hvad skal analysen bruges til?

34. Analysér et læremiddel/-ressource • Foretag en analyse af et læremiddels tilgængelighed • Hvilke værktøjer har du brug for at udvikle i relation til din funktion som vejleder på læringscentret?