Ungdomsskolen i krydspres Et erhvervsperspektiv

1. Ungdomsskolen i krydspresEt erhvervsperspektiv Lars Goldschmidt DI

2. Disposition • Min baggrund • Hvad kan vi leve af? • Uddannelsespolitiske udfordringer • Reformudfordringer • Tillid • Ny Nordisk Skole

3. Oplevet værdi i en foranderlig verden • Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden • I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform • Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft • KK = S * Rb * Rs / O • Snedighed • Rammebetingelser • Råstyrke • Omkostninger • Sammenhængende dele af værdikæden

4. At skabe oplevet værdi • Forståelse af hvad andre der er forskellige fra dig selv kan tillægge værdi • Mestring af de processer hvormed du skaber værdi sammen med andre der er forskellige fra dig selv • Prioritering af at andre og deres oplevelse har betydning • Forståelse af at en del af fagenes mening er at de kan anvendes • Mestring af fagene i en anvendelsessammenhæng • Løsning af opgaver der ikke er løst før • Det hjælper ikke at metoden er rigtig hvis det resultat der ender hos den anden er forkert

5. I konkurrence med andre over hele verden der er meget dygtige • Fremragende faglighed • Fuld udfoldelse af den enkeltes potentiale • Flid • Begejstring og kampgejst • At gøre hvad der skal til ikke kun hvad man skal • Ro i egen identitet og kompetence

6. På basis af viden fra hele verden • Voldsom produktion af ny viden • Større produktion af vrøvl • Verifikation af at viden er viden • Introduktion af ny viden i rigide videnmiljøer • Forny eller forsvind

7. Forny eller forsvind • De globale forandringsdagsordner • Klima • Urbanisering og demografi • Knappe ressourcer økonomiske og materielle • Nye markedsbalancer • Voldsom global viden- og kompetenceproduktion • Skaber marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle

8. Efterspørgsel efter arbejdskraft • ”Diciplinfaglige”, sociale, personlige og motoriske/kropslige kompetencer • Alle fag og uddannelser men nogle mere end andre • Begejstrede medarbejdere, der gør det der skal til i en turbulent virkelighed • Medarbejdere der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed • Stigende efterspørgsel efter flerdimensionalt kompetente medarbejdere • Faldende efterspørgsel efter lavt eller endimensionalt kompetence medarbejdere • Markant underskud af teknisk, naturvidenskabeligt, og sundhedsvidenskabeligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer

9. Behov for faglært kompetence i vidensamfundet • Hvis Danmark ”lykkes” vil der være fortsat høj efterspørgsel efter medarbejdere med faglærte kompetencer i de eksporterende erhverv, fordi faglært kompetence er central i transformationen fra ide og teoretisk viden til de fysiske produkter og den service der udløser betaling fra kunderne

10. Værdikæder – fra ide til produkt Maskinindustri • Ide – koncept – design – prototype – testserie – massetilpasning – masseproduktion – bottom of the pyramid produktion Medicinalindustri • Ide – laboratorieudvikling – test – myndighedsinteraktion – pilot produktion – opskalering – masseproduktion under patentbeskyttelse – masseproduktion efter patentudløb Byggeri • Ide – tegning – detaljeret design – konstruktion – idriftsætning – drift – nedtagning Underholdning • Ide – organisering – produktion - formidling

11. Begejstring? • Glæde ved mål og proces • Oplevelse af betydning og potens • En social følelse, der kan rive med/forføre • Opbygges af sejre efter modstand • Smerteundertrykkende • Bemyndigende refleksiv begejstring

12. Loyal civil ulydighed • At gøre det der skal til ikke kun det man skal • Forudsætter værdi og målfællesskab • Kræver bemyndigelse i fredstid • En særlig dansk kompetence

13. Skandalen • 15 – 17% funktionelle analfabeter efter 9. • Mange af de øvrige kunne være nået meget længere • Liden eller ingen anvendelsesorientering af fagene • Lav prestige af de professionelle og deres arbejde • Utallige regelændringer med lille virkning

14. De unges veje i uddannelsessystemet

15. Veje til begejstring i ungdomsuddannelserne • Hver tredje ung går den lige vej • Dem, der gennemfører, bruger 1½ år ekstra • 10. klasse, ekstra ud., flere grundforløb mm. • Dem, der ender uden, tilbringer 2 år i en ungdomsuddannelse • Ca. 6 milliarder på ekstra tid (Rapport om veje og omveje i ungdomsuddannelserne udarbejdet sammen med AErådet) • Begejstring er noget man arbejder sig til! • Flere sejre, færre nederlag, større krav, mere vildskab, bedre eksempler

16. De unge søger mod de gymnasiale uddannelser

17. Færre får en erhvervsuddannelse

18. Mangel inden for bestemte områder

19. Behovet på fremtidens arbejdsmarked

20. Erhvervskompetencegivende uddannelse til alle • Bedre brug af alle eksisterende tilbud for at gøre de 25% og henviste kontanthjælpsmodtagere uddannelsesparate • Kommunalt ansvar for uddannelsesparathed • Behov for ungdomsuddannelseskommission • Fleksuddannelse for 3-5% af begrænset betydning • Svært at forestille sig erhvervskompetenceperspektiv

21. Overgangsuddannelse • Flere unge skal være uddannelsesparate efter 9. klasse - og der skal sættes tidligere ind, så flere kan blive klar. • Der skal være differentierede adgangskrav på ungdomsuddannelserne - så det står klart, hvad det kræver at blive student, industritekniker eller frisør. • De unge, der ikke er klar, skal have et målrettet tilbud, så de kan blive klar. • Der skal laves en samtænkning af de eksisterende tilbud såsom 10. klasse, produktionsskoler, efterskoler mv. • Tilbuddene skal målrettes den enkelte, der samstykker forløb i alt fra et halvt til to år. • Overgangsuddannelsen er udgiftsneutral, hvis adgangen til 10. klasse begrænses til dem med behov

22. Skolereformerne som radikal forandring • Skandalen er skabt i det nuværende samspil mellem skole, forvaltninger, forældre og det øvrige samfund • Den danske skole har i international sammenligning gode ressourcer og kan ikke forvente at de vokser væsentligt • Der er ingen mulighed for at løse udfordringerne med mere af det samme – alle skal ændre adfærd • Der er et potentiale i bedre brug af eksisterende viden, teknologi, samarbejdsrelationer og netværk • De eksisterende rammer for arbejdstilrettelæggelse er blevet ophævet • Hvis skolereformerne implementeres som regnearkøvelse vil de gøre mere skade end gavn Skolereformerne og arbejdstidsaftalerne konstituerer radikal forandring der i den grad kræver ledelse og medledelse

23. Tillid • Tillid dannes i relationen mellem den enkelte og arbejdspladsens øvrige aktører, - ledelse og kolleger og forekommer som gensidige positive forventninger om, at den anden part handler med forståelse for ens egne synspunkter og behov (Arbejdsmiljørådet) • Begrundet tillid • Værdi- og målfællesskab • Viden om kompetencer og ressourcer hos modparten • Erfaringer med handlinger hvor svigt havde været lettere • Tillid i ledelse bør være begrundet

24. Hvad er Ny Nordisk Skole • En tillidserklæring til de professionelle og alle andre interessenter i 0 – 18 års perspektivet • En opfordring til at tage udviklingen af institutioner og arbejde i egne hænder • Et opråb om nødvendighed • Et tilbud om en fælles referenceramme • 350 institutioner har tilkendegivet at de vil være med

25. Tillid til professionelle • Kan man forvente at en socialrådgiver vil stramme arbejdsmarkedspolitikken? • Kan man forvente at en folkeskolelærer vil samarbejde med en socialpædagog? • Hvordan spiller embedsmandsidentitet sammen med professionsidentitet?

26. Det kan kun gøres af de professionelle i ”frontlijien” • Kvaliteten skabes i mødet med de unge • De professionelle kan meget men har potentiale der ikke udnyttes • Det er fællesskabet der kan bryde med en fastholdende praksis • Lovgivning/reformer kommer til kort hvis de professionelle er civilt ulydige/tilbageholdende med deres begejstring

27. Målene for Ny Nordisk Skole • 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. • 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

28. Manifest • Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. • Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer • Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme.

29. Dogmer for NNS • 1. Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. • 2. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. • 3. Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. • 4. Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på.

30. Dogmer NNS • 5. Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. • 6. Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. • 7. Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. • 8. Vores eget dogme.

31. Hvad kræver det af læreren? • Vilje til at skabe det fremragende sammen med kollegerne under vanskelige vilkår • Forståelse for hvad det kræver at skabe oplevet værdi • Operationel begejstring • Faglig • Didaktisk • ”Mentorielt” • Kollegialt

32. Status • 350 Institutioner har tilmeldt sig • Der er forhandlinger om en folkeskolereform • Der er gennemført et konfliktfyldt overenskomstforløb • NNS er er en udfordret forudsætning for, at der kan komme noget godt ud af såvel folkeskolereformen som det nye ledelsesregime

33. NNS og de øvrige processer • Samme mål • Meget konfliktstof • Destruktiv læsning • Stort synergipotentiale • Refleksiv implementering hvor der holdes pause når kampene er sværest