1 / 13

Tværfagligt projektarbejde

Tværfagligt projektarbejde. Hvad er projektarbejde? Styring Projektets mål Eksempler: enkeltfag - flere fag Plusser og minusser Checkliste Opgaver. Merete Biørn og Pernille Slot Hansen. Hvad er projektarbejde ?. Grundelementer og faseforløb De mange former:

keira
Download Presentation

Tværfagligt projektarbejde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Tværfagligt projektarbejde Hvad er projektarbejde? Styring Projektets mål Eksempler: enkeltfag - flere fag Plusser og minusser Checkliste Opgaver Merete Biørn og Pernille Slot Hansen

  2. Hvad er projektarbejde? • Grundelementer og faseforløb De mange former: • Projekt inden for et enkelt fag fx Romantikken i faget dansk • Flerfagsprojekter, fx • Stimulanser • Mellemkrigstiden (historie, dansk, engelsk)

  3. Hvem definerer opgaven? • Eleven/eleverne • Læreren/lærerne Hvem danner grupperne? • Eleven/eleverne • Læreren/lærerne

  4. Projektets mål • Et fagligt forløb med opnåelse af faglige kompetencer • Udvikling af samarbejdsevne • Udvikling af arbejdsformer • Produktionsplan (tidslinie for proces og produkt)

  5. + Inddrage viden uden for eget fag. Anskue et problem fra forskellige synsvinkler. Træning i problemanalyse. Faglige og personlige udfordringer (frihed under ansvar mht. arbejdsform). Anderledes lærer/elev kontakt. Lærersamarbejde giver fleksibel udnyttelse af lærerresourcer. - Det kan være svært at nå at tale med alle, især i spidsbelastningsperioder m. input og vejledning. Det kan være svært at have check på den enkelte (større frihed for den enkelte elev. Arbejdsformen kræver større selvdisciplin.) Samarbejdsproblemer. Det bliver meget synligt, hvis man ”falder af i svinget”. Plusser og minusser

  6. Checkliste • Hvorfor skal vi lave dette projekt og ikke et andet? • Hvilke kompetencer skal eleverne have i mit fag efter projektets afslutning? • Hvilke færdigheder / hvilken kunnen skal eleverne have inden de starter på projektarbejdet? • Hvordan skal forløbet organiseres? (faseinddeling) • Hvordan kan man styre procesforløbet (logbøger, delmål)

  7. Opgaver (I) 4 pr gruppe – Produkt: 1 A4 ark til ophæng • 1. Vælg et emne fra listen med forslag • 2. Bestem klassetrin/niveau + samarbejdende fag + produkt • 3. Hvorfor dette projekt og ikke et andet? • 4. Hvilke (nye eller udbyggede) kompetencer skal eleverne have efter projektets afslutning? • 5. Hvilke forudsætninger skal eleverne have inden projektets start?

  8. Emneforslag • Storbyen • Verdensbilleder • Drøm og virkelighed • Machobegrebet • Udvandring • Tendenser i det 20. århundrede (DK/UK). Produktkrav: to-sproget tema-avis udgivet år 2050 (Behandlede temaer fx litteratur, teknologi, mode, musik). • Historien bag historien (en sammenligning af romanerne (fx fortælleteknik, sprog, stil, holdninger) og af forholdet roman/virkelighed.) Sammenlign fx Kirk: Daglejerne og Steinbeck: Vredens Druer)

  9. Opgaver (II) • 1. Vælg et af følgende ”cases” • 2. Diskuter i gruppen det valgte emnes mulighed for succes. Overvej især hvilke (nye eller udbyggede) kompetencer eleverne får. • 3. Plenumdiskussion • Case 1: Samspillet mellem musik, tekst og film i ungdomsfilm 1960-2003 • Case 2: Irakprojekt

  10. Case 1: Samspillet mellem musik, tekst og film i ungdomsfilm 1960-2003 • Fag: Engelsk, Dansk, Musik • Niveau: 1g • Materiale: The Graduate, Hair, The Wall, The Commitments, Almost Famous, 8 Mile, Udvalgte musikvideoer • Den enkelte lærer er konsulent på 2-3 af filmene, men forpligter sig naturligvis til at sætte sig ind i de resterende film for at kunne vejlede. • Grupperne sammensættes af lærerne, og hver gruppe trækker en film. • fase: uge 44-45 Hvert fag giver oplæg om temaet, Gruppedynamik, Logbog. • fase: uge 45-49: Det egentlige gruppearbejde. • fase: uge 49-50: fremlæggelser (mundtlig) og aflevering af skriftlige rapporter. Evaluering

  11. Case 2: Irakprojekt • Fag: Historie, Fransk, Engelsk og Italiensk • Formål: Irak-krisen behandles ud fra en realia-centreret del som beskæftiger sig med baggrunde, de forskellige aktører og den aktuelle konflikt, og en sproglig del som består i læsning, sprogbehandling i vid forstand (læsning, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, overvejelser om sprog og sprogindlæring. • Produkt: a) en 'avis' om Irakkrisen med afsnit på dansk, engelsk, fransk og italiensk b) en 'tv-avis' af et moduls varighed, hvor indslagene til TV-avisen kommer fra redaktioner i hhv London, Paris, og Rom på de respektive sprog c) mundtlig konference m. gruppeoplæg på dansk på basis af det skriftlige produkt

  12. Irakprojekt – en lærerevaluering (Fransk f.) • Positive sider ved projektet: Mange elever syntes, at det var positivt at arbejde med et aktuelt emne, og noget der handlede om den virkelige verden. De syntes, at det var godt, at de fik baggrundsviden i de andre fag i projektet. De dygtige elever oplevede, at de faktisk kunne bruge det franske sprog til noget relevant, og nogle få meget dygtige elever lærte rigtig meget. De fleste elever syntes, at de fleste tekster var meget svære, og det er rigtigt. Det er vanskeligt at finde tekster, som ikke er væsentligt sværere end hvad de ellers læser.

  13. Irakprojekt – en lærerevaluering (Fransk f.) • Negative sider ved projektet. De middelsvage til svage elever fik ikke arbejdet ret meget med teksterne. De opgav nok mere eller mindre og manglede også ofte arbejdsdisciplin til at arbejde, når de var i grupperne. Disse elever fik også sjældent afleveret elektronisk logbog og heller ikke resumeer af tekster. Flere af de meget svage elever lærte meget lidt fransk i projektperioden. Eleverne var meget fokuserede på det skriftlige produkt, som de skulle aflevere. Derfor var de svære at motivere til at bruge tid på lytteforståelse og mundtlige fremlæggelser undervejs. Nogle læste også en del på dansk i stedet for på fransk for hurtigere at få viden om emnet. Altså produktet vinder over processen. Eller viden om selve emnet dominerer over arbejdet med sprogfærdigheden, selv om det var et klart defineret formål fra start – men måske ikke klart nok.

More Related