1 / 15

Disposition

Disposition. Generelle kommentarer til bogen Hovedargumenterne og –konklusionerne i bogens første del Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? Udviklingsbistandens spredning Incitamentsproblemet Konklusioner. Hovedkonklusionerne i bogens første del.

inez-robles
Download Presentation

Disposition

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Disposition • Generelle kommentarer til bogen • Hovedargumenterne og –konklusionerne i bogens første del • Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? • Udviklingsbistandens spredning • Incitamentsproblemet • Konklusioner

  2. Hovedkonklusionerne i bogens første del Hovedkonklusioner i denne del af bogen: • Sektorprogram- og budgetstøtte indeholder en række potentielle svagheder • Politikprogrammer er vejen frem

  3. Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? • Analyser på makroniveau? - Udviklingsbistandens heterogenitet - Mavrotas (2003), Clemens m.fl. (2004), flere analyser på vej • Komparative analyser - Cordella, T. and Dell’Ariccia, G. (2003) • Hvad siger evalueringerne af de enkelte modaliteter? - om budgetstøtte (Joint Evaluation 2006) - om sektorbistand (IOB 2006 – men også forskellige danske evalueringer) - om projekter (et utal af analyser)

  4. Nogle eksempler • Mavrotas (2003) - Programbistand og teknisk bistand giver højere offentlige investeringer og højere offentligt forbrug. Dette gælder ikke for projektbistand og fødevarebistand • Clemens m. fl. (2004) - der bør skelnes mellem effekt på kort og på lang sigt. Programbistand virker på kort sigt

  5. Nogle citater • ”Det nuværende store antal bistandsorganisationer og deres mangel på koordination fører til en masse unødvendigt overlappende arbejde”. (1969) • ”Det erkendes, at bistandskoordination både indenfor landene og mellem de store bistandsorganisationer er af voksende betydning..”. (1981) • ”Arbejdet med at implementere det store antal individuelle donorfinansierede projekter med deres specifikke mål og rapporteringskrav tager meget mere tid og kræfter end hvad der er rimeligt.” (1984)

  6. Udviklingsbistandens spredning • 1000 finansieringskilder på verdensplan • Et modtagerland samarbejder typisk med 20 bilaterale, 20 multilaterale og flere hundrede NGO-er – nye finansieringsmekanismer – globale fonde etc. (Acharya m.fl. 2006) • I mange modtagerlande startes 1-2 nye projekter og programmer om dagen (Roodman 2006) • Antal af bistandsaktiviteter synes ikke at være faldende (Roodman 2006) • Utal af donormissioner og rapporter • Nye donorer

  7. Spredningens konsekvenser • Fragmentering undergraver kapacitet – desuden størst spredning i lande med lav kapacitet (Knack and Rahman 2004) • Giver anledning til for store transaktionsomkostninger • Umuliggør samlet planlægning inkl. politiske beslutninger baseret på et samlet overblik over de ressourcer der er til rådighed (mangel på ejerskab - men fungibilitet)

  8. Incitamentsproblemet • Forskellige perspektiver (ODI 2004; Martens 2005; Gibson m. fl. (eds.) 2005) • En række forskellige aktører med forskellige interesser – derfor en meget kompleks situation – f.eks. mange koordinationsgrupper • Incitamentsproblemet bør inddrages i forbindelse med vurderinger af alle former bistand – også budgetstøtte (Andersen and Therkildsen 2007)

  9. Konklusioner • Udviklingsbistandens spredning er uholdbar. Generelt positive erfaringer med programbistand. Der er ikke noget reelt alternativ til tilpasning, harmonisering og øget arbejdsdeling/koncentration • Paris-erklæringen er derfor helt central, men ikke så store fremskridt. Incitamentsstrukturen den største udfordring – ikke modaliteterne

  10. Litteratur (1) • Andersen, O. W. and Therkildsen, O. (2007). Harmonisation and Alignment: The Double-edged Swords of Budget Support and Decentralised Aid Administration. DIIS Working Paper no. 2007/4. • Clemens, M., Radelet, S. and Bhavnani, R. (2004). Counting chickens when they hatch: The short term of aid on growth. Working Paper Number 44. Center for Global Development. • Cordella, T. and Dell’Ariccia, G. (2003). Budget Support Versus Project Aid. IMF Working Paper. WP/03/88. • Joint Evaluation of General Budget Support (2006).

  11. Litteratur (2) • Gibson, C. C., Andersson, K, Ostrom, E. and Shivakumar, S. (2005). The Samaritan’s Dilemma. Oxford: Oxford University Press. • IOB (2006). From Project Aid towards Sector Support. • Knack, S. and Rahman, A. (2004). Donor Fragmentation and Bureaucratic Quality in Aid Recipients. World Bank Policy Research Working Paper 3186, January 2004. • Martens, B. (2005). Why Do Aid Agencies Exist? Development Policy Review, 2005, 23 (6), s. 643-664.

  12. Litteratur (3) • Mavrotas, G. (2003). Which Types of Aid Have the Most Impact. Discussion Paper No. 2003/85. WIDER. • ODI (2004). Incentives for Harmonisation and Alignment in Aid Agencies. A Report to the DAC Working Party on Aid Effectiveness. • Reddy, S. G. and Minoiu, C. (2006). Development Aid and Economic Growth: A Positive Lon-Run Relation. DESA Working Paper No. 29. • Roodman, D. (2006). Aid Project Proliferation and Absorptive Capacity. Working Paper 75. Center for Global Development: Washington D. C.

More Related