1 / 37

Disposition

Værdisætning af folkebibliotekerne I Region Syddanmark Og Sammenligning af folkebibliotekernes vilkår. Disposition. Introduktion: hvem er vi - baggrund Værdisætning af folkebibliotekerne i Region Syddanmark Sammenligning af folkebibliotekernes vilkår i regionen. Introduktion. Hvem er vi:

billie
Download Presentation

Disposition

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Værdisætning af folkebibliotekerne I Region SyddanmarkOg Sammenligning af folkebibliotekernes vilkår

  2. Disposition • Introduktion: hvem er vi - baggrund • Værdisætning af folkebibliotekerne i Region Syddanmark • Sammenligning af folkebibliotekernes vilkår i regionen

  3. Introduktion • Hvem er vi: • Stine Haugaard Jensen – Stud.Cand.Oecon • Casper Jørgensen – Stud.Cand.Oecon Studerer på SDU i Odense Baggrund: Værdisætningen af folkebibliotekerne udgør en del af vores specialeafhandling

  4. Værdisætning af folkebibliotekerne i Region Syddanmark

  5. Problemformulering • Hvad er brugernes betalingsvillighed for folkebiblioteket i Regions Syddanmarks 22 kommuner? • Kan der observeres forskelle i betalingsvilligheden for folkebibliotekerne i Region Syddanmark, på tværs af kommunegrænserne? • Hvilken betydning har respondenternes baggrundsvariabler for betalingsvilligheden til folkebiblioteket?

  6. Metode til værdisætning • Contingent Valuation (CV) • Tilhører Stated preference metoder To hovedgrupper: direkte og indirekte: • Direkte: ”Angiver sin betalingsvilje direkte” • Indirekte: Forsøger af afsløre respondentens præferencer igennem nogle valgsituationer • Metoden bliver anvendt på markeder hvor der ikke eksister en markedspris (Miljø, sundhed, kultur) • Opfanger ikke kun ”Brugs værdi” – men også non-use og option value (Dog ikke i denne undersøgelse)

  7. Tidligere undersøgelser • Tidligere undersøgelser på biblioteksområdet: • Der findes utalrige brugerundersøgelse, store og små • Problem: ”er du tilfreds…?” – 90% ja CV – metode: • Norsk undersøgelse – Svandhild Aabø • Ingen tidligere danske undersøgelser: - Bemærkelsesværdigt?? Dvs. denne metode er ikke tidligere blevet anvendt på biblioteksområdet i Danmark

  8. Tidligere undersøgelser • Tidligere CV-undersøgelser i Danmark på kulturområdet • Trine Bille Hansen – Værdisætning af Det Kongelige Teater • Resultat: Det Kongelige Teater viste i undersøgelsen at være pengene værd.

  9. Spørgeskema • Forskellige spørgemetoder: • WTP: Willingness to Pay - F.eks. Hvor meget er du maksimalt villig til at betale til Folkebiblioteket om året over skatten? • WTA: Willingness to accept. - F.eks. Hvor meget er du villig til at acceptere i kompensation for at folkebiblioteket blev forringet/lukket? • Stor forskel i resultatet, efter hvilken spørgemetode som bliver benyttet • WTA>WTP

  10. Spørgeskema • Vi har valgt WTP: - konservativt mål • Hvor meget er du maksimalt villig til at betale til Folkebiblioteket om året over skatten? • Payment card – overvejelser: • Være overskueligt for respondenterne • Skulle kunne bruges på internettet – bibliotekernes hjemmesider • Derfor ikke helt åbent spørgsmål

  11. Valg af spørgemetode • Payment card: Respondenten præsenteres for et direkte spørgsmål, hvor der spørges til hvor meget respondenten maksimalt vil være villig til at betale for et beskrevet gode. Sammen med spørgsmålet præsenteres respondenten for at payment card med en række forudbestemte beløb, hvorpå respondenten skal angive sin betalingsvillighed. • Valgt at tage udgangspunkt i en eksponentielt stigende svarskala • Ungår derved: ”range” bias • Valgt at benytte indkomstskat som spørgeform – sådan betales i forvejen til folkebiblioteket • Andre muligheder: Brugerbetaling

  12. Spørgeskema • Baggrundsvariable: (standard) • Køn • Alder • Hjemmeboende børn • Civilstand • Uddannelse • Indkomst

  13. Spørgeskema • Baggrundsvariable (knyttet til respondenternes brug af folkebiblioteket) • Brug af folkebiblioteket (hyppighed) • Afstand til nærmeste folkebibliotek • Benyttede ydelser

  14. Målgruppe/indsamling af data • Spørgeskemaet lagt ud på 19 kommuners hjemmesider (minus Assens, Fanø og Ærø) • Tilgængeligt i mellem 14 dage og 1 måned • Stor forskel i antal svar • Målgruppe: Brugerne af folkebiblioteket • Dermed ikke mulighed for at måle non-use value og option value • Selection bias – (Fanger kun den målgruppe som benytter hjemmesiden) • Hvad med ikke-brugerne? • - Ingen værdi???

  15. Resultater - Samlet Frasorteret: Halve svar, protestsvar, under 18 år, urealistiske beløb i forhold til indkomst

  16. Resultater - Samlet Brug af folkebiblioteket: (signifikant forskel mellem alle) Uddannelsesniveau:

  17. Resultater - Kommuner Oversigt over antal besvarelser og gens. betalingsvilje

  18. Resultater - Kommuner Betalingsvilje på kommuneniveau:

  19. Resultater – Amt-opdeling Bemærk: Fynske brugere benytter folkebiblioteket mindst

  20. Opsummering af hovedresultater • Mænd har større betalingsvilje end kvinder (ikke indkomst kontrolleret) • Venstreorienterede har større betalingsvilje end højreorienterede • 18-29 årige vil betale signifikant mindre end de øvrige aldersgrupper • Betalingsviljen stiger med respondentens indkomst – valid resultat • Betalingsviljen stiger med besøgshyppigheden – valid resultat • Fyn har den signifikant laveste betalingsvilje • Respondenter med ”Mellem/lang vidergående udd” har større betalingsvilje end øvrige udd. Niveau – indkomst kontrolleret

  21. Bias – systematiske fejl • Evt. problemer i denne undersøgelse • Sample selection: Får kun brugere som benytter hjemmesiden • Hypotetisk bias: Realistisk scenario (hypotetisk marked giver et hypotetisk svar) • Kontekst misspecifikation: Misforstår spørgsmålet

  22. Konklusion Hvad er brugernes betalingsvillighed for folkebibliotekerne Regions Syddanmarks 22 kommuner? • Gennemsnitlig betalingsvilje på 1002 kr. i regionen med en median på 500 kr.

  23. Konklusion Kan der observeres forskelle i betalingsvilligheden for folkebibliotekerne i Region Syddanmark, på tværs af kommunegrænserne? • Forskelle kan observeres – men dette skyldes sandsynligvis det lave antal svar • I de 7 biblioteker hvor der er flest antal svar, kan der ikke observeres signifikante forskelle i betalingsvilligheden for dem med størst og dem med mindst betalingsvillighed. • Fyns amt har den signifikant laveste betalingsvilje i forhold til de øvrige amter

  24. Konklusion Hvilken betydning har respondenternes baggrundsvariabler for betalingsvilligheden til Folkebiblioteket? • Mænd har større betalingsvilje end kvinder – men der er ikke forskel når vi kontrollerer for indkomst • Venstreorienterede har større betalingsvilje end højreorienterede • 18-29 årige vil betale signifikant mindre end de øvrige aldersgrupper • Betalingsviljen stiger med respondentens indkomst – valid resultat • Betalingsviljen stiger med besøgshyppigheden – valid resultat • Respondenter med ”Mellem/lang vidergående udd” har større betalingsvilje end øvrige udd. Niveau – indkomst kontrollere • Civilstand, afstand til nærmeste folkebibliotek, børn under 18 år i husstanden - har ikke signifikant betydning for betalingsviljen.

  25. Sammenligning af folkebibliotekernes vilkår og tilbud til brugerne

  26. Undersøgte emner • Ejendomsudgifter • Synlighed (PR-budget, tiltag på området) • Uddannelsesbudget • Budgetreduceringer • Tilgængelighed (åbningstimer/pr. ansat mm.) • Folkebibliotekets budgetandel i udvalg • To centralbiblioteker i region – kommentarer • E-mail/SMS service • Hovedkilde: Interview med bibliotekscheferne • Sekundær: Eksisterende statistik og nøgletal

  27. Ejendomsudgifter Odenses ejendomsudgifter er langt de største, udgør 92 kr. pr. borger Kertemindes ejendomsudgifter udgør ca.14 % af nettodriftsregnskab

  28. Ejendomsudgifter

  29. PR-budget Er PR nødvendigt og gøres det godt nok?

  30. Uddannelse pr. ansat

  31. Budgetreducering fra 08 til 09

  32. Åbningstimer pr. ansat

  33. Budgetandel i udvalg

  34. Om opmærksomhed: Biblioteksledelsen er af den opfattelse af politikkerne i udvalget generelt er lydhøre og interesseret, samt at der er en fin balance mellem opmærksomhed og aktiv indblanding. • Om opmærksomhed til bibliotekerne i lavkonjunkturperioder: Det er især i sparetider svært for biblioteket at konkurrere med andre sektorer (ældreomsorg, børnepasning, skoler) om den politiske opmærksomhed. • Om at høre til et stort udvalg: Bibliotekerne hører under et relativt stort udvalg i kommunen budgetmæssigt, men dette ses ikke som noget negativt, idet mulighederne for et tæt samarbejde med børneinstitutionerne øges betydeligt. (Middelfart) • Efter kommunalreformen: Politikerne har fået en ide om at bibliotekerne er et område der kan klare sig selvstændigt og at det derfor ikke er nødvendigt at rette stor opmærksomhed mod disse. Kommentarer til opmærksomhed fra politisk udvalg

  35. Om størrelsen på kommunerne efter kommunalreformen: Efter kommunalreformen er kommunerne blevet så store, at man generelt er uafhængige af centralbiblioteket. • Om antallet af centralbiblioteker: Man kunne have været mere modige da der skulle nedlægges centralbiblioteker og nedlagt tre, således at der også i Region Syddanmark kun var et centralbibliotek. Man er i tvivl om behovet for to centralbiblioteker i regionen. • Om den geografiske placering af centralbibliotekerne: Der er ikke tilfredshed med den geografisk placering af de 2 centralbiblioteker, da man mener at den vestlige del af regionen ikke bliver tilgodeset. • Om at have et centralbibliotek på Fyn: Man er glade for at der ligger et centralbibliotek på Fyn, således afstanden ikke er for stor til det nærmeste centralbibliotek. • Centralbibliotekernes opgave har ændret karakter, og skal fremover mere være sparringspartner og inspirationskilde end kun materialecentral. To centralbiblioteker - kommentarer

  36. E-mail/SMS service før seneste afleveringsdato

  37. Råderum: Mål og rammestyring • Bibliotekschefens løn: Kun én kommune har ikke bibliotekschefens løn indregnet i bevillingen. • Generelt meget fokus på børnekultur i alle kommuner • Partnerskaber: Generelt indtryk at folkebibliotekerne forsøger at samarbejde bredt med både andre offentlige institutioner og det private erhvervsliv Afsluttende kommentarer

More Related