D 200 it chef morten ellegaard me@fi dk
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 63

?, d. ?. ? 200? IT-Chef Morten Ellegaard [email protected] PowerPoint PPT Presentation


  • 55 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

?, d. ?. ? 200? IT-Chef Morten Ellegaard [email protected] Open source – succes eller fiasko?. Agenda. Om mig selv En kort introduktion til open source – og begreberne Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi

Download Presentation

?, d. ?. ? 200? IT-Chef Morten Ellegaard [email protected]

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


D 200 it chef morten ellegaard me@fi dk

?, d. ?. ? 200?IT-Chef Morten [email protected]

Open source – succes eller fiasko?


Agenda

Agenda

  • Om mig selv

  • En kort introduktion til open source – og begreberne

  • Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi

  • En præsentation af nordicOS.org - forbrugernes open source-hjemmeside

  • Hvad bestilte vi – krav og ønsker?

    Pause

  • En præsentation af FIs open source-baserede system

  • Software og hardware

  • Indkøb, drift, ansvar og support – gør det en forskel?

  • Økonomi – fordele og ulemper

  • Hvad betyder open source for organisationen – ændres arbejdsformen?

  • Gode råd

  • OS udbredelse og modenhed – hvad er status?

  • Hvordan kommer man i gang?


Om mig selv

Om mig selv

  • Morten Ellegaard, cand. scient. pol.

  • IT-arbejde i politisk parti

  • Undervist på IT-højskolen i KBH (Intranet)

  • IT-firma i 2 år (open source CMS-løsninger)

  • IT-chef i Forbrugerinformationen (Nu Forbrugernes Hus)


Profil af forbrugerinformationen

Profil af Forbrugerinformationen

  • Selvejende institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet

  • Uafhængigt repræsentantskab og bestyrelse

  • 55 medarbejdere i informationsafdeling, webafdeling og laboratorieafdeling

  • Akkrediterede og standardiserede laboratorietest

  • Internationalt testsamarbejde (icrt)

  • Bedriver indtægtsdækket virksomhed (også IT)


Forbrugerinformationens vision

Forbrugerinformationens vision

At kvalificere forbrugerne til at stille krav til varer, producenter,

politikere og myndigheder

At bevidstgøre forbrugerne om varer til den rigtige pris, der sikrer en

miljømæssig og etisk samfundsudvikling

Kort sagt, at gøre det nemmere at være forbruger


Forbrugernes hus pr 1 10 2003

Forbrugernes Hus pr. 1/10-2003

Forbrugernes Hus samler de offentlige forbrugermyndigheder:

Forbrugerinformationen nedlægges – og den fremtidige

forbrugerinformation samles i Forbrugernes Hus, omfattende:

  • Forbrugerstyrelsen

  • Forbrugerombudsmanden

  • Forbrugerklagenævnet

  • Elsparefonden

  • Center for EU-forbrugerinformation

  • Forbrugerforum


Open source

Open source

Kort om historien og begreberne

Fri software:

”Retten til for alle, overalt, til hvilket som

helst formål at anvende, kopiere, ændre

og sprede software”

Richard Stallman siger – ’fri’ som i ’fri tale’ og ikke som i ’fri øl’. (Altså ikke gratis, men frit)


Richard stallman og fsf

Richard Stallman og FSF

From: [email protected]

Newsgroups: net.unix-wizards,net.usoft

Subject: new UNIX implementation

Date: Tue, 27-Sep-83 12:35:59 EST

Organization: MIT AI Lab, Cambridge, MA 

Free Unix! 

“Starting this Thanksgiving I am going to write a complete Unix-compatible software system called GNU (for Gnu's Not Unix), and give it away free to everyone who can use it…..”

Why I Must Write GNU?

“If I like a program I must share it with other people who like it” …. ”I will be able to get along without any software that is not free.”


Richard stallman and fsf

Richard Stallman and FSF

Stallman opretter ’The Free Software

Foundation’ (FSF) i 1985

..og laver GPL-licensen:

  • Software er 100% frit.

  • Alle ændringer skal tilbage til projektet

  • ”Copyleft” - afledte GPL-programmer er selv underlagt GPL'en, hvilket bl.a. betyder, at man ikke kan benytte GPL-kode i et traditionelt proprietært program.

  • Meget udbredt licens (50% af al OS)


Linux den st rste succes

Linux - den største succes

Først i starten af 90’erne kommer der skub i udviklingen med

Linux. Torvalds Linus - en finsk datalogistuderende – er

utålmodig.

The Linux development model (open source-metoden)

dokumenteres af Eric S. Raymond med klassikeren ’The

cathedral and the bazar’

Bruce Perens, Raymond, m.fl. skriver ’The open source-definition’


Open source definition 1997

Open source definition, 1997

  • Man må frit distribuere program og kildekode - uden at betale royalties!

  • Man skal have adgang kildekoden til programmet

  • Man har lov til at rette i kildekode og udsende sin egen version af programmet

  • Man må ikke diskriminere eller lægge op til specielle begrænsninger i brug.

  • Bemærk – det skal ikke være gratis! – det handler ikke om penge


Kildekode og maskinkode

Kildekode og maskinkode

Kildekoden er det sprog mennesker (en programmør) forstår.

Det kan en computer ikke forstå!

En computer kan kun forstå maskinkode / binær kode

Kildekode Maskinkode

For (ii=0;ii<10;ii++) {

a(ii) = 2*i+3; } -----> 0101010101001010101

  • Open source-software leveres både som kildekode OG maskinkode

  • Closed source-software leveres kun som maskinkode (værdiløs for mennesker)


Linux development model i

Linux Development Model (I)

Traditionel firma/køber

Bruger A: Fejl når tryk F2

Firma

Bruger B: Fejl når tryk F2

Linux development

model

Bruger A: Fejl når tryk på F2 ->

F2-fejl rettet, her er koden

Kernegruppe

Bruger B: Ingen fejl når F2


D 200 it chef morten ellegaard me fi dk

Linux Development Model (II)

Version 2.4 af kildekoden

Kernegruppe

Bruger A: F2-fejl rettet, her er koden

Internet

Version 2.5 af kildekoden


Linux kernegruppen

Linux kernegruppen


Bne standarder

Åbne standarder

Åbne standarder er ikke lig med open source

1. Åben definition offentligt tilgængelig (gratis eller prissat)

2. Defineret i en åben proces (alle kan deltage)

3. Udarbejdet af en standardiseringsorganisation (sikrer

vedligeholdelse og ansvar)

(Open source er typisk baseret på åbne standarder – men det kan

closed source også være)


D 200 it chef morten ellegaard me fi dk

Open source i Forbrugerinformationen


Hvorfor os i forbrugerinformationen

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?

FIs OS-strategi vedtaget af bestyrelsen 31. maj 2000

  • FI bør udbrede kendskabet til open source-produkter, og samtidig selv demonstrere, at det er en "farbar vej" (oplysningsaspekt).

  • Medvirke til, at alle mennesker, ……, kommerciel eller privat bruger, skal have adgang til åben og gratis software. F.eks. kan FI tilbyde forbrugeren at hente open source-programmer fra: www.fi.dk (prisaspekt).

  • Medvirke til, at alle forbrugere kan få adgang til alle program-informationer, og på den måde sikre sig mod "bagdøre", udøve effektiv virus-beskyttelse, mm. (sikkerhedsaspekt)


Os og forbrugerne

OS og forbrugerne

Konkurrence og valgfrihed

  • IT-monokulturer og monopoler giver mindre innovation og produkt lock-in situationer på markedet

  • Konkurrence på IT-området giver bedre produkter og mere valgfrihed på markedet.

  • Åbenhed og videndeling sikrer optimal konkurrence


Os og forbrugerne1

OS og forbrugerne

Demokrati

  • Borgernes lige og frie muligheder til at kommunikere – fordrer åbne standarder i IT-infrastrukturen. (Forbrugernes skal ikke investere i leverandørejet software)

  • Participation: (Digital) kommunikation skal være mulig for alle – uden økonomiske eller tekniske begrænsninger.

  • Den digitale forvaltning bør baseres på 100% åbne standarder for at få befolkningens tillid.

  • National datasikkerhed: Åben kildekode giver mulighed for kontrol af software. Proprietær software kan ikke tjekkes


Www nordicos org

www.nordicOS.org

  • ’Forbrugernes open source-portal’ finansieret af Nordisk Ministerråd.

  • Åbnede august 2003 – på engelsk + nordiske sprog. Finansieret levetid: 18 mdr.

  • Formål:

  • At lave en opdateret, tematisk linkoversigt til diverse open source projekter/programmer med det formål, at gøre det nemt for forbrugerne at få en samlet adgang til udvalgte OS-produkter.

    - At bidrage til, at OS bliver folkeliggjort

    - At styrke de nordiske OS-netværk


Www nordicos org1

www.nordicOS.org

Organisering af indhold

Efter brugertype:

Alm. forbruger | Grafisk bruger | Mindre virksomhed | Musisk bruger | Børn |

Eller efter programtype:

  • Browsere

  • Grafiske programmer

  • Kontorprogrammer (tekstbehandling, evt.)

  • Multimedia

  • Økonomistyringsprogrammer

  • Etc.


Www nordicos org2

www.nordicOS.org


Www nordicos org3

www.nordicOS.org


Hvorfor os i forbrugerinformationen1

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?

De tekniske argumenter (interne fordele)

  • Driftsstabilitet og skalerbarhed

  • Hurtig(ere) udvikling af unikke løsninger pga. åben kildekode og brug af eksisterende software – Etikbasen 3 uger, Testbasen under 3 måneder

  • Sikkerhed pga. 1) åbenhed og 2) udviklingsmetode (ekstern review)

  • Brugerne har stor indflydelse på systemets design, og ikke omvendt.


Hvorfor os i forbrugerinformationen2

Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?

De andre argumenter

  • Undgår afhængighedsforhold til leverandører

  • Nemmere udgiftsstyring og tidsbesparelser som følge af fraværet af licens/royalties styring

  • Prisbesparelser internt i FI og generelt hos vores kunder/samarbejdspartnere.

  • Åbne standarder giver kollektive fordele (samarbejdspartnere)


Hvad bestilte vi

Hvad bestilte vi?

Et omfattende CMS-system med skræddersyet funktionalitet

Det skulle kunne rumme alle vores informationer: Test,

etikinformationer, debat – og chatmoduler, osv.

Kombineret internet- og ekstranet

Understøttelse af flere sprog

Integration af Dublin Core Metadata og eget

Klassifikationssystem


Hvem bruger det

Hvem bruger det?

  • Alle relevante medarbejdere skal kunne bruges systemet.

  • Workflow:

    En ingeniør fra laboratoriet laver test af f.eks. kummefrysere.

    Herefter bearbejdes data af en test-webredaktør, der evt. til sidst

    sammen med journalisterne offentliggør materialet på nettet.

  • Undgå flaskehalse i workflowet.


Hvordan ser det ud

Hvordan ser det ud?


Pause

Pause


Eksempler

Eksempler

Testbasen, sammensæt selv din test!

www.fi.dk/test


Eksempler1

Eksempler

Benzinguiden med dagligt opdaterede benzinpriser.

www.fi.dk/oekonomi/priser/benzinpriser/


Eksempler2

Eksempler

Etikbasen, hvem vil du handle med? www.csr-scorecard.org


Www fi dk m nedsstatistik

www.fi.dk, månedsstatistik


Administrationsdelen internt

Administrationsdelen, internt

  • Decentral opdatering, mange medarbejdere bruger det dagligt

  • Alle funktioner i CMS’en kan tilgås fra en alm. browser

  • Indbygget klassifikationssystem og metadatering

  • Sikkerhed: 128bit kryptering af trafik til CMS’en.


Administrationsdelen eksternt

Administrationsdelen, eksternt

  • XML til dataudveksling (OIO-standarden)

  • Datadeling mellem dr.dk, benzinpriser.dk, ebst.dk, osv.

  • Demo:

    XML: http://xml.fi.dk/index.pl?path=/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003;binary=0

    HTML: http://www.fi.dk/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003/


D 200 it chef morten ellegaard me fi dk

HTML


D 200 it chef morten ellegaard me fi dk

XML


Administrationsdelen

Administrationsdelen


Administrationsdelen1

Administrationsdelen


Administrationsdelen2

Administrationsdelen


Software

Software

  • Styresystem: Debian GNU/Linux

    Gentoo Linux

  • Webserver: Apache

  • Database: MySQL

  • Programmeringssprog: Perl

    (30.000 linier uden kommentarer)


Hardware

Hardware

  • Frontend-server (web): IBM 345: 2xP3 2400Mhz, 6xScsi disks, 2 Gb ram

  • Frontend-server (web): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 3xScsi disks, 4 Gb ram

  • Backend-server (database): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 6xScsi disks, 3 Gb ram

  • XML-server: Fujitsu, 2xP3 550 Mhz, 2xScsi disks, 1 Gb ram

  • Login-server: Fujitsu, 1xP3 800 Mhz, 2xScsi disks, 756 Mb ram

  • Tjeksum-server: Fujitsu, 1xP3 233 Mhz, 1xIde disk, 256 Mb ram


Konfiguration

Konfiguration


Konfiguration1

Konfiguration


Konfiguration skalering

Konfiguration (skalering)


Open source og garanti

Open source og garanti

GPL’en fritager jo ophavsrethaver for garanti!?

MEN

De systemkrav der indskrives i kontrakten (K18 el. K33) er

naturligvis gældende vedr. funktionalitet, svartider, oppetid, osv.

Ellers beregnes bod.

Bemærk, man er ikke bedre dækket ved closed source! F.eks.

frasiger Oracle sig ethvert ansvar – f.eks. for patentkrænkelse!

…og virkeligheden viser at OSS er meget stabilt og sikkert


Drift og support

Drift og support

  • Bruger lidt under et programmørårsværk på drift af systemet

  • Dertil et årsværk på udvikling af nye features – sammen med leverandører


Erfaringer med it leverand rer

Erfaringer med IT-leverandører

  • EU-udbud: FI kan vælge mellem fem IT-firmaer (Har bl.a brugt CSC og aparte)

  • Alle leverer under GPL-licens – og support er ikke noget problem

  • Projekter udvikles oftest i samarbejde med leverandøren og FI – med intensivt brug af kommunikation, IRC, mails, CVS, osv.


Os og forretningsmodeller

OS og forretningsmodeller

Almindelig software kan karakteriseres ud fra tre typer af økonomisk

værdi:

  • Brugsværdi - er den økonomiske værdi, som programmet udgør som redskab for brugeren

  • Markedsværdi - en den pris som godet repræsenterer som vare.

  • Monopolværdi - er den ekstra værdi godet har, fordi konkurrenten ikke har det.

    Open source-software har i modsætning hertil ingen monopolværdi.

    Noget OSS har en markedsværdi (den man køber). Men væsentligst

    udgør det en meget høj brugsværdi for brugeren, idet produktets

    kvalitet er høj - det er stabilt og yderst fejlfrit. Desuden er kunden helt

    frit stillet til fremover at lægge videreudvikling ud til andre leverandører.


Konomi ved oss

Økonomi ved OSS?

  • Fordele

  • Typisk billigere eller gratis – men naturligvis pris for service

  • Open source forlænger typisk hardwarelevetiden

  • Leverandøruafhængighed giver lavere priser

  • Fravær af sikkerhedsproblemer (f.eks. vira)

  • Fravær af licensstyring

  • Typisk bedre oppetid

  • Større udviklingshastighed

  • Ulemper

  • Svært at få medarbejdere?

  • Manglende kompabilitet

  • Uddannelse/support

  • Manglende udbud af programmer (grafik, økonomistyring, etc.)

  • Manglende udbud for ikke-nørder!


Gode r d ved os integration

Gode råd ved OS-integration

  • Vælt ikke velfungerende softwareløsninger bare fordi de er closed source. Vejen til succes er integration – af nyt og bestående.

  • Men vær særlig opmærksom på software der bruges i infrastruktur. Hvis ikke den er baseret på en åben standard, så er det meget vanskeligt at udskifte applikationssoftware efterfølgende.

  • Vær forberedt på, at al ny software i princippet opfattes som et tilbageskridt – først efter en vis tilvænningsperiode lader folk sig begejstre (hvis der er grund til det).

  • Vær ærlig med eventuelle svagheder ved systemet inden præsentation – involvér brugerne!

  • Vælg OS-software med omhu. Der findes gode og dårlige projekter/produkter. Apache, Linux, MySQL er eksempler på gode projekter med massiv support og et stort udviklermiljø, mens andre projekter dør. Vælg generelt OS-produkter udfra deres popularitet og opbakning. (F.eks. Typo3)


Hvad skal man t nke p i udviklingsorganisationen

Hvad skal man tænke på i udviklingsorganisationen?

  • Man udnytter særligt OS-fordelene ved at have udviklingskræfter in-house.

  • Med OS-software skal brugerne også udvikle! (Hvis udviklingsorganisation – i alm. kontor skal brugerne finde fejl)

  • Høj grad af videndeling/feedback mellem brugere og udviklere er vigtigt. (Storkontorer, indberetningsmoduler, CVS, IRC-kanaler)


Lukket hierarki vs netv rks organisationen

Lukket hierarki vs. netværks organisationen


De st rste problemer

De største problemer

  • Mangelfuld integration til proprietære filformater (MS Word/Excel, Adobe grafikfiler, etc.)

  • Specialprogrammerne: Kommunedata og Navision stat!

  • Flertallets ret – alle bruger Exchange-servere (monokulturer) Software er et udpræget netværksgode. Jo flere der bruger et produkt, jo større værdi har det. Derved får store, udbredte systemer ofte et ’de facto’ monopol (med mindre de benytter sig af åbne standarder).

  • Manglende opt-out mulighed for organisationer, der allerede er forpligtet af eksisterende leverandører/licenser.


Udbredelse indenfor softwarekategorier

Udbredelse indenfor softwarekategorier

Linux, Gnome,

KDE/Qt

OpenOffice, Mozilla, Evolution

Office programmer

Operativ-systemer

Klienter

Bind (DNS),

Apache, Sendmail

PHP, Perl, Python, Gcc

Programmerings-sprog

Internet-software

Operativ-systemer

servere

Databaser

Linux, RedHat, SuSE, Debian, BSD

MySQL

PostgreSQL

SAP DB


D 200 it chef morten ellegaard me fi dk

Forhindringer for open source

Problemer ved dataudveksling.

Sprogproblemer.

Mangel på features.

Behov for uddannelse og support

Behov for uddannelse og support.

Færre spil

Softwarepatenter

Office programmer

Operativ-systemer Klienter

Ingen forhindringer

Programmerings-sprog

Internet- software

Ingen forhindringer

Operativ-systemer

Servere

Databaser

Delvis mangel på omstillingsparathed

Ingen større forhindringer

Delvis mangel på omstillingsparathed


Udfordring open source p dagsordenen hvad skal der til

Udfordring: Open source på dagsordenen - hvad skal der til?

  • Kriterier for køb

  • Sikkerhed

  • Pris/økonomi

  • Risikovillighed

  • Anbefalinger

  • Udbredelse

  • Brugervenlighed

  • Modenhed

  • Kompabilitet

  • Support

  • Tilgængelighed

  • Tekniske features

  • Driftssikkerhed

  • Kanal

  • Partnerskaber

  • Markedspres

  • Positiv bruger-feedback

  • Konferencer

  • Internettet

  • kolleger

  • Konferencer

  • Kolleger

  • Artikler

  • Internettet

  • Uddannelse

Beslutningstagere

Brugere

Open source i dag

Programmører


Hvordan kommer man i gang

Hvordan kommer man i gang?

Hvem?

  • Der skal tages en autoritativ ledelsesbeslutning

  • Medarbejderne skal involveres fra starten

  • Start med delmængde af organisationen

    Planlægningen

  • Gør processen målbar – og opstil realistiske mål

  • Aftal milestones forud for projektstart

  • Tildel realistiske ressourcer

  • Evaluer ofte. Opdel større projekter (<6 mdr.) i delprojekter

  • Brænd ingen broer - ha’ en roll back-model hvis muligt


Afsluttende bem rkninger

Afsluttende bemærkninger

  • Dare do differently!

  • Open source og closed source kan sagtens sameksistere

  • Åbne standarder i IT-infrastrukturen er vigtigst - Undgå IT-monokulturer!

  • Der er brug for et åbent dokumentformat (i stedet for f.eks. Word)

  • (Offentlig) IT skal altid baseres på åbne standarder – og open source-software når det kan betale sig

  • OS ændrer organisationen (hvis man udvikler inhouse)


Kontakt og referencer

Kontakt og referencer

Morten Ellegaard

[email protected]

www.ellegaard.org/artikler/speciale/

www.firstmonday.dk/issues/issue6_11/dafermos

www.nordicinnovation.net

www.siriusconsulting.fi/

www.opensource.org

www.mysql.com

www.linux.org

www.linux.dk

www.sslug.dk

www.softwarepatenter.dk

www.fi.dk

www.nordicos.org

www.videnskabsministeriet.dk


  • Login