1 / 76

Gade

Skizofreni. Anders Gade. Gade. Disposition. Klassifikation + Jonas Symptomerne Forløb og prognose + Marie Louise Fra årsager til symptomer … Risikogener : COMT som eksempel Morfologiske hjerneændringer Funktionelle hjerneændringer + Josefine Dopaminhypotesen

derick
Download Presentation

Gade

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Skizofreni Anders Gade Gade

  2. Disposition Klassifikation + Jonas Symptomerne Forløb og prognose + Marie Louise Fra årsager til symptomer … Risikogener: COMT som eksempel Morfologiske hjerneændringer Funktionelle hjerneændringer + Josefine Dopaminhypotesen (Hypotese om ’disorganisation’) (Formelle tankeforstyrrelser) Gade

  3. Emil Kraepelin - ”dementia praecox” (1893 ..) - afgrænset fra manio-depressiv psykose (1899) - interesseret i psykologi, forløbsbeskrivelser og klassifikation Eugen Bleuler - ”skizofreni” (1908, 1911) • Primære symptomer (ambivalens, associationsløshed, affektforstyrrelser, autisme) • Sekundære forstyrrelser (vrangforestillinger og hallucinationer) • ”Latent skizofreni” (skizotypi) Gade

  4. Kurt Schneider (ca. 1950) ”Førsterangs-symptomer”- tankepåvirkning- styringsoplevelser Tim Crow (1980) Opdeling i positiveog negative symptomer Gade

  5. Peter Liddle (1987) • Faktoranalytiske studier: 3 (eller 4-5) snarere end 2 symptomdimensioner: • Positive symptomer- Negative symptomer • - Disorganisering • Kognitive defekter • Social kognition / ”defektsyndrom”? Gade

  6. Breier, 2004 + DSM-5 ændringer Jonas Gade

  7. Positive symptomerVrangforestillinger Hallucinationer Formelle tankeforstyrrelser eksempel Gade

  8. Kære Anders Gade, Lektor i Neurologi Hvis der evt. skulle være noget fordækt i tidligere spørgsmål ? Igen er jeg uden viden her om Fremstillet i Din Bog, Bogen Hjerneprocesser. Så må jeg sige til mit forsvar. Hvor paranoia rammer i hjernen, de kan du selv tænke videre om. Eller hvad med ulykkelig kærlighed eller Igen tilbageholdt jalousi. For bare at kalde det følelsesmæssig stress. Du ved at jeg tidligere har rejst nogle spørgsmål. Denne sag endte hos en neurolog og igen en næse , øre halslæge. Hvis man evt. kun kan dømme ud fra evt. duft og evt. undere sig over hvorfor Kæresten tændte på en sødlig svedduft, så kan jeg Kun sige jeg duftede sødt og indeholdte stor frygt og angst. Gade

  9. Formelle tankeforstyrrelser – forstyrrelser i associationer, sprog og logik Gade

  10. Negative symptomer Initiativløshed, passivitet, manglende fremdrift Affektaffladning Træghed, sløvhed, indsynken i sig selv Kontaktforringelse Social tilbagetrækning Sprogfattigdom Betyder mere for social prognose endde positive symptomer Gade

  11. ICD-10 kategorier F20 Skizofreni F20.0 Paranoid skizofreni F20.1 Hebefren skizofreni F20.2 Kataton skizofreni F20.3 Udifferentieret (blandet) skizofreni F20.4 Post-skizofren depression F20.5 Skizofren residual-tilstand F20.6 Simpel skizofreni F21 Skizotypisk sindslidelse F22 Vedvarende paranoide psykoser F22.1 Enkel paranoia F22.2 Andre vedvarende paranoide psykoser F23 Akutte og forbigående psykoser F24 Induceret paranoid psykose (folie à deux) F25 Skizo-affektive psykoser Gade

  12. Positive and Negative Symptom Scale (PANSS)

  13. Komorbiditet Misbrug, især alkohol og hash 10-25 % har hashmisbrug 30-50% har alkoholmisbrug Depression 10-15% suiciderer 50% forsøger selvmord Næsten alle har selvmordstanker i perioder Angst Tvangslidelser Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Gade

  14. Skizofreniens arvelighed Gade

  15. Skizofreniens typiske forløb Reichenberg et al. (2010), Am.J.Psychiatry, 167, 160-169 Præmorbid fase Nedsat IQ og kognitive funktioner Kontaktforstyrrelser Ujævn motorisk udvikling Meta-analyseWoodberry et al. (2008)Gn.snit 8 IQ points defekt DanskUrfer-Parnas et al. (2010)7 IQ points under normal ved session Gade

  16. Præmorbide kognitive defekter Tre hypotetiske mønstre – belyst i Dunedin-kohorten To mønstre Prototypiskeopgaver forvidenstilegnelse ogprocesseringshastighed Reichenberg et al. (2010), Am.J.Psychiatry, 167, 160-169 Gade

  17. Er sammenhængen lineær (over hele IQ-spektret) ? Schizophrenia Bulletin, 2014, 40, 143-151 N: > 15.000 IQ-lignende mål ved 7 og 11 år Psykiatriske indlæggelser med skizofreni 16-39 år Gade

  18. Schizophrenia Bulletin, 2014, 40, 143-151 IQ ved 7 år IQ ved 11 år Gade

  19. Svensk prospektiv undersøgelse med IQ-lignende mål ved 13 og 18 år N: 10.717 - senere skizofreni: 50 MacCabe et al., (2013). JAMA Psychiatry, 70, 261-270 #a955-1a Gade

  20. Meier et al. (2014), Am.J.Psychiatry, 171, 91-101 #a989-2a(Dunedin-kohorten; IQ ved 7, 9, 11, 13 og 38 år) Gade

  21. WISC/WAIS ligheder WISC/WAIS tal-symbol Meier et al. (2014), Am.J.Psychiatry, 171, 91-101 #a989-2a(Dunedin-kohorten; IQ ved 7, 9, 11, 13 og 38 år) Gade

  22. Skizofreniens typiske forløb Prodromal fase Nedsat social funktion Depressive sympt., angst, spiseforstyrrelser Kontaktforstyrrelser, isolation Apati, anhedoni Sære ideer om ’betydningsfuldhed’! Præmorbid fase Nedsat IQ og kognitive funktioner Kontaktforstyrrelser Ujævn motorisk udvikling Sygdomsfase Akut fase Stabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Gade

  23. Gold & Green, 2005Marie Louise Gade

  24. Skizofreniens typiske forløb Prodromal fase Nedsat social funktion Depressive sympt., angst, spiseforstyrrelser Kontaktforstyrrelser, isolation Apati, anhedoni Sære ideer om ’betydningsfuldhed’! Præmorbid fase Nedsat IQ og kognitive funktioner Kontaktforstyrrelser Ujævn motorisk udvikling Sygdomsfase Akut fase Stabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Gade

  25. Skizofreniens typiske forløb Prodromal fase Nedsat social funktion Depressive sympt., angst, spiseforstyrrelser Kontaktforstyrrelser, isolation Apati, anhedoni Sære ideer om ’betydningsfuldhed’! DSM-5 Psychosisrisksyndromeeller Attenuatedpsychosissyndrome? Sat i appendix: ”needsfurther research”Fusar-Poli et al. (2012). Arch.Gen.Psychiatry, 69, 220-9 #a955f(meta-analyse: 18% risiko for sz. efter 6 mdr.; 36% efter 3 år) Fusar-Poli et al. (2013). JAMA Psychiatry, 70, 107-120 #a955e Gade

  26. Skizofreniens forløb og prognose 20% får ingen behandling Resten 20% remission (A) 30% mindre dysfunktion (B) 30% mange indlæggelser (C) 20% kronisk psykotiske (D) Prædiktorer for godt forløb God præmorbid social tilpasning Sen debut Bevidsthedsforstyrrelse ved debut Affektive træk Gade

  27. Skizofreni: fra årsager til symptomer Symptomer hallucinationer, vrangforestillinger, negative symptomer, tankeforstyrrelser etc. Forstyrrelser i sekundære kognitive processer Implicit indlæring, opmærksomhed, hukommelse, sprog, følelser, selvforståelse etc. Forstyrrelser i basale mentale og kognitive processer sensorisk ”gating”, informationsbearbejdning, forstyrret ”saliens”, corollarydischarge, etc. Neuronal kommunikation og ”konnektivitet” neurotransmittere, synaptisk modifikation etc. Patofysiologi (hjerneudvikling fra befrugtning til tidlig barndom) neurondannelse, migration, synaptogenese, ”pruning”, apoptosis etc. Ætiologi (mange konvergerende faktorer) Genetiske, virus, toksiner, fødselsskader, ”psykologiske forhold”

  28. Risiko-gener Gade

  29. Genetiske mekanismer og endofænotype-begrebet Meyer-Lindenberg & Weinberger (2006)Nat.Rev.Neurosci., 7, 818-827 # a957-1a Gade

  30. Hash som risikofaktor og dens interaktion med COMT-genet Moore et al. (2007) Gade #a956a

  31. Hash som risikofaktor og dens interaktion med COMT-genet Andre senere studier: COMT val/valhar forskellig indvirkning påhukommelsehos skizofrene, ved bipolar sygdomog hos normale Dunedin-kohorten Caspi et al. 2005 #a957f Gade

  32. Hjerneændringer - morfologi Pantelis et al., 2003#a967a Skizofreni-højrisikogruppe, tværsnit ved baseline (senere psykotiske vs. ikke-psykotiske) Gade

  33. Reduktion igrå substans fra baseline til follow-up(rødt) hos depatienter, somblev psykotiske Pantelis et al., 2003 #a967a Gade

  34. Skizofreni N: 175 + 177 MR: Voxel-baseretmorfometri (VBM) (tæthed grå substans –nedsat i forhold til dennormale kontrolgruppe) - Hele gruppen Koutsouleris et al. (2008)NeuroImage, 39: 1600-12#a962e Gade

  35. Skizofreni N: 175 + 177 MR: Voxel-baseretmorfometri (VBM) - Opdelt i grupperefter de dominerende symptomer:rød: negativegrøn: positiveblå: disorganisation Koutsouleris et al. (2008)NeuroImage, 39: 1600-12 Gade

  36. Meta-analyse af strukturelle og funktionelle ændringer ved førstegangsskizofrene Radua et al. (2012). Neurosci. Biobehav. Rev., 36, 2325-33 #a960c Gade

  37. Meta-analyse af strukturelle og funktionelle ændringer ved førstegangsskizofrene +/- antipsykotisk medicin(men de medicinerede erogså de mest syge) Radua et al. (2012). Neurosci. Biobehav. Rev., 36, 2325-33 #a960c Gade

  38. Kircher & Thienel, 2005 Josefine Gade

  39. ”Defekt-syndromet”(18/77 skizofrene): Vedvarende negative symptomer + nedsatemotionsprocessering, emotionelle udtryk, ogringe social funktion Voineskos et al. (2010), Brain, 133, 1494-1504 #a963e Voineskos et al. (2013) JAMA Psychiatry, (in press) # a963e Gade

  40. Voineskos et al. (2010), Brain, 133, 1494-1504 #a963e Voineskos et al. (2013) JAMA Psychiatry, (in press) # a963a Gade

  41. Skizofrene (N:26/16) med fMRI ved N-backopgave før 16 sessioner med CBT -versus 26/17 med uændret medicinsk behandling og 20 raske kontrolpersoner. CBT-gruppen opnåede en moderat bedringpå PANSS – stor individuel forskel; nogle dårligere. Regression af ændrings-score med N-back aktivering Kumari et al. (2009), Biol. Psychiatry, 66, 594-602 Gade #a972c

  42. Kumari et al. (2009), Biol. Psychiatry, 66, 594-602 Gade #a972c

  43. Dopamin-hypotesen- og de positivesymptomer Carlsson & Lindquist, 1963 Gade

  44. Dopamin-dysfunktion: Præsynaptisk, i genoptagelse eller i receptorer ? Transporter: 11 studier –ingen defekt Præsynaptisk:17 studier –klar defekt med ret stor effekt-størrelse (d=0.67) – også før behandling Meta-analyse af relevante PET-studier: Howes et al., (2012) Arch.Gen.Psychiatry, 69, 776-786)# a999b Gade

  45. Dopamin-hypotesen • Reith et al., • 1994 • F-Dopa – • Øget dopa-decarboxylasei striatum • bekræftet i mange senere • studier Gade

  46. Dopamin-dysfunktion: Præsynaptisk, i genoptagelse eller i receptorer ? Transporter: 11 studier –ingen defekt Receptorer: 22 studier -uklare/modstridenderesultater - Måske opreguleringved behandling ? Præsynaptisk:17 studier –klar defekt med ret stor effekt-størrelse (d=0.67) – også før behandling Meta-analyse af relevante PET-studier: Howes et al., (2012) Arch.Gen.Psychiatry (in press)# a999b Gade

  47. Dopamin-hypotesen - øget D2-receptor dopaminerg aktivitet specielt i den dorsale nukleus caudatus D1-D2 balance- og rCBFpræfrontalt ↓forudsigerstriatal DA ↑(fx Meyer-Lindenberg, 2002)# a972a Kegeles et al., 2010 # a992e Gade

  48. Kapur, 2003 .. ”Incentivesalience” - i readings Gade #a 993b

  49. Glostrup: 31 førstegangs-skizofrene – ubehandlede- og 31 matchede kontroller Biol. Psychiatry(2012), 71, 898-905 Gade

  50. Corlett, Murray et al. (2007). Brain,130, 2387-2400 Murray, Corlett et al. (2008). Mol.Psychiatry, 13, 267-276 #a993c 13 skiz + 12 NC i to forskellige prediction-error opgaver Graham Murray Hele gruppen – ”prædiktionsfejl”ved belønning minus neutral Gruppeforskelle i ROI - og i hele hjernen ROIs Hø VTA Gade

More Related