Folkelig deltagelse i folkestyret – i afvikling eller udvikling?

1. Folkelig deltagelse i folkestyret – i afvikling eller udvikling? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2. Forventninger til foreningslivet

3. Foreningslivets ’funktioner’ • ’Velfærds’ funktion • Løser opgaver i fællesskab med andre med samme interesse • Man ’dyrker’, ’lærer’, ’støtter’ og ’hjælper’. • Demokratisk funktion: • Samle borgere med fælles ideer og visioner for et bedre samfund og varetage borgernes forskellige interesser • ’Interesseorganisation’, ’folkelig bevægelse’, ’civilsamfund’

4. Foreninger og demokrati • Demokratiske fællesskaber (Tocqueville) • Realisering af det ’store demokrati’ i de nære sammenhænge • Demokratiets vugge • Her læres demokratiets spilleregler og normer • Demokratisk repræsentation af ’interesser’ • Social kapital (Putnam)

5. To forståelser af ’folkelig deltagelse i demokratiet’ • Folkestyre Deltagelse i ’det store demokrati’ • Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. • Deltagelse i partiforeninger • Anden form for politisk deltagelse • Folkeligt styre Associativt demokrati Kollektive opgaver varetages i selv-styrende frivillige grupper eller foreninger

6. Foreningslivets udvikling og størrelse

7. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! • Foreningerne ”skranter”! • Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

8. SANDT eller FALSK? • Danmark er ”foreningernes land”! FALSK • Foreningerne ”skranter”! FALSK • Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

9. Foreningslivets udbredelse • Fortsat vækst i antallet af foreninger • Voksende andel er medlem af en forening • De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde • Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

10. Udviklingen • Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt • de unge og • de ældre • Stagnation blandt de midaldrende • Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 – 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

11. Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)

12. Det frivillige og ulønnede arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ ) 110.041 169.500 Inkluderer selvejende institutioner, landsorganisationer, foreninger og andre frie, non-profit organisationer og institutioner

13. På hvilke samfunds-områder finder vi foreninger?

14. Kultur, idræt, fritid og undervisning • Lokalhistoriske foreninger • Sangkor og musikforeninger • Amatørteater • Etniske kulturforeninger • Idræts- og motionsforeninger • Folkedans og anden dans • Børne- og ungdomskorps • Hobbyforeninger • Jagtforeninger • Kolonihaveforeninger • Rotary, Lions Club ol. • Aftenskoler / oplysningsforbund • Husflidsforeninger • Husholdningsforeninger • Foredragsforeninger mv. • Skoleforeninger (støtteforening • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Museer, historiske samlinger • Idrætshaller og – faciliteter • Fritidsklubber og -institutioner

15. Social og sundhed / velfærd • Afholdsforeninger • Patientforeninger og sygdoms- • bekæmpende foreninger • Foreninger for handicappede • Misbrugsforeninger • Bloddonorer • Pensionistforeninger og ældre- • organisationer • Foreninger for udsatte grupper • Besøgstjeneste • Selvhjælpsforeninger • Foreninger til støtte for social • institutioner • Foreninger for hjemløse • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Børnehaver • Plejehjem • Sociale institutioner

16. Lokalsamfund / bolig • Boligforeninger • Grundejerforeninger • Sogneforeninger • Lejerforeninger • Ejerlejlighedsforeninger • Antenneforeninger • Vindmølleforeninger • Genbrugsforeninger • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Forsamlingshuse • Vindmøllelaug • Andre ’selvejende’ lokale • institutioner

17. ’Budskaber’ / interesser • Lokale vælgerforeninger • Øvrige politiske foreninger • religiøse foreninger • Foreninger for civile rettigheder, • menneskerettigheder mv. • Foreninger for forebyggelse af • kriminalitet • Juridisk rådgiverforening • Miljøforeninger • Naturforeninger • Naturfredningsforeninger • Dyreværnsforeninger • Dyrebeskyttelse

18. Arbejde / interesser • Håndværkerforeninger • Handelsstandsforeninger • Landboforeninger • Turistforeninger • Brancheforeninger • Professionsforeninger • Fagforeninger • Arbejdsgiverforeninger

19. Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010– pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

20. Vækst og tilbagegangiantalletafforeningerpå Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til 2010

21. Foreningernes demokratiske rolle

22. Forskellige former folkelig deltagelse

23. Forskellige former folkelig deltagelse

24. Andel af foreningerne som har involveret sig i offentlige / politiske spørgsmål

25. Andel af foreningerne som selv har arrangeret møder om et politisk spørgsmål / emne, opdelt på fem foreningsområder

26. Andel af foreningerne som har taget sagen op i regional eller landsorganisation, opdelt på fem foreningsområder

27. Forskellige former for engagement

28. Andel af foreningerne der har tilknytning til / bygger på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter, opdelt på fem foreningstyper

29. Andel af foreningerne der har tilknytning til / bygger på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter, opdelt på fem foreningstyper

30. Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

31. Det er ikke vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Det er meget vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

32. Forskellige former for engagement

33. Hvad er det primære geografiske område for foreningerne? (2010)

34. Andel af foreningerne som inden for de seneste fem år har haft et samarbejde med en skole (pct.) (2010)

35. Andel af foreningerne som tillægger det stor betydning at arbejde sammen med den lokale skole, daginstitution mv. (pct.)

36. Andel af foreningerne som tillægger det stor betydning at bidrage til lokalsamfundets udvikling (pct.) (2010)

37. Foreningen er først og fremmest forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokaleområde, hvor den hører til Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

38. Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

39. Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

40. Forskellige former for engagement

41. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.) (2010)

42. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats (omsorg, velgørenhed, udsatte grupper’ (pct.) (2010)

43. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’Sundhed og sygdom’ (pct.) (2010)

44. Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’Internationale aktiviteter’ (pct.) (2010)

45. ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’INTERESSEFORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

46. Forandring af den frivillige sektor ?

47. Trusler mod ’folkeligt styre’

48. Trusler mod folkeligt styre • Ændringer i medlemmernes forhold til foreningen: Fra ’yder’ til ’nyder’ • Skifte fra ’erfaringsbaseret viden’ til ’faglig viden’ • Skifte fra ’kommunitaristisk’ til ’liberalistisk’ ideal for den offentlige sektors styring • Centralisering af frivillige organisationer

49. Skifte fra ’yder’ til ’nyder’ • Yder / medlem /’voice’ • Ønsker indflydelse og tager aktivt del i medlemsdemokratiet • Reflekterer over visioner, mål og midler • Åben for forandring • Loyal / ’loyalty’ • Bekender sig til og er tro overfor organisationen • Støtter og hjælper når der er behov for det • Ønsker bekræftelse og anerkendelse • Ønsker ikke forandringer • Nyder / kunde / ’Exit’ • Ønsker information, service mv. • Støtter primært økonomisk • Forsøger ikke at få indflydelse • Melder sig ud, hvis organisationen ikke lever op til forventningerne

50. Skifte fra ’erfaringsbaseret viden’ til ’faglig viden’ • Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender • Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede • Følgerne af dette kan være • En ”professionalisering” af samfundsområder, der overvejende bygger på erfaringsbaseret viden • Dannelsen af ”ekspert- og fagspecifikke foreninger”