INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

1. INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Hvad? Hvorfor? Hvordan?

2. Fællesskabets bæredygtighed Bæredygtighed handler om, både på kort og langt sigt, at støtte individets og fællesskabets læring, udvikling og trivsel – hvordan vi kan tage hensyn til det enkelte menneskes behov og forudsætninger, samtidig med at vi tager vare på vore fællesskaber

3. Fokus på inklusion - nationalt 0-6 års området: • Dagtilbudsloven • Pædagogiske læreplaner • Task Force om Fremtidens Dagtilbud: ”en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion”

4. Fokus på inklusion - nationalt 6-17 års området: • Økonomiaftale mellem regeringen og KL • Lov om folkeskolen af 28. april 2012 • Nationalt rådgivningsteam (”Inklusionsudvikling”) og ”Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning” (inklusionsudvikling.dk) • Forskningsreview (Clearinghouse) – ”Viden om inklusion” • Informations- og holdningskampagner målrettet forældre og elever – (inklusionsklar.dk)

5. Fokus på inklusion - kommunalt • Den sammenhængende børnepolitik • ”Den bedste start på livet” og ”Vejen til fremtidens skole” • Budgetaftale 2013 – 2016: • Andelen af børn med behov for specialtilbud skal være faldende • Medarbejdere i dagtilbud og skoler indgår i efter - og videreuddannelse, så arbejdet med inklusion styrkes

6. Hvor langt er vi?

7. Statusanalyse om inklusion i dagtilbudsområdet og skole- og fritidsområdet EVA aug. 2012 Statusanalysen er et internt redskab: • status på inklusionsindsatsen • pejlemærker for hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde

8. Statusrapport • Status på arbejdet med inklusion • Rådgivning og vejledning • Kompetencer • Fælles retning og forståelse • Overgangen mellem dagtilbud og skole • Samarbejdet med PPR • Det tværgående samarbejde • Udfordringer med inklusion • Styring og økonomi

9. Udfordringer med inklusion - dagtilbudsområdet • Der mangler støtte i den daglige praksis (fx støttepædagoger) • Samarbejdet med øvrige forældre • Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov • Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet i daginstitutionen • Samarbejdet om inklusion internt i daginstitutionen

10. Udfordringer med inklusion – skole/fritidsområdet • Der mangler støtte i den daglige praksis (fx støttepædagog og –lærer) • Der mangler fælles forståelse af inklusionsarbejdet • Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet • Der mangler adgang til faglig sparring og udvikling af praksis • Lær/pæd mangler kompetencer til at arbejde inkluderende

11. Direktionens Idé og Arbejdsgrundlag. DIA ”I projektet ”Inklusion – at arbejde for et givende og bæredygtigt fællesskab” skal der arbejdes med udviklingen af en tydelig kommunal strategi for arbejdet med inklusion. Den enkelte skole, det enkelte dagtilbud og den enkelte klub arbejder med planlægning og udvikling – en strategi for arbejdet med inklusion på egen institution”

12. Kommunal strategi Formålet med en fælles strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion for både professionelle og forældre og at skabe rammen for udvikling af lokale principper og handleplaner i institutionerne/skolerne

13. Hvad er inklusion?

14. Inklusion er en vedvarende udviklingsproces, hvor mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i de almene arenaer øges.

15. Tilstedeværelse betyder, at så mange børn som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse på en almindelig skole/institution. Deltagelse betyder, at barnet oplever sig som værdifuld og anerkendt deltager i det sociale fællesskab. Læring betyder, at alle børn udvikler kompetencer - både fagligt og socialt.

16. Det er en forudsætning for inklusion, at der skabes differentierede pædagogiske miljøer, som tilbyder mange forskellige deltagelsesmuligheder til gavn for alle, og hvor fællesskabet værdsætter børns mangfoldighed og forskellighed.

17. I denne proces er er der særlig opmærksomhed på de børn, der er i fare for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. For det enkelte barn skal fællesskabet være begribeligt, håndterbart og meningsfuldt.

18. Inklusion er et fællesanliggende. Det kræver inddragelse og samarbejde på tværs i fællesskaber, der består af pædagogisk personale, børnene, den samlede forældrekreds, professionelle ressourcepersoner og lokale aktører.

19. At flest mulige børn og unge profiterer af de almene fællesskaber indebærer også en anerkendelse af, at der vil være enkelte børn og unge, for hvem de almene tilbud ikke rummer en reel mulighed for deltagelse og læring i et inkluderende fællesskab.

20. Disse børn har brug for et specialtilbud med tæt voksenkontakt og et specielt tilrettelagt læringsmiljø, således at de her kan opleve at være deltagere i et udviklende og meningsfuldt fællesskab.

21. INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusionens 10 bærende elementer

22. 1. Inklusion er et fælles ansvar • Bestyrelsen udarbejder principper for det lokale inklusionsarbejde på den enkelte skole, i den enkelte klub og i det enkelte dagtilbud • Ledelse og medarbejdere udarbejder konkrete handleplaner for inklusionsarbejdet • I distriktsforum drøftes indsatser for at fremme et inkluderende miljø i lokalområdet på tværs af institutionerne og lokale aktører

23. 2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab • Der arbejdes bevidst med at etablere fællesskaber med positive relationer mellem børnene, mellem børnene og de voksne og mellem de voksne indbyrdes • De voksne tager ansvar for kvaliteten af kulturen og de relationer, værdier og aktiviteter, som fællesskabet rummer • Der fokuseres på barnets kompetencer og ressourcer, og de betydningsfulde voksne omkring barnet sikrer barnets deltagelse i et fællesskab

24. 3. Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion • Alle forældre har medansvar for, at alle børn deltager i det sociale fællesskab • Sammen med forældrene drøftes vigtigheden af at tænke inkluderende, og det drøftes løbende på hvilken måde deres ressourcer kan inddrages

25. 4. Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret • Børn og unges potentialer er forskellige, og det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges, så det skaber udfordringer, udvikling og læring for alle • Teamet/medarbejderne samarbejder om tilrettelæggelse af pædagogiske læringsmiljøer, som afspejler mangfoldigheden i børnegruppens behov og muligheder

26. Der anvendes en bred vifte af arbejdsformer, som er tilpasset børns forskellige behov • Der anvendes en bred vifte af materialer, som er tilpasset børns forskellige behov. It integreres i dagligdagen i inklusionsøjemed • Der anvendes fleksible organisationsformer og varierende gruppe- og holddannelser, som er tilpasset børns forskellige behov

27. 6. De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne • Der er en høj grad af bevægelse og interaktion mellem almenområdet og det specialiserede område • Ift. børnene betyder det, at der er fokus på, at det enkelte barn i et specialtilbud deltager i videst muligt omfang i almenmiljøets fællesskab • Ift. medarbejderne betyder det, at der er fokus på udviklingen af en kultur, der understøtter samspil og vidensdeling mellem special- og almenmiljøet

28. 7. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis • Fagsekretariatet til byder faglig supervision og praksisnær rådgivning i inklusionsøjemed • Alle skoler har egne ressourcepersoner, der understøtter det praktiske inklusionsarbejde. Ressourcepersonerne indgår i netværk på tværs i kommunen • Specialtilbuddene inden for skoleområdet giver praksisnær rådgivning og vejledning vedr. specialpæd. redskaber og metoder i almenmiljøet

29. 8. Personalets inklusions- kompetencer opkvalificeres • Medarbejderne behersker forskellige metoder i et differentieret lærings- og udviklingsmiljø og besidder en høj grad af relationskompetence og læringsledelse med udgangspunkt i en anerkendende tilgang

30. Medarbejderne indgår i efter – og videreuddannelse, hvor de udvikler kompetencer med henblik på inklusionsopgaven • Skolens ressourcepersoner udvikler kompetencer inden for deres specifikke arbejdsområder samt vejlederkompetencer

31. 9. Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionsarbejdet • Distriktssamarbejdet understøtter samarbejdet på tværs af dagtilbud og skoler. Det styrker et fælles fokus på trivsel, udvikling og sundhed for alle børn og unge, der vokser op i det pågældende lokale distrikt • Ledere og medarbejdere i de enkelte distrikter har sammen med forældrene ansvar for børn og unges trivsel

32. Fagsekretariatets medarbejdere understøtter aktørerne i distrikterne i at kunne fastholde og udvikle sundhedsfremmende, ressourceorienterede og anerkendende arbejdsmetoder • De relevante parter omkring børn med særlige behov, der inkluderes i almenmiljøet, inddrages aktivt i samarbejdet

33. 10. Ressourcetildelingen understøtter inklusionen • Tildelingsmodellerne sikrer, at der er økonomiske incitamenter til at løse opgaven med børn i vanskeligheder i distriktsskolen og dagtilbuddet • Ressourcer/midler er på forhånd tildelt den enkelte skole og det enkelte dagtilbud og er tilgængelige ift. forebyggende og tidlig indsats, således at sandsynligheden for en mindre indgribende indsats øges

34. Indsatsområder • Fælles værdigrundlag og fælles forståelse • Differentierede læringsmiljøer - bæredygtige fællesskaber • Adgang til ressourcepersoner • Kompetenceudvikling

35. Fælles værdigrundlag og fælles forståelse Der foreligger konkret faseopdelt handleplan for inklusionsarbejdet inden udgangen af 2013. I planen indgår - hvordan forældre og børn inddrages som aktiv ressource - kompetenceudvikling - organisering af inklusionsindsatser

36. Differentierede læringsfællesskaber • Skolerne/institutionerne sætter sammen med medarbejderne fokus på tilrettelæggelse af læringsmiljøer, som afspejler mangfoldigheden i børnegruppen

37. Adgang til ressourcepersoner • Konsulenter/psykologer/vejledere tydeliggør deres tilbud om indsatser i inklusionsøjemed • Der etableres formaliserede rammer for samarbejde mellem specialtilbud og almentilbud • Alle skoler har funktionsbeskrivelse for AKT arbejdet

38. Kompetenceudvikling • Lederne og medarbejderne udvikler kompetencer mhp. at forestå og udvikle differentierede og inkluderende fællesskaber • Skolernes faglige vejledere har didaktiske kompetencer i brug af digitale læremidler inden for deres fagområde